Bogen med sande historiske tidsangivelser

1. Hvilke historiske begivenheder er vi personligt bekendt med?

VI ER ikke i tvivl om hvor vi rent tidsmæssigt befinder os i dette øjeblik, og vi ved naturligvis hvordan vi er nået hertil. Vi er også ret tidsbevidste med hensyn til begivenheder vi selv har oplevet. Vi ved for eksempel hvor vi var og hvad vi bestilte for en time siden, for et par dage siden, for en uge siden. De fleste af os ved hvor gamle vi er, og vi kan ret nøjagtigt fortælle om nogle af de store begivenheder i vor levetid.

2, 3. Nævn nogle vigtige spørgsmål vedrørende historiske begivenheder der hører en fjern fortid til.

² Men hvordan med begivenheder der ligger langt forud for vor tid? Hvad kender vi til årstal og begivenheder som vi ikke selv har oplevet? Ved vi for eksempel hvilket år Jesus blev født, eller, endnu vigtigere, hvad år han døde? Han er jo det største menneske der nogen sinde har gået på denne jord. Ved vi hvilket år Jerusalem blev ødelagt af babylonierne? Dette årstal er yderst vigtigt hvis vi skal forstå hvorfor visse begivenheder er indtruffet i vor tid. Hvor befinder vi os på tidens strøm i dag? Er vi opmærksomme på at det syvende år fra nu fører os frem til afslutningen på det seks tusinde år efter Adams skabelse? Hvis vi lever til 1975, hvad skal vi da regne med at opleve?

³ Dette er interessante og vigtige spørgsmål, men hvor kan vi få dem sandfærdigt besvaret? Hvordan får vi fat i kendsgerningerne i betragtning af at de begivenheder det drejer sig om, indtraf længe før vi blev født? Hvilke af fortidens skrevne beretninger kan vi stole på som saglige og sandfærdige?

4. Hvad hjælper og opmuntrer os i vor søgen efter svar på disse spørgsmål?

⁴ Den der ærligt søger sandheden skal ikke lade sig standse i sin søgen efter svar på disse spørgsmål i den tro at det er håbløst at finde svarene. Han har nemlig adgang til en bog der kan betegnes som den ældste historiske beretning, og, hvad der er vigtigere, som man kan stole på som højeste autoritet, en bog hvormed alle andre vidnesbyrd kan kontrolleres og bedømmes. Og det er så heldigt at dette historiske dokument nu er oversat, sådan at den sandhedssøgende nu kan læse det. Vi tænker på Bibelen, Jehova Guds inspirerede og hellige ord. Jehova alene kender både enden og begyndelsen. — Es. 46:10.

5. Hvilken værdi har Bibelen som historisk værk?

⁵ Verdslige historikere som går tilbage i tiden for at oplyse os om den fjerne fortid, men som hånligt ignorerer Bibelens beretning, er tvunget til at udfylde hullerne mellem de magre og brudstykkeagtige arkæologiske fund de gør, med upålidelige traditioner, fantasifulde beregninger og rene gætterier. På den anden side anerkender ærlige forskere, og dem er der mange af, Bibelens sande værdi som et uangribeligt vidnesbyrd der er blevet bekræftet af alle de fund man har gjort. Når som helst Bibelen er blevet sat på prøve, har den vist sin værdi som den mest fuldstændige beretning om hvad der skete i fortiden og som en ægte og nøjagtig beretning. Med denne bog, der indeholder sande historiske tidsangivelser, er vi udrustet til at gå hele vejen tilbage til Adams skabelse uden store vanskeligheder, og vi kan udfylde hullerne i den verdslige historie med pålidelige data. Hvad mere er, vi kan gøre det hurtigt og uden besvær.

Forskellige kalendere

6. Hvornår blev vor nuværende kalender antaget, og hvor nøjagtig er den?

⁶ I dag regner vi tiden efter den gregorianske kalender, og den er ikke engang 400 år gammel. Det var pave Gregor XIII der i 1582 afskaffede den julianske kalender, som i det år var ti dage forkert i forhold til solen. For at rette fejlen gav paven ordre til at ti dage blev taget ud af oktober måned. Den 5. oktober blev derfor gjort til den 15. oktober, 1582. Den nuværende kalender er så nøjagtig at der kun er 26,3 sekunders forskel mellem den og det virkelige solår, og denne forskel øges med så lidt som 0,53 sekunder hvert århundrede. Denne forskel beløber sig til mindre end ni minutter for hvert hundrede tusinde år, og mindre end én dag hver seksten millioner år.

