Tænk på din Skaber ved at vise godhed
„Tænk på din skaber.“ — Præd. 12:1.
1, 2. (a) Fra hvilken bog er Prædikeren 12:1 citeret? (b) Hvad er Bibelen? (c) Kender alle Bibelen? (d) Angår den dig?
OVENNÆVNTE citat er taget fra den kristne religions lærebog, Bibelen. Kender du den bog? Det er ikke alle steder på jorden hvor Vagttårnet læses, at folk bekender sig til kristendommen eller kender Bibelen. Der findes også lande hvor folk bekender sig til kristendommen men alligevel ikke er særlig interesseret i denne bog. Men måske kender du og elsker du Bibelen? Uanset hvor du bor og uanset din religiøse indstilling, er det emne vi her ønsker at drøfte, et emne der angår dig. Det ovennævnte skriftsted er en vejledning til alle hvis fysiske, mentale og åndelige forudsætninger gør det muligt for dem at tænke på deres store Skaber.
2 Vagttårnet anerkender at der rundt omkring på jorden findes nogle mennesker der mener at de ikke er religiøse, og andre som er religiøse uden at de dog er kristne. Uanset hvem du er, uanset hvilken religion du tilhører, uanset hvor du bor på jorden og uanset om du interesserer dig for religion eller ikke, findes der i Bibelen udtalelser der angår dig. De angår dig fordi
Bibelen opfordrer enhver til at prise Skaberen, Jehova Gud
3. Hvem bør give agt på Bibelens vejledning?
3 Mange af Bibelens udtalelser viser at dens sunde, opbyggende vejledning angår alle aldersklasser, både mænd og kvinder, folk af alle nationaliteter, alle racer og alle samfundslag. Du er også blandt dem som følgende skriftsted er henvendt til:
4. (a) Hvad og hvem bør, ifølge Salme 148, prise Skaberen? (b) Hvem er Skaberen?
4 „Halleluja [Pris Jah, I folk, NW]!“ Navnet Jah er en forkortet form af navnet Jehova, som er Guds, Skaberens, personlige navn. „Pris [Jehova] i Himlen, pris ham i det høje! Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer, pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne, pris ham, himlenes himle og vandene over himlene! De skal prise [Jehovas] navn, thi han bød, og de blev skabt; . . . [pris Jehova] I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere, ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge! De skal prise [Jehovas] navn, thi ophøjet er hans navn alene, . . . Halleluja [Pris Jah, I folk, NW]!“ — Sl. 148:1-5, 11-14.
5. Indbefatter eller udelukker det dig?
5 Når Bibelen derfor indbyder og formaner alle mennesker til at prise Jehova, Skaberen, gælder det også dig!
Jehova, Skaberen, er kilden til ånd og lys
6. Forklar hvordan Jehova er kilden til (a) hellig ånd, (b) lys, (c) sandhedens lys.
6 Jehova, Skaberen, har magt. Hans magt virker gennem hans ånd eller virkekraft. Bibelen omtaler dette i nogle af sine allerførste vers: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Og jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet. Men Guds Ånd [virkekraft, NW] svævede over vandene. Og Gud sagde: ’Der blive lys!’ Og der blev lys. Og Gud så, at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket.“ Eftersom Guds ånd udgår fra ham, er han kilden til denne ånd, og han er desuden kilden til det bogstavelige lys som omtales i Første Mosebog 1:1-4. Jehova Gud er også kilden til oplysning og forståelse. Dette fremhæves på en interessant måde i Andet Korinterbrev 4:6: „Thi Gud, som sagde: ’Af mørke skal lys skinne frem,’ blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart.“ Gud, Skaberen, er kilden til sandhedens strålende lys.
