Spørgsmål fra læserne
● Jeg har hørt at Moses skulle have fået Loven på pinsedagen. Hvordan kunne dette lade sig gøre når det i Anden Mosebog 19:1 siges at israelitterne kom til Sinaj i den tredje måned efter udvandringen fra Ægypten? — D. S. U.S.A.
Den jødiske tradition sætter tydeligt pinsedagen eller schavuot i forbindelse med Moses’ modtagelse af de ti bud. Der siges for eksempel: „I jødernes regelmæssigt tilbagevendende historiske mindefester er schavuot dagen for mødet på Sinaj, da Gud åbenbarede sig for Moses og det jødiske folk. Man hørte Røsten udtale de ti bud.“ (Judaism, ved rabbi A. Hertzberg, side 118, 1961; se også The New Jewish Encyclopedia, 1962, side 442.) Bibelen siger ikke udtrykkeligt at det forholdt sig sådan, men undersøger vi hvad Bibelen siger, ser vi at dens oplysninger giver rum for denne mulighed.
Den jødiske påske faldt den 14. nisan. Ifølge forskrifterne for de jødiske fester var den 15. nisan en sabbat, og den 16. nisan skulle førstegrøden af byghøsten frembæres. Halvtreds dage senere, den 6. sivan, fejrede jøderne ugefesten, også kaldet pinsen. Eftersom de jødiske måneder var på niogtyve eller tredive dage kunne det se ud som om den tredje måned efter udgangen af Ægypten faldt efter pinsen. — 3 Mos. 23:4-17.
Men lad os se hvad der siges i Anden Mosebog 19:1. Her står der: „I den tredje måned efter israelitternes udvandring af Ægypten, på denne dag nåede de Sinaj ørken.“ Læg mærke til at der ikke siges ’tre måneder efter’ udgangen af Ægypten, hvilket ville betyde tre hele måneder eller omkring halvfems dage. Der er tale om dele af måneder. Påsken falder i den jødiske måned nisan (30 dage). Den følgende måned er ijar (29 dage), som efterfulgtes af sivan (30 dage). Jøderne forlod Ægypten i nisan måned, og sivan er således, „den tredje måned“ efter udgangen. Men hvornår begyndte Moses at få Loven? Er det muligt at dette tidspunkt kunne falde sammen med tidspunktet for den senere indførte ugefest eller pinse?
Selv om der ikke er almindelig enighed blandt de lærde herom, er den opfattelse udbredt at der med angivelsen: „I den tredje måned . . ., på denne dag,“ menes den 1. sivan. For eksempel har den kendte jødiske bibelkommentator Rashi sagt: „DEN SAMME (egentlig: denne) DAG — på nymånedagen,“ hvilket ville være månedens første dag. Professor James G. Murphy siger: „Eftersom det ord der her anvendes betegner den nye måned og der angives en bestemt dag, ’på denne dag’, kan vi herudfra slutte at der sigtes til den første dag i måneden.“
Ved en tidligere lejlighed havde Gud sagt til Moses at han skulle tilbede på Sinaj bjerg, og efter at folket havde slået lejr steg Moses derfor op til Gud. (2 Mos. 3:12; 19:2, 3) Hvis den ovennævnte opfattelse af det der siges i Anden Mosebog 19:1 er korrekt, kunne dette have fundet sted den 2. eller 3. sivan. Moses modtog et budskab fra Jehova. Derefter overbragte han folket dette budskab, og folket gik ind på at gøre alt hvad Gud havde sagt. Til slut bragte Moses Jehova folkets svar, muligvis den 4. sivan. Gud befalede nu Moses at folket skulle hellige sig „i dag og i morgen“, og at de skulle „holde sig rede til i overmorgen“, hvilket kunne have været den 6. sivan. — 2 Mos. 19:10, 11.
Da Gud på „den tredje dag“ gav folket de ti bud, de fundamentale love i Lovpagten, kan tidspunktet altså udmærket falde sammen med den dag hvorpå pinsen senere fejredes.
Vi kan tilføje at visse jødiske skikke indebærer at tidspunktet for lovgivningen falder sammen med pinsedagen. Nogle jøder pynter deres huse med blomster på pinsedagen, med det formål at give udtryk for deres glæde over at eje Loven, og ifølge The Jewish Encyclopedia „er det almindeligt på pinsedagen at spise mælkeprodukter og ostekager til minde om Loven, der sammenlignes med ’honning og mælk’“.