7. Hvornår blev den julianske kalender taget i brug, og hvilken unøjagtighed korrigerede den?

⁷ Den julianske kalender, som blev afløst af den gregorianske, blev indført af Julius Cæsar i år 46 f.v.t., der er kendt som „det forvirrede år“. Sådan kaldte man det fordi de ældre kalendere på det tidspunkt var omkring tre måneder foran solen, og det blev derfor nødvendigt at lade år 46 f.v.t. have 445 dage således at solen, om man så må sige, kunne indhente kalenderen.

8. Hvordan blev de begivenheder der omtales i Bibelen dateret, og hvilket problem opstår der når de skal dateres efter den kalender vi nu har?

⁸ Hvis de begivenheder som omtales i Bibelen var dateret efter den julianske eller en anden tidligere kalender, ville det være en ret enkel sag at regne sådanne tidsangivelser om efter den gregorianske kalender. Men sådan er det ikke. Bibelen fortæller om perioder og begivenheder som ofte er løsrevet fra hinanden, idet de hver for sig er dateret på deres egen specielle måde, uafhængigt af hinanden. Undertiden tidsbestemmes en begivenhed efter begyndelsen af en konges regeringstid (Neh. 2:1; Est. 1:1-3; Dan. 9:1, 2; Luk. 3:1), eller efter en militær sejr eller ødelæggelsen af et stort folk (1 Kong. 6:1; Ez. 1:1, 2; 8:1; 20:1; 40:1), eller den er dateret i forhold til en usædvanlig begivenhed, som for eksempel vandfloden på Noas tid. (1 Mos. 9:28, 29) Vanskeligheden består da i at afgøre hvornår disse bibelske begivenheder fandt sted, målt med vor nuværende kalender.

9, 10. (a) Hvordan kan problemet illustreres? (b) Hvad er det første vor rejsende bør gøre for at løse sit problem?

⁹ Problemet kan belyses med følgende historie. En englænder som var på rejse på det europæiske kontinent for at besøge historiske steder, forlod en morgen sit hotel for at gå en tur igennem skoven. Han gav sig god tid og standsede nu og da op hvor der var en smuk udsigt eller en idyllisk skovsø. Hen på eftermiddagen krydsede han et vandløb og fulgte en sti over et bjerg. Henimod dagens slutning begyndte han at spekulere på hvor langt han nu havde gået. Han kunne huske at der på den første del af turen var skilte som klart fortalte hvor mange meter der var mellem de forskellige udsigtssteder, men efter at han var gået over vandløbet, mødte han ikke flere skilte.

¹⁰ For at finde ud af hvor langt han havde gået, måtte vor rejsende ikke blot tage de opgivne afstande på den første del af turen og, som englænder, omregne meter til fod. Han måtte også måle hvor langt der var fra det sted hvor han nu var, over bjerget og over vandløbet hen til det sidste skilt med et afstandsmål på. Når han først havde fået målt denne distance, ville resten være forholdsvis let, om han ellers kunne stole på de tal der stod på skiltene.

11. (a) Hvad er derfor det første vi skal gøre for at finde ud af hvor vi befinder os på tidens strøm? (b) Hvad menes med udtrykket „absolut årstal“, og hvilken værdi har et sådant årstal?

¹¹ På samme måde forholder det sig med hensyn til spørgsmålet om hvor menneskene befinder sig på tidens strøm. Det er ikke nok blot at omregne tidsangivelserne fra de gamle kalendere til den tidsregning vi har nu. Først må man måle den tid der skiller os fra den gamle bibelske beretning om fortiden, og man må finde et fast punkt i historien, et årstal man kan gå ud fra, et absolut årstal, om man vil. Hermed mener vi et årstal hvor den bibelske og verdslige historie mødes og er i fuldstændig overensstemmelse med hinanden efter de nugældende metoder at måle tiden på. Med et sådant årstal der er bestemt efter den gregorianske kalender vil vi vide hvor lang tid der er gået fra det tidspunkt og frem til tiden nu. Og fra et sådant udgangspunkt kan man regne enten frem eller tilbage i tiden og datere andre begivenheder fra den bibelske historie, selv om de oprindelig blev dateret efter et andet system.

