’Tjen Jehova med glæde’
„Saligt det folk, hvis Gud er [Jehova]!“ — Sl. 144:15.
1. Lever Jehovas tjenere et ulykkeligt liv?
„OMSIDER lykkelig.“ Sådan befalede en svensk statsmand engang at hans gravskrift skulle lyde (på latin: Tandem felix). Uanset hvad han har ment med disse ord, vil man jo nok tvivle på at han har erfaret sand lykke i livet. Mange mennesker, selv de der har viet sig til en religiøs opgave, har været meget ulykkelige og har ved døden følt at de ikke har gjort megen gavn i livet. Men sådan er det ikke med dem der tjener Gud trofast til døden. Ved hjælp af gerninger som er gjort i gudsfrygt skaber de sig et godt navn hos Jehova og får forvisning om en opstandelse fra de døde. — Præd. 7:1; Joh. 5:28, 29; Ap. G. 24:15.
2. Hvad opnår man ved at bevare sin uangribelighed over for Jehova?
2 Herodot (græsk historiker fra det femte århundrede f.v.t.) har sætningen: „Pris ingen lykkelig før han er død. Indtil da kan man højst sige at det går ham godt.“ Ja, man oplever både gode og dårlige ting i livet. Men uanset hvad de der virkelig elsker Gud kommer ud for, vil de forblive tro mod ham, ligesom fortidens Job, der beslutsomt sagde: „Til jeg udånder, opgiver jeg ikke min uskyld.“ (Job 27:5) Da Job døde, var han velsignet af Jehova, og han fik en gunstig omtale i Bibelens senere skrifter. (Job 42:12; Ez. 14:14, 20; Jak. 5:11) Kong David af Israel erklærede engang: „Jeg for mit vedkommende, i min uangribelighed vil jeg vandre.“ (Sl. 26:11, NW). Han var en mand efter Guds hjerte og han bevarede også sin uskyld til sin død. (Ap. G. 13:22, 23; Hebr. 11:32-34) Både Job og David vil få en opstandelse til liv her på jorden under Jesu Kristi tusindårige styre. (Åb. 20:11-14) Det vil også gå dem godt der i dag forbliver tro mod Gud, dem der ’tjener Jehova med glæde’. — Sl. 100:2.
3. På hvilken måde skænker Jehova den nødvendige styrke til endog at gå døden i møde som en tjener for ham? Anfør eksempler.
3 Ved sin hellige ånd eller virkekraft skænker Jehova sine tjenere den fornødne kraft og styrke til endog at gå døden i møde. (Fil. 4:13) Herom vidner flere breve som er skrevet af Jehovas vidner i de nazistiske koncentrationslejre. En ung kristen — som var dømt til døden ved halshugning skrev til sine forældre:
„Det er allerede over midnat. Jeg kan stadig skifte sind. Åh! kunne jeg blive lykkelig igen i denne verden hvis jeg havde fornægtet Herren? Nej! Men nu har I forvisningen om at jeg forlader denne verden lykkelig og i fred.“
Et andet vidne skrev til sin hustru:
„Det er min sidste aften. Dommen er blevet oplæst for mig og jeg har spist mit sidste måltid. Når dette brev når dig er mit liv tilendebragt. Vi ved, at dødens brod er fjernet og at sejren over graven er vundet. Dette forekommer naturligvis de fleste mennesker yderst tåbeligt og latterligt. Men det betyder intet. Den time kommer da den almægtige Gods navn vil være ophøjet og menneskene vil se det . . . Jeg ser endnu engang ind i dine klare, strålende øjne og borttørrer det sidste spor af sorg fra dit hjerte; opløft trods smerten dit hoved og glæd dig, ikke over døden men over det liv, som Gud vil skænke dem der elsker ham.“
Begge disse vidner for Jehova, og, mange andre, forblev loyale mod Gud til døden for nazisternes hænder. Men uanset om et menneskes uangribelighed over for Gud bliver prøvet til døden eller ej, lønner det sig i sidste ende at forblive trofast mod Jehova og undgå den gudløses lod; som der siges: „Ved sin ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri færd er retfærdige trygge.“ — Ordsp. 14:32.
