Har kristne brug for „denne gode nyhed om riget“?

1. Hvordan reagerer folk ofte når en forkynder kommer til deres dør med den „gode nyhed om riget“?

HVORDAN reagerede De da De første gang stod over for et Jehovas vidne der var kommet til Deres dør for at forkynde „denne gode nyhed om riget“? Hvis De er medlem af en af kristenhedens kirker har De måske sagt som så mange har gjort: ’Hvorfor går De ikke til dem der har brug for at høre budskabet, til dem som ikke er kristne? Min præst forkynder Guds rige og har gjort det i mange år.’

2. Vis hvordan Gud i fortiden med mellemrum har sendt sit folk gode nyheder.

² Det er forståeligt hvis De har sagt sådan. Prøv imidlertid at se på sagen under en anden synsvinkel. Er det at De er medlem af en kirke ikke i sig selv et vidnesbyrd om at De har et håb og ser frem til noget godt? Og har Gud ikke i fortiden sendt gode budskaber til sit folk på forskellige tidspunkter? Da Jesus blev født i Betlehem ved vor tidsregnings begyndelse blev hans fødsel forkyndt af engle som en god nyhed. (Luk. 2:10) Da Jesus omkring tredive år senere stod i begreb med at begynde sin tjeneste anså Gud det for så god en nyhed at han seks måneder før sendte et særligt sendebud, Johannes Døber, for at forkynde det for jøderne. (Matt. 3:1, 2) Det var en opfyldelse af den gode nyhed som Gud havde fortalt Abraham. (Gal. 3:8) Da Jesus døde, sørgede hans disciple, men da han var blevet oprejst og han fortalte dem at al magt i himmelen og på jorden nu var givet ham, var det den bedste nyhed disciplene endnu havde hørt. (Matt. 28:18-20; Luk. 24:50-53) Men før sin død havde han fortalt dem om en endnu bedre nyhed der på et langt senere tidspunkt skulle forkyndes i hele verden.

Vor tids gode nyhed først og fremmest for kristne

3. Hvem er den gode nyhed som i dag forkyndes af Jehovas vidner i første række henvendt til, og hvorfor bør enhver der bekender sig til kristendommen undersøge den?

³ Dette er den første af to gode grunde til at den gode nyhed om Riget som Jehovas vidner forkynder i dag, er af større interesse for kristne end for nogen andre. Ja, i virkeligheden sendes den specielt og først og fremmest til dem. Enhver der bekender sig til kristendommen bør i hvert fald undersøge hvad den gode nyhed går ud på, for den er især en god nyhed for kristne i vor tid. Lad os se på hvad grunden er til det.

4. (a) Med hvilket budskab indledte Johannes Døber og Jesus hver for sig deres tjeneste? (b) Under hvilke omstændigheder var det at Jesus sagde: „Denne gode nyhed om riget skal forkyndes“?

⁴ Da Jesus var her på jorden indledte han sin tjeneste i Galilæa med budskabet: „Himmeriget er kommet nær.“ (Matt. 4:17) Johannes var begyndt at forkynde det samme budskab året før. Jesu disciple tog imod den gode nyhed om Jesu, Kongens, jordiske tilstedeværelse og forkyndte den over hele Palæstina sammen med Jesus i de tre og et halvt år hans tjeneste varede. Imidlertid sagde han til dem at han måtte gå bort men at han senere ville vende tilbage, efter at have modtaget kongemagt. De var meget interesserede i hans genkomst, for de vidste at det ville betyde at de ville komme til at sidde på troner i hans rige sammen med ham. Derfor spurgte de ham kort før hans død: „Hvad bliver tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Matt. 24:3, NW) Som svar herpå nævnede Jesus en lang række begivenheder der ville kendetegne hans anden nærværelse, og blandt andet sagde han: „Denne gode nyhed om riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme.“ — Matt. 24:14, NW.

