Vi må træffe vort valg i dag
1. Hvilke iagttagelser har historikeren Arnold Toynbee gjort vedrørende nationalismen?
NATIONALISMEN viser også sin magt i dag og kan være meget grusom over for de kristne tilbedere af den sande Gud Jehova. Historikeren Arnold J. Toynbee siger på side 53 i sin bog Kristendommen mellem verdensreligionerne: „Athenernes kollektive magt dyrkedes af athenerne i form af gudinden Athene, . . . I hellenismens renæssance i den moderne vestlige verden i det 15. og 16. århundrede blev denne afgudsdyrkelse af ens eget land overført fra den græske fortid til vort moderne vestlige liv. Blot er vi i modsætning til grækerne veget tilbage for åbent at vedgå, at vi udøver denne form for afgudsdyrkelse. Følgelig er vi i højere grad i den afguderiske nationalismes vold, end grækerne var i den åbent vedgåede afgudsdyrkelses vold, de praktiserede over for deres lokale stater.“
2, 3. (a) Hvad skete der med Jehovas vidner i Tyskland da de ikke ville sige „heil Hitler“, og hvordan bekræftes dette af Gemma La Guardia Glucks beretning? (b) Hvordan fik disse kristne forkyndere ligesom de tre hebræere en ekstra chance til at „bøje sig“, og hvad var resultatet?
2 Nogle siger måske: ’Det er da ikke så galt’ Men er det ikke en noget snæversynet betragtningsmåde? Vi behøver blot at gå tredive år tilbage i tiden, til Hitlers Tyskland. Husker vi hvordan han forlangte at alle skulle tilbede staten? Enhver der ikke ville sige „heil Hitler“, løfte armen og hilse hagekorset blev sendt til en koncentrationslejr og måtte dø dér. Hitler havde sine egne ildovne, gaskamrene, og sit sulteprogram. I bogen „My Story“ (Min beretning) siger Gemma La Guardia Gluck i kapitel otte: „Jeg skal nu i korthed beskrive bibelforskerne [Jehovas vidner] i lejren. De tilhørte en religiøs sekt der tror på hvert ord i Bibelen. Jeg kendte intet til denne sekts eksistens før jeg kom til Ravensbrück. . . . Størstedelen af bibelforskerne i Ravensbrück var jævne, ærlige og oprigtige hustruer og mødre, hårdtarbejdende kvinder. I denne lejr blev de for det meste brugt som tyende og udførte det hårdeste arbejde. De fortalte mig at de havde været blandt de første fanger i Ravensbrück og var blevet brugt til at udføre al slags bygningsarbejde da nazisterne begyndte at opføre lejren. Jeg beundrede disse kvinder for deres karakterstyrke. De havde en stærk vilje og tro. De havde været i fængsel i otte, ti og tolv år, lige fra begyndelsen af Hitlerstyret i 1933, da medlemmer af deres sekt nægtede at besvare og anerkende den officielle nazihilsen, ’heil Hitler’. Bibelforskerne fastholdt deres ret til at forblive neutrale i politiske spørgsmål og ville ikke tvinges til at hilse en magt der var skabt af mennesker, ikke Gud. ’Giv kejseren hvad kejserens er, og Gud hvad Guds er’, var deres trosbekendelse. Det autoritære nazistyre kunne ikke tolerere en sådan ulydighed, og tusinder af bibelforskere blev arresteret og sendt til lejrene. På ét tidspunkt havde Gestapo erklæret at enhver bibelforsker der afsvor sin tro og underskrev en erklæring herom ville få sin frihed og ville ikke blive forfulgt længere. Det er svært at tro, men ikke desto mindre sandt, at ikke én af dem underskrev en sådan erklæring. De foretrak at lide og ventede tålmodigt på deres befrielses dag.“
3 Gemma La Guardia Gluck, der er en ældre søster til nu afdøde Fiorello La Guardia, forhenværende borgmester i byen New York, skrev sin beretning i 1961, hvori hun fortalte om hvad hun og andre havde oplevet i Hitlers koncentrationslejre. Hun bekræfter således at de tyske Jehovas vidner, hvoraf nogle stadig er i live, fik tilbudt en ekstra chance til at ændre beslutning og „bøje sig“ ligesom Daniels tre hebraiske venner fik. Det eneste de skulle gøre var at undertegne en erklæring og sige „heil Hitler“ og de ville ikke blive forfulgt mere. Ligesom de tre hebræere nægtede de at „bøje sig“. De adlød Gud fremfor mennesker. De frygtede ikke for dem som kan dræbe legemet men ikke kan dræbe sjælen.