Gode grunde til at glæde sig over at tjene Jehova
4. Hvorfor er der grund til at glæde sig over at tjene Jehova?
4 Ud over at Jehova styrker sine loyale tjenere når de står ansigt til ansigt med døden og skænker dem håbet om en opstandelse, er der mange andre grunde til at man kan sige: „Saligt [lykkeligt] det folk, hvis Gud er [Jehova]!“ (Sl. 144:15) For det første er det et uvurderligt og glædeligt privilegium at tjene Jehova, „den Højeste over al jorden“. (Sl. 83:1.9) Man føler sig visselig ikke undertrykt ved at tjene Jehova, for „Gud er kærlighed“. (1 Joh. 4:8) Jehovas vidner har sandelig grund til at glæde sig, for i denne trængselstid har de fået „den lykkelige Guds herlige gode nyhed“ betroet. (1 Tim. 1:11, NW) De kan være lykkelige for at de glæder Jehovas hjerte ved at tjene ham trofast. — Ordsp. 27:11.
5. Hvad kan kristne glæde sig over med hensyn til fremtiden, til forskel fra mennesker i almindelighed?
5 Desuden kan de kristne glæde sig fordi de, til forskel fra menneskeheden i almindelighed for hvem fremtiden tegner sig dyster eller fuldstændig mørk, er klar over hvad morgendagen vil bringe. Gud har i kærlighed gennem profetierne i sit ord, Bibelen, og ved hjælp af sin ånd, der „ransager . . . alt, endog Guds dybder“, åbenbaret hvad der skal ske. (1 Kor. 2:10) Derfor ved Jehovas tjenere at de lever i denne tingenes ordnings sidste dage, og de kan ’løfte deres hoveder, thi deres udfrielse er nær’. (Luk. 21:25-28, NW; Matt. 24:3-14, 34; 2 Tim. 3:1-5) For den generation som lever nu, vil ordene i Salme 37:37, 38 få en endnu dybere betydning: „Vogt på uskyld, læg vind på oprigtighed, thi fredens mand har en fremtid; men overtræderne udryddes til hobe, de gudløses fremtid går tabt.“ Den der stoler på Jehova og tjener ham med glæde kan sætte sin lid til at få en lykkelig fremtid. Salmen taler derfor sandt når den siger: „Hærskarers [Jehova], salig [lykkelig] er den, der stoler på dig!“ — Sl. 84:13.
6. Hvorfor er det en glæde at have kristne omgangsfæller?
6 De der har indviet sig til Jehova Gud kan også glæde sig over at have de bedste omgangsfæller. Selv om det måske har været nødvendigt for nogle at forlade fader eller moder eller andre familiemedlemmer fordi disse har været stærkt imod det arbejde som Bibelen påbyder, er disse tjenere for Gud lykkelige, for de har personligt erfaret opfyldelsen af Jesu Kristi ord: „Der er ingen, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min og for evangeliets skyld, uden at han skal få det hundredfold igen, nu her i tiden hjem og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og i den kommende verden evigt liv.“ (Mark. 10:29, 30) Eftersom trofaste kristne følger Guds ord i deres liv, er de moralsk rene og retskafne. (Rom. 12:2) De har afført sig den gamle personlighed og iført sig den nye. (Kol. 3:8-11) I deres færd viser de at de er enige med den kristne apostel Peter, som sagde: „Det er nok, at I tidligere har gjort hedningernes vilje og levet jeres liv i tøjlesløshed, onde lyster, fylderi, svir, drik og skammelig afgudsdyrkelse.“ (1 Pet. 4:3) Da de kristne ikke længere hengiver sig til det faldne køds gerninger, opdyrker de og fremviser de Guds hellige ånds frugter og giver agt på at følge formaningen om at „vandre i Ånden“. (Gal. 5:19-26) Hvilken glæde at have sådanne omgangsfæller!
7. (a) Hvorfor bliver ideologiske eller politiske meningsforskelle ikke årsag til brud mellem kristne? (b) Hvorfor findes der ikke racefordom blandt sande kristne?
