Jehova, den store tilsynsmand og hyrde for sit folk
„I var vildfarende som får, men er nu vendt om til jeres sjæles hyrde og tilsynsmand.“ — 1 Pet. 2:25.
1. Hvem i universet er meget interesseret i menneskenes velfærd, og det til trods for hvad?
ER DU klar over at der findes en som er levende interesseret i menneskenes velfærd, og at denne ikke er noget menneske men selve universets Skaber, den Almægtige og Alvise hvis navn er Jehova? Ja, som sit folks store Hyrde er Skaberen Jehova interesseret i menneskenes velfærd, og det til trods for at hans ophøjede trone i himmelen sandsynligvis befinder sig utallige millioner lysår borte fra jorden. Jehova interesserer sig for menneskene, selv om han er en Gud der ejer en dynamisk energi og til stadighed benytter denne energi på en positiv måde i et univers så stort at alle nationer her på jorden kun er som fnug på en vægt for ham. (Es. 40:15) Til trods for at menneskene er født i misgerning og undfanget i synd, har Jehova Gud, universets Skaber, alligevel omsorg for dem.
2. Hvor interesseret er Gud i menneskene, og hvad sammenligner Esajas Jehova med?
2 Denne interesse fra Jehovas side er mere end blot forbigående eller flygtig. Det er en levende interesse. Esajas siger om Jehova: „Han vogter sin hjord som en hyrde, samler den med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får.“ (Es. 40:11) Vi kan udmærket forstå hvorfor kong David så tillidsfuldt kunne sige: „[Jehova] er min hyrde, mig skal intet fattes.“ — Sl. 23:1.
3. Hvordan har Jehova vist at han har til hensigt at vise tilsynet med menneskene stor opmærksomhed?
3 Hvor er det sandt at menneskene intet mangler når den øverste i universet sørger for dem. For at sikre at der sørges for menneskene på rette måde har Jehova tilmed udnævnt en god hyrde som skal føre nøje tilsyn med menneskene så de beskyttes og ledes. Jesus sagde selv: „Jeg er den gode hyrde; den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Jeg er den gode hyrde; jeg kender mine, og mine kender mig.“ (Joh. 10:11, 14) Med en sådan omsorg ovenfra er menneskeheden i sandhed begunstiget. Tænk engang! Det er muligt at lære Jehova Gud og hans søn Kristus Jesus at kende, og at blive kendt af dem.
4. Hvordan har de fleste mennesker vist at de ikke er interesseret i at Jehova sørger for dem?
4 Der er imidlertid opstået det problem at størstedelen af menneskene i sind og hjerte har vendt sig bort fra Jehova og hans søn, Kristus Jesus. Dette store flertal mener at det kan leve som det ønsker, at det ikke behøver Jehova Guds ledelse og omsorg. Denne indstilling vandt indpas meget tidligt i menneskenes historie. Adam og Eva viste ved deres handlemåde at de ikke ønskede at Jehova skulle sørge for dem, men at de i stedet ønskede at handle uafhængigt af Gud og at de ikke skulle stå nogen til regnskab for deres adfærd. Fra Adam og Eva stammer hele menneskeslægten; og fordi menneskene er moralsk frit stillede, det vil sige har frihed til at vælge om de vil handle ret eller forkert, har de nu i næsten seks tusind år selv kunnet vælge om de ville nyde godt af den store Hyrdes ledelse og omsorg, eller om de ville leve uafhængigt af Gud, uden at være under opsyn af universets Skaber.
5. Hvordan har Jehova reageret, selv om størstedelen af menneskeheden ikke ønsker hans kærlige omsorg?
5 Selv om det store flertal har vendt Jehova og hans kærlige interesse for menneskenes velfærd ryggen, har Jehova, den store Hyrde, alligevel tålmodigt beskæftiget sig med menneskene og fortsat vist dem der vender sig til ham efter hjælp og som ønsker at have ham som Hyrde, kærlighed og omsorg. Den bibelske beretning viser at selv om Adam og Eva ønskede at handle uafhængigt af Jehova, så ønskede en af deres første efterkommere, Abel, at kende Jehova, tjene ham og blive ledet af ham. Hebræerbrevet i Bibelen omtaler Abel som en „retfærdig“ mand. (Hebr. 11:4) Menneskehedens historie fra Adams og Evas tid frem til tiden umiddelbart før Vandfloden viser imidlertid at der ikke var mange som ønskede at komme ind under Jehovas beskyttende omsorg.