5. (a) Hvad forkyndte Jesu disciple om Riget efter Jesu død? (b) Var det budskab de forkyndte og det budskab som kristenhedens prædikanter nu forkynder „denne gode nyhed om riget“, der nævnes i Mattæus 24:14? Forklar.

⁵ Efter Jesu død forkyndte hans disciple ikke længere at Riget var nær, for Kongen var ikke mere iblandt dem. De forkyndte det kommende rige. I mange hundrede år har kristenhedens prædikanter forkyndt et kommende rige. Men læg mærke til at Jesus talte om endens tid da han sagde: „DENNE gode nyhed om riget skal forkyndes.“ Ja, den gode nyhed om at Kongen var nærværende skulle atter forkyndes, og det ville betyde at Kongen havde fået Riget overdraget og at han var begyndt at herske som konge. Med andre ord, denne gode nyhed om riget ville være den gode nyhed om at Riget omsider var blevet oprettet. Formålet med at det blev forkyndt var at det skulle tjene til et vidnesbyrd. Forkyndelsesarbejdet ville derfor blive udført af vidner for Riget, og disse vidner ville være kristne.

6. Hvilket yderligere vidnesbyrd har vi om at et særligt budskab skulle forkyndes som en god nyhed langt efter Johannes’ tid?

⁶ Hvis De gerne vil have yderligere beviser herfor, betragt da følgende: Apostelen Johannes levede i over tres år efter Jesu død og forkyndte i den tid ivrigt den gode nyhed om det kommende rige. Henimod slutningen af det første århundrede fik han imidlertid et syn af fremtidige begivenheder, og blandt de ting der skulle finde sted når der blev holdt dom over nationerne, var forkyndelsen af en speciel nyhed, en god nyhed:

7. Hvornår skulle en særlig nyhed forkyndes ifølge Åbenbaringen 14:6, 7?

⁷ „Og derefter så jeg en engel flyve midt oppe under himmelen; han havde et evigt evangelium [en evigvarende god nyhed, NW] at forkynde for dem, der bor på jorden, for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk. Og han råbte med høj røst: ’Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.’“ — Åb. 14:6, 7.

8. (a) Hvad viser det at engelen fløj midt oppe under himmelen? (b) Betyder det at engelen talte med høj røst at folk ville se en bogstavelig engel og høre den tale med tordenrøst? Forklar nærmere.

⁸ Betød det at Johannes ikke havde forkyndt den gode nyhed før? Nej. Det betød at der var endnu en god nyhed, en bedre og større nyhed, der skulle forkyndes i fremtiden.a Læg mærke til at engelen fløj forholdsvis nær ved jorden, dér hvor Bibelen også siger at fuglene flyver. (Åb. 19:17) Betød det at en engel bogstaveligt ville råbe med tordenrøst og få jorden til at skælve? Nej, Gud tager ikke budskabet ud af hænderne på Kristi efterfølgere på jorden. Kristus havde sagt til dem: „I skal være mine vidner . . . indtil jordens ende.“ (Ap. G. 1:8) Men Jesus havde sagt at når han kom i sin herlighed, ville alle englene være med ham. (Matt. 25:31) I profetien i Åbenbaringens bog viser han at „denne gode nyhed“ havde så stor betydning at han ville bruge mægtige himmelske engle til at lede forkyndelsen af den på hele jorden. Budskabet ville ikke blive overbragt direkte af den engel der fløj midt oppe under himmelen, men af mennesker på jorden, af tilbedere der frygter Gud og giver ham ære. At engelen fløj midt oppe under himmelen og råbte med en høj, overmenneskelig røst betød at budskabet ville blive hørt vidt omkring. Det var en god nyhed der fortjente at blive hørt og lagt mærke til af alle der boede på jorden. Den gode nyhed ville ikke komme fra politikere eller jordiske herskere men fra himmelen, og den ville berøre alle som boede på jorden, mænd, kvinder og børn.

