De føler at det haster
„FANTASTISK! Simpelt hen fantastisk!“ „Nu kan jeg rigtig forestille mig hvordan det må have været på Pinsedagen!“ „Det har vi set hen til i årevis!“ „Afslutningen på denne tingenes ordning er meget, meget nær; det føler vi alle!“ Sådan lyder det på Selskabets hovedkontor i Brooklyn. Men hvad får nogle til at sige sådan? Den fremgang i forkyndelsen som deres kristne brødre og søstre i hele verden i den sidste tid har erfaret. I denne den mest betydningsfulde tid i menneskets historie er det som om Guds tjenere gennemstrømmes af en særlig forventning; hvor end de befinder sig, føler de tydeligt arbejdets presserende karakter.
Det er som om folk overalt i verden pludselig er ved at få øjnene op for hvilke vanskelige og gruopvækkende problemer denne generation hjemsøges af, og mange er klar over at de kun kan løses ved Guds hjælp. De ønsker at få at vide hvad Guds ord siger. Dette har resulteret i at mennesker der aldrig før har villet tage tid til at læse Jehovas vidners bibelske skrifter, nu gør det, og tusinder flere strømmer til deres møder.
Bøgerne Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse og Sandheden der fører til evigt liv har været medvirkende til denne store fremgang i forkyndelsesarbejdet. Disse interessante og nyttige bibelstudiebøger har været med til at sætte fart i Jehovas vidners arbejde. Deres forøgede aktivitet skyldes dog i første række Gud ånds kraft. Ved hjælp af denne dynamiske kraft, den hellige ånd, lader Jehova sine tjenere forstå at tiden er knap, og de viser deres værdsættelse ved at yde mere tid og flere kræfter i tjenesten for ham. Ja, Jehova Gud tilskynder nu sit folk til at tage fat som aldrig før. Og denne tilskyndelse har de i sandhed fulgt!
Rapporterne viser at de føler at tiden er kort
Man kan ikke andet end begejstres når man læser de glædelige rapporter om den store forøgelse Jehovas vidner har erfaret i forskellige egne af jorden! I hele Afrika, for eksempel, var der i 1942 kun 10.070 Jehovas vidner; i dag forkynder over 180.000 den gode nyhed om Guds rige. I Asien var der i 1942 kun 406 forkyndere, og nu vidner 21698 om deres tro i dette område. I 1942 var der kun 22.796 Jehovas vidner i Europa, i dag er der 387.147. De forskellige øer i Stillehavet, Atlanterhavet, Det caraïbiske Hav og Middelhavet havde kun cirka 5500 vidner i 1942. Disse øer har i dag over 113.000 tjenere for Jehova Gud. I 1942 var der i Nord- og Sydamerika kun omkring 76.000 forkyndere; nu repræsenterer godt og vel 500.000 Jehovas vidner Guds rige i dette område. Denne vækst er ikke aftaget, for i den første måned i det nye tjenesteår rapporterede fireogtyve af Vagttårnsselskabets fireoghalvfems afdelingskontorer en yderligere tilgang af Jehovas vidner i de lande de har tilsyn med.
Skønt Jehovas vidner sidste år kunne glæde sig over en forøgelse i forkynderantallet på 5,6 procent, viser især den fænomenale stigning i antal timer brugt til forkyndelsen, hvor stærkt de føler at Guds arbejde nu haster. Tænk engang! De ydede 208.666.762 timer i tjenesten sidste år. Det er omtrent 25 millioner flere timer end det foregående tjeneste år. Dette skyldes ikke kun at flere har været ude i tjenesten på arbejdsmarken! Det er heller ikke fordi de har fået betaling for at forkynde! Som en kvinde på Falklandsøerne udbrød efter at have set nogle billeder som viste det store antal vidner der havde været samlet ved deres stævner: „Ingen organisation kunne nogen sinde betale så mange mennesker for at forkynde.“ Hvad er så årsagen? Deres inderlige ønske om at gøre alt hvad de kan i den korte tid der er tilbage. Det er det der får dem til at forøge deres aktivitet. — Sl. 110:3.
Dette ønske om at bruge tid i det arbejde der er af allerstørste betydning netop nu, fik sidste år Jehovas vidner til at aflægge 89.903.578 genbesøg hos mennesker som ønskede at vide mere om Bibelen. Det er 23 millioner flere genbesøg end det foregående år. Det er også værd at bemærke at de ledede 977.503 gratis hjemmebibelstudier hver eneste uge. En forøgelse på 110.494 i sammenligning med året forud. Ja, man kan næsten ikke undgå at blive smittet af denne særlige ånd; den tilskynder en til at gøre noget ud over det sædvanlige i denne så skæbnesvangre tid!
Mange har forøget deres tjeneste
At der blandt Guds folk er en voksende forståelse af tidens alvor, gives der mange beviser for. Et talende vidnesbyrd er for eksempel det store antal forkyndere som har tilrettelagt deres tid sådan at der har kunnet tage heltidstjenesten eller feriepionertjenesten op. Sidste år tog 10.000 flere end det foregående år med begejstring del i dette arbejde. Dette betød ofre, både for mødre, fædre, unge og gamle.