7 Ikke sjældent er ideologiske eller politiske meningsforskelle årsag til et brud mellem venner i verden. Men det sker ikke blandt dem der ’tjener Jehova med glæde’. De forholder sig neutrale i alle verdens anliggender, for de retter sig efter Jesu Kristi ord: „De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ (Joh. 17:16) Selv om de kristne må underordne sig relativt under de verdslige „øvrigheder“ og give „kejseren, hvad kejserens er“, giver de også „Gud, hvad Guds er“. (Rom. 13:1; Mark. 12:17) Når der er uoverensstemmelse mellem menneskers vilje og Jehovas vilje må de „adlyde Gud mere end mennesker“. (Ap. G. 15:29) Desuden beherskes sande kristne ikke af nogen verdslig fordom, som for eksempel racefordom, for de ved at Jehova „lod alle folk nedstamme fra et menneske og lod dem bosætte sig på hele jordens flade“, og at „der hos Gud ikke er personsanseelse; men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham“. (Ap. G. 17:26; 10:34, 35) Der er sand glæde ved at omgås mennesker der har denne indstilling.
8. Hvorfor har et menneske grund til at glæde sig når dets adfærd er i overensstemmelse med Bibelen?
8 Et menneske har grund til at glæde sig når dets adfærd er i overensstemmelse med Bibelen og behager Jehova. Den kristne apostel Paulus erklærede: „Jeg [øver] mig også selv i altid at have en uskadt samvittighed over for Gud og mennesker.“ (Ap. G. 24:16) Kristne i dag gør det samme og behøver derfor ikke at leve i frygt for den guddommelige gengældelse som vil ramme dem der med vilje overtræder Guds bud eller som ikke vil angre. (Matt. 12:22-32; Hebr. 10:26-31) Endvidere følger de kristne den formaning der gives i Ordsprogene 3:21-26 og erfarer derfor også opfyldelsen af den forsikring der gives dér: „Tag vare på snilde og kløgt, de slippe dig ikke af syne; så bliver de liv for din sjæl og et yndigt smykke til din hals. Da vandrer du trygt din vej, støder ikke imod med din fod; sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din søvn vorde sød; du skal ikke frygte uventet rædsel, uvejret, når det kommer over gudløse; thi [Jehova] skal være din tillid, han vogter din fod, så den ikke hildes.“ I sandhed store velsignelser når man tjener Jehova med glæde!
9. Hvorfor kan kristne være glade til trods for at det store Babylon eksisterer?
9 Men der er endnu en betydningsfuld grund til glæde for de kristne. Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, „sidder ved de mange vande“, det vil sige „folk og skarer og folkeslag og tungemål.“. Men denne skøge „sidder“ ikke i symbolsk forstand „ved“ dem der tilbeder Jehova, det vil sige hun har ingen magt over dem og øver ingen religiøs indflydelse på dem. (Åb. 17:1, 15) De har ladet sig advare fra himmelen og er draget ud fra hende, og de forstår at hun snart vil blive tilintetgjort. (Åb. 18:4, 5, 8) Efter at være undsluppet hendes greb er de ikke længere ofre for hendes urene falske religion. De kender og forstår den sandhed fra Bibelen som virkelig frigør. (Joh. 8:31, 32) Denne frihed er også en grund til de kristnes glæde.
Hvordan fortidens Jehovas vidner har haft glæde i livet
10. (a) Hvad kunne Moses have opnået ved at gå ind for ægyptiske interesser? (b) Hvilke velsignelser blev Moses til del ved at han satte Gud først?
10 Mennesker som i fortiden viede deres liv til Jehova erfarede stor glæde og lykke. Om de første år Moses levede i Ægypten sagde Stefanus: „Så blev han sat ud, men Faraos datter tog ham op og opfostrede ham som sin egen søn. Og Moses blev oplært i al ægypternes visdom; og han var mægtig både i ord og gerning.“ (Ap. G. 7:21, 22) Ifølge traditionen ledede Moses engang et ægyptisk felttog mod Ætiopien og vendte sejrrigt tilbage til Ægypten. (Jødernes Oldtidshistorie af Josefus, bog II, kap. X) Dette er dog blot en overlevering. Bibelen siger intet om det, selv om det er sandsynligt at Moses kunne have opnået materielle fordele eller en fremtrædende militær eller politisk stilling ved at gå ind for Ægyptens interesser. Men Bibelen fortæller: „I tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter. Han foretrak at lide ondt sammen med Guds folk fremfor at nyde synden en stakket stund.“ Hvorfor? „Han regnede det for større rigdom end Ægyptens skatte at dele Kristi skændsel [den forret at være Guds salvede]; thi han så frem til lønnen.“ (Hebr. 11:24-26) Gud kom først i Moses’ liv. På grund af sin trofasthed blev han belønnet med et langt og indholdsrigt liv og den forret at blive brugt af Jehova til at føre Guds folk ud af trældommen i Ægypten. Moses døde sandelig ikke mod følelsen af at hans liv havde været forgæves, spildt. Og på grund af denne trofaste tjeneste for Jehova vil han blive oprejst til liv i den nye orden som Bibelen lover, hvor han vil komme til at tjene som en af fyrsterne på jorden under Guds messianske befrier, den større Moses, Jesus Kristus. — Sl. 45:17 (NW vers 16); 72:1, 4, 12-14.
11. Hvilken beslutning traf Rut i religiøs henseende, og hvilken lykke førte det til for hende?
11 Moabitterinden Rut traf den rette beslutning med hensyn til valg af religion, og det blev til lykke for hende. Under en hungersnød i Israels dommertid slog Elimelek fra Betlehem, hans hustru No’omi og deres to sønner sig ned i Moab. Elimelek døde og hans sønner giftede sig med de moabitiske kvinder Orpa og Rut. Senere døde disse mænd også, og de tre hustruer stod alene tilbage. Med tiden begav de sig på vej til Juda. Da No’omi indtrængende opfordrede de unge kvinder til at vende tilbage til deres folk, fulgte Orpa grædende opfordringen og ’vendte tilbage til sit folk og sin gud’. Men Rut ville ikke forlade sin svigermoder og sagde: „Hvor du går hen, der vil jeg gå hen, og hvor du tager bolig, der vil jeg tage bolig; dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.“ (Rut 1:1-16) Selv om Rut uden tvivl var blevet opdraget i en hedensk religion, i hvert fald som barn, var de falske guder ikke noget for hende. No’omis Gud, Jehova, skulle være Ruts Gud. Med tiden ægtede denne trofaste moabitterinde Boaz og blev moder til Obed, Davids bedstefader. (Rut 4:13-17) Tænk engang! Rut fik det privilegium at blive en af stammødrene til Jesus, Messias. (Matt. 1:1-16) Når hun bliver oprejst til liv på jorden under Kristi tusindårige styre vil hun kunne glæde sig over at hun holdt fast ved sine ord: „Dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud.“
12. Hvilken forandring har nogle måttet gøre med hensyn til dæmondyrkelse for at kunne tjene Jehova?
12 Nogle har givet afkald på direkte dæmondyrkelse for at kunne tjene Jehova mod glæde. Om apostelen Paulus’ forkyndelse i Efesus siges der således: „Mange af dem, som var blevet troende, kom og bekendte og fortalte, hvad de havde begået. Adskillige af dem, som havde øvet trolddom, kom også bærende med deres bøger og brændte dem op for alles øjne; og da man beregnede deres værdi, fandt man, at de var halvtredsindstyve tusinde sølvpenge værd. Så vældigt havde Herrens ord fremgang og viste sin magt.“ (Ap. G. 19:18-20) Dæmondyrkelse er ikke noget som Jehovas tjenere giver sig af med, og ’troldmænd’ eller ’de som over spiritisme’ (NW) er blandt de onde hvis plads vil være „i søen, som brænder med ild og svovl“. De vil således erfare „den anden død“, hvorfra der ikke er nogen opstandelse. (Åb. 21:8; 5 Mos. 18:10-12; Es. 8:19, 20) Men hvilket nyt og lykkeligt liv der nu åbnede sig for de efesere der forlod dæmondyrkelsen, brændte deres trolddomsbøger og begyndte at ’tjene Jehova mod glæde!
13. Hvad førte det til for de korintere som gjorde store forandringer i moralsk henseende?
13 Det gamle Korint i Grækenland er blevet beskrevet som en by der var „kendt vidt og bredt som en vellystens by hvor østens og vestens laster mødtes“. Den kristne apostel Paulus prædikede der i det første århundrede og grundlagde en kristen menighed. (Ap. G. 18:1-11) Senere, da han skrev til sine medtroende i denne by, påpegede han at utugtige, afgudsdyrkere, tyve, drankere og lignende ikke ville arve Guds rige. Derefter sagde han: „Og sådan har nogle af jer været; men I lod jer aftvætte, ja, I blev helligede, ja, I blev retfærdiggjorte ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds Ånd.“ (1 Kor. 6:9-11) Ja, Jehova havde hjulpet mange af dem til at gøre store forandringer i moralsk henseende, og således gik de ind til et lykkeligt og sundere liv. Ved at forblive trofaste mod Gud til døden har de desuden erfaret den glæde at blive oprejst til udødeligt liv i himmelen sammen med Jesus Kristus. — 1 Kor. 15:42-57.
14. Hvilken betydningsfuld forandring fandt sted i Paulus’ liv?
14 En forandring havde fundet sted i Paulus’ eget liv. Som en fanatisk forfølger af Kristi disciple var han engang på vej til Damaskus for at fortsætte forfølgelsen der, da det mirakuløse syn af den herliggjorte Jesus Kristus bragte hans forfølgelse til ophør. Ved Guds ufortjente godhed blev den tidligere forfølger nu en af de forfulgte, en trofast Kristi discipel og „hedningeapostel“. (Rom. 11:13; Ap. G. 9:1-20) I denne tjeneste udholdt han mange lidelser for Jesu skyld. (2 Kor. 11:23-27; 12:10) Med Guds hjælp vendte Saulus om og tjente Jehova med glæde. Denne apostel har nu sammen med andre trofaste kristne i himmelen fået „retfærdighedens sejrskrans“. — 2 Tim. 4:6-8.
Hvordan nutidens Jehovas vidner har haft glæde i livet
15. Hvad gav en kristen udtryk for efter mange års trofast tjeneste i den åndelige krig?
15 Jehovas tjenere har mange grunde til at glæde sig. Mange forskellige mennesker har i fortiden gjort en forandring i deres liv for at kunne tjene Jehova. Mange gør det stadig, og i nogle tilfælde kan de forandringer de gør, sammenlignes med de forandringer der blev gjort af dem der tog standpunkt for Jehova i fortiden. En trofast kristen nu i tiden, som valgte at blive en Jesu Kristi stridsmand (2 Tim. 2:3, 4) i stedet for at fortsætte sin karriere inden for militæret og søge denne verdens materialistiske interesser, kunne sige, efter i mange år trofast at have gjort tjeneste i den åndelige krigsførelse: „Jeg er lykkelig for at jeg, i en alder af enoghalvfjerds, i 1964 kunne besøge Vagttårnets bibelskole Gilead i Brooklyn og modtage yderligere teokratisk oplæring. Det er min bøn at ’[Jehova], Hærskarers Gud,’ og hans udnævnte hærfører, Kristus Jesus, må styrke alle deres åndelige stridsmænd så disse kan fortsætte trofast til den endelige sejr. — Jer. 38:17.“
16, 17. (a) Giv et eksempel på at et menneske har vendt sig fra falsk til sand tilbedelse. (b) Hvilke andre forandringer har nogle måttet gøre for at kunne tjene Jehova med glæde?
16 Tusinder har gjort en forandring i religiøs henseende og har vendt sig fra falsk tilbedelse til sand religion, nøjagtig som Rut. Læg for eksempel mærke til følgende beretning:
„For mange år siden var der en ung tyskfødt kvinde — hun var protestant og læste i Bibelen — som mente at hun kunne tjene de fattige og trængende bedre hvis hun gik over til den romersk-katolske tro og blev nonne. Det gjorde hun så. Hun tog sløret og gik ind den orden som hedder Det Hellige Hjertes Søstre, som ’moder’ Cabrini var forstanderinde for. Denne søster blev Cabrinis rejseledsagerske og blev senere forfremmet til abbedisse. . . . Hun kom til Amerika, og hun og hendes sekretær, en anden nonne, åbnede et hjem for forældreløse børn lige uden for byen New York. Hun bad indtrængende til Gud om at vise hende sandheden. Hun købte en lille radio og begyndte at stille ind på forskellige religiøse programmer. En dag stillede hun ind på WBBR [Vagttårnets tidligere radiostation], lyttede, og et stort lys strømmede ind i hendes hjerte og sind. Hun havde fundet sandheden! Hun sendte bud efter bøger og blade og begyndte at vidne for sine naboer i sin nonnedragt. Hendes sekretær fik også sandheden og begyndte at vidne. Det varede ikke længe for hun afførte sig den ritualistiske religions klædning og iførte sig lovprisningsklædningen for Jehova.“
17 For at kunne ’tjene Jehova med glæde’ har nogle i nutiden også vendt sig fra okkultisme, ligesom mange af dem der havde givet sig af med trolddomskunster i oldtidens Efesus måtte gøre for at blive kristne. Atter andre, ligesom nogle af dem der antog kristendommen i Korint, har foretaget store forandringer i moralsk henseende i deres liv. Der er også mange af dem som nu tjener Jehova der før forfulgte trofaste kristne, sådan som Saulus fra Tarsus gjorde før han blev apostelen Paulus. En kristen der har været udsat for mishandling af nazisterne har fortalt hvordan Jehovas vidner i koncentrationslejrene aflagde et åbent og frimodigt vidnesbyrd for deres fangevogtere og hvordan det i nogle tilfælde førte til en sådan forvandling. Han fortæller:
„Ved en sådan frygtløs forkyndelse og næstekærlighed blev troen ofte født i løvens hule. Her og der i de forskellige lejre trak SS-fangevogtere deres nazi-ed tilbage og erklærede at de troede på Jehova. Disse ’Saulus’er’, vore forfølgere, blev ’Paulus’er’; vore medfanger.“
Vis din glæde ved at tjene Jehova
18. Hvilke velsignelser kan man måske få del i ved at gå ind for den sande tilbedelse?
18 Det kan ikke nægtes. Moses traf det rette valg med hensyn til sin loyalitet. Rut traf den rette beslutning med hensyn til sin religion. De der vendte om fra trolddomskunst til kristendommen i oldtidens Efesus handlede klogt, ligesom de korintiske borgere der gjorde en forandring i moralsk henseende for at blive Guds tjenere. Og Saulus fra Tarsus handlede sandelig også klogt og gjorde det rette da han viede sit liv til Jehova og blev den kristne apostel Paulus. For disse mennesker, og andre ligesom dem i nyere tid, har døren åbnet sig til uanede velsignelser og privilegier i tjenesten for Gud. Måske du allerede findes iblandt dem. Men måske du også først nu har besluttet at gå ind for den sande tilbedelse og ’at tjene Jehova med glæde’. I så fald kan du vente store velsignelser, for om Jehova siges der: „Du Åbner din hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker.“ (Sl. 145:16) For eksempel har du måske endnu det glædelige privilegium til gode, med din forkyndelse og undervisning at hjælpe andre med et godt hjerte til at rette deres liv ind efter Guds retfærdige krav.
19, 20. (a) Giv eksempler på at det fører til glæde og velsignelse at tjene Jehova. (b) Hvad kræves der for at man kan opnå fuld tilfredshed og sand lykke?
19 Trofaste kristne forkyndere erfarer ikke den sorg at have levet et utilfredsstillende eller frugtesløst liv. Tværtimod. Trods forfølgelse følte et af Jehovas vidner som efter mange års tjeneste for Gud havde erfaret hans tydelige velsignelse over forkyndelsen, sig tilskyndet til at skrive: „Der er stor tilfredsstillelse ved at have erfaret alt dette. Hvor ofte har jeg ikke følt Jehovas hjælp og beskyttelse. Mangfoldige gange har jeg stirret døden i møde, men jeg kan sige med salmisten: ’[Jehova] er min hyrde, mig skal intet fattes.’ . . . Ja sandelig, Jehova velsigner os langt ud over hvad vi nogen sinde kan bede om eller fatte når vi hører hans kald og helhjertet tager tjenesten op som hans vidner.“ (Sl. 23:1) I en alder af treoghalvfems år kunne et andet vidne som havde været forkynder i lang tid, sige: „At arbejde som heltidsforkynder for Jehova har været mit livs store glæde, og jeg ser frem til fortsat at tjene ham i al evighed sammen med Jesus Kristus og at ’få del i de helliges arvelod i lyset’. — Kol. 1:12.“
20 Det er den erfaring som de der trofast ’tjener Jehova med glæde’, har gjort. (Sl. 100:2) De kan med tillid sige det samme som David sagde om Gud: „Du lærer mig livets vej; man mættes af glæde for dit åsyn, livsalighed er i din højre for evigt.“ (Sl. 16:11) Men for at opnå fuld tilfredshed og sand lykke må man glæde sig over Guds hus.
[Illustration på side 343]
Sande kristne forstår at Gud ikke viser personsanseelse, at han „lod alle folk nedstamme fra ét menneske“