Det absolutte årstal 539 f.v.t.

12. Hvilket absolut årstal har vi i forbindelse med Kyros’ erobring af Babylon?

¹² Et sådant absolut årstal har vi i forbindelse med de begivenheder der er omtalt i det femte kapitel i Daniels bog, versene et til tredive. Det var da mederne og perserne under Kyros den Store afbrød Belsazzars berømte gæstebud, indtog byen Babylon og omstyrtede det tredje verdensrige. Året var 539 f.v.t. ifølge den gregorianske kalender, fire år efter at den buddhistiske æra begyndte i Indien.

13, 14. Hvilket vigtigt fund bygger man på når man fastsætter året for Babylons fald til 539 f.v.t.?

¹³ Man er kommet til år 539 f.v.t. som tidspunktet for denne historiske begivenhed på grundlag af et lerdokument der er kendt som Nabonids krønike. Denne inskription blev fundet i nogle ruiner i nærheden af byen Bagdad i 1879, og den opbevares nu på British Museum. En oversættelse af teksten blev offentliggjort af Sidney Smith i Babylonian Historical Texts Relating to the Capture and Downfall of Babylon, London 1924. Teksten lyder i uddrag:

¹⁴ „I tasjritu måned [tisjri, den 7. jødiske måned], da Kyros angreb Akkads hær i Opis ved Tigris, gjorde indbyggerne i Akkad oprør, men han [Nabonid] massakrerede de forvirrede indbyggere. Den 14. dag blev Sippar taget uden kamp. Nabonid flygtede. Den 16. dag [11.-12. oktober 539 f.v.t. ifølge den julianske kalender, eller 5.-6. oktober ifølge den gregorianske] drog Gobryas (Ugbaru), guvernøren over Gutium, og Kyros’ hær ind i Babylon uden kamp. Derefter blev Nabonid taget til fange i Babylon da han vendte tilbage (dertil). . . . I arahsjamnu måned [marsjevan eller bul, den 8. jødiske måned], på den 3. dag [28.-29. oktober ifølge den julianske kalender], holdt Kyros sit indtog i Babylon, og grønne grene blev spredt foran ham — der blev beordret fred (sulmu) over byen.“ — Ancient Near Eastern Texts Relating to the Old Testament (Princeton; 1955), James B. Pritchard, side 306.

15, 16. Hvad er grunden til at Nabonids krønike ikke nævner Belsazzar i forbindelse med Babylons fald?

¹⁵ Læg mærke til at Nabonids krønike giver detaljerede oplysninger om hvornår disse begivenheder fandt sted. Dette sætter nutidens lærde i stand til, med deres kendskab til astronomi, at omregne disse tidsangivelser efter den julianske eller den gregorianske kalender. I bogen Light from the Ancient Past (1959), siderne 227-229, forklarer professor Jack Finegan hvorfor denne krønike ikke specielt nævner Belsazzar i forbindelse med Kyros’ indtagelse af Babylon, og han bekræfter også årstallet 539. Læg mærke til hvad han siger:

¹⁶ „Nabonid delte kongedømmet med sin egen ældste søn, Belsazzar. Belsazzar omtales i babyloniske inskriptioner som kronprins. . . . Eftersom Belsazzar virkede som medregent i Babylon og udmærket kan have fortsat som sådan lige til afslutningen, har Daniels bog (5:30) ikke uret når den omtaler ham som Babylons sidste konge. I kong Nabonids syttende år faldt Babylon for perseren Kyros. Nabonids krønike giver de nøjagtige datoer. I måneden tasjritu, på den fjortende dag, den 10. oktober 539 f.v.t., tog de persiske styrker Sippar; den sekstende dag, den 12. oktober, ’drog Kyros’ hær ind i Babylon uden kamp’; og i måneden arahsjamnu, på den tredje dag, den 29. oktober, kom Kyros selv ind i byen.“

