Hvordan Bibelen kan forbedre familielivet

DET er nok de færreste af vore læsere der har haft lejlighed til at besøge en lille afrikansk landsby. Vi vil derfor indbyde Dem til at følge med på et besøg i en sådan landsby i Rhodesia. Formålet er at vise hvordan sand bibelkundskab kan have en gavnlig indflydelse på menneskers livsførelse.

Vi forlader hovedstaden Salisbury. Fra landevejen kan vi se små hyggelige klynger af huse med græs på taget. Nogle kilometer længere fremme kommer vi til et stammeområde hvor der kun bor afrikanere.

Vi skal besøge den lokale tilsynsmand for Jehovas vidners menighed. Vi får en hjertelig modtagelse i hans hjem! Som det er skik i Afrika vil alle der kan stå og gå gerne hilse personligt på os og give os et håndtryk. Tilsynsmanden hedder Samuel og hans hustru Sarah, begge bibelske navne.

Vi fortæller Samuel at vi først og fremmest er kommet for at spørge ham hvordan Bibelen har påvirket hans og hans families liv. Han siger at han vil være glad for at give os de oplysninger han kan.

Da verdenspressen ofte fortæller om nye afrikanske stater der har opnået uafhængighed, spørger vi Samuel: „Berører disse nationale omskiftelser dit liv som kristen?“

„Kun meget lidt,“ svarer han. „Men det bør nævnes at i mange af de nye stater er forfølgelse blusset op mod sande kristne fordi de ikke vil tage del i politisk aktivitet. En sådan nationalistisk ånd er egentlig ikke noget nyt, for inden jeg lærte om Guds rige var min familie meget berørt af stammestolthed. Denne stammefølelse var altid en kilde til splittelse og gnidninger, og der syntes ikke at være noget hjælpemiddel.

Ikke desto mindre viste der sig at være et hjælpemiddel, og det var Bibelen. Da vi begyndte at lære at Guds rige som den eneste regering skal herske over hele jorden, blev vi i stand til at se stort på stammegrænser og statsgrænser. Nu betyder det ikke noget særligt for os hvilken stamme vi kommer fra, eller hvilket land vi bor i. Vi ved at Guds rige snart vil forene alle som bliver tilbage på jorden, i én lykkelig familie. Vi ser frem til at dette skal ske i en ganske nær fremtid.“

„Dette bibelske håb må have bragt dig stor fred i sindet, Samuel. Men der er noget som vi gerne vil spørge dig om. I bøger om Afrika siges der altid meget om tro på ånder, både gode og onde ånder. Og overtroen siges at have en stærk indflydelse på den afrikanske levevis. Er det rigtigt?“

Tro på forfædres ånder

„Meget af det I har læst er sandt. Det er med afrikanere som med alle andre mennesker på jorden — de føler et behov for at tilbede et eller andet. Da afrikanerne ikke kender sandheden om de dødes tilstand, er de faldet i den snare at tro på sjælens udødelighed.

Naturligvis ved vi nu ud fra vort studium af Bibelen at det er dæmonerne, onde åndeskabninger, som virker gennem mænd og kvinder der optræder som medicinmænd, hekse og lignende. Men så længe afrikaneren ikke har modtaget denne kundskab fra Bibelen, øver dæmonerne stor indflydelse på hans liv. For eksempel tror man at hvis en afdød slægtnings ånd ikke stilles tilfreds, kan den forårsage sygdom og til sidst død blandt de levende. Jeg kender virkelig tilfælde hvor unge, raske mennesker er blevet syge og er døde på grund af trolddomskraft. Nu forstår jeg at det ikke er de døde som har magt til at forårsage dette, men at det er dæmonerne der er de ansvarlige.“

„Hvilke skriftsteder fra Bibelen overbeviser dig om at det ikke er de døde der forårsager sådanne vanskeligheder?“

„Åh, der er mange. Et af dem er Ezekiel 18:4, hvor det direkte siges, at sjælen dør. Og i Prædikerens bog, kapitel 9, får vi at vide at de døde ikke er ved bevidsthed, at de ikke kan gøre noget arbejde og ikke har kundskab om noget. Jeg er derfor fuldstændig overbevist om at mine døde forfædre ikke lever i en åndeverden. Hvis jeg virkelig havde problemer med åndeverdenen, måtte det være de onde ånder, dæmonerne, der var på spil. Da vi har accepteret sandheden om Guds rige, har jeg og min familie forladt al overtro og tro på forfædrenes ånder.“

