Den mest udbredte sang (fortsat)
Første del af denne artikel blev bragt i Vagttårnet for 15. juli 1966, og dér blev Åbenbaringen 14:1-4 gennemgået næsten ord for ord. Den sidste del af artiklen, som bringes her, begynder behandlingen af den sidste del af vers 4.
17. Hvordan har de fulgt Lammet, og hvordan vil de fortsat følge det hvor det går?
17 „Det er dem, der følger Lammet, hvor det går.“ På jorden indviede de sig til Jehova Gud og blev døbt i Faderens, Sønnens og den hellige ånds navn, og de har fulgt Sønnen, idet de har afvist enhver mulighed for at vinde ære, hyldest og politisk magt. De har modstået alle Babylon den Stores bestræbelser for at få dem til at gå på kompromis med andre religioner eller få dem til at blande sig i denne verdens nationers anliggender. På grund af Jesu store kærlighed til medlemmerne af sin brudeskare og på grund af det løfte han har givet dem der ville være trofaste mod ham lige til enden, er han vendt tilbage for at tage dem til sig. Nu kan de følge ham i himmelen når han udøver sit herredømme, ja endog når han drager imod Babylon den Store og til sidst fjerner de politiske organisationer og Satan selv, og således baner vej for velsignelsen at alle jordens slægter. — Joh. 14:3; Åb. 2:10.
Sangen skal høres endnu længere omkring
18. Hvordan blev de 144.000 som førstegrøde skildret på pinsedagen, og blandt hvem udvælges de?
18 „De er blevet løskøbt ud af menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og Lammet, og i deres mund blev der ikke fundet løgn; de er dadelfri.“ De er ligesom den førstegrøde som den jødiske ypperstepræst tog af hvedehøsten og som han på pinsedagen ofrede til Jehova Gud i templet i Jerusalem. Da de er at ligne med førstegrøden må den øvrige del af hvedehøsten skildre resten af menneskene af kød og blod. „Førstegrøden“ udvælges blandt mænd og kvinder, men de omtales under ét som trolovede med den himmelske brudgom. — 3 Mos. 23:15-20; 2 Kor. 11:2.
19. (a) I hvilken henseende kan det især siges at der ikke er fundet løgn i deres mund, og hvilken garanti er dette for menneskene? (b) Hvor er det stadig svindende antal af dem der udgør resten på jorden samlet, og hvilken forret har de i forbindelse med sangen?
19 De holder ikke fast ved Babylons falske læresætninger eller udbreder dets løgne eller falske religion. De har holdt sig til Guds ord mens de befandt sig på jorden og de er værdige til at synge den himmelske sang. De fremstilles for deres brudgom som rene og dadelfri. (Ef. 1:4; 5:27) Vi kan derfor have fuld tillid til dem som medlemmer af den himmelske regering der skal styre universet og skabe orden og fornuft i de jordiske forhold så de forbliver retfærdige. Guds rige og dets nye orden vil aldrig svigte, udvande eller slække på de høje principper hvorefter det udøver sit herredømme over jorden. Den lille og svindende rest af de 144.000 er nu i åndelig forstand samlet på det himmelske Zions bjerg hvor Lammet står. Den lader sin røst høre sammen med den himmelske skare mens den underviser og oplærer den „store skare“ af jordiske „andre får“ i alle lande for at henlede alle menneskers opmærksomhed på sangen og dens betydning. — Hebr. 12:22; Åb. 7:9; Joh. 10:16.
20. (a) Hvordan reagerer det store Babylon på sangen? (b) Hvad bør de der elsker retfærdighed være travlt optaget af at gøre, mens de venter det store Babylons tilintetgørelse?
20 Alligevel synges sangen ikke uden modstand. Ligesom Babylon fra første færd var Guds folks fjende og kæmpede imod det jordiske Zion, således har det store Babylon også kæmpet mod Guds folk. Selv om det hidtil har lidt et afgjort nederlag i sit forsøg på at fordærve og besmitte de 144.000 medlemmer af brudeskaren, forsøger det stadig på alle måder at standse sangens udbredelse. Åbenbaringsbogen eller Apokalypsen indeholder en opmuntrende skildring af hvordan der bliver sat en stopper for det store Babylons langvarige fjendskab ved at Babylon tilintetgøres for evigt og det hårdt forfulgte Zion vinder en strålende sejr. I de efterfølgende artikler skal vi drøfte hvordan dette fjendskab når sit højdepunkt. Indtil da vil vi lytte opmærksomt til denne sang der høres i hele universet, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe oprigtige mennesker til at lære dens store betydning at kende og til at fornemme hvor stærkt denne sang appellerer til følelserne og forstanden, så også de kan blive tilskyndet til at istemme det verdensomfattende råb: „Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ — Åb. 7:10.