Uden frygt for mennesker
4, 5. Hvilken beretning fra vore dages Østtyskland viser Guds folks frygtløshed over for en nationalistisk ånd?
4 Nu er Hitlers dage forbi. Men hvordan ser det ud med den nationalistiske ånd i verden? I Østtyskland, der nu er underlagt et kommunistisk styre, findes der en stærk nationalistisk ånd, der er imod den sande tilbedelse af Jehova Gud. En østtysk skolepige som er et af Jehovas vidner fik for nylig til opgave at skrive en stil over emnet „Hvorfor er arbejderklassen alene berettiget til at styre nationen?“
5 Da hun troede på at Guds rige, hvis komme hun bad om, var den eneste regering der burde herske over alle nationer, kunne hun ingen grunde finde til støtte for et nationalistisk svar. Hun skrev derfor en stil der viste at Guds rige er menneskehedens eneste håb og at Kristus Jesus er dette riges retfærdige hersker, samt at det ikke var meningen at arbejderklassen gennem sine diktatorer skulle overtage Jehova Guds plads. Så snart hendes stil var blevet læst, blev hun kaldt op og stillet for et udvalg bestående af tre lærere som var stærkt uenige med hende, latterliggjorde hendes tro på Gud og sagde at hun kunne forvente en meget dårlig karakter hvis ikke hun skrev stilen om. Hun forklarede at hun havde givet udtryk for sin tro og at hun ikke havde i sinde at gå på kompromis. De havde stillet spørgsmålet, og hun havde givet et ærligt svar baseret på Guds ord. Før skolen var forbi indrømmede lærerudvalget alligevel at hun havde udmærket sig ved sin ærlighed og oprigtighed.
6. Hvilken støtte giver ordene i Åbenbaringen 14:7 en Guds tjener i hans gudsdyrkelse?
6 Det kræver mod af en ung kristen således at holde fast ved Bibelens principper. De tre hebræere tog også dette standpunkt. De havde opøvet deres sind og tanker fra barndommen ved at studere sandheden. Det rette eksempel med hensyn til den sande tilbedelse må i dag sættes for alle mennesker fordi der nu siges til alle folkeslag, stammer og tungemål: „Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.“ (Åb. 14:7) Vi lever nu på afgørelsens dag. Hvilket standpunkt vil vi hver især tage?
7. Hvilket eksempel på tro i vor tid nævnes her?
7 Bag jerntæppet er det forbudt Jehovas vidner at udbrede Bibelens sandheder såvel i trykt form som ved det talte ord. I årenes løb er tusinder af Jehovas vidner blevet sat i fængsel fordi de har talt om Bibelen. For nylig blev tre Jehovas vidner, som var blevet idømt livsvarigt fængsel fordi de havde forkyndt den gode nyhed om Guds rige, løsladt af kommunisterne efter at de havde siddet i fængsel i femten år. En af de tre var fireoghalvfjerds år gammel. Han havde siddet fængslet i ni år under Hitlers styre og i femten år under det kommunistiske styre. Tænk engang! Denne mand har tilbragt fireogtyve år af sit liv, næsten en tredjedel af den tid han havde levet, i fængsel fordi han vovede at forkynde Bibelens budskab. Han nægtede at hylde Hitler, hans nazisme eller nationalisme. Han ville heller ikke fornægte sin Gud over for kommunisterne. Der er altså stadig nogle som siger: „Din gud dyrker vi dog ikke“! — Dan. 3:18.