7. Hvordan oplyses de kristne?
7 Ved hjælp af Guds ånd oplyses de kristne med forståelse af hans sandhedsord. „Thi os har Gud åbenbaret det ved Ånden; . . . Således kender heller ingen, hvad der bor i Gud, uden Guds Ånd. Men vi har [fået] . . . Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os.“ (1 Kor. 2:10-12) I de første fire kapitler af denne bog i Bibelen siges der meget om den måde hvorpå Guds ånd virker på de kristne. Disse og andre skriftsteder viser at Jehova Gud er kilden til ånd og lys.
Ånden og lyset frembringer resultater
8. (a) Hvorfor bør vi tænke på Jehova? (b) Hvordan kan vi gøre det? (c) Hvad resulterer Guds ånd og lys i?
8 Ved at lade Bibelen nedskrive har Jehova givet menneskene sit ord, og han har også gjort det muligt for dem at forstå det. Hans ord opfordrer alle mennesker til at prise ham, og viser at han som den store Skaber er værdig til at modtage en sådan pris. Hvordan skulle vi kunne glemme ham? Han har skabt alt hvad vi har, ja, han har givet os selve livet. Skulle vi så ikke tænke på ham? Jo. Hvordan? En af de måder hvorpå vi kan tænke på vor Skaber, er ved at lægge de egenskaber for dagen som han godkender og som ærer ham. Ligesom der frembringes en frugt eller afgrøde når Guds love for planternes vækst og formering virker, således frembringes der „frugter“ når lyset og ånden fra Jehova Gud virker i mennesker der elsker ham. Disse frugter er resultater af at Guds lys og ånd virker på disse menneskers hjerte og sind. Læg mærke til to af de steder hvor dette billede bruges.
9. (a) Hvilken slags frugt er godhed? (b) Frembringer Guds ånd dårlige frugter? (c) Hvad betyder det med hensyn til de frugter et menneske må bære?
9 „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse.“ (Gal. 5:22, 23, NW) I dette femte kapitel i Galaterbrevet stilles det der er godt og det der ikke er godt i skarp kontrast til hinanden. Skaberens ånd frembringer ikke noget der er ondt. Gud sagde at hans skaberværk var godt, ikke ondt. (1 Mos. 1:12, 18, 25, 31) Han er god, ikke ond. (Sl. 25:7, 8) Det vil sige at de der ønsker at være i harmoni med Jehova Gud, må gøre godt, de må bære gode frugter, Guds ånds frugter.
10. Forklar hvordan mænd og kvinder kan bære Jehovas ånds frugter.
10 Hvordan kan det der frembringes i mænd og kvinder være en frugt af Guds ånd? På den måde at de der elsker retfærdighed gør godt fordi de har Guds ånd og ønsker at være i harmoni med ham. Deres kærlighed til Jehova og den høje norm der findes i hans ord, Bibelen, tilskynder dem til at leve i overensstemmelse med hans krav, og på denne måde ledes de af Guds ord og ånd.
11. Hvilken egenskab interesserer vi os især for i forbindelse med Galaterbrevet 5:22?
11 I citatet fra Galaterbrevet 5:22, 23 lægger vi mærke til at „godhed“ er en af de særlige egenskaber der omtales som en af åndens frugter. Det vi især er interesseret i her, er hvordan vi kan lægge denne egenskab, „godhed“, for dagen.
12. Hvad udvirker sandhedens lys fra Jehova?
12 Om lysets frugt hedder det: „Lysets frugt består jo i al godhed og retfærdighed og sandhed; vælg, hvad der er velbehageligt for Herren. Vær ikke meddelagtige i mørkets golde gerninger, men bring dem hellere for dagen. Thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt blot at nævne.“ „Gør derfor ikke fælles sag med dem! Thi I var forhen mørke, men nu er I lys i Herren; I skal vandre som lysets børn.“ (Ef. 5:9-12, 7, 8) Vor interesse samler sig altså om „godhed“, der er en frugt både af sandhedens lys og af Guds ånd.
13. (a) Hvad må komme til udtryk hos dem der har fået Guds sandhed og ånd? (b) Hvilken vidunderlig mulighed har vi?