17. Nævn andre autoriteter som bekræfter dagen, måneden og året for Babylons fald?

¹⁷ Andre forskere siger: „Nabonids krønike . . . oplyser at Sippar faldt for de persiske styrker VII/14/17a (10. okt. 539),b at Babylon faldt VII/16/17 (12. okt.), og at Kyros drog ind i Babylon VIII/3/17c (29. okt.). Dette bestemmer udløbet af Nabonids regeringstid og begyndelsen af Kyros’ regeringstid. Interessant nok er den sidste daterede tavle til Nabonid fra Uruk dateret til dagen efter Babylons indtagelse ved Kyros. Nyheden om byens fald havde endnu ikke nået denne by der lå cirka 200 kilometer længere mod syd.“ — Brown University Studies, bind XIX, Babylonian Chronology 626 B.C.–A.D. 75, Parker og Dubberstein, 1956, side 13.

18. (a) Hvilket årstal er omkring tyve historikere og kommentatorer enige om? (b) Er det først i de senere år man er nået frem til denne enighed?

¹⁸ Anerkendte autoriteter i dag antager uden skrupler året 539 f.v.t. som det år Babylon blev indtaget af Kyros den Store. Foruden de ovenanførte citater gives nedenfor et lille udvalg af citater fra bøger der behandler historiske emner, og som repræsenterer et tværsnit af både almindelige opslagsværker og elementære lærebøger.d Disse korte citater viser også at det ikke blot er for nylig man har fundet frem til dette årstal, men at det er et tal man efter grundig undersøgelse i almindelighed har accepteret de sidste tres år.

„Kyros rykkede ind i Babylon i 539 f. Kr.“ (Encyclopædia Britannica, 1946, bind 2, side 852) „Da Kyros slog Nabonids hær overgav Babylon sig til den persiske general Gobryas i oktober 539.“ — Ibid., bind 6, side 930.

„I 539 f. Kr. faldt Babylon uden kamp for achæmeniden og perseren Kyros den Store.“ — The Encyclopedia Americana, 1956, bind III, side 9.

„Babylon blev erobret af Kyros i 539 f. Kr.“ — Yale Oriental Series · Researches · bind XV, 1929, Nabonidus and Belshazzar, Dougherty, side 46.

„Perserne tog byen i 539 f. Kr.“ (The World Book Encyclopedia, 1966, bind 2, side 10) „I 539 f. Kr. erobrede perserne Babylonien.“ (Ibid., side 13) „Nabonid, det kaldæiske Babyloniens sidste konge, som regerede fra 555 til 539 f. Kr.“ — Ibid., side 193.

„Lydiens fald beredte vejen for et persisk angreb på Babylonien. Erobringen af dette land viste sig helt uventet at gå let. I 539 f. Kr. åbnede den store by Babylon sine porte for de persiske hærskarer.“ — Ancient History, Hutton Webster, 1913, s. 64.

„I 539 f. Kr. blev også Babylon erobret af Kyros.“ — The Story of the Ancient Nations, W. L. Westermann, 1912, side 73.

„I 539 f. Kr. rykkede Kyros imidlertid frem for at erobre Babylonien. . . . Sippar blev taget uden et slag, og to dage senere rykkede fortroppen af Kyros’ hær ind i Babylon.“ — History of the Hebrews, F. K. Sanders, 1914, side 230.

„Det er ikke sandsynligt at der var et langt tidsrum mellem hans [Nebukadnezars] død og det kaldæiske verdensriges fald efter Kyros’ angreb i 539.“ — The Biblical Period, W. F. Albright, genoptrykt efter The Jews; Their History, Culture and Religion, redigeret af Louis Finkelstein, 1955, side 49.

„Kyros drog ind i Babylon den 29. oktober 539 f. Kr. og fremstillede sig selv som folkets befrier.“ — The Zondervan Pictorial Bible Dictionary, 1965, side 193; se også siderne 93, 104, 198, 569.

„Nebukadnezar havde omgivet Babylon med vældige mure, men efter at Belsazzars hær var slået, overgav byen sig i 539 f. Kr. efter at have ydet kun lidt modstand.“ — World History at a Glance, Reither, 1942, siderne 28, 29.