8. Hvordan behandlede det katolske Spanien to unge Jehovas vidner, og hvad var grunden?
8 Den 10. juni 1964 rejste to unge spanske piger, Jehovas vidner, ind til byen Ciudad Real for at gå på indkøb. Efter som lejligheden bød sig forkyndte de den gode nyhed om Guds rige for dem de traf på. Sagde Jesus ikke: „Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple“? (Matt. 28:19) De kom til at tale med ikke så få mennesker, og efter at have købt de ting de havde brug for tiltrådte de hjemturen pr. bus. Imidlertid steg nogle politifolk på bussen og beordrede pigerne til at stige af og følge med dem til politistationen. Her blev disse to unge piger forhørt fra klokken otte om aftenen den 10. juni til klokken elleve om formiddagen den 11. juni — i femten timer. Er dette katolske land bange for at spanierne skal finde ud af hvad den katolske bibel, som disse piger brugte, siger om Guds rige? Pigernes fader er tilsynsmand for en menighed af Jehovas vidner i en lille by uden for Ciudad Real. De var opdraget til at tro på Bibelen og var ikke bange for at forkynde den. Hvilken tilfredsstillelse har det ikke været for faderen at se sine døtre tage et så frygtløst standpunkt for Gud, selv om de blev arresteret og idømt en bøde; for hvad var grunden? „De tilhørte sekten Jehovas vidner og havde foretaget ture til hovedstaden for at hverve proselytter for sekten Jehovas vidner.“
9. Har Spaniens diktatoriske og nationalistiske metoder fået Guds folk til at holde op med deres gudsdyrkelse, og hvoraf fremgår det?
9 Det diktatoriske, nationalistiske Spanien siger: ’Du må ikke tilbede din Gud, du må ikke give udtryk for dine synspunkter vedrørende Guds ord i dette land!’ Men arrestationer, bøder og fængselsstraffe vil ikke standse sande kristne. Deres gudsdyrkelse kommer i første række. I 1950 var der i Spanien kun 93 der forkyndte for dem der havde hørende ører, men i dag, i 1965, er der 3502 Jehovas vidner, heri indbefattet ovennævnte to unge piger. Det lader altså ikke til at forfølgelsen har kølnet Jehovas tjeneres iver i Spanien. Den har heller ikke kølnet deres iver i andre lande. Hvad gør vi for at bringe frelsens budskab til dem der bor i vort distrikt?
10. Hvilket andet eksempel på forfølgelse i Spanien nævnes her?
10 Det er ikke blot isolerede tilfælde der her er berettet om. Bladene Vagttårnet og Vågn op! har bragt flere artikler om forfølgelsen af Jehovas vidner i Spanien og Portugal, der begge er stærkt katolske lande og underlagt et diktatorisk styre. Men her skal berettes endnu et tilfælde. Den 2. april 1964 tiltvang politifolk sig adgang til et hjem i Spanien. De beslaglagde bibler og bibelsk litteratur samt husets nøgler og arresterede en syvogtyveårig forkynder, et af Jehovas vidner. Han havde været arresteret før, nemlig i juni 1963, og tilbragte dengang tredive dage i fængsel for at have „hvervet proselytter“; han havde forkyndt Bibelens budskab. Mens politiet ransagede huset kom en anden ung forkynder til døren. Han var sytten år gammel, og også han blev arresteret. Begge blev sat i fængsel, tilbageholdt i tyve dage og derefter løsladt. Disse gentagne arrestationer har ikke standset forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige i Spanien. Unge som ældre, mænd og kvinder, som er Jehovas vidner vil fortsat forkynde i Spanien. Mens de katolske præster siger at folk kan give alt til kejseren, vil Jehovas vidner fortsat kun give kejseren hvad kejserens er, mens de giver Gud hvad Guds er.
