Lev op til dine beslutninger

1. Hvorfor er det af så afgørende betydning at man lever op til sin beslutning om at indvi sig, og hvilken virkning vil dette have på andre beslutninger i ens liv?

DEN vigtigste beslutning et menneske kan træffe er beslutningen om at indvi sit liv til Jehova Gud og symbolisere dette ved at lade sig døbe i vand efter Kristi Jesu eksempel. Når man først har truffet denne den vigtigste af alle beslutninger, er det af største betydning at man lever op til den; det er nødvendigt for at man kan have andel i hævdelsen af Jehovas navn, og for at man kan opnå den glæde, tilfredshed og fred i sindet som følger med at træffe en sådan beslutning. De hundredtusinder af indviede Jehovas vidner der findes i dag i alle dele af verden, anbefaler varmt at de som kender Jehova Gud, forstår Kristi Jesu genløsningsoffer, og værdsætter den hellige ånds virke, træffer denne vigtige beslutning så hurtigt som muligt. At man lever op til denne beslutning vil lede og påvirke en til at træffe gode beslutninger i alle andre af livets vigtige spørgsmål.

2, 3. Hvilken anden beslutning stilles alle mennesker over for en dag, og hvor vigtigt er det at man lever op til den?

² En anden meget vigtig beslutning som alle mennesker stilles over for en dag, er beslutningen om hvorvidt man skal gifte sig eller forblive ugift. Hvis man har besluttet at man vil gifte sig, så berører den måde hvorpå man lever op til sin beslutning i høj grad ens forhold til Jehova. Hvis man har besluttet at man vil forblive ugift, kan det også i høj grad berøre ens tjeneste for Jehova hvordan man lever op til denne beslutning. At handle i overensstemmelse med disse afgørelser er nøje forbundet med at leve op til indvielsen til at gøre Jehovas vilje.

³ Til ægtefolk kunne man stille spørgsmålet: Er der opstået problemer i jeres ægteskab som har berørt jeres tjeneste for Jehova? Og dem der har besluttet at forblive ugifte, kunne man spørge: Er I faste i jeres beslutning, eller er der en konflikt i jeres sind som berører jeres tilbedelse af Jehova? Eftersom dette at leve op til beslutningen om enten at gifte sig eller at forblive ugift, indtager en så vigtig plads i opfyldelsen af en kristens indvielsesløfte til Jehova, vil vi i de følgende paragraffer behandle problemet ud fra Bibelen.

Lev op til din beslutning om ægteskab

4. (a) Definer hvad et ægteskab er. (b) Hvad lærer vi af beretningen om det første ægteskab?

⁴ Beslutningen om at gifte sig er ærefuld og velbehagelig for Jehova. Men ægteskabet er ikke blot en beslutning — det er et liv i samhørighed med en anden, det er virkeliggørelsen af en beslutning og indfrielsen af et løfte. At leve op til denne beslutning betyder at anerkende og opfylde de forpligtelser der følger med ægteskabet. Det man siger om at „ægteskaber stiftes i himmelen“ er ikke en bibelsk tanke, men det er sandt at ægteskabet er en ordning som er indstiftet af vor himmelske Fader, Jehova Gud. Det fremgår blandt andet af beskrivelsen af hvordan Eva blev præsenteret for Adam med henblik på deres ægteskab: „Af ribbenet, som Gud [Jehova] havde taget af Adam, byggede han en kvinde og førte hende hen til Adam.“ — 1 Mos. 2:22.

5. (a) Hvilket løfte aflægger manden ved brylluppet? (b) Hvilket løfte aflægger hustruen? (c) Hvad lærer vi af disse løfter, og hvilket bibelsk princip er de i harmoni med?

⁵ Ved den højtidelighed der ofte afholdes i forbindelse med et bryllup blandt Jehovas vidner (efter den borgerlige vielse), bekræfter den nygifte ægtemand sit ægteskabsløfte ved at svare ja på følgende spørgsmål (udformet og anbefalet af Watch Tower Bible and Tract Society): „Vil du [ægtemandens navn] over for din familie og dine kristne brødre og venner her bekræfte at du ind for Jehova Gud har taget [hustruens navn] til ægte, og at du, så længe I begge lever, eller så længe Gud lader den ægteskabelige ordning bestå, vil elske og værne om hende i overensstemmelse, med Guds lov for ægtemænd som den udtrykkes i Den hellige Skrift?“ Den nygifte hustru svarer ligeledes ja til følgende spørgsmål: „Vil du [hustruens navn] over for din familie og dine kristne brødre og venner her bekræfte at du ind for Jehova Gud har taget [ægtemandens navn] til ægte, og at du, så længe I begge lever, eller så længe Gud lader den ægteskabelige ordning bestå, vil elske ham i overensstemmelse med Guds lov for hustruer som den udtrykkes i Den hellige Skrift?“ Det er således klart at ægteskabet ikke kan betragtes med selviske øjne; det drejer sig ikke om hvad man kan få fra den anden part i form af tilfredsstillelse, nydelse, penge eller tryghed, men snarere hvad man kan give eller yde til at den anden part kan være glad og lykkelig. Ægteskabsløftet går med andre ord ud på at give, ikke på at tage, i harmoni med det bibelske princip: „Der er større lykke ved at give end ved at modtage.“ — Ap. G. 20:35, NW.