9. (a) Hvad skulle tilskynde folk til at undersøge den gode nyhed der forkyndes? (b) Hvad vidner om budskabets kraft og virkning?

⁹ Den omstændighed at mere end én million mennesker — de fleste af dem i de såkaldt kristne lande — har taget imod „denne gode nyhed“ som budskabet om det rige hvis oprettelse de har bedt om, tilskynder andre til at lytte til budskabet. De har omhyggeligt analyseret budskabet, og dets kraft er så stor at det i 1965 blev forkyndt regelmæssigt af 1.034.268. De brugte 171.247.644 timer i dette arbejde og ledede 770.595 hjemmebibelstudier, hvor endnu flere lyttede. Det foregående års forkyndelsesarbejde (1964) havde føjet 64.393 nye forkyndere til deres rækker.

Endnu en grund til at kristne bør lytte

10. Nævn en anden vigtig grund til at mennesker der bekender sig til kristendommen skulle give agt på den gode nyhed som Jehovas vidner forkynder?

¹⁰ Der er endnu en vigtig grund til at alle der hører til en af kristenhedens kirker bør vise den gode nyhed om Riget mere end almindelig opmærksomhed. Denne grund er at et domsbudskab ledsager den gode nyhed, for engelen der flyver midt oppe under himmelen råber med høj røst: „Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.“ — Åb. 14:7.

11. Hvorfor er forkyndelsen af den dom der nævnes i Åbenbaringen 14:7 en god nyhed?

¹¹ De fleste mennesker forbinder i almindelighed noget frygteligt med ordet „dom“, men her er det virkelig godt nyt. Hvorfor? Fordi Jehova Guds dom medfører at han, den øverste dommer, vil ordne alt med fuldkommen retfærdighed, at han vil hævde sin egen universelle suverænitet og sit eget hellige navn og udfri sine trofaste tjenere fra trældom under Djævelens undertrykkende organisation. Hans domme vil virkelig vise sig at være universalmidlet mod alle menneskelige onder og uretfærdigheder.

12. Hvorfor er det en god nyhed at få at vide hvilken del af Satans organisation der dømmes først?

¹² I det følgende vers i Åbenbaringens bog får vi at vide hvilken del af denne verdens undertrykkende organisation der dømmes først. Når vi forstår hvad det er har vi virkelig grund til glæde, for det er det mest ondartede af de redskaber Satan har benyttet. Det har lige fra begyndelsen været en hovedfjende af tilbedelsen af Gud. Dobbelt farligt har det været fordi det har forstået at skjule sin sande identitet og derved fået mange oprigtige, samvittighedsfulde mennesker til at tjene sin nedrige hensigt. Det har at gøre med en falsk religiøs tilbedelse og praksis, der er det farligste og mest ødelæggende af alt, fordi den indvirker direkte på sine udøveres moral og liv, ja endog deres fremtidige liv. Det er derfor godt at se dette bedrageriske redskab afsløret og dømt. Johannes siger i sin beskrivelse af synet:

13. Hvilken god nyhed bringer den anden engel?

¹³ „Og endnu en engel, den anden, fulgte efter; han sagde: ’Faldet, faldet er det store Babylon, som har givet alle folkeslagene at drikke af sin utugts harmes vin.’“ — Åb. 14:8.

14. Hvad følte folk da det gamle Babylon faldt i det sjette århundrede før vor tidsregning, og er det dette Babylon der nævnes i Åbenbaringen 14:8?

¹⁴ På det tidspunkt da Åbenbaringsbogen blev skrevet (omkring år 96 e.v.t.) havde Babylon ikke været en verdensmagt i århundreder. Det der var tilbage af byen var gået i forfald og ville til sidst forsvinde helt. Det havde været en god nyhed da det gamle Babylon var blevet omstyrtet i det sjette århundrede før vor tidsregning. Mens byen eksisterede var dens navn blevet synonymt med fjendskab mod den højeste Gud og med alt hvad der er grusomt og undertrykkende. Men her nævnes noget som er endnu værre — det store Babylon. Det er nødvendigt at vi skaffer os underretning om hvad det er.