„Da det ny-babyloniske rige faldt for perserne, åbnede Babylon sine porte for Kyros i 539 f. Kr. uden modstand.“ — The Interpreter’s Dictionary of the Bible, 1962, side 335.

„I Nabonids syttende år (539 f. Kr.) erobrede Kyros Babylon.“ — The Popular and Critical Bible Encyclopædia and Scriptural Dictionary, Fallows, 1913, bind 1, side 207.

„Kyros den Store føjede i 539 f. Kr. det babyloniske verdensrige til de andre imperier som han havde taget og forenet med magisk lethed og hurtighed.“ — A New Standard Bible Dictionary, 1926, side 91.

„Byen [Babylon] blev uventet taget 539 f. Kr.“ — The Universal Bible Dictionary, Peloubet, 1912, side 69.

„539 f. Kr. markeredes af at den semitiske førerstilling i oldtidens orient brød sammen og blev afløst af et arisk lederskab der fortsatte i mindst et tusind år. Kyros’ erobring af Babylon lagde grunden til alt det der senere skete under græsk og romersk herredømme.“ — Darius the Mede, Whitcomb, 1959, Indledning, side 2.

„Det var også Kyros der erobrede Babylon i året 539 f. Kr. og således ham der blev herre over Mesopotamien og Syrien.“ — Ancient and Medieval History, Hayes og Moon, 1930, side 92.

„Nabonid . . . var den sidste konge i Babylon (555-539 f. Kr.).“ — The Catholic Encyclopedia, 1907, bind 2, side 184.

„I 539 overgav det babyloniske rige sig til Kyros.“ — The New Funk & Wagnalls Encyclopedia, 1952, bind 10, side 3397.

„Det kaldæiske verdensrige med hovedstaden Babylon (det andet babyloniske imperium), varede, . . . til 539 f. Kr., da det brød sammen over for Kyros’ angreb.“ — The Outline of History, H. G. Wells, 1921, side 140.

„Kyros erobrede Babylonien i 539 f. Kr.“ — The International Standard Bible Encyclopedia, 1960, bind 1, side 367.

„I året 539 erobrer Kyros byen Babylon, og Babylonien bliver en provins i perserriget.“ — Bibel-Lexikon, redigeret af Herbert Haag, trykt i Schweiz i 1951. Se side 150 under Babylonien.

19. Hvor længe er det derfor siden perserne erobrede Babylon?

¹⁹ Med årstallet 539 f.v.t. så sikkert fastslået af så mange enige lærde er vi ret tillidsfulde med hensyn til hvor vi i dag befinder os tidsmæssigt i forhold til Babylons fald for femogtyve hundrede år siden. Den 6. oktober 1968 er det nøjagtig 2506 år siden dette tredje verdensrige faldt.e Andre vigtige begivenheder som fandt sted før 539 kan nu ret nøjagtigt dateres. Hvis man accepterer de tidsangivelser Bibelen indeholder bliver det forholdsvis let, og man vil undgå nogle af de faldgruber som kristenhedens kronologer, der holder sig til den traditionelle tidsregning, er faldet i.

Jerusalem ødelagt 607 f.v.t.

20. (a) Forekommer navnet Darius i kileskriftinskriptionerne? (b) Hvad er vi sikre på?

²⁰ De der tror på Daniels Gud, Jehova, ved at Bibelens historiske nøjagtighed ikke hviler på uopdagede, ufuldstændige, ufuldkomne, uinspirerede verdslige dokumenter. At man i de hedenske kileskriftinskriptioner der hidtil er blevet fundet, ikke kan finde navnet „Darius“, ændrer derfor ikke på nogen måde sandheden i Bibelens vidnesbyrd. De historiske kendsgerninger der er berettet under guddommelig inspiration siger tydeligt: „Men samme nat blev Belsazzar, kaldæernes konge, dræbt, og mederen Darius overtog riget i en alder af toogtresindstyve år.“ (Dan. 5:30–6:1) Nogle forskere mener, og meget taler for det, at Darius var den samme som Gubaru, Kyros’ statholder, som sammen med ham drog ind i Babylon og som indsatte statholdere i byen.f Daniel taler imidlertid hele tiden om mederen Darius, ikke som statholder, men som konge, og tiltaler ham endog personligt som konge. — Dan. 6:2, 7-10, 13-26.