6, 7. Hvilke pligter har hver især af ægtefællerne, og hvordan kan disse varetages?

⁶ Ægteskabsløftet indbefatter visse forpligtelser som manden og kvinden må leve op til. For eksempel er det manden der, som familiens overhoved, først og fremmest med sit arbejde skal tjene penge til mad, klæder og husly, som hans hustru har brug for. Husets overhoved må gøre sig helt klart at varetagelsen af disse forpligtelser hører med til at indfri ægteskabsløftet om at elske og værne hustruen. Det samme princip gælder kvinden. Endnu før hun indvilligede i ægteskab vidste hun at der ville være visse forpligtelser hun som hustru ville være nødt til at opfylde. Det er en bibelsk tanke at når en mand og en kvinde bliver gift, forlader de deres fader og moder og får deres eget hjem. Da Jehova Gud indstiftede ægteskabet sagde han: „Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru.“ (1 Mos. 2:24) Og med det nye hjem følger rengøring, madlavning, vask, strygning, indkøb af madvarer, opvask og mange andre huslige pligter. Udførelsen af disse pligter hører med til opfyldelsen af hendes personlige løfte om at elske og respektere sin mand. — 1 Tim. 5:8.

⁷ Dette er nødvendige krav som stilles til en mand og en hustru for at de kan opnå fred, lykke og enhed inden for ægteskabet. Men det er godt at lægge mærke til at ægtefolk kan tage vare på disse pligter hver for sig. Manden kan gå på arbejde for at tjene penge til det nødvendige hans hustru har behov for, mens hun bliver hjemme og gør rent, laver mad og passer sine øvrige pligter i hjemmet. Og dette er udmærket, for det giver tid tilovers til de ting de som ægtefolk skal gøre i fællesskab. — Ordsp. 31:10-27.

8. (a) Er materielle ting alene nøglen til et lykkeligt ægteskab? (b) Hvad er ofte grunden til at problemer opstår?

⁸ Der hører mere til det at være gift end at arbejde og tilvejebringe det nødvendige til hinanden i materiel henseende. Der findes ægtepar som har det de kan spise, har rigeligt med penge til fornødenheder og fornøjelser, har et komfortabelt hjem og venner at komme sammen med, og som alligevel finder at de er ulykkelige og blot tolererer hinanden, mens de håber at noget vil forandre deres ulykkelige forhold, eller venter på at det skal blive bedre efter Harmagedon. Hvad er der sket mellem en sådan mand og hustru som lovede at elske, værne og respektere hinanden resten af deres liv? De lever og handler ikke sammen som „ét kød“! Så enkelt er det!

9, 10. (a) Hvad vil det sige at blive „ét kød“? (b) Hvordan kan en ægtemand være overhoved samtidig med at han forbliver „ét kød“ med sin hustru? Giv et eksempel.

⁹ Det var Skaberens hensigt med ægteskabet at manden og kvinden skulle blive så harmoniske i tanke og handling at de var som én person, for han sagde: „De to bliver ét kød.“ (1 Mos. 2:24) At de skulle være „ét kød“ udelukker ikke at manden skal være familiens overhoved, sådan som det klart siges i Efeserbrevet 5:22, 23: „I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren; thi en mand er sin hustrus hoved.“ Det udelukker imidlertid at manden træffer de endelige afgørelser som berører begge parter før han har talt med sin hustru om tingene og de har overvejet dem sammen. Som eksempel kunne vi tage spørgsmålet om deres årlige ferie. Måske bestemmer han år efter år hvor de skal tage hen og hvad de skal foretage sig, og han har måske held til at overtale sin hustru til at give efter for hans valg. Hustruen går måske med til det for fredens skyld og fordi hun gerne vil underordne sig, og tilsyneladende er hun også glad og godt tilfreds. Men er hun virkelig glad? Mon hun tænker: „Jeg tager bare med for fredens skyld,“ eller: „Bare denne ferie snart var forbi“?