15. Ved hjælp af hvilket analogt eksempel forstår vi at det store Babylon i Åbenbaringens bog ikke er en bogstavelig by?

¹⁵ Det store Babylon har navn efter en by men er ikke nogen by. Det er kun en by i symbolsk forstand, ligesom den der i Åbenbaringen 11:8 beskrives som „den store stad, som i åndelig forstand kaldes Sodoma og Ægypten“. Hvad er så denne by, dette store Babylon i åndelig forstand?

Hvad der særligt kendetegnede Babylon

16. (a) Hvordan blev det gamle Babylon grundlagt? (b) Hvornår viste det sig især at Babylon var imod Gud?

¹⁶ For at forstå hvad det store Babylon er må vi tage et kort tilbageblik. Babylons grundlæggelse var et brud med Jehova og tilbedelsen af ham, for Babylon blev grundlagt at oprøreren Nimrod, i Bibelen betegnet som „en mægtig jæger i opposition til Jehova“. (NW) Den hedenske by blev af sine indbyggere kaldt „Guds port“. Men Jehova kaldte byen for Babel, der betyder „Forvirring“, fordi han forvirrede det sprog som byens og tårnets bygningsmænd talte. (1 Mos. 10:8-10; 11:5-9) Fra da af har Babylon altid været imod Guds udvalgte folk. I Nebukadnezars dage stod det på sin magts tinde og frydede sig over at kunne omstyrte det davidiske dynasti i Jerusalem. Tilsyneladende havde det „som en drage“ opslugt det udvalgte folk, Israel. (Jer. 51:34) Det var Babylons hensigt at holde Israel nede.

17. (a) Hvad kendetegnede især Babylon? (b) Hvad viser kileskriftteksterne? (c) Hvor stor en indflydelse havde religionen på byggeforetagenderne i Babylon?

¹⁷ Hvad er det der straks falder os i øjnene når vi ser tilbage på det gamle Babylon? Hvad bliver vi straks mindet om? Babylon var naturligvis en politisk by. Den var militaristisk, og som en stor handelsby var den også materialistisk. Men det der langt overskygger alt andet og som den er bedst kendt for i historien er dens religion. Assyrien, som også lagde stor vægt på religion, førte detaljerede historiske optegnelser hvori man hyppigt møder navne på Judas og Israels konger med angivelse af deres politiske skæbne, men kileskrifttekster fra det mellemste østen viser at i Babylon blev hovedvægten lagt på religionen, for optegnelser fra Babylon under Nebukadnezars dynasti nævner ikke meget andet end tidens religiøse begivenheder og byggeforetagender og nævner intet om hvad der skete med Juda rige. En gammel kileskrifttekst kan give os en lille idé om hvor højt Babylon gik op i sin religion:

Der er i Babylon i alt 53 templer for de øverste guder, 55 kapeller for Marduk, 300 kapeller for de jordiske guddomme, 600 for de himmelske guddomme, 180 altre for gudinden Ishtar, 180 for guderne Nergal og Adad og 12 andre altre for forskellige guder.

18. Hvad siger The Encyclopædia Britannica om Nebukadnezar?

¹⁸ Om Babylons største konge, Nebukadnezar, siger The Encyclopædia Britannica:b „Af Nebukadnezars inskriptioner slutter vi at han var en mand af en særegen religiøs natur.“ Hans efterfølgere var også religiøse.

19. Hvor stærkt et greb havde den babyloniske religion om befolkningen?

¹⁹ Om det greb den babyloniske religion havde om befolkningen viser de historiske beretninger at Babylon var „et land for gudebilleder“ (Jer. 50:38), at præsterne havde opstillet regler for næsten hver en gren af babyloniernes liv og at folk ikke kunne give sig i kast med noget større foretagende uden først at have rådført sig med de babyloniske præster og magere.