21. Hvilken spændende opdagelse gjorde Daniel i Darius’ første regeringsår?

²¹ Engang i løbet af de få måneder Darius var på tronen gjorde Daniel en overraskende kronologisk opdagelse: „I Darius’, Ahasverus’ søns, første regeringsår, han, som var af medisk byrd og var blevet konge over kaldæernes rige, i hans første regeringsår lagde jeg, Daniel, i skrifterne mærke til det åremål, i hvilket Jerusalem efter [Jehovas] ord til profeten Jeremias skulle ligge i grus, halvfjerdsindstyve år.“ (Dan. 9:1, 2) Uden tvivl har spørgsmålet om hvornår de halvfjerds år ville udløbe presset sig på i Daniels sind. Til held for ham havde han ikke nødig at vente længe for at få det besvaret.

22. Hvor længe regerede Darius I, og hvem fulgte ham som konge i Babylon?

²² Darius I’s regeringstid var kort; at hans „første regeringsår“ nævnes, antyder at han var konge i det mindste et helt år. (Dan. 9:1) Kyros fulgte ham på tronen sidst på året 538, og Jehovas profet Daniel fortsatte i sit høje embede. „Og Daniel vedblev at have lykken med sig under Darius’ og perseren Kyros’ regering.“ (Dan. 6:3, 29) At de to konger og de to riger var nært forbundne fremgår af udtrykket ’medernes og persernes lov’, som forekommer flere gange. — Dan. 6:9, 13, 16.

23. (a) Hvilken storslået profeti var ved at gå i opfyldelse? (b) Hvornår var jøderne tilbage i deres eget land? Hvilken hurtig udvikling havde ført til dette?

²³ To hundrede år tidligere havde Jehova ved profeten Esajas forkyndt: „Jeg siger om Kyros: ’Min hyrde, som fuldbyrder al min vilje!’ Jeg siger om Jerusalem: ’Det skal bygges!’ om templet: ’Det skal grundes!’“ (Es. 44:28) Denne to hundrede år gamle profeti skulle nu opfyldes. Kyros kom på tronen, og i hans „første regeringsår“, i det mindste før foråret 537, „vakte [Jehova] . . . perserkongen Kyros’ ånd“. Han udstedte det berømte dekret der gav jøderne lov til at vende tilbage og genopbygge Jehovas tempel; kopier af dekretet blev skrevet og sendt rundt i hele riget. Dette gav jøderne tid nok til at vende hjem og igen bosætte sig i deres land, ’rejse alteret på dets gamle plads’, og „den første dag i den syvende måned“ begynde at bringe brændofre til Jehova. Denne dato, „den første dag i den syvende måned“, er ifølge de bedste astronomiske tabeller der findes,g beregnet til at være den 5. oktober (julianske kalender) eller den 29. september (den gregorianske kalender) 537 f.v.t. — Ezra 1:1-4; 3:1-6.

24. Hvornår begyndte derfor de halvfjerds års øde tilstand, og hvornår udløb de?

²⁴ Her har vi da en anden milepæl som er meget sikkert bestemt — det tidspunkt da de halvfjerds års øde tilstand for Judas land udløb — omkring den 1. oktober 537 f.v.t. (Jer. 25:11, 12; 29:10) Det er nu ganske simpelt at regne ud hvornår de halvfjerds år begyndte. Man skal blot lægge 70 til 537 og får 607. Omkring den 1. oktober 607 f.v.t. begyndte altså den øde tilstand for Judas land, og landet blev da fuldstændig tømt for sine indbyggere.

25. Besvarelsen af hvilket spørgsmål har forbindelse med årstallet 607 f.v.t.?

²⁵ Betydningen af året 607 f.v.t. i denne bibelkronologi vil fremgå endnu tydeligere af den følgende artikel, hvor vi prøver at finde svaret på det udfordrende spørgsmål: Hvornår blev Adam skabt?

[Fodnoter]

[Illustration på side 536]

Det mægtige Babylon, der tilsyneladende var uindtageligt, faldt i 539 f.v.t.