¹⁰ Når ægtemanden insisterer på at få sin vilje, altid overtaler sin hustru og aldrig tager hensyn til hendes følelser, hvad sker der så? Sandt nok føjer den eftergivende hustru ham måske, for fredens skyld, men efterhånden hober disse irritationsmomenter sig op indtil de bliver en alvorlig belastning på forholdet — og det på grund af mangel på uselviskhed og kærlighed. Hvor langt bedre ville det ikke være om ægtefolk talte sammen om de ting de skulle gøre i fællesskab. Derpå kunne manden så træffe den endelige afgørelse til gavn for dem begge to, idet han kærligt tog hensyn til sin hustrus ønsker og følelser. Med hensyn til det nævnte eksempel om valg af ferie, har manden og hustruen måske hver sit ønske. Den kærlige og hensynsfulde ægtemand kunne da træffe den afgørelse at man første år tog på ferie det ene sted og næste år valgte det andet. På denne måde kunne begge ægtefællerne være fuldt tilfredse og i stand til at glæde sig over ferietiden. At være „ét kød“, sådan som Jehova Gud havde til hensigt at ægtepar skulle være det, betyder derfor at man gør tingene fuldstændig harmonisk og sådan at de bringer begge parter den fulde tilfredshed.

11. Hvad er ifølge Første Korinterbrev 7:8, 9 en af hensigterne med ægteskabet, og af hvilken grund?

¹¹ Et forhold mellem ægtefæller som bidrager meget til deres lykke og tilfredshed er det seksuelle samliv. Det er en af hensigterne med ægteskabet at det skal danne ramme om dette intime, personlige forhold. Paulus sagde: „Til de ugifte og til enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, om de vedbliver at være som jeg. Men kan de ikke leve afholdende, så lad dem gifte sig; thi det er bedre at gifte sig end at være optændt af begær.“ (1 Kor. 7:8, 9) Ægteskabet tjener således som en beskyttelse mod at gøre det forkerte, som Paulus advarende sagde: „For at undgå utugtssynder skal hver mand have sin egen hustru, og hver kvinde have sin egen mand.“ — 1 Kor. 7:2.

12. (a) Hvilket bibelsk princip er rettesnor for ægtefællers seksuelle samliv? (b) Hvad er den eneste undtagelse herfra?

¹² Paulus anførte det princip som bør gælde i dette intime forhold mellem en mand og hans hustru, da han sagde: „Manden skal yde sin hustru, hvad han er hende skyldig; ligeledes også hustruen sin mand. Hustruen råder ikke over sit eget legeme, det gør hendes mand. Ligeså råder heller ikke manden over sit eget legeme, det gør hans hustru.“ (1 Kor. 7:3, 4) Ægtefæller bør ikke selvisk gøre det som passer dem selv eller tilfredsstiller dem selv, men bør stræbe efter at behage og tilfredsstille hinanden. De bør ikke unddrage hinanden den ægteskabelige ret medmindre de begge er enige om at være afholdende i et stykke tid af hensyn til de åndelige interesser. Paulus skrev: „Unddrag jer ikke hinanden uden måske med gensidigt samtykke for en tid, for at I kan have ro til jeres bøn. Derefter skal I atter være sammen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende.“ — 1 Kor. 7:5.

13. (a) Hvad er ofte en grund til at et ægteskab ikke er lykkeligt? (b) Hvad er ægtefællerne hinanden skyldige, og hvorfor er dette så vigtigt?

¹³ Undersøgelser viser at hvis det seksuelle samliv mangler, eller hvis det overdrives, er dette ofte årsag til ægteskabelige problemer og ulykkelige forhold mellem ægtefæller. Derfor opstår spørgsmålet: „Hvad er man sin ægtefælle skyldig i denne henseende?“ Tænk igen på hvad Paulus sagde, at manden skal yde sin hustru hvad han er hende skyldig og hustruen ligeledes sin mand. Manden og hustruen er hver især skyldige at tilfredsstille den andens seksuelle attrå. Dette behov kan variere meget fra menneske til menneske. Men behovet bør tilfredsstilles inden for ægteskabet så ingen af parterne vil begynde at se med kønsligt begær på andre, uden for ægteskabet. For, som Jesus sagde, „enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte“. — Matt. 5:28.

14. (a) Hvilken holdning bør den kristne ægtemand indtage med hensyn hertil? (b) Under hvilke omstændigheder vil den kristne ægtemand især behøve at opdyrke selvbeherskelse, og hvordan kan han gøre dette?