20. Hvordan kom de babyloniske præster til at beherske handelen i Babylon?

²⁰ Selv en stor del af handelen i Babylon beherskedes af religionen, for de babyloniske præster omsatte alle offerdyrene og alle tienderne som folket daglig bragte til altrene, især de letfordærvelige varer, til penge så hurtigt som muligt. Ligesom i Abrahams fødeby Ur i Kaldæa rådede tempelforvaltningerne i Babylon over deres egne magasiner og deres egne udsalgslagre. For at få størst muligt udbytte af deres religiøse indtægter drev de endda deres egne banker.c Ser vi noget sidestykke hertil i dag?

Babylons kamp og dens nye modstander

21. (a) Hvordan spredtes den babyloniske religion? (b) Hvor stor en indflydelse fik den babyloniske religion på den jødiske? (c) Hos hvem mødte Babylon modstand i det første århundrede efter vor tidsregning?

²¹ Det afgudsdyrkende Babylon havde været imod Guds sande tilbedere da Nimrod grundlagde byen. Da bygningsmændenes sprog blev forvirret og indbyggerne blev spredt førte de deres falske religion med sig til andre egne af jorden. Følgen heraf var at hvor som helst den sande gudsdyrkelse fandtes, var den babyloniske religion også til stede og kunne øve sin modstand imod den. Babylon faldt for mederne og perserne i 539 f.v.t., men dets religion holdt sig. Babylon havde prøvet at opsluge jøderne for stedse da det førte dem i fangenskab, men det blev tvunget til at give dem fri. Imidlertid øvede religionen sin indflydelse og fik også held til at fordærve den jødiske religion, med det resultat at da Jesus fremstod på jorden mødte han bitter modstand og måtte lide døden. Men i kristendommen stødte den babyloniske religion på noget nyt, selv om kristendommen begyndte blandt jøder. Den stødte på de kristne apostles tro. Babylons religion havde kæmpet mod det jordiske Zion men gik nu til angreb på det åndelige Zion, repræsenteret ved Jehovas kristne vidner. Ville Babylon have heldet med sig i denne kamp?

22. (a) Hvorfor har de der bekender sig til kristendommen brug for „denne gode nyhed om riget“? (b) Hvad kan vi se frem til i de følgende numre af Vagttårnet?

²² Ned gennem tiden har Satan Djævelen benyttet falsk babylonisk religion som sit våben i kampen mod Guds folk, og vi kan være sikre på at denne listige modstander nu vil blive mere ondskabsfuld end nogen sinde. I det næste nummer af dette blad skal vi se hvordan han ved hjælp af falsk babylonisk religion har udtænkt den mest forførende og djævelske plan der nogen sinde har set dagens lys. Vi skal se hvordan den har bedraget og vildført mange, har prøvet sande kristnes tro til det yderste og bragt lidelser over alle jordens folk. Budskabet om at domstimen nu er kommet er derfor en god nyhed, noget som vi kan glæde os over. „Denne gode nyhed om riget“ er noget som alle har brug for, men især de kristne, for dommen over Babylons religion kan først eksekveres når Riget er oprettet og overgivet til Jesus Kristus. Hvis De, vor læser, ikke er klar over at Kristus har overtaget herredømmet og at han er kommet igen i Rigets magt, og hvis De ikke ved i hvilken udstrækning Satan har benyttet Babylons religion og med den endog har besmittet kristenheden og dens trossamfund, skulle De lytte til denne gode nyhed om Riget. De vil glæde Dem over at læse de følgende numre af dette blad, der vil gøre rede for Satan Djævelens plan og vise hvordan Gud har afsløret det store Babylon og berøvet det dets mystik på denne dag da det vil blive dømt og tilintetgjort, til stor lettelse og velsignelse for alle sande kristne, der støtter den rene tilbedelse af Jehova Gud.

[Fodnoter]