11. Hvordan er Jehovas tjenere blevet behandlet på Cuba fordi de først og fremmest er loyale mod den almægtige Gud?
11 På Cuba udbredes de nationalistiske ideer gennem presse, radio og fjernsyn. Loyaliteten mod staten kommer i første række, siger de styrende. Der skal derfor mod til at være en kristen i dette land. To Jehovas vidner gik her fra hus til hus og forkyndte Rigets budskab. De blev idømt fire måneders fængsel herfor. To zonetjenere, rejsende tilsynsmænd, måtte tilbringe en måned i fængsel for at have forkyndt Guds rige. I en anden egn af landet blev seks menighedstjenere sat i fængsel, nogle i tre måneder, andre i fire måneder. Sådan går det hvis man åbent forkynder sandheden om Gud, om hvad han har gjort og hvad han vil gøre. Jehovas vidner fik besked på at standse deres arbejde og underordne sig statens kommunistiske doktriner. Men hvordan kan en kristen gøre det når Guds ord siger: „Denne gode nyhed om Riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme“? (Matt. 24:14, NW) Hvad ville vi gøre hvis vi kom i samme situation?
12, 13. (a) Hvorfor er Jehovas vidner i Afrika blevet forfulgt af nogle politiske partier, og hvad har forfølgelsen medført? (b) Hvilken ånd har de styrende i verden i dag?
12 I Afrika har Jehovas vidner været udsat for flere overfald fordi de forskellige politiske partier prøver på at tvinge dem til at melde sig ind i deres respektive partier. Hvis et Jehovas vidne ikke vil løse medlemskort til et politisk parti bliver hans hus stenet eller ødelagt og ikke sjældent prygles beboerne. Det kræver virkelig tro at stå fast på Jehova Guds og hans riges side når man udsættes for politiske partiers voldshandlinger. En tilsynsmand og flere forkyndere blev pryglet så brutalt at de måtte bringes på hospitalet. Deres korn blev brændt. Et andet sted blev flere huse, rigssale og kornmagasiner som tilhørte Jehovas vidner brændt ned til grunden. Vidnerne blev fordrevet fra byen, og nogle blev fanget og pryglet af medlemmer af et politisk parti. Grunden til denne forfølgelse er at Jehovas vidner ikke vil deltage i politik og ikke vil tilbede staten. Andre religiøse organisationer, som alle tilhører den falske religions verdensimperium, Babylon den Store, tøver ikke et øjeblik med at gøre fælles sag med nationalisterne og „falde ned og tilbede guldbilledstøtten“.
13 De styrende i sådanne lande bryder sig ikke om at disse oplysninger offentliggøres, men menneskenes verden er ikke anderledes nu end i Nebukadnezars, det gamle Babylons, dage. Den har den samme ånd og siger som dengang: ’Hvis du ikke bøjer dig og tilbeder det nationalistiske billede jeg har ladet lave og gør som jeg siger, vil du blive kastet i den gloende ildovn af hoben.’
14. Hvorfor udsættes sande kristne for sådanne vanskeligheder i dag, og hvilket valg vil det være klogest at træffe nu?
14 Sådanne vanskeligheder kommer sande kristne ud for. Disse få eksempler viser hvad der sker i verden i dag, og de skal tjene som en advarsel til os. De kristne vidner for Jehova kan ikke gå på kompromis. I kommunistiske lande må de forkynde under jorden. Det betyder at de må samles med menigheden i al hemmelighed. De fleste mennesker siger: „Det er tåbeligt af Jehovas vidner at gå til sådanne yderligheder. De bringer kun sig selv i vanskeligheder.“ Det er ikke fordi de gerne vil udsættes for forfølgelse. Det er simpelt hen et spørgsmål om hvem man tilbeder — staten, „kejseren“, eller Gud, Jehova? Vi vil alle blive stillet over for at skulle træffe et valg hvis vi ønsker evigt liv under Guds rige. Det bedste er at vi uden opsættelse træffer dette valg nu, „før [Jehovas] vredes dag kommer over [os]“. (Zef. 2:2, 3) Måtte vi alle vælge at tjene ham nu.