På Cuba, hvor Jehovas vidner er tvunget til at forkynde under store vanskeligheder på grund af forfølgelse, har en familiefader for eksempel 154 timer i gennemsnit om måneden. Ifølge hans egne optegnelser talte han i april sidste år med 408 forskellige mennesker om Guds rige. Det gjorde han samtidig med at han forsørgede en familie på fem. På den anden side af jorden, i Indonesien, ser vi noget lignende, idet en forkynder der er gift og har fem børn at sørge for, brugte sin ferie til at forkynde i.
Tusinder andre lagde deres forhold således til rette at de kunne bruge mere tid i tjenesten for Gud. For eksempel var der på Réunion en forkynder i halvtredserne som tog af sted for at forkynde i et isoleret område. Hans hustru og to andre forkyndere på henholdsvis syvogtres og femten år tog med ham. Disse fire rejste til fods ind i et uvejsomt område. Med ransel på ryggen, kuffert i den ene hånd og en stor mappe fyldt med bøger og blade i den anden, vandrede de ti kilometer langs med en flodseng, og måtte fjorten gange vade gennem floden. De talte med alle dem de traf på. Da rejsen var slut havde de spadseret 160 kilometer. Skønt de var meget trætte rent fysisk, følte de sig åndeligt vederkvæget som aldrig før fordi de havde givet agt på nødvendigheden af at forkynde ’den gode nyhed’ netop nu.
Også de unge lader sig fylde med Guds aktiviserende ånd og tilskyndes til øget tjeneste. Fra Fijiøerne berettes således om tre drenge på henholdsvis fjorten, tolv og ti år som hver dag skynder sig tilbage til skolen så snart de har spist frokost, for at forkynde for de børn der er interesseret i at høre noget fra Bibelen. Resultatet af denne kærlige omsorg for deres klassekammerater er at drengene regelmæssigt leder hver to bibelstudier. Åh ja, det er sandt, deres otteårige broder leder også selv et studium. Deres moder leder fire, og deres fader syv. I alt leder denne familie altså atten studier. Det kan man i sandhed kalde begejstring for tjenesten!
En sådan god beslutning om at finde dem der er interesseret i Bibelen; møder vi også hos et Jehovas vidne i Østrig; vidnet traf i bussen en dame der var interesseret. Da forkynderen ikke havde hendes adresse, vendte hun fire gange tilbage til den landsby hvor damen boede for at finde hende. Til sidst lykkedes det, og et bibelstudium blev påbegyndt. I Mexico forkynder en broder der er arbejdsmand på en fabrik, også om Bibelen. Han henvendte sig til en tekniker der hvor han arbejder og talte til ham om Bibelens sandheder. I dag er denne tekniker et af Jehovas vidner. I Tyskland er der en forkynder der ivrigt tager del i forkyndelsen skønt han er lammet fra hofterne og nedefter og er lænket til en rullestol. Han taler på gaden med alle der er villige til at standse op og lytte. Han skriver breve som forklarer sandheden fra Bibelen og leder bibelstudier i sit hjem. Også bag jerntæppet forkynder i tusindvis af vidner, i parker, ved busstoppesteder, i venteværelset hos lægen, ja hvor som helst. Overalt lyder lovprisningen af Gud, og mange er de der synger med i dette kor.
Jehovas vidners årbog for 1969 er fyldt med sådanne oplevelser. Når man læser dem, fornemmer man den særlig ånd der gennemstrømmer Guds organisation på en måde som aldrig før, en ånd der er præget af ønsket om at yde mere. Det er tydeligt at Jehovas vidner forstår at det forkyndelsesarbejde som udføres i dag, aldrig vil blive gentaget; de forstår at det er nu de har lejlighed til at tage del i det, og at arbejdet ikke kan udskydes. De ser for deres indre blik alt det storslåede der skal ske og som ligger umiddelbart forude. Ja de vil se den sidste del af Guds profetier om „de sidste dage“ opfyldt for deres øjne. Op gennem årene har Jehova udrustet sin organisation til at tage sig af den skare mennesker som nu strømmer til. Han har styrket den til at kunne drage omsorg for disse menneskers åndelige behov. Kunne du tænke dig at deltage i dette store forkyndelsesarbejde sammen med disse kristne vidner for Gud? Så må du opsøge dem! — Gal. 6:10.
Når de der i dag lader Guds ånd virke på sig, engang i fremtiden tænker tilbage på den tid der er gået, vil de glæde sig; de vil ikke have noget at fortryde. De vil være usigeligt lykkelige over de har hjulpet andre til at opnå evigt liv i Guds nye orden. Ja, de der føler at det haster, og arbejder i harmoni hermed, vil i sandhed opnå storslåede velsignelser.