13 Eftersom „godhed“ er en frugt af Guds ånd og sandhed, må denne egenskab komme til udtryk hos dem der har Jehovas ånd og sandhed og som ønsker at prise Skaberen. Hvis denne godhed ikke findes hos os, viser det at vi ikke tænker på Skaberen, men har ignoreret ham, glemt ham eller skubbet ham i baggrunden. Selve det at vi lever som medlemmer af den menneskelige familie giver os mulighed for at prise og tilbede Skaberen, Jehova, der åbenbarer sig i sit ord, Bibelen. Tænk på hvilken vidunderlig mulighed dette indebærer, ikke blot for at leve, men også for at gøre livet værd at leve, nemlig ved at tænke på Skaberen, vise godhed, vinde hans velbehag og eje forvisningen om at opnå det evige liv! Det er Skaberens hensigt at de der vinder hans godkendelse skal have evigt liv i hans retfærdige nye tingenes ordning.
14, 15. (a) Hvordan tænker nogle når godt og ondt stilles op imod hinanden? (b) Hvad er den rette indstilling til spørgsmålet, når vi tænker på det endelige udfald? (c) Når vi tænker på den tid der må gå?
14 Uanset hvilket sprog vi taler, regner vi ondt og godt for at være to modsætninger. Bibelen stiller også disse to egenskaber op imod hinanden. Nu vil nogen måske sige: „Jeg kan ikke indse værdien af at gøre det der er godt. Jeg kan se at de der handler ondt har fremgang. Jeg kan ikke se at de der handler ondt bliver straffet. Jeg kan se at de der gør godt udsættes for lidelser, og jeg kan se at de der gør ondt udnytter dem der prøver at gøre det gode. Hvorfor skulle jeg da gøre det gode?“ Det er sådan folk tænker, og somme tider bliver de bitre. Jehova Gud er klar over dette, og det fremgår også af hans ord. Vor løn for at bære åndens frugt „godhed“ er imidlertid ikke at andre mennesker gør godt imod os eller begunstiger os. Den velsignelse og løn vi skal hige efter, er den som Gud selv skænker når hans bestemte tid er inde. Der må tid til. Hvis der ikke blev givet os tid til at vise godhed, kunne vi ikke lægge denne ønskværdige egenskab for dagen. Når vi ser at god opførsel ikke er populær og måske ikke kan betale sig materielt, er tiden netop inde til at lægge godhed for dagen og derved vise at uanset hvad andre gør eller ikke gør, elsker vi Skaberen og tænker på ham. Følgende skriftsted kan være til stor opmuntring:
15 „Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen, får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde, eftersom synderen gør det onde fra første færd og dog lever længe; men også ved jeg, at det skal gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter for hans åsyn, og at det ikke skal gå de gudløse godt, og at deres levetid ikke skal længes som skyggen, fordi de ikke frygter for Guds åsyn.“ — Præd. 8:11-13.
16. Hvilken slutning kommer vi til, i betragtning af det Bibelen lærer?
16 Det at straffen for at gøre det onde ikke straks eksekveres, skulle altså ikke få os til at miste lysten til at gøre det gode.
17. Hvordan hjælper det at vi tænker på den tid vi lever i, os til at bære god frugt?
17 Tænk også på den tid vi lever i. Vi lever i en vanskelig tid med vold, lovløshed og selviskhed, en tid der er beskrevet i Andet Timoteusbrev 3:1-3. „Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive . . . fjender af det gode.“ Selv om menneskene er fjender af det gode, er det ingen grund til at vi også skulle være det, men det tjener som en yderligere grund til at vi skulle bære åndens frugt „godhed“.
18. Hvad kan både kristne og ikke-kristne få oplysning om?
18 I den videre drøftelse af dette emne vil det være os en hjælp at se hvad Bibelen siger om det som enhver kristen bør gøre. Hvad enten vi bekender os til kristendommen eller ikke, vil det være gavnligt for os at se hvad Bibelen fremholder som den sande kristne handlemåde.