„Kan du nævne nogle eksempler på overtro blandt afrikanere?“

Eksempler på overtro

Samuel gestikulerer og siger: „Der er mange. En meget almindelig overtro er at kvinder og børn skal gå med et bånd omkring livet for at undgå sygdom og, for kvindernes vedkommende, sterilitet. Nogle tror at hvis en kvinde med et nyfødt barn der ikke bærer dette specielle bånd, møder en anden kvinde med et nyfødt barn der bærer dette bånd, vil den første kvindes barn dø.

Andre tager en stok og slår blade af en bestemt plante eller busk. Derpå samler de kun de blade der vender bagsiden opad, koger dem, laver te af dem og drikker den. Det er et middel mod hukommelsestab eller besvimelsesanfald og denne drik menes at have usædvanlig kraft. En anden overtro er at en frugtsommelig kvinde aldrig bør gå over en nypløjet mark da dette vil bringe død over det barn hun venter. Men takket være Guds ord Bibelen er jeg og min familie nu blevet befriet for al denne overtro.“

„Forresten, Samuel, var du medlem af en af kristenhedens kirker før du blev et Jehovas vidne?“

„Ja, det var jeg. Men dengang forstod vi ikke hvad Guds rige ville udrette og hvor stor betydning det har, og derfor fortsatte vi med at betragte vor egen stamme og vort eget land som noget særligt, noget højere end andre. Den tro vi havde, forenede os ikke sådan som sandheden fra Bibelen har gjort. Og med hensyn til vor gamle hedenske overtro og troen på vore forfædres ånder — nå ja, alt dette behøvede vi ikke at opgive; vi troede stadig på det selv om vi samtidig kaldte os kristne. Da jeg kom til at lære sandheden om Guds rige og Guds hensigt med jorden at kende, måtte jeg gøre mange forandringer. Nu er jeg glad for at jeg gjorde det.“

„På hvilke måder har du fundet at Bibelen har forbedret dit eget familieliv?“

Samhørighed og hjertevarme i familielivet

„Jeg kan sige at det er helt anderledes nu. Før jeg blev et af Jehovas vidner betragtede jeg Sarah, min kone, som en nødvendighed i hjemmet, men jeg forstod ikke hvor vigtig en plads hun udfyldte. Jeg må indrømme at jeg betragtede hende mere som en lejet arbejder og som en der kunne føde børn til mig. Jeg bliver helt trist til mode ved at tænke på hvor lidt opmærksomhed jeg viste hende og hvor lidt værdsættelse jeg udtrykte for hendes hårde arbejde og hendes omsorg for børnene. Bibelens vejledning i Kolossenserbrevet, kapitel 3, vers 19, har hjulpet mig meget. Dér siges at ægtemænd skal elske deres hustruer.“

„Samuel, du siger at dit familieliv er helt anderledes nu. Kan du fortælle os noget om hvordan det var før?“

„Ja, da jeg fik en kone ved at betale lobola (brudesum) til hendes fader, mente jeg at nu skulle hun arbejde for mig og være mig til nytte. Da vi mænd regnede os selv for at stå over vore hustruer, sad vi ikke sammen med dem når vi spiste, ligesom vi normalt heller ikke sad sammen med dem når vi drøftede et eller andet. Det var skik at hustruerne først gav mændene mad og at de derefter spiste deres egen mad sammen med børnene. Det var også min kones opgave at opdrage og tugte vore børn.“

„Det er dejligt at se dig, Sarah, og se at du og børnene er her sammen med os i dag. Du har ikke sagt noget endnu. Hvordan føler du at Bibelen har forbedret jeres familieliv?“

Langsomt og velovervejet svarer hun: „Det har forbedret vort familieliv på så mange måder. Vi arbejder lige så hårdt som før, men nu har vi langt mere at arbejde for. Vi nærer nu ægte kærlighed til hinanden, og denne kærlighed er som et stærkt enhedens bånd i familien, ligesom apostelen Paulus har lovet i Kolossenserbrevet 3:14. Vi er alle meget lykkeligere nu.“

