Spørgsmål fra læserne
● I hvor stor udstrækning beskytter Jehova sine tjenere på jorden i dag? Er det rigtigt at sige at Jehova har holdt sin hånd over én når man med nød og næppe har undgået en ulykke eller er blevet udfriet af sine forfølgeres hånd, selv om andre trofaste kristne ikke har erfaret en sådan redning? — M. B., De forenede Stater.
Jehovas arm er ikke kort. Han kan beskytte, udfri og opretholde dem der elsker ham. „Se, for kort til at frelse er ej [Jehovas] arm, hans øre er ikke for sløvt til at høre.“ (Es. 59:1) Tænk blot på hvad der skete for nitten hundrede år siden da den onde kong Herodes satte Peter i fængsel og apostelen erfarede en mirakuløs udfrielse. Dette beskrives meget levende i Apostlenes Gerninger 12:6-11, og der siges her (citeret i uddrag): „Og se, der stod en Herrens engel, og lys strålede i fangerummet; han stødte Peter i siden og vækkede ham og sagde: ’Stå hurtigt op!’ og lænkerne faldt af hans hænder.“ Den forbløffede apostel adlød engelens instruktioner og fulgte dernæst efter sin himmelske gæst. Beretningen fortsætter: „Da de nu var kommet forbi den første og den anden vagt, kom de til jernporten, som førte ud til byen; den åbnede sig for dem af sig selv, og de kom ud og gik en gade frem; og straks derefter forlod engelen ham. Da Peter så kom til sig selv igen, sagde han: ’Nu forstår jeg virkelig, at Herren har sendt sin engel og udfriet mig af Herodes’ hånd og fra alt det, jødefolket havde ventet.“ Der var ingen tvivl mulig. Jehova havde ved sin engel udvirket Peters udfrielse fra fængselet.
Hvad slutter vi heraf? Det, at Jehova visselig kan udfri sine tjenere og også kan skåne dem hvis det er hans vilje. Vi kan her mærke os Jakobs ord: „I skulle hellere sige: ’Hvis Herren vil, så skal vi leve og gøre det eller det.’“ (Jak. 4:15) Men selv om Jehova kan sørge for både beskyttelse og udfrielse, vil han måske tillade at visse ting sker. Mens Peter for eksempel ved et mirakel blev udfriet fra fængselet, var Jakob, Johannes’ broder, kun kort tid forinden blevet henrettet med sværd på Herodes’ befaling. (Ap. G. 12:2) Skyldtes det nu at Jakob var mindre værdig til at blive udfriet end Peter? Den tanke antyder Bibelen ikke. Sandheden er at det i dette tilfælde, som i andre, blev som Jehova ville det eller tillod det.
Er det i betragtning af det foregående rigtigt at bede Jehova om at beskytte vore kære nu, hvis de og vi er kristne? Ja. Som kristne kan vi bede om alt hvad der angår livets forhold hvis vi gør det på den rigtige måde. Vi takker for eksempel hver dag Jehova for den mad der sættes på bordet foran os, selv om vi ved at vi selv har måttet arbejde for at skaffe maden. Dog er der ved madens tilvejebringelse noget der ikke skyldes mennesker, men som alene skyldes den almægtige Gud Jehova, og derfor takker vi ham med rette for den mad som vi har bedt ham om at skænke os i overensstemmelse med bønnen i fadervor. (Matt. 6:9-13) Vi anerkender Guds medvirken ved madens tilvejebringelse, en medvirken der ligger langt uden for vor formåen. Det samme gør sig gældende med hensyn til beskyttelse.
Vi kan med rette bede Jehova om beskyttelse og deslige. Dog bør vi ikke mene at Jehova er forpligtet til at øve mirakler for vor skyld. Vi bør udvise sund dømmekraft med hensyn til bevarelsen af vort liv og helbred og bør tage passende sikkerhedsforanstaltninger. Det er nødvendigt, selv om usynlige engle våger over og hjælper Guds tjenere i dag. (Hebr. 1:14; Sl. 34:8) Men tro ikke at englene uafladeligt er ved siden af os, parate til at gribe ind og frelse os hvis vi gør noget tåbeligt eller ved uforsigtighed bringer os selv i en situation som kan medføre en ulykke.
Som med maden Gud tilvejebringer og som vi takker ham for, således med beskyttelsen: Vi kan træffe vore forholdsregler indtil et vist punkt, men derudover kan vi ikke gøre mere. Er vi kommet sikkert hjem efter en rejse eller har vi overstået en eller anden farefuld oplevelse kan vi takke Jehova Gud for at han har beskyttet os. At vi stadig er i live skyldes ikke udelukkende de sikkerhedsforanstaltninger som vi selv eller andre har truffet. Det er måske ikke muligt for nogen nøjagtigt at afgøre om et andet menneske er blevet beskyttet af Jehova ved en bestemt lejlighed, men hvis man selv har grund til at tro at ens liv er blevet skånet og at det skyldes Jehovas beskyttelse, bør man ydmygt takke Jehova herfor i bøn. Det er altid godt at give Gud æren. Paulus sagde: „Sig tak under alle forhold.“ Ja, det vil endog være rigtigt at takke Jehova for at vi stadig er i live efter nattens hvile og er vågnet op til en ny dag. — 1 Tess. 5:18.