6. Hvordan var forholdene umiddelbart før vandfloden på Noas tid?
6 Da hele jorden blev oversvømmet (omkring 2370 f.v.t., eller cirka 1656 år efter at manden og kvinden var blevet sat i Edens have) fandtes der kun otte mennesker (Noas familie) som ønskede at komme ind under den store Hyrdes, Jehova Guds, kærlige omsorg. Den bibelske beretning fortæller: „[Jehova] så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang.“ — 1 Mos. 6:5.
7. Hvad begyndte at udvikle sig kort efter Vandfloden?
7 Fordi Noa og hans familie elskede Jehova blev de bevaret i live gennem den vandflod som Gud bragte over jorden for at udslette ondskaben. Menneskeheden fik derpå en ny start, idet de overlevende begyndte at formere sig og opfylde jorden. Kun godt hundrede år efter Vandfloden blev byen Babel grundlagt af Nimrod, en mægtig jæger i opposition til Jehova. Nimrod og hans tilhængere ville ikke have noget at gøre med den ledelse og omsorg Jehova tilbød menneskene. De ønskede at eksistere uafhængigt af Skaberen, Jehova Gud. Nimrod grundlagde sin egen religion og opkastede ideer som ikke havde nogen forbindelse med den rette tilbedelse af Jehova. Som historien viser har det store flertal af menneskeheden foretrukket Babylons religion fremfor den sande tilbedelse af Jehova.
8, 9. Hvordan traf Jehova forberedelser til at få et folk som han kunne vogte i retfærd?
8 Omkring to tusind år efter menneskets skabelse i Eden fødtes en dreng i den mesopotamiske dal, i det der i dag kaldes Irak. Han blev kaldt Abram (Abraham). Da denne dreng voksede op, viste han at han ønskede at komme ind under den store Hyrdes, Jehova Guds, ledelse. Fordi han lagde den rette hjerteindstilling for dagen over for Jehova sagde denne til ham: „Drag ud fra dit land, fra din slægt og din faders hus til det land, jeg vil vise dig; så vil jeg gøre dig til et stort folk, og jeg vil velsigne dig og gøre dit navn stort, og vær en velsignelse!“ (1 Mos. 12:1, 2) Det var med denne udtalelse Jehova begyndte at opbygge det der med tiden ville blive en nation under hans ledelse og omsorg. Isak, Abrahams søn, og Jakob, Isaks søn, gav sig også villigt ind under Jehovas ledelse. Med tiden kom efterkommerne af Jakobs tolv sønner til at udgøre de tolv stammer i Israels folk.
9 Disse stammer blev en uafhængig nation da de blev udfriet fra Ægypten under førerskab af Moses i 1513 f.v.t. Under Guds ledelse førte Moses dem ud af Ægypten til Sinaj bjerg i Arabien. Her gav Jehova nationen de bud og anordninger som skulle lede den når den var underlagt hans, den store Hyrdes, beskyttende omsorg.
10. (a) Hvem blev Jehovas synlige hyrde for Israels nation? (b) Hvordan viste Moses at han nærede stor omsorg for Israels folk?
10 Moses skulle tage sig af Israels folk og virke som Jehovas talerør, og han tog sit ansvar alvorligt. Det var ikke nogen lille opgave at drage omsorg for denne store menneskemængde som udgjorde Israels nation. Men Moses påtog sig ansvaret og stræbte efter at røgte det i overensstemmelse med Jehovas vejledning. Mens han behandlede problemer for Israels folk i ørkenen fik han besøg af sin svigerfader, Jetro. Den bibelske beretning fortæller med følgende ord om nogle af de pligter Moses havde: „Næste morgen tog Moses sæde for at holde ret for folket, og folket stod omkring Moses fra morgen til aften.“ (2 Mos. 18:13) Som en jordisk hyrde der repræsenterede Jehova, gjorde Moses i sandhed sit bedste for at sørge for det folk han styrede eller vogtede. Jetro så imidlertid at dette ansvar som hvilede på Moses’ skuldre, var for stort til at han kunne blive ved med at bære det alene. Bibelens beretning siger videre: „Men da Moses’ svigerfader så alt det arbejde, han havde med folket, sagde han: ’Hvad er dog det for et arbejde, du har med folket? Hvorfor sidder du alene til doms, medens alt folket står omkring dig fra morgen til aften?’ Moses svarede sin svigerfader: ’Jo, folket kommer til mig for at rådspørge Gud; når de har en retssag, kommer de til mig, og jeg dømmer parterne imellem og kundgør dem Guds anordninger og love.’“ — 2 Mos. 18:14-16.