„Samuel, du nævnte før at du plejede at overlade ansvaret for opdragelsen af børnene til din hustru. Hvad fik dig til at gøre en forandring på dette område af dit familieliv?“

„Tidligere mente jeg ikke at opdragelsen af børnene var en særlig vigtig del af familielivet. Da vores førstefødte, Mary, endnu ikke var ti år gammel, havde hun en stor del af ansvaret for at passe og opdrage sine yngre brødre og søstre. Dengang plejede jeg ikke at se meget til børnene. Jeg bekymrede mig ikke om hvordan det gik dem. Så længe de ikke var syge, tænkte jeg at alt var i orden. Jeg fandt aldrig tid til, eller snarere ønskede jeg slet ikke at være sammen med vores børn til leg og adspredelse. Når jeg ikke arbejdede, besøgte jeg i stedet de mænd som boede i nærheden, og vi plejede at drikke en hel del hjemmelavet afrikansk øl. Somme tider var Sarah med i disse drikkelag, og så var børnene overladt til sig selv derhjemme. Ud på aftenen endte disse sammenkomster til tider med skænderier, og det førte til mange pinlige og ubehagelige situationer.“

„Vi er kede af hvis vort spørgsmål har gjort dig bedrøvet ved at minde dig om disse ting. Men det vi gerne ville høre mere om, er hvad det var der fik dig til at foretage disse ændringer.“

„Ja, uden tøven kan jeg sige at det var den klare forståelse af Bibelens sandheder som jeg nu har. Vi er alle så taknemmelige mod Jehova fordi han har gjort det muligt for os at lære om hans veje og hensigter. Det der mere end noget andet ændrede vort familieliv, var Bibelens lære om hvordan familien bør ledes. De bibelske principper i Efeserbrevet, kapitel 5, vers 28, og kapitel 6, vers 4, blev forklaret for mig, og jeg indså at jeg havde et langt større ansvar over for min familie end jeg før havde påtaget mig. Det var tydeligt at jeg måtte vise min hustru og mine børn mere interesse. Efter at have begyndt at gøre dette opdagede jeg at mit familieliv blev langt mere interessant. Nu har vi så meget vi kan dele med hinanden. Og børnenes glæde over den omsorg og interesse jeg viste dem, var i sandhed Guds velsignelse og belønning for min villighed til at rette mig efter hans ord.

Min hustru støttede mig også helt og fuldt da jeg påtog mig mit gudgivne ansvar for at lede og opdrage børnene. Som jeg nævnte før plejede jeg at tilbringe megen tid sammen med mændene i nabolaget, at snakke med dem og deltage i deres sammenkomster. Det hører nu alt sammen fortiden til, og jeg føler ikke at jeg går glip af noget som helst. Jeg har fået tid til at glæde mig over samværet med min familie i fritiden, og denne forbedring af mit familieliv har vist mig hvor meget jeg gik glip af før i tiden!“

„Vi har været meget glade for at høre dig fortælle om disse forandringer der er sket i dit liv, Samuel. Men jeg har også et andet spørgsmål som jeg gerne vil stille dig. Da vi kom hertil, så vi kun meget få arbejdsdygtige mænd i landsbyen og på de omliggende marker. Hvor er alle mændene henne?“

„De fleste af mændene fra denne landsby er rejst bort for at arbejde i byerne. Forstår I, man kan tjene langt flere penge ved at arbejde i byerne end ved at arbejde her på landet. Men når en mand ved at lære Bibelens principper at kende kommer til at forstå og værdsætte betydningen af familien, bliver han også mere åndeligt ligevægtig. Flere af mændene i vor menighed plejede at arbejde borte fra hjemmet. Men efter at de har opgivet det arbejde og er vendt tilbage for at leve her, er de blevet langt stærkere åndeligt set, og deres familieliv er blevet langt bedre. Dette har virkelig krævet en indsats fra deres side og det har krævet tillid til Jehova, men de er glade for at de gjorde disse forandringer. Det er vi også, for nu har vi dem regelmæssigt hos os ved alle møderne i menigheden.“

Tiden er gået hurtigt, og vi må nu tage afsked med denne afrikanske familie. På vejen tilbage til Salisbury kan vi ikke lade være med at tænke på hvor meget det ville betyde for familier i hele Afrika, ja overalt på jorden, hvis de blot ville tage sig tid til at lære hvordan Bibelen kan forbedre deres familieliv.