¹⁴ Dette betyder ikke at en kristen ægtemand har lov til at være brutal eller krævende. Det vil ikke bidrage til ægteskabelig lykke men kunne føre til separation. Husk på den glæde I begge oplevede dengang I trådte ind i ægtestanden. Hvorfor ikke stræbe efter at bevare denne følelse? Hvorfor skulle en gudfrygtig ægtemand efterligne visse verdslige ægtemænd der tankeløst dominerer deres hustruer og udsætter dem for grovheder og brutalitet eller måske ligefrem forventer at de skal deltage i perverse seksuelle udskejelser? En uselvisk og kærlig ægtemand bør altid værne om sin hustrus sundhed og lykke. Han bør derfor ikke forvente at hun skal yde ham mere end hendes kræfter og velbefindende tillader. Ligesom lidenskab kan vækkes og opelskes, sådan kan den også betvinges og beherskes, og hvis en kristen ægtemand bliver klar over at han prøver at tage mere end hustruen med rimelighed kan give, da vil det være på sin plads at han opdyrker selvbeherskelse. Dette kan blandt andet gøres ved at man samler sindet mere om åndelige spørgsmål. At være travlt optaget af tjenesten for Jehova, af personligt bibelstudium, af forberedelse til og deltagelse i møderne, samt af varetagelsen af forskellige pligter i menigheden, vil bidrage til selvbeherskelse. — Højsangen, kapitel 4.

15. Hvordan bør den kristne hustru betragte det hun er sin mand skyldig?

¹⁵ En uselvisk og kærlig hustru vil altid hengivent yde sin mand det hun er ham skyldig, og hun vil gøre alt for at gøre ham lykkelig og drage ham nærmere til sig. Paulus sagde at manden råder over sin hustru; så selv om hun måske ikke bliver fuldt tilfredsstillet, eller måske ikke har så stort et seksuelt behov som sin mand, bør hendes første ønske dog være at tilfredsstille hans attrå efter seksuelt samvær med hende. Hendes glæde og tilfredshed vil være forbundet med at hun kan tilfredsstille sin mand.

16. Hvad er grundlaget for et lykkeligt seksuelt samliv inden for ægteskabet?

¹⁶ Det princip som gælder fremfor alt er at de hver især har lovet at give, ikke at tage. At leve op til denne gensidige beslutning er af stor betydning for det intime forhold mellem mand og hustru. Dette spørgsmål bør manden og hustruen frit kunne tale sammen om således at de kan være fuldt ud enige om anvendelsen af denne gudgivne ret. I alt dette vil de fuldbyrde Guds vilje i deres ægteskab og dermed leve op til deres beslutning om at indvi sig til ham.

Lev op til din beslutning om at forblive ugift

17. Af hvilke grunde har mange besluttet at forblive ugifte?

¹⁷ Mange indviede kristne mænd og kvinder har truffet den beslutning at de vil forblive ugifte i et stykke tid. De har truffet denne beslutning for at de kan have større frihed til at tjene Jehova og for måske at være i stand til at tjene ham i større mål uden at noget andet kræver deres opmærksomhed. Nogle har besluttet at de vil forblive ugifte igennem disse sidste vanskelige år for den gamle ordning indtil efter Harmagedon. Andre har truffet den beslutning at de vil forblive ugifte i nogle år for at de kan glæde sig over pionergerningen, beteltjenesten eller arbejdet som missionær i et fremmed land. Nogle træffer denne beslutning simpelt hen fordi de erkender at de stadig er unge og gerne vil vokse til åndelig og mental modenhed før de beslutter sig til et giftermål. — 1 Kor. 7:32-35.

18. Hvorfor er det så vigtigt at leve op til denne beslutning om at forblive ugift?

¹⁸ Det er meget vigtigt for den der træffer en sådan beslutning at han eller hun lever op til den. Hvis man som ugift skal bevare sin glæde og lykke i Jehovas tjeneste må man fortsat være helt indstillet på at leve ugift og ikke være ’i syv sind’. Som Paulus sagde må man være ’fast i sit forsæt og ikke under tvang’ for at finde glæde i at tjene Jehova som ugift. — 1 Kor. 7:37.