11, 12. (a) Hvilket råd fik Moses af Jetro på grund af sin tunge arbejdsbyrde? (b) Hvilken slags mænd anbefalede Jetro at Moses skulle udvælge, og hvem ville disse mænd derfor komme til at ligne?
11 Moses var tydeligvis dybt interesseret i folkets velfærd og forstod at det havde behov for hjælp, ledelse og kærlig omsorg. Moses ønskede at gøre Guds vilje med hensyn til dette folk. Det var ikke nogen lille opgave, for som Bibelen beretter stod israelitterne foran Moses fra morgen til aften for at han skulle høre deres problemer og afsige kendelser som kunne hjælpe dem. Hvor længe mon det ville være muligt for én mand alene at sidde dag efter dag og høre på og afgøre hvert eneste problem som opstår mellem hundredtusinder af mennesker? Jetro tænkte sandsynligvis på dette, for han sagde til sin svigersøn Moses: „Det er ikke klogt, som du bærer dig ad med det. På den måde bliver jo både du selv og folket der omkring dig ganske udmattet, thi det arbejde er dig for anstrengende, du kan ikke overkomme det alene.“ (2 Mos. 18:17, 18) Dette råd fra Jetro var både viist og betimeligt. Ansvaret for hvert eneste problem blandt israelitterne var afgjort for stor en byrde til at et enkelt menneske kunne røgte det på rette måde. Derfor fortsatte Jetro: „Læg dig nu på sinde, hvad jeg siger; jeg vil give dig et råd, og Gud skal være med dig: Du skal selv træde frem for Gud på folkets vegne og forelægge Gud de forefaldende sager; og du skal indskærpe dem anordningerne og lovene og lære dem den vej, de skal vandre, og hvad de har at gøre. Men du skal af hele folket udvælge dig dygtige mænd, som frygter Gud, mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig vinding, og dem skal du sætte over dem som forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti.“ — 2 Mos. 18:19-21.
12 Dette var et godt råd som ville hjælpe Moses i arbejdet med at lede folket. Jetro opfordrede Moses til at udvælge mænd som var dygtige, mænd som frygtede Gud. De skulle være pålidelige, ikke af den slags som måske ville være interesseret i uretfærdig vinding. Det vil sige at deres kvalifikationer skulle være de samme som Moses’. Som underhyrder under Moses ville de have samme egenskaber som den store Hyrde så de kunne behandle folket retfærdigt. — Sl. 19:8-10.
13, 14. Hvordan foreslog Jetro Moses at fordele arbejdet? Gjorde Moses som Jetro foreslog?
13 Jetro fortsatte derpå: „Lad dem til stadighed holde ret for folket. Alle vigtigere sager skal de forebringe dig, men alle mindre sager skal de selv afgøre. Let dig således arbejdet og lad dem komme til at bære byrden med dig. Dersom du handler således, og Gud vil det så, kan du holde ud, og alt folket der kan gå tilfreds hjem.“ — 2 Mos. 18:22, 23.
14 Moses lyttede til sin svigerfaders råd og begyndte at udvælge dygtige mænd der kunne virke som underhyrder sammen med ham i arbejdet med at styre Israels folk. Han fulgte instruktionerne om at sætte nogle over tusind, nogle over hundrede, nogle over halvtreds og nogle over ti. Beretningen viser at når som helst disse underhyrder kom ud for vanskelige sager, sager de ikke kunne afgøre, forebragte de dem for Moses, som så afgjorde dem på en retfærdig måde. — 2 Mos. 18:24-26.
Mønsteret føres videre
15, 16. Hvordan ved vi at det mønster som Jetro anbefalede blev fulgt efter Moses’ død?