At gøre det gode indbefatter meget
19. Hvilke betydninger af ordet „god“ viser at det at gøre det gode indbefatter meget?
19 En ret og god opførsel indebærer mange ting som den kristne må gøre dag efter dag. Disse ting udgør godhedens frugt. Godhed indebærer det der sømmer sig. „Det er godt at lovsynge vor Gud, . . . lovsang sømmer sig.“ (Sl. 147:1) Godhed vil sige det der, ifølge den standard Skaberen fastsætter for sine tjenere, er ret og sømmeligt, det der tjener et godt formål, en ret og gavnlig hensigt. Guds ord viser den kristne hvad der er godt og hvad godhed indebærer. Femte Mosebog 12:28 siger: „Gør, hvad der er godt og ret i [Jehova] din Guds øjne.“ Når man siger at noget er godt, kan det have følgende betydninger: Det er „sømmeligt“, „klædeligt“, „behageligt“, „passende“, „fortrinligt“, det har „den rette etiske beskaffenhed“; det græske ord i Bibelen anvendes i betydningen „dygtig“, „nyttig“, „af god moral“. Det hebraiske ord indeholder betydningen, „god (i enhver betydning), behagelig, nyttig, dygtig, smuk, retskaffen, af god moral“. Det er sandelig mange krav der må opfyldes hvis man skal leve op til denne beskrivelse. — Jak. 3:17, 18.
Hvordan kan vi afgøre om noget er godt?
20. (a) Hvordan kan vi afgøre om noget er godt? (b) Hvilken kundskab gør det muligt for os at afgøre det?
20 Dette er et godt (passende) spørgsmål. Hvordan kan vi afgøre om en handlemåde er god eller om noget vi siger, taler for eller støtter, er godt? Hvordan kan vi vide om vi viser godhed og ikke ondskab? Vi kan blandt andet stille os selv nogle spørgsmål om det vi gør eller tænker på. Vi kan spørge: Sømmer det sig for en sand kristen? Er det på sin plads? Har Skaberen behag i det? Sande kristne ved hvad der sømmer sig for dem som Kristi Jesu efterfølgere. Den kristne apostel Paulus skrev til de kristne: „Men hvad jer angår, mine brødre! er jeg selv overbevist om, at I er fulde af godhed, fyldte med al indsigt, i stand til også at formane hverandre.“ (Rom. 15:14) Når en kristen er fyldt med godhed, har indsigt i Guds ord og ved hvad Gud kræver, er han i stand til at afgøre om noget er godt eller ondt, og om hans adfærd vil frembringe åndens og lysets frugt „godhed“. Lad os nævne nogle af de ting en sand kristen nøje må tage i betragtning. For det første må han tænke på hvordan hans adfærd vil berøre
21. Hvordan berører vor adfærd tilbedelsen af Jehova?
21 JEHOVA. Vil den behage eller mishage Jehova? Er hans opførsel, hans handlemåde og hans tale til ære for Jehova og i harmoni med Gud, som er god og retfærdig? Hvis det ikke er tilfældet, hvordan kan den så være god og sømmelig? Har det der ikke er i overensstemmelse med Guds vilje, nogen som helst værdi? Det den kristne gør og siger, berører hans tilbedelse af Jehova. „Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.“ (Rom. 12:2) En kristen må også tænke på hvordan hans adfærd berører
22. (a) Hvilket arbejde må kristne udføre? (b) Hvordan berører det vor adfærd?