19. Hvordan kan mad leve og til sin beslutning? Giv et eksempel.

¹⁹ Men hvordan kan man leve op til sin beslutning om at forblive ugift? Når først en „i sit hjerte har taget den beslutning at bevare sin jomfruelighed“, da må vedkommende med omhu bevare sig selv mentalt og fysisk i overensstemmelse med denne beslutning, så han ikke skal blive usikker og komme i splid med sig selv. (1 Kor. 7:37, NW) Vigtigheden af dette kunne illustreres på denne måde: Hvis man har besluttet at man vil gå på diæt for at tabe i vægt, vil det så være fornuftigt om man ved hvert måltid dækker op med fed og kalorierig mad som diæten ikke tillader? Vil det ikke være fornuftigt blot at have den mad på bordet som diæten foreskriver, så man ikke mister lysten til den mad man må spise ved at sidde og kigge på al den anden mad som man ikke må nyde på dette tidspunkt? Det samme gælder for den ugifte der har besluttet at bevare sin enlige stand. Hvis hans beslutning gælder et bestemt tidsrum, vil han fornuftigvis inden for dette tidsrum afholde sig fra at søge selskab med en af det modsatte køn. Han vil afgjort ikke aftale stævnemøder eller tillade sig selv fortsat at pleje bekendtskaber af den art, da dette vil vække det ønske som han prøver at undertrykke.

20. Hvilken rolle spiller ens valg af samtaleemner?

²⁰ Der er sandhed i det ord at hvad man er interesseret i, det taler man om. Er du interesseret i at forblive ugift? Så bør det du taler med andre om ikke i stor udstrækning dreje sig om det modsatte køn, så du bevidst taler om emner der står i modsætningsforhold til din beslutning. Eftersom emnet for ens samtaler ofte afhænger af hvem man taler med, bør du vælge din nære omgangskreds blandt dem der har samme ønske og syn på tingene som du selv — dem der har truffet den samme beslutning.

21. På hvilke to måder kan vi leve op til vor beslutning, i forbindelse med det vi tænker på?

²¹ Det man beskæftiger sine tanker med spiller også en vigtig rolle i forbindelse med at leve op til ens beslutning. Det vil ikke være klogt om man tillader sit sind at dvæle ved de rettigheder der følger med ægteskabet, hvis man har besluttet sig til at forsage disse i nogen tid af hensyn til tjenesten for Jehova. Det er også vigtigt at man stiller sig tilfreds med sin beslutning i den tid den gælder, for hvis man konstant taler om den eller tænker på den, lever man ikke virkelig op til sit ønske om at forblive ugift.

22. Hvordan kan den ugifte undgå at føle sig ensom?

²² Et liv som ugift i Jehovas tjeneste bør være et travlt og fuldt optaget liv. Lad Jehova fylde din tilværelse. Vær villig til at påtage dig ekstra opgaver i hans tjeneste. Lad ikke din tid være ledig. Når du er hjemme, udfyld da tiden med bøn, personligt studium og opbyggende tænkning. Du er aldrig alene, for dine bedste venner, Jehova Gud og Kristus Jesus, er altid hos dig. Opdyrk gode venskaber så du har nogen at søge adspredelse sammen med. Dette vil også bidrage til at gøre dit liv indholdsrigt, så du kan være tilfreds og ikke føle at du mangler noget.

23. Giv bibelske eksempler på at nogle har tjent Jehova trofast som ugifte.

²³ Det er opmuntrende at holde sig de mennesker for øje der har valgt at forblive ugifte i Jehovas tjeneste og for hvem det er lykkedes. Apostelen Paulus er et godt eksempel for de brødre der ligesom han har besluttet at forblive ugift; han levede virkelig op til sin beslutning. For de søstre der har bestemt sig for det samme, er Jeftas datter et fremtrædende eksempel. Hun levede på en tid da en kvindes lykke i livet måltes efter hvor mange børn hun fik. Dog levede hun trofast op til sin beslutning om at forblive ugift, i harmoni med sin faders løfte og for Jehovas tjenestes skyld. — 1 Kor. 7:8; Dom. 11:36-40.

24. Hvad vil det altså sige at leve op til sin beslutning?

²⁴ Paulus giver et godt råd både til dem der er gift, og til dem der har besluttet at forblive ugifte. Han siger: „Er du bunden til en hustru? søg ikke at blive fri! Er du fri? søg dig ikke en hustru!“ (1 Kor. 7:27) Til de gifte kunne vi sige: Lev op til jeres beslutning om at elske, værne og respektere jeres ægtefælle, og misund ikke dem der er ugifte. Og til dem som har besluttet at forblive ugifte: Husk på denne beslutning i jeres opførsel, i alt hvad I taler om og tænker på, og med hensyn til hvem I omgås, og misund ikke dem der er gift. Lad hellere enhver glæde sig over den gave han har fået af Gud ved at leve op til sin beslutning. På denne måde vil vi anvende Guds ord i vort liv, og derved leve op til den vigtigste af alle beslutninger — vor indvielse til at gøre Jehovas vilje. — 1 Kor. 7:7.