Men hvad nu hvis en anden ikke bliver reddet i en eller anden vanskelig situation eller ikke undgår døden ved en ulykke eller for sine forfølgeres hånd? Der er nogle der ikke skånes. Tænk på Jakob som blev henrettet mens Peter blev skånet og undslap fra fængselet med engelens hjælp. Jakob døde ikke på grund af utroskab. Tværtimod gav han bevis på sin uangribelighed lige til døden. Ja, det behagede endog Gud at lade sin enbårne søn lide en forsmædelig død. Herved afgav Kristus bevis for sin uangribelighed og blev det ypperste eksempel på trofasthed til døden.
Endvidere sagde Jesus om dem der blev hans disciple: „Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors [sin marterpæl, NW] op og følge mig!“ (Matt. 16:24) Jesus sagde ikke at Gud ville beskytte Jesu efterfølgere i en sådan grad at de ikke kom til at tage deres marterpæl op, men han sagde: „Thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min skyld, skal bjærge det.“ (Matt. 16:25) Hvis nogen af vore medkristne dør for deres forfølgeres hånd, skal vi ikke tage det som et bevis på at de har været utro eller at Jehova er partisk. At de er døde trofaste vil sikre dem en opstandelse og muligheden for at vinde evigt liv i den nye tingenes orden som Gud har lovet. — Åb. 2:10; 2 Pet. 3:13.
Lad os huske på når en af vore kristne brødre kommer ud for en ulykke og bliver dræbt, at vi alle er underlagt „tid og tilfælde“. (Præd. 9:11) Derfor er denne Guds tjeners død ikke tegn på at han har været utro. Desuden har Jehova ikke garanteret nogen fortsat liv i denne tingenes ordning. Den belønning han skænker trofaste mænd og kvinder der bevarer deres uangribelighed til døden, er evigt liv under den nye tingenes ordning. (Rom. 6:23) Den der har været trofast vil erfare opfyldelsen af dette løfte selv om vedkommende bliver dræbt ved et ulykkestilfælde eller under en katastrofe nu. Vedkommende vil stå frem i opstandelsen under Guds rige. (Joh. 5:28, 29) Uanset hvad Jehova måtte tillade, ser vi altså at han ikke er partisk; han belønner dem der er trofaste. „Der er nemlig ikke personsanseelse hos Gud.“ — Rom. 2:11.
Der er endnu noget vi ikke må glemme. I de mørke og vanskelige tider vi nu oplever modtager vi som kristne stor hjælp fra Jehova. Vi har derfor al grund til at være taknemmelige. Kun ved hans ufortjente godhed har vi lært ham at kende og fået den forret at udføre hans vilje. Jehova velsigner vor tjeneste. Han hører og besvarer vore bønner. (1 Joh. 5:14, 15) De gaver han skænker os er overmåde store. Tænk blot på de foranstaltninger han har truffet til gavn for os, de velsignelser han skænker os og den måde hvorpå han hjælper os til at udføre vor tjeneste. Ja, Gud tillader måske at vi bliver prøvet, at vi lider og måske endog dør, men hvis vi er trofaste, ejer vi hans kærlighed og uendelig meget andet som vi kan takke ham for. — Rom. 8:38, 39.
Ét er sikkert: Som Jehovas indviede tjenere er vi ikke fuldstændig overladt til Satans forgodtbefindende. Hvis vi var det, eksisterede vi ikke i dag som Jehovas vidner. Vi befinder os på jorden som Guds tjenere, og som sådanne bliver vi beskyttet ligesom Job i sin tid blev det. I hans tilfælde tillod Jehova ikke Djævelen at gøre hvad han ville. (Job 2:4-7) Hvis ikke Jehova Gud beskyttede den salvede rest og dens tusinder af medarbejdere, kunne de ikke gøre sig håb om at overleve Gog fra Magogs forestående angreb. Imidlertid har Jehova i sit ord givet afgjort løfte om at ville bevare den salvede rest og dens medarbejdere og føre dem frelst igennem Harmagedonslaget. Når „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ er forbi, vil resten og dens medarbejdere takke Jehova for deres udfrielse. (Åb. 16:14, 16) Ordene i Salme 37:34 vil gå i opfyldelse på dem: „Bi på [Jehova] og bliv på hans vej, så skal han ophøje dig til at arve landet; du skal skue de gudløses undergang.“ Denne udfrielse vil være resultatet af Jehovas beskyttelse og vil tjene til ære for hans hellige navn.