Står du op for det der er ret?

FRA ALLE sider øves der pres mod gudfrygtige mennesker. Direkte eller indirekte opfordres de til at gøre det de ved er forkert. Det gælder i forretningsverdenen, i skolerne, på arbejdspladserne, ja kort sagt overalt hvor man færdes. Har du styrke og standhaftighed til at modstå presset og bevare din uangribelighed?

En kristen erkender at han skylder Gud sin tilbedelse og troskab uanset hvad andre måtte kræve. „Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene,“ sagde Jesus. (Matt. 4:10) Jesu apostle forstod dette. De sagde: „Man bør adlyde Gud mere end mennesker.“ (Ap. G. 5:29) Har du også mod til at lade din gudsdyrkelse komme først selv om du skulle møde hård forfølgelse?

Hvad ville du gøre hvis myndighederne forbød dig „at tale eller lære i Jesu navn“? Ville du stå op for det du ved er rigtigt? Det gjorde apostlene Peter og Johannes. De svarede frygtløst: „Døm selv, om det i Guds øjne er ret at lyde jer mere end Gud; for vi kan ikke lade være at tale om det, vi har set og hørt.“ (Ap. G. 4:18-20) Ville du have mod til at sige det samme?

Til alle tider har troens mænd og kvinder måttet tage stilling til om de ville stå op for det rette eller give efter for presset og nedbryde deres retskaffenhed. På Daniels tid blev det gjort til en forbrydelse at bede til andre end perserkongen Darius. (Dan. 6:8) De der overtrådte forbudet blev kastet for løverne. Hvad gjorde Daniel da han hørte om denne lov? „Han faldt på knæ tre gange om dagen og bad og priste sin Gud, ganske som han tilforn havde gjort.“ Hvad ville du have gjort? — Dan. 6:11-29.

Sådanne eksempler på trofasthed findes der også i dag. Som nu den unge Herbert Walter, der boede med sin familie på en stor gård i Schlesien. Han studerede ivrigt Bibelen og så frem til Guds rige. Hans fader, der var en patriotisk tysker, sagde en dag: „Jeg har ingen søn der ikke viser interesse for sit fædreland.“ Walter og hans kone måtte rejse fra gården.

I 1941 blev Walter indkaldt. Hans familie og venner opfordrede ham gang på gang til at opgive sin „forrykte religion“. Fik det ham til at vakle? På spørgsmålet om hvorfor han ikke ville aflægge troskabseden svarede han: „Mit liv tilhører Jehova Gud, og jeg kan ikke give en anden det. Jeg har allerede svoret Guds konge, Jesus Kristus, troskab.“ Walter blev dømt til døden og henrettet den 8. maj 1941.

For nylig blev Walters søster spurgt: „Hvad følte du da din broder blev henrettet?“ Hun svarede: „Min familie og jeg var dybt beskæmmede. Det var en vanære at han blev dømt som en forræder af sit land.“ „Men hvordan så nu?“ „I dag er jeg stolt af ham. Jeg er så lykkelig over at han gjorde det rette og ikke gik på kompromis.“ Efter alle disse år havde søsteren indvilliget i at få et bibelstudium, og ved et stævne for kort tid siden fulgte hun sin broders eksempel og lod sig døbe som symbol på sin indvielse til at tjene Jehova, der lønner dem der søger ham, ja endog oprejser dem fra de døde.

Det er ikke altid let at gøre det rette. Det kan medføre trusler om tortur og død. Husk imidlertid Guds opstandelsesløfte. Vær frimodig! Du kan stå op for det der er ret.