Kristi genkomst — hvad betyder den for Dem?

Hvornår og hvordan kommer han? Hvorfor bør det interessere Dem?

NU OM dage tænker folk i kristenheden som regel ikke meget på Kristi genkomst. De viser ikke synderlig interesse for hvad Bibelen siger om verdens ende, den nuværende ordnings ophør, og det beslægtede emne Kristi andet komme, også kaldet hans parousía eller nærværelse. Og de enkelte som virkelig tror på Bibelens lære om disse ting anses ofte for at være yderliggående fanatikere. Man begår imidlertid hermed en alvorlig fejl, for sandheden om Kristi genkomst er af største betydning for alle som lever på jorden i dag.

Jesus Kristus erklærede flere gange at han ville komme igen. (Luk. 18:8; Joh. 14:2, 3) Han sagde det både direkte og ved hjælp af lignelser. (Matt. 25:1-30; Luk. 19:11-27) Håbet om Kristi genkomst indtog en meget fremtrædende plads hos de første kristne. Ja, ifølge R. A. Torreys bog What the Bible Teaches henvises der 318 gange til Kristi genkomst i De kristne græske Skrifter. Især skrev apostelen Paulus gentagne gange at Kristus ville komme igen. I Hebræerbrevet 9:28 står der for eksempel: „Således skal også Kristus, efter én gang at være blevet ofret for at bære manges synder, anden gang komme til syne.“

Når vi forstår formålet med Jesu første og andet komme, vil vi se at hans andet komme må følge efter det første, lige så sikkert som nat følger dag. Under sin første nærværelse købte han så at sige en værdifuld ejendom. Ved at tjene Gud trofast og ved at ofre sit liv købte han nemlig menneskeslægtens ret til livet samt den øverste myndighed i Guds rige. Under sin anden nærværelse overtager han Guds rige og skænker den købte menneskehed livet og andre velsignelser. — Matt. 13:44-46; Joh. 6:51; 1 Kor. 7:23.

Tiden for hans komme

Mange af nutidens teologer siger at de ikke bekymrer sig om tiden for Kristi komme. Det gjorde apostlene imidlertid. De spurgte: „Hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ Jesus opregnede en række begivenheder som vi kan finde omtalt i Mattæus 24, 25; Markus 13 og Lukas 21. Han sagde blandt andet: „Folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. . . . Og fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste. . . . Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ — Matt. 24:7-14.

Når vi ser på det der er sket inden for de sidste halvtreds år eller deromkring, kommer vi uvægerlig til den slutning at Jesu ord har fået en nøjagtig opfyldelse siden 1914.a Også apostelen Paulus skrev at der „i de sidste dage skal . . . komme strenge tider“ med stor selviskhed og gudløshed og mange voldshandlinger. — 2 Tim. 3:1-5.

Der er ingen tvivl om at Paulus’ ord opfyldes i vor tid. Og om vor tid, „de sidste dage“, har apostelen Peter skrevet: „Først og fremmest skal I vide dette, at i de sidste dage skal der lyde spot fra spottere, der lever efter deres egne lyster og siger: ’Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet?’“ Vi ser altså at Kristi komme forbindes med „de sidste dage“, ja hans nærværelse begyndte samtidig med dem. — 2 Pet. 3:3, 4.

Men, spørger De måske, hvis Kristi nærværelse er begyndt, hvor er han da? Har nogen set ham? Hvem er han kommet igen til?

Hvordan er Kristus kommet igen?

De der venter at Kristus skal komme igen, regner som regel med at de skal se ham i skyerne med deres bogstavelige øjne, og det er uden tvivl en grund til at så mange i dag ikke tager Kristi genkomst alvorligt. Kunne det imidlertid ikke tænkes at Kristus er „kommet igen“ på den måde at han er usynligt nærværende? Det er det Bibelen lærer.

Jesus sagde om sig selv: „Det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.“ (Joh. 6:51) Da han havde givet sit menneskeliv til liv for verden kunne han ikke tage det igen. Derfor læser vi: „Kristus døde én gang for synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud. Han led døden i kødet, men blev vakt til live i ånden.“ Som en mægtig usynlig åndeskabning bor den opstandne Jesus i „et lys, ingen kan komme nær, som intet menneske har set, ej heller kan se“. — 1 Pet. 3:18; 1 Tim. 6:16.

Den nat Jesus blev forrådt sagde han til sine apostle, idet han vidste at han snart ville blive en åndeskabning: „Endnu en liden stund, så ser verden mig ikke mere, men I ser mig.“ (Joh. 14:19) Det var kun hans nære tilhængere som derefter fik ham at se, sådan som Peter fortalte Kornelius: „Ham opvakte Gud på den tredje dag og lod ham blive åbenbaret, ikke for hele folket, men for os, der forud af Gud var udvalgt til vidner, og som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde.“ Vi skal altså ikke vente at se den genkomne Jesus med vore bogstavelige øjne. — Ap. G. 10:40, 41.

Men rørte apostelen Tomas da ikke ved sårene i Jesu side og hænder? Viser det ikke at Jesus opstod med det samme legeme som det han havde da han døde? Hvordan kan dette forklares? — Joh. 20:26-28.

Bibelen viser at usynlige åndeskabninger til tider har iklædt sig menneskelegemer. Det gjorde mange engle i fortiden, og det gjorde Jesus efter sin opstandelse. Det forklarer hvorfor disciplene flere gange ikke genkendte den opstandne Jesus. Det forklarer også hvorfor han kunne komme ind i det værelse hvor hans elleve apostle var forsamlet, selv om døren var lukket forsvarligt. — Luk. 24:15-35; Joh. 20:11-20; 21:1-4.

Hvordan skal man da forstå ordene i Åbenbaringen 1:7: „Se, i skyerne kommer han, og alles øjne skal se ham“? Bibelen taler om to måder at se på. Ved en lejlighed sagde Jesus således at hans religiøse modstandere var „blinde vejledere for blinde“. (Matt. 15:14) Jesus mente tydeligvis ikke at de var bogstaveligt blinde, men at de var blinde i overført betydning.

Når man læser at hvert øje skal se Jesus, kan man være sikker på at det skal forstås billedligt, for Guds ord modsiger ikke sig selv. Der vil komme en tid da hele jorden vil blive klar over at Kristus er nærværende, nemlig når han begynder at eksekvere dommen over de onde. — 2 Tess. 1:6-10.

Man kan yderligere forstå at denne forklaring af Åbenbaringen 1:7 er fornuftig og logisk når man tænker på hvor svært det vil være for alles øjne på hele jorden at se et enkelt menneskelegeme i skyerne samtidig. Tænk også på at halvdