„Lykkelige er de rene af hjertet, for de skal se Gud“

Hvad vil det sige at være ren af hjertet? Hvordan kan man se Gud?

I DEN oplysende amerikanske film „Usynlige fjender“ gjorde producenterne opmærksom på hvor vigtigt det er at vand er rent. De udmalede de frygtelige lidelser der forårsages af vansirende sygdomme som for eksempel spedalskhed, elefantiasis og framboesia, der spredes gennem forurenet vand og af insekter. Renlighed har i virkeligheden så stor betydning for menneskets helbred at det er blevet sagt at grunden til at så mange smitsomme sygdomme er blevet bekæmpet, ikke så meget er de lægevidenskabelige som de sanitære fremskridt.

Mange regeringer i vor tid som forstår nødvendigheden af rene fødemidler og medikamenter, har udstedt sundhedsvedtægter og oprettet sundhedspoliti der skal håndhæve disse love. Det tjener alt sammen til folkets vel. Renlighedens betydning har for længst skabt udtrykket: „Næst efter gudsfrygt, renlighed.“

Men selv om det er vigtigt at vand og fødemidler er rene, findes der en renhed der har langt større betydning. Guds ord, Bibelen, lægger derfor vægt på hjertets renhed eller åndelig renhed. Når den inspirerede bibel siger: „Lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd,“ opfordrer den os til at være moralsk rene. Når der videre siges: „Lad os træde frem med et oprigtigt hjerte, i troens fulde vished, bestænkede på hjerterne og derved rensede fra en ond samvittighed,“ hentydes der til at være bestænkede med Kristi rensende blod. — 2 Kor. 7:1; Hebr. 10:22; 13:4.

Ja, De kristne græske Skrifter forbinder gudsfrygt med åndelig renhed, med sindets og hjertets renhed og med det at have en ren samvittighed. Bibelen formaner os til ’med ren samvittighed at bevare troens hemmelighed’. Hvis vi som kristne skal behage Gud, må vi tage del i „en ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader“, og derfor må vi bevare os „uplettet af verden“. — 1 Tim. 3:9; Jak. 1:27.

Jesus Kristus lagde så megen vægt på denne form for renhed at hans sjette saligprisning lød: „Lykkelige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.“ Af alle de velsignelser Jesus fremholdt i sin bjergprædiken må dette at blive i stand til at se Jehova Gud, Skaberen, selve universets Suveræn, i sandhed siges at indebære den største fryd og lykke. — Matt. 5:8, NW.

Apostelen Paulus forstod den forbindelse der er mellem at være ren af hjertet og at se Gud, for han skrev: „Stræb efter fred med alle og efter hellighed; uden den skal ingen se Herren,“ den herliggjorte Jesus Kristus. At se ham ville også indebære at se Jehova Gud, for efter sin opstandelse er Jesus Kristus sin Faders udtrykte billede og opholder sig i sin Faders nærhed. — Hebr. 12:14; 1:3.

Apostelen Johannes viste også at håbet om eller udsigten til at se Gud som han virkelig er, tjener som en spore, en tilskyndelse til at være ren af hjertet: „I elskede, nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi engang skal blive. Men vi ved, at når Han [Jehova Gud] åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom Han er ren.“ — 1 Joh. 3:2, 3.

Hvad hjertets renhed indebærer

Hvad vil det sige at være ren af hjertet? Det betyder først og fremmest at ens motiver er rene. Det betyder at man har et hjerte som er uden ondskab, uden bitterhed eller nag og uden de besmittende urenheder der somme tider kan bo i hjertet, såsom „onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, bespottelser“. Der siges videre herom: „Det er den slags ting, som gør mennesket urent; men at spise med uvaskede hænder gør ikke mennesket urent.“ — Matt. 15:19, 20.

At man er ren af hjertet betyder også at man ikke er en hykler, men at man er oprigtig og har hele sin hengivenhed rettet mod dette ene: at vinde Guds godkendelse. Apostelen Paulus var ængstelig for at de kristne i Korint skulle „fordærves og drages bort fra den oprigtige troskab mod Kristus“. Han vejledte trælle, og dermed alle som er ansat hos andre, til at tjene „ikke med øjentjeneste som de, der vil tækkes mennesker, men af et oprigtigt hjerte i ærefrygt for Herren [Jehova, NW]“. — 2 Kor. 11:3; Kol. 3:22.

Den kristne discipel Jakob formanede ligeledes de kristne der prøvede at være Jehova Guds venner og samtidig verdens venner: „Hold jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer! Tvæt hænderne, I syndere! og rens hjerterne, I tvesindede!“ Det var uden tvivl noget lignende Jesus havde i tanke da han sagde: „Hvis derfor dit øje er sundt, [oprigtigt, ser skarpt og lige ud], er hele dit legeme i lys.“ Og apostelen Paulus’ ord til Timoteus synes at forbinde tanken om hjertets renhed med hensyn til dyd, med renhed i tro og oprigtighed: „Men det, som dette påbud skal sigte på, er kærlighed af et rent hjerte, af en god samvittighed og af en oprigtig tro.“ — Jak. 4:8; Matt. 6:22; 1 Tim. 1:5.

Vi må heller ikke overse den kendsgerning at det at være ren af hjertet også betyder at man har fuld tillid til og en helhjertet tro på Skaberen, Jehova Gud. De kristne får følgende advarsel: „Se til, brødre! at der aldrig i nogen af jer skal findes et ondt, vantro hjerte, så han falde fra den levende Gud. Men forman hverandre hver dag, så længe det hedder ’i dag’, for at ikke nogen af jer skal forhærdes ved syndens bedrag.“ Jehova Gud anser ikke nogen for at være ren af hjertet, selv om vedkommende er oprigtig og moralsk ren, medmindre han også har tro på den eneste og sande Gud, Jehova. — Hebr. 3:12, 13.

Nogle skal bogstaveligt se Gud

Vil enhver, der således stræber efter at være ren af hjertet, da se Jehova Gud? Ikke nødvendigvis. I det mindste ikke bogstaveligt, for „Gud er ånd“, og en ånd kan ikke ses med menneskers øjne, hvilket Jesus også fremholdt for den jødiske rådsherre Nikodemus, der var farisæer: „Hvad der er født af kødet, er kød; og hvad der er født af Ånden, er Ånd. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen.“ — Joh. 4:24; 3:6, 8.

Apostelen Johannes skrev derfor i begyndelsen af sit evangelium: „Ingen har nogen sinde set Gud; den enbårne, som selv er Gud [Jesus Kristus], og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.“ Det ville i virkeligheden være umuligt for noget menneske at se Gud og leve, for da Moses bad om at måtte se Guds ansigt, sagde Jehova selv til ham: „Intet menneske kan se mig og leve.“ — Joh. 1:18; 2 Mos. 33:20.

Men der er og vil være nogle, et forholdsvis lille antal med rene hjerter, der bogstaveligt vil se Gud. Hvem er det? Det er dem apostelen Johannes i et syn så stående på det himmelske Zions bjerg, de 144.000 der er løskøbt fra jorden og som skal have del i himmelsk herlighed sammen med deres herre Jesus Kristus. — Åb. 14:1; 20:4.

Hvordan vil det være muligt for disse at se Gud? Jo, de vil få åndelige legemer, idet de „forvandles“ når de oprejses fra døden, for „kød og blod kan ikke arve Guds rige, og forkrænkelighed arver heller ikke uforkrænkelighed“. (1 Kor. 15:50, 51) De vil få del i det Bibelen kalder „den første opstandelse“, om hvilken vi læser: „Der sås et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. . . . Thi dette forkrænkelige må iføre sig uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig udødelighed.“ Når de får del i himmelsk herlighed sammen med Jesus Kristus som uforkrænkelige, udødelige åndeskabninger, vil de bogstaveligt kunne se Jehova Gud, og dog leve. — Åb. 20:6; 1 Kor. 15:44, 53.

Hvordan man kan se Gud symbolsk

Selv om løftet i Mattæus 5:8 om at de rene af hjertet skal se Gud, først og fremmest og rent bogstaveligt gælder dem der tilhører den salvede kristne menighed som Hades’ porte ikke skal få magt over, kan man sige at Jesu ord indeholder et princip som har en mere vidtrækkende betydning. Efter at Jehova Gud for eksempel havde belært Job om hvor stor Jehova er i forhold til det lille bitte menneske, udbrød Job: „Jeg havde kun hørt et rygte om dig, men nu har mit øje set dig.“ Det var ikke med sine bogstavelige øjne, men med forstandens, troens og værdsættelsens øjne at Job nu kunne betragte Guds gerning og hans handlemåde med ham, og se Gud på en måde som han ikke før havde set ham. — Job 42:5; Matt. 16:18.

Selv for dem der er rene af hjertet og som har håb om evigt liv på jorden, åbenbarer Gud sig således både i sit skrevne ord og i sit synlige skaberværk. Fordi disse har rene og troende hjerter, kan de holde ud, ligesom profeten Moses der „holdt ud, som om han så den usynlige“. Og snart, i den kommende tingenes ordning, vil de rundt om sig se endnu flere vidnesbyrd om at Gud eksisterer og at han i sandhed er den Gud Bibelen viser han er, uendelig i visdom og magt, fuldkommen i retfærdighed, og selve den personificerede kærlighed. — Hebr. 11:27.

Vi bør imidlertid ikke mene at den lykke de rene af hjertet kan opnå, er begrænset til at se Gud enten bogstaveligt eller symbolsk. Det sagde Jesus ikke; han viste blot at det var den største belønning. Men der er andre velsignelser som de rene af hjertet erfarer allerede nu. Hvis man er ren af hjertet opnår man fred i sindet og en ren samvittighed. Det giver tilfredshed. Man opnår også et fredeligt forhold til Jehova Gud og ens næste, hvad enten det er ens naboer, arbejdskammerater eller trosfæller i den kristne menighed. Og dette er i sandhed en yderligere grund til at stræbe efter at være blandt dem som er „rene af hjertet“.