22 RIGETS INTERESSER. De kristne har fået den tjeneste betroet at varetage de interesser der har at gøre med Jehova Guds rige ved Kristus Jesus. Deres arbejde i forbindelse med trofast at varetage disse interesser er knyttet til den profetiske befaling deres Herre Kristus Jesus gav: „Denne gode nyhed om riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14, NW) Den kristne må tænke på om hans adfærd fremmer eller hindrer forkyndelsen af den gode nyhed om Riget, og om den er i overensstemmelse med den ’evigvarende gode nyhed’, der forkyndes under englenes ledelse. (Åb. 14:6, NW) I denne forbindelse må han også tænke på
23. Hvorfor må kristne betragte deres adfærd i lyset af den virkning den har på andre?
23 ANDRE MENNESKER. Den kristnes adfærd kan påvirke andre i god eller dårlig retning. Den evigvarende gode nyhed skal forkyndes for dem „der bor på jorden, for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk“, så de kan høre opfordringen: „Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.“ (Åb. 14:6, 7) Da Jehovas vidner tjener denne store Skaber og opfordrer andre til også at tjene ham, må de betragte deres adfærd i lyset af den virkning den har på andre og på disses forhold til Jehova. Ved at leve i overensstemmelse med den gode nyhed de forkynder, kan kristne hjælpe andre til at opnå et godt forhold til Jehova Gud og vinde hans velbehag. Der er også nogle der står den kristne meget nær, nemlig hans
24. Hvor kan en kristen være til stor hjælp?
24 FAMILIE. De kristne er interesseret i at deres kære har et ret forhold til Jehova Gud, og inden for familiekredsen kan den enkelte, på grund af det nære familieforhold, være en stor hjælp for de andre. Her gælder det princip at man ’nægter ej at hjælpe sine landsmænd [sit eget kød, NW]’. (Es. 58:7) Så er der også
25. Nævn nogle af de gode ting man kan gøre for den kristne menighed
25 MENIGHEDEN. „Så lad os da, mens vi har lejlighed til det, gøre godt mod alle, men især mod dem, der har hjemme i den samme tro.“ (Gal. 6:10) Det er godt at støtte den kristne menighed og varetage dens interesser og velfærd. Det sømmer sig at overvære menighedens møder, at komme i god tid før møderne skal begynde og tage aktivt del i dem efter som lejlighed byder sig. Det er en frugt af Guds ånd at forældre tager deres børn i alle aldre med til menighedens møder, og at de tager sig af børnene under møderne og sørger for at de sidder ordentligt, er opmærksomme og rolige, så alle i rigssalen, børn og voksne, kan drage fuld nytte af den åndelige føde der serveres. Det er også godt at have omsorg for rigssalen og dens inventar og udstyr. I alt dette må vi tænke på
26. Hvad har hele det emne vi her har behandlet, at gøre med?
26 VORT FORHOLD TIL JEHOVA. Med hensyn til den kristnes gode eller dårlige forhold til Jehova siger Bibelen: „Du elskede! efterlign ikke det onde, men det gode. Den, som gør det gode, er af Gud; den, som gør det onde, har ikke set Gud.“ (3 Joh. 11) Hele det emne vi her har behandlet, opfordringen til at tænke på Skaberen ved at vise godhed, har i virkeligheden at gøre med vort forhold til Jehova, den store Skaber.
27. Hvilken bibelsk udtalelse gælder både unge og ældre?
27 Dette gælder sande kristne i alle aldre: børn, unge, voksne og ældre. Både forældre og børn bør lægge sig denne betydningsfulde bibelske sandhed på sinde: „Selv drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans færd.“ (Ordsp. 20:11) Selv en dreng eller en pige? Ja. Forældre, tænk på den vidunderlige mulighed I har for at hjælpe jeres børn til at gøre det der er rent og ret!
28. Hvad vil vi nu gøre med hensyn til det vi her har drøftet?
28 Vi vil nu se hvordan de her omtalte bibelske principper kan anvendes i forskellige situationer hvor vi står over for at skulle afgøre hvilken handlemåde vi vil vælge, og hvilken vejledning Bibelen giver, så vi kan træffe de rette beslutninger. Eller sagt på en anden måde: Vi vil anvende det vi her har drøftet på noget konkret. Se venligst den næste artikel.
[Ramme på side 345]
Vort forhold til Jehova
Menigheden
Vor familie
Andre mennesker
Rigets interesser
Jehova