15 På et tidligt tidspunkt, længe før jøderne kom ind i det land der blev lovet deres forfader Abraham, grundlagde Jehova, som Hyrde for sit folk, således et mønster for hvordan hans „får“ skulle vogtes, et mønster som skulle følges helt frem til vor tid.
16 Efter Moses’ død blev Josua Israels synlige hyrde under Jehovas ledelse, og det var under førerskab af Jehova gennem Josua at Israels folk begyndte at drage ind i det forjættede land for at sætte sig i besiddelse af det område Jehova havde givet det som arvelod. Ordningen med at ærlige, dygtige og gudfrygtige mænd fortsat skulle røgte ansvarsfulde opgaver, var en hjælp for folket da det nu skulle til at føre krig og bosætte sig i det lovede land. Den bibelske beretning fortæller at Josua lige før sin død „kaldte . . . alle Israels stammer sammen i Sikem og lod Israels ældste og overhoveder, dommere og tilsynsmænd kalde til sig; og de stillede sig op for Guds åsyn“. (Jos. 24:1) Ved denne lejlighed mindede Josua disse dygtige mænd om de pligter og det ansvar der påhvilede dem og hele folket for at de fortsat skulle kunne vandre under ledelse af den store Hyrde, Jehova Gud. Ved at gøre det ville de blive rigt velsignet og opnå Guds gunst.
17. (a) Hvorfor var dommertiden en vanskelig periode for Israel? (b) Hvad fortæller Dommerbogen 2:19-22 om Jehovas skuffelse over Israel?
17 Efter Josuas død blev Israels tolv stammer i cirka 300 år ledet af dommere der på mange måder virkede som hyrder for folket. I den bog der i Bibelen kaldes Dommerbogen, berettes der om disse dommeres handlinger og om folkets adfærd i denne periode af Israels historie. Som deres overhyrde vogtede Jehova dem tålmodigt og velsignede dem. Det var en vanskelig periode for israelitterne, for i mange tilfælde drev de ikke afgudsdyrkerne bort men lod dem blive i landet så de blev en snare for dem. De hedenske indbyggeres religiøse skikke påvirkede dem så de gang på gang forlod deres årvågne hyrde Jehovas omsorg og forvildede sig ind i fjendens lejr og deltog i afgudsdyrkelse som vakte Jehovas vrede. Bibelens beretning viser at hver gang en retfærdig dommer døde var folket som får uden hyrde der i stedet for at se hen til Jehova lod sig lede på afveje. Der berettes om et sådant tilfælde i Dommerbogen 2:19-22: „Men så snart dommeren var død, handlede de atter ilde, ja endnu værre end deres fædre, idet de holdt sig til andre guder og dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde gerninger og genstridige færd. Da blussede [Jehovas] vrede op mod Israel, og han sagde: ’Efterdi dette folk har overtrådt min pagt, som jeg pålagde deres fædre, og ikke adlydt min røst, vil jeg heller ikke mere bortdrive foran dem et eneste af de folk, som Josua lod tilbage ved sin død, for at jeg ved dem kan sætte Israel på prøve, om de omhyggeligt vil følge [Jehovas] veje, som deres fædre gjorde, eller ej.’“
18. (a) Hvilken adfærd skulle Israels konger følge som ledere og hyrder for Israelitterne? (b) Hvad viste det sig at mange af kongerne ikke var?
18 Efter den urolige dommertid lod Jehova israelitterne få en jordisk konge da de bad om det. Kongen skulle repræsentere Jehova over for folket, og som Jehovas repræsentant skulle han vandre retskaffent, ligesom Moses, Josua og de retskafne dommere i Israel havde gjort. Kongerne skulle nøje følge Jehovas skrevne lov. (5 Mos. 17:14-20) Guds ord indeholder en detaljeret beretning om hvordan kongernes adfærd som Israels hyrder eller ledere enten medførte Jehovas gunst eller hans mishag. Kongerne lod sig ofte påvirke af folket. Det viste sig at mange af dem ikke var dygtige, gudfrygtige og pålidelige mænd, og de hadede ikke uretfærdig vinding. Deres selviskhed bragte undertiden både dem selv og hele nationen ud i store vanskeligheder og bevirkede at de blev undertrykt af deres fjender. I stedet for at vogte og værne folket som Jehovas jordiske repræsentanter blev de uretfærdige og ukærlige og førte Israel på afveje. — Es. 1:4.
19. (a) Hvad fortsatte Jehova med at gøre, selv om Israel var troløst? (b) Hvordan fordømte Jehova Israels hyrder gennem sin tjener Jeremias?
19 I mange hundrede år var Jehova tålmodig og langmodig over for Israels synlige hyrder og det folk han havde udvalgt til at repræsentere sig på jorden. Jehovas kærlighed og overbærenhed varede ved, selv om israelitterne vendte ham ryggen og fulgte de omboende nationers falske religiøse skikke. Men til sidst hørte Jehovas langmodighed og udholdenhed op. På Jeremias’ tid talte Jehova til de udnævnte hyrder som var blevet alt for svage, og sagde: „Ve hyrderne, der ødelægger og adsplitter de får, jeg græsser . . . Derfor, så siger [Jehova], Israels Gud, til de hyrder, som vogter mit folk: Da I har adsplittet og spredt mine får og ikke taget eder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders onde gerningers skyld, lyder det fra [Jehova].“ — Jer. 23:1, 2.
20, 21. Hvorfor blev Jehova ved med at vise miskundhed og barmhjertighed, selv om mange af israelitterne vendte sig bort fra ham, og hvad gav han løfte om?
20 Fordi de ikke efterlignede den store Hyrdes gode egenskaber i arbejdet med at sørge for dem han var levende interesseret i, var Jehova imod disse hyrder og advarede dem om deres kommende udslettelse. Men Jehova indså også at der blandt hans folk var nogle som ønskede at gøre det rette og som fortsat ønskede at nyde hans omsorg og tjene ham af et rent hjerte. Dem glemte han ikke. Han sagde: „Men dem, der er tilovers af mine får, vil jeg sanke sammen fra alle de lande, til hvilke jeg har bortstødt dem, og føre dem tilbage til deres græsgange, og de skal blive frugtbare og mangfoldige. Da vil jeg sætte hyrder over dem, og de skal vogte dem; og de skal ikke mere frygte eller ræddes, og ingen skal savnes, lyder det fra [Jehova].“ (Jer. 23:3, 4) Videre sagde Jehova hvad der skulle ske i en fjern fremtid: „Jeg opvækker David en retfærdig spire, og han skal herske som konge og handle viselig og øve ret og retfærd i landet.“ — Jer. 23:5.
21 Da Jehovas udvalgte folk blev indhentet af ulykken i 607 f.v.t. fordi det ikke havde fulgt den store Hyrdes råd og vejledning, huskede Jehova stadig de retfærdige blandt folket. Han lovede at de en dag skulle få en retfærdig hyrde over sig, en hyrde som ville tage sig af dem på samme måde som han selv havde gjort, i retfærd.
22, 23. Hvem valgte Jehova til at være den gode Hyrde, og hvordan sikrede denne gode Hyrde sig at der ville blive sørget for Jehovas får på rette måde?
22 Bibelen viser klart at da Herren Jesus trådte frem som Messias, var han Jehovas udnævnte hyrde for fårene, til gavn for Guds folk. Jesus sagde om sig selv: „Jeg er den gode hyrde.“ I de tre og et halvt år hans jordiske tjeneste varede, viste han hvor velkvalificeret han var som Jehovas gode Hyrde, og han viste at han igen kunne udvælge mænd som havde vist sig at være dygtige, gudfrygtige og pålidelige og som ikke søgte uretfærdig vinding. De første han valgte var apostlene, som han udtog blandt sine disciple til at være grundstene for den kristne menighed. De mænd Jesus udvalgte viste sig i sandhed at være gode underhyrder som arbejdede nært sammen med Herren Jesus, den gode Hyrde, og hans Fader, Jehova, Overhyrden eller den store Hyrde for fårene.
23 I næste artikel beskrives det store ansvar som apostlene vidste de måtte skuldre som hyrder for fårene.
[Illustration på side 439]
Moses lyttede til sin svigerfaders råd og udvalgte dygtige mænd til at tjene som underhyrder der sammen med ham skulle høre på problemer og afsige kendelser