Gavmildhed tilskynder til gavmildhed

„DEN, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt.“ Disse ord af den kristne apostel Paulus rummer et godt råd, ikke kun for gartnere og landmænd, men for alle som gerne vil have et godt forhold til Skaberen og deres medmennesker. — 2 Kor. 9:6.

Sandt nok findes der nogle som misbruger andres gavmildhed, men i det store og hele holder Jesu ord stik: „Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfuldt mål skal de give i jeres skød; thi det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt igen.“ — Luk. 6:38.

Jesus Kristus erfarede selv rigtigheden af dette princip da han virkede på jorden. Han var den personificerede gavmildhed. Nidkært og uselvisk forkyndte han den gode nyhed om Guds rige for fattige. Han trøstede sørgende, kurerede syge, helbredte blinde og lamme, og oprejste endog døde. Han krævede aldrig noget til gengæld og forventede ikke at nogen skulle betale ham en bestemt løn; han optog ikke engang kollekt, noget der ellers er ret almindeligt hos utallige der hævder at være hans efterfølgere. Alligevel manglede han aldrig noget, hverken føde, klæder eller husly, selv om han ikke havde et hjem som han kunne kalde sit eget. Gavmildt og af egen tilskyndelse støttede folk ham i hans tjeneste. — Luk. 7:22; 8:1-3; 9:58.

Hans gavmildhed tilskyndede ikke alene andre til at sørge for hans materielle fornødenheder; den tilskyndede dem også til selv at udvise en lignende gavmildhed og forlade alt for at tage del i den tjeneste han udførte. Ved én lejlighed kunne han således sende tolv apostle ud for at forkynde og gøre mirakler, og ved en anden lejlighed kunne han udsende halvfjerds andre disciple i det samme arbejde. Og hvilket eksempel på gavmildhed de første kristne viste lige efter Pinsedagen! De der havde ejendom solgte den og kom med salgssummerne til apostlene for at ingen skulle lide nød. — Luk. 9:1-6; 10:1-7; Ap. G. 4:32-35.

At gavmildhed tilskynder til gavmildhed er lige så sandt i dag som det var i kristendommens første tid. Jehovas kristne vidner giver gavmildt af deres tid, kræfter og midler for at andre skal kunne høre den gode nyhed om Guds rige. Hvorfor? Fordi de har lært den gavmilde Gud Jehova at kende og fordi „Gud er kærlighed“. Fra ham kommer „lutter gode og fuldkomne gaver“, deriblandt hans enbårne søn, den kosteligste af alle gaver. — 1 Joh. 4:8; Jak. 1:17; Joh. 3:16.

Når de lægger gavmildhed for dagen ved at forkynde den gode nyhed om Guds rige, bliver andre tilskyndet til at vise den samme gavmildhed ved at slutte sig til dem i forkyndelsen af den gode nyhed. I Jehovas vidners menigheder tjener tilsynsmanden og hans assisterende tjenere også gavmildt uden at få nogen betaling for det, og der optages ingen kollekt. Det er derfor ikke overraskende at de nødvendige midler til leje eller bygning af rigssalene kommer ind som frivillige bidrag der gavmildt ydes af menighedernes medlemmer. Dem gælder de inspirerede ord: „Den Retfærdige uddeler gavmildt.“ — Sl. 37:21, Buhl.

At gavmildhed tilskynder til gavmildhed viste sig på en slående måde under sektionsstævnerne ’En god nyhed for alle nationerne’ som blev holdt jorden rundt i sommeren 1968. To kvinder havde for eksempel gratis overladt deres hjem til en gruppe Jehovas vidner som overværede stævnet i Spokane, Washington, i De forenede Stater. Vidnerne ønskede ikke at bo der fuldstændig gratis, så de stillede et syltetøjsglas op hvori de hver især kunne lægge deres bidrag for logiet. Ved stævnets slutning forærede de to kvinder pengene til stævnets regnskabsafdeling som et bidrag til vidnerne. Der var i alt 50,81 dollars, eller 381 kroner.

Ved stævnet i Danmark hjalp nogle Jehovas vidner den maler som arbejdede for det nye fodboldstadion sådan at han kunne få arbejdet færdigt før sin ferie og samtidig før Jehovas vidner skulle bruge stadionet til deres stævne. Denne gavmildhed glædede bestyreren i den grad at han ikke krævede betaling for brug af elektricitet og telefon under stævnet. Gavmildhed tilskynder afgjort til gavmildhed.

Mange anklager i dag de unge for at være selviske, og det ikke uden grund. Men kan en del af årsagen ikke være at de voksne ikke sætter de unge det rette eksempel? At dette udmærket kan være tilfældet ses af den måde hvorpå Jehovas vidner samarbejdede med deres forældre ved disse sektionsstævner. Herom stod der i Montreal-avisen La Presse, Canadas største fransksprogede dagblad, for 7. august 1968:

„Et andet nyttigt bidrag fra Jehovas vidner er den vægt de lægger på familieenhed, på respekt for familieoverhovedets myndighed og på at de unge skal deltage i de fælles bestræbelser. På disse tre områder får vi det indtryk at visse af deres metoder kunne studeres og med fordel anvendes af andre trossamfund . . . Det er interessant at lægge mærke til at vejledning som er grundlagt på bibelske principper . . . frembringer en ungdom som i almindelighed er bedre beskyttet mod ungdomskriminalitet.“ Ja, disse unge mennesker tilskyndes til uselviskhed på grund af det eksempel deres forældre og andre voksne sætter.

Gavmildhed tilskynder altså til gavmildhed. Det kan der ikke herske tvivl om. Det princip Jesus Kristus udtalte, at gavmildhed tilskynder andre til at give, er sandt. Dette princip ligger også i den vise kong Salomons ord: „Gavmild sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.“ — Ordsp. 11:25.