Modenhed ved hjælp af personligt studium giver glæde
„Visdom . . . er godt og er en fordel . . . [den] bevarer sine ejermænd i live.“ — Præd. 7:11, 12, NW.
1. Hvordan kan vi forvente at vokse til modenhed?
DER ER ikke noget der bringer en kristen større tilfredshed end de bestræbelser han gør for at vokse til modenhed. Modenhed er ikke en medfødt egenskab, men som Paulus viser i Efeserbrevet 4:12, 13 er den et resultat af en oplæring og vækst til det fuldvoksne menneskes stade: „Med det for øje at oplære . . . for at Kristi legeme kan opbygges, . . . til enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til at være en fuldvoksen mand, til det mål af vækst der hører til Kristi fylde.“ (NW) Hvis vi skal nå dette mål, må vi tilegne os kundskab, og det betyder studium. Personligt studium er et af de bedste midler til at opnå modenhed. Personligt studium giver glæde og tilfredshed.
2. (a) Hvilke egenskaber er et vidnesbyrd om modenhed? (b) Hvilken virkning har større modenhed på den enkelte?
2 Eftersom vi skal ligne Kristus må sindet helt og holdent næres af den rette åndelige føde, så det udvikler de egenskaber der afspejler modenhed, såsom hengivenhed, kærlighed, tro, pålidelighed, fremsynethed og åndelig skelneevne. Hvis vi skal opnå modenhed, må vi opøve og skærpe vore åndsevner, og det kræver planlægning så vi får tid til at studere. Hvis vi holder os målet for øje med den rette indstilling, bliver studiet en glæde.
3. (a) Hvilken indstilling har nogle til det at studere? (b) Er det anstrengelserne værd?
3 Nogle synes måske det er kedsommeligt og vanskeligt at studere, men er det tilfældet, hvorfor så ikke gøre noget ved det, så det ikke længere føles trættende men bliver en del af vort daglige liv og noget vi glæder os over på samme måde som over den bogstavelige føde? Andre siger måske: „Jeg er simpelt hen ingen læsehest; jeg bryder mig ikke om at studere eller læse.“ Mon denne indstilling ikke snarere må tilskrives åndelig dovenskab? Selv om det at spise kræver en vis indsats fra vor side, unddrager vi os dog ikke denne anstrengelse og sulter ihjel. Hvis vi skal udrette noget af værdi, især når det gælder det evige liv, må vi gøre en indsats, en stor indsats, men resultatet er det værd, for det giver tilfredshed, fred og glæde.
4. Hvad kan være en grund til at vi ikke har tid nok til at studere?
4 Mange gange hører man nogle sige: „Jeg har simpelt hen ikke tid til at studere.“ Det er rigtigt at vi ikke har tid til det, hvis vi planlægger at gøre alt andet først, og så studere hvis der bliver tid tilovers. Betragter vi det at spise på samme måde? Eller tager vi os tid til at spise regelmæssigt? Ja, naturligvis, og vi synes det er en glæde at spise. Vi bør opøve os selv til at studere og glæde os over det, på samme måde som vi sætter pris på god mad.
Studium medfører lykke og fremgang
5. (a) Hvordan bør den kristnes opfattelse af fremgang og lykke være? (b) Hvordan bør vor indstilling være med hensyn til at forstå Guds ord, som vist i Ordsprogene 7:1, 2 og 1:5, 6?
5 Når vi påtager os et arbejde, ønsker vi det må lykkes. Gud sagde til Josua at han skulle læse i lovbogen „dag og nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad der står skrevet i den; thi da vil det gå dig vel i al din færd, og lykken vil følge dig“. (Jos. 1:8) Den kristnes lykke afhænger af at han gør Guds vilje. Hvis vi regelmæssigt tilegner os kundskab, kan vi forvente at opnå en dyb indre tilfredshed og glæde. Det er derfor af største betydning at vi virkelig værdsætter de bud Jehova har givet, for hvis vi ’vogter hans bud, skal vi leve’. Når vi læser følgende skriftsted, kommer vi atter til at tænke på studium: „Et viist menneske vil lytte og tage imod mere undervisning, og forstandig er den som erhverver sig kyndig vejledning, for at kunne forstå et ordsprog.“ (NW) At lytte vil ikke blot sige at høre lyden af en stemme og indtage kundskab ved hjælp af høresansen. Når vi læser og studerer det trykte ord og således tilegner os oplysninger ved hjælp af synssansen, „lytter“ vi også til ordenes forfatter og lader os undervise. Vi får efterhånden mere og mere indsigt og forståelse og vokser til modenhed. — Ordsp. 7:1, 2; 1:5, 6.
6. (a) Hvilke bestræbelser bør vi gøre os for at tilegne os kundskab? (b) Hvordan følte disciplene det da Jesus forklarede dem de skriftsteder der handlede om ham?
6 Vort ønske om at søge og grave efter kundskab må være lige så stærkt som det ønske der driver en guldgraver til at søge efter guld. Som ordsproget siger: „Søger du den som sølv og leder den op som skatte, da nemmer du [Jehovas] frygt og vinder dig kundskab om Gud.“ På samme måde som en diamant har mange facetter, har kundskaben fra Guds ord mange værdifulde sider. Vi bør føle ligesom Jesu disciple på den tolv kilometer lange vandring til Emmaus, efter at Jesus havde udlagt for dem „hvad der i alle skrifterne handlede om ham“. Spontant sagde de: „Brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os?“ Vi kan også få et sådant brændende hjerte eller stærkt ønske efterhånden som vi under vort studium føres sammen med Guds menighed; og en dyb bevidsthed om at vi behager Gud gør glæden endnu større. — Ordsp. 2:4, 5; Luk. 24:13, 27, 32; Rom. 11:33.
Meditation
7. (a) Hvad er meditation, og hvordan mediterer man over et emne? (b) Under hvilke omstændigheder kan dette være den eneste måde at bevare sit åndelige helbred på?
7 Meditation skærper tankevirksomheden. Paulus sagde: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem, sådan at din fremgang må være åbenbar for alle mennesker. Giv bestandig agt på dig selv og din lærergerning.“ (1 Tim. 4:15, 16, NW) At meditere vil ikke sige at dagdrømme eller at lade tankerne vandre på må og få, men det betyder at fæste sindet ved et bestemt emne. Hvis man for eksempel vil prøve at samle alle de profetier der peger henimod det betydningsfulde år 1914, kan man i sit sind opregne de skriftsteder der viser hen til dette år og prøve at huske alt hvad man ved herom. En sådan meditation vil være berigende og styrkende, og den vil falde ind under begrebet personligt studium. David udtrykte det således: „Jeg tænker på al din gerning og grunder over dine værker.“ (Sl. 77:13) Under visse omstændigheder, som hvis man for eksempel blev fængslet og blev nægtet en bibel eller samfund med andre, kunne en sådan meditation være den eneste måde hvorpå man kunne fortsætte sit personlige studium. Meditation under sådanne omstændigheder ville være en absolut nødvendighed for at bevare sig åndeligt sund, og den ville føre til modenhed.
Fordybelse i emnet
8. Hvad er nødvendigt for at få noget ud af sit studium?
8 I forbindelse med det personlige studium er det vigtigt at man lukker af for distraherende tanker og koncentrerer sig og målbevidst beskæftiger sig med det forhåndenværende stof. Når man studerer Bibelen, Guds ord, må man ’til stadighed tænke over det’. Så vil ’Herren virkelig give os indsigt i alle ting’. Opøver man sin åndelige opfattelsesevne er man godt på vej til modenhed. På den måde vil Jehova give os „praktisk visdom; . . . og han vil værne sine loyales hele vej“. Vi bør derfor stræbe efter åndelig modenhed ved at opbygge sindet og bevare det årvågent, opmærksomt og levende, på samme måde som en sportsmand træner sit legeme. — 2 Tim. 2:7; Ordsp. 2:7, 8, NW.
9. Hvad kan hindre os i at huske det vi læser eller studerer?
9 Men hvor ofte hænder det ikke, at vi, når vi sætter os ned for at studere, opdager at tankerne stadig beskæftiger sig med det der er sket i dagens løb. Vi er måske stadig optaget af noget der er sket på vor verdslige arbejdsplads, eller oprevet over en eller anden hændelse der er indtruffet i løbet af dagen. Vi sætter os måske ned for at studere Vagttårnet. Vi læser et øjeblik og tænker så: „Hvad var det jeg læste i den paragraf?“ Vi må lukke andre problemer ude når vi studerer bestemte emner. Det er forståeligt at sindet kan blive distraheret af det der er sket i dagens løb, men dette hindrer os i at studere og i at opnå den glæde studiet medfører. På den anden side ønsker vi ikke at spænde så meget fra at vi bliver døsige efter blot at have læst én paragraf.
Læsestof
10. Hvilke forskellige kilder kan vi søge oplysninger i, og hvordan bør de anvendes?
10 Der findes meget værdifuldt læsestof som kan hjælpe en til at opnå modenhed. Noget af det vigtigste er de studieartikler der findes i hvert nummer af Vagttårnet. Men der findes også korte artikler og spørgsmål som er yderst værdifulde. Ignorerer vi dem, eller læser vi dem blot overfladisk? Lægger vi mærke til temaet? Kan vi, efter at have studeret en artikel, huske de vigtigste punkter, og kan vi genkalde os de skriftsteder der blev lagt vægt på? Hvis der gives vejledning til kristne tjenere, tager vi så imod denne vejledning og anvender den på os selv? Er Guds tanker, som de fremholdes i Vagttårnet, et mønster for dine tanker? Salmisten sagde: „Du lærer mig livets vej.“ (Sl. 16:11) Er dette også vor indstilling? Hvis det er det, er det Guds tanker der former vore tanker. Hvordan forholder det sig med Vågn op!? Læser vi det og får gavn af dets alsidige indhold? Studerer vi de andre publikationer som Selskabet har udgivet? Yearbook og de sidst udkomne bøger? Benytter vi os af og rådfører os med andre bibelske hjælpemidler? De kan give os værdifulde oplysninger der kan give os yderligere forståelse af de bibelske beretninger, når blot vi anvender oplysningerne i overensstemmelse med teokratisk tankegang. Bibelkonkordanser er også værdifulde i forbindelse med vort studium, især når vi studerer bestemte emner. Vagttårnsselskabets Index, hvis emneregister omfatter alle de publikationer der er udgivet siden 1930, er til stor gavn når man skal finde stof til sit personlige studium. Det er også godt at repetere hvad vi tidligere har lært. Ved at se i den engelske Index får vi et fingerpeg om hvilken årgang oplysningerne findes i på dansk. Hvis man for eksempel slår op under „Study“ i indeksen, og derunder ser efter „reviewing (repetition)“, vil man finde at der er henvist til Watchtower 1962, siderne 499 og 527 (i den danske udgave af Vagttårnet findes de samme oplysninger i 1962-årgangen, siderne 521, 522, og i 1963-årgangen, siderne 14, 15) I forbindelse med at tilegne sig oplysninger kunne man undersøge værdien af at huske når man studerer. Ved at se under ordet „memory“ vil man finde at der er henvist til bogen Qualified to Be Ministers, siderne 151 og 152 (dansk: Egnede til at være Ordets Tjenere, siderne 141, 142).
11. (a) Hvad er afgørende for hvor meget vi får ud af vort studium? (b) Hvor ofte bør vi studere Bibelen, og hvad vil det være godt at gøre?
11 Vor tilegnelse af kundskab vil stå i direkte forhold til den tid og de kræfter vi lægger i studiet. Hvis man for eksempel er flittig til regning i de år man går i skole, vil man have erhvervet sig megen kundskab herom og efter skoleårene være bedre stillet end dem der blot har ladet „stå til“. Det samme gælder studiet af Bibelen. Ja, den der sår rigeligt af sin tid, vil høste rigeligt af åndelige værdier. Det er derfor indlysende at det er yderst gavnligt at købe den belejlige tid til bibelstudium. Den måde hvorpå vi bedst gør det, er ved regelmæssigt at sætte tid til side dertil. Jehovas vidner søger at læse i Guds ord, Bibelen, hver dag, og de opfordrer andre til at gøre det samme.
Værdien af Guds ord
12. (a) Hvorfor er Bibelen så værdifuld for os? (b) Hvilken gavn har vi af at „lytte“ til den vejledning Paulus gav kolossenserne?
12 Når vi læser Bibelen, formes vore tanker efter de tanker som vise mænd, der er kendt for deres uangribelighed, har nedskrevet. Vi kan drage nytte af de oplysninger de kan give os. Bibelen indeholder dog ikke blot menneskelig vejledning. Den er inspireret af Jehova Gud, og når vi læser den, „lytter“ vi i virkeligheden til ham. Vi kunne ikke bruge tiden på en bedre måde, og det er derfor klart at vi må vogte os for en passiv indstilling. Paulus skrev til kolossenserne: „Lev jeres liv i ham [Kristus], idet I er rodfæstede i ham og i ham opbygges og befæstes i troen, således som I har lært, og bliver rige på taksigelse.“ Heri ligger der en vidunderlig beskyttelse mod denne verdens propaganda og tidsslugende og bedrageriske visdom, der er dårskab i Guds øjne. Paulus siger videre: „Tag jer i agt, at ikke nogen skal fange jer ved verdslig visdom og tomt bedrag, som støtter sig på menneskers overlevering og verdens ’magter’, ikke på Kristus.“ Ja, der findes en overflod af vildledende oplysninger som mennesker i denne verden fylder sindet med, og studiet af Bibelen er en sikkerhedsforanstaltning der forhindrer os i at drive med strømmen og blive ført ud i ulykke. I dette brev bad Paulus, som berettet i kapitel 1, versene 9 og 10, også for andre om at de måtte blive fyldt med nøjagtig kundskab. Lyt til hvad Paulus siger: „Vi . . . er [ikke] ophørt med at bede for jer og anmode om at I må blive fyldt med nøjagtig kundskab om hans vilje med al visdom og åndelig skelneevne, så I kan vandre Jehova værdigt og på alle måder behage ham mens I fortsat bærer frugt i al god gerning og vokser i nøjagtig kundskab om Gud.“ (NW) — Kol. 2:6-10.
13. Hvilken tilfredshed opnår vi når vi vinder os kundskab?
13 Det er en stor opmuntring at mærke at man vokser i kundskab. Det bringer den kristne glæde i hjertet og virker lige så forfriskende som regn på planter. Som det udtrykkes i Femte Mosebog 32:2: „Som regnskyl på unge spirer, som regnens dråber på græs.“ Dette skaber en god vækst. Med glæden følger der tilfredshed og fred, egenskaber som alle mennesker værdsætter og ønsker at eje. Det betyder med andre ord at man bliver fri for denne verdens bekymringer og sorger. Det var det Jesus beskrev da han sagde: „Hvis I bliver i mit ord, . . . skal [I] forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ (Joh. 8:31, 32) En sådan lykke opnår man kun ved at skride fremad til kristen modenhed.
Hvordan man studerer Bibelen
14. Nævn én måde at studere Bibelen på?
14 Nogle føler sig måske helt overvældet når de hører tale om at studere Bibelen. Deres første tanke er: „Hvor skal jeg begynde?“ For det første kan det siges at hvis vi ikke har læst Bibelen helt igennem, lige fra begyndelsen til enden, er det udmærket at begynde på det. Det vil give os en mere omfattende forståelse af de begivenheder Bibelen omtaler.
15, 16. (a) Hvorfor er det gavnligt at studere Bibelen efter emner? (b) Hvorfor kan det at se situationen for sig, hjælpe en til at huske? Giv et eksempel.
15 Men den bedste måde at studere Bibelen på, er sikkert at studere den efter emner. Her kan man prøve at indleve sig i den begivenhed man læser om, og derved gøre det lettere for sindet at fastholde billedet. Hvis vi prøver at se situationen for os, forstår vi langt bedre hvad det var der skete. Tænk på den begivenhedsrige aften efter solnedgang, den 14. nisan i 1513 f.v.t. Himmelen er skyfri og det er fuldmåne. Dér ser vi en israelitisk fader der sammen med sin familie slagter et lam, et lydefrit dyr der ikke er et år gammelt. Blodet opsamles i en skål og stryges på husets dørstolper og overliggeren. Gaderne er tomme, dørene lukkede. Tænk også på de følelser der må fylde en ægypter som den nat vandrer gennem en af disse øde gader i Gosen, og som ser blodet dryppe fra dørstolperne. Indenfor er familierne ved at spise lammet, urterne og det usyrede brød. Denne aften ligger de ikke til bords; de står ret op med bælte om lænden, stav i hånden og sko på fødderne, parate til at drage af sted med et øjebliks varsel. Vi nærmer os midnat; der er fare på færde i Ægyptens gader. Og nu høres vilde skrig fra ægypternes hjem ud over hele landet, efterhånden som de førstefødte rammes af døden! Ja, landets stolthed, alle de førstefødte, lige fra kongens søn og ned til dyrene, dør.
16 Efter midnat rykker israelitterne ud. Tænk engang! Flere millioner drager af sted; ingen forvirring, ingen vild flugt, ingen der trampes ned eller knuses i jaget for at undslippe fra Gosens land. Der er gamle mænd, unge mænd, gamle kvinder, unge kvinder, ja, selv børn og spædbørn der må bæres. Hvilket syn! En hær af mennesker på vandring bort fra Ægyptens trældom, som Jehovas hånd har udfriet den fra! Prøv at forestille dig dette når du læser Anden Mosebog, kapitlerne 11 til 15, så vil hele begivenheden komme til at stå levende for dig.
17. Hvad kan hjælpe os til at huske Babylons ødelæggelse, som omtales i Daniels bog, kapitel 5?
17 På samme måde kan man læse om Babylons ødelæggelse den nat da kongen holdt sin overstadige fest, og forestille sig den rædsel der bredte sig da Daniel tolkede håndskriften på væggen og fortalte om den ødelæggelse der var umiddelbart forestående. De mediske og persiske hære stormede ind gennem de åbne porte og plyndrede og besatte byen. (Dan. 5) Når vi læser om denne ødelæggelse af Babylon vil det være os til stor hjælp hvis disse begivenheder står lyslevende for os.
Forstandig brug af tid og kræfter
18. (a) Hvad kan hjælpe os til at få mere ud af den tid vi studerer? (b) Hvad giver den største glæde og tilfredshed?
18 Der er så mange ting vi kan bruge tiden til, og det er vigtigt at vi er påpasselige med hvordan vi bruger den, så vi ikke spilder tiden men udnytter den forstandigt. Vi forstår betydningen af at lægge en timeplan så de vigtige ting ikke bliver skubbet til side. Lad os for eksempel tage en kristen ordets tjener der arbejder fyrre timer om ugen for at forsørge sin familie. Hans arbejdsgiver har i høj grad planlagt hans tid, idet han tager otte timer hver dag i de fem af ugens dage. Hvordan forholder det sig med den tid vi sætter til side til personligt studium? Er det ikke lige så vigtigt stadig at indtage åndelig føde ved regelmæssigt at læse og studere Bibelen? Betydningen af regelmæssigt at skue ind i den fuldkomne lov, kan ikke understreges for meget. Som Jakob formaner: „Men den, som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, så han ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig i sin gerning.“ (Jak. 1:25) Hvis vi fortsat tilegner os kundskab og ikke bliver glemsomme hørere, vil vi opnå tilfredshed og glæde, og vi vil vokse til modenhed. Lykke opnås ikke blot ved at vi tilegner os kundskab, men ved at vi taler med andre så de også kan få den samme glæde i hjertet. Hvis man deler sin lykke med andre, opnår man større lykke, på samme måde som den kristne forkynders belønning for et godt stykke arbejde består i mere arbejde og større ansvar.
Modenhed — et mål for livet
19. (a) Hvad kan hjælpe os til at vokse til modenhed? (b) Hvilke eksempler viser hvad der kan være en hjælp til at opnå modenhed?
19 Det regelmæssige, personlige studium skærper vor opfattelsesevne og hjælper til at modne os. Når vi planlægger vor tid, må vi beregne tid til at fortælle andre om sandheden. Læg mærke til hvad Paulus siger i Efeserbrevet 4:15 med hensyn til at tale sandheden: „Lad os, idet vi taler sandheden, i kærlighed i alt vokse op til ham som er hovedet, Kristus.“ (NW) Det er interessant at lægge mærke til hvordan vi, når vi taler om sandheden og forklarer noget i Guds ord for andre, selv får uddybet vor forståelse og værdsættelse af det emne vi forklarer. Har du nogen sinde lagt mærke til hvor langt bedre du husker tankerne fra et bestemt vagttårnsstudium hvis du har kommenteret en bestemt paragraf? Tanken er blevet langt bedre indprentet i din bevidsthed end hvis du blot havde lyttet til andres kommentarer. Naturligvis har vi også gavn af at lytte, men ikke nær så meget som når vi selv taler eller udtrykker os om emnet. Dette viser sig især i forbindelse med den teokratiske skole, når en moden forkynder holder et foredrag om et bibelsk emne. Foredraget er til stor gavn for tilhørerne, men stoffet står langt tydeligere for taleren, fordi han har været igennem det gang på gang og har gjort det til sit eget ved stadig at øve sig. Efter sådan et foredrag har man mange gange hørt taleren sige: „Jeg ville ønske at jeg var lige så godt inde i andre af Bibelens emner som det jeg her har holdt foredrag om.“ Den ekstra anstrengelse vi gør os ved at studere, øve os og bibringe andre kundskab, er en værdifuld hjælp til at opnå modenhed.
20. (a) Hvordan så Paulus på de fremskridt han havde gjort for at nå sit mål, og hvad foreslog han andre at gøre? (b) Hvordan kan vi vokse til modenhed i årenes løb? Med hvilket resultat?
20 Vi véd alle at apostelen Paulus var en moden kristen, men de tanker han gav udtryk for i brevet til filipperne viste at han stadig kunne vokse i modenhed. Han viste at der er tale om en stadig, fremadskridende proces: „Jeg mener ikke om mig selv at jeg har grebet det; men der er ét at sige til det: Idet jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran, jager jeg frem mod målet efter sejrsprisen, opad-kaldet fra Gud gennem Kristus Jesus. Lad da så mange af os som er modne, have denne indstilling; og hvis I i nogen måde i jeres sind er anderledes indstillet, så vil Gud åbenbare den nævnte indstilling for jer. Lad os i hvert fald, så vidt vi har gjort fremskridt, fortsat vandre sømmeligt i samme gænge.“ (Fil. 3:13-16, NW) Ja, modenhed er noget vi må stræbe efter hele livet. Lad os for eksempel tage en ung mand der har brugt sin hjerne siden sin tidligste ungdom og flittigt studeret til han blev tredive. Han har til dette tidspunkt tilegnet sig megen kundskab ved personligt studium. Han kan betragtes som en moden mand; han kan måske blive zone- eller sektionstjener, eller få overdraget tilsynet med et landskontor. Men lad denne mand studere yderligere i ti år, og se så hvor meget mere han er vokset når han bliver fyrre. Hvis han fortsætter på samme måde i endnu ti år, vil han have gjort endnu større fremskridt når han bliver halvtreds og tres år. Samtidig med denne modningsproces, der varer hele livet, vokser hans glæde og hans værdsættelse og tilfredshed, og dette gælder enhver der studerer flittigt og aldrig giver op. Et sådant menneske bliver „en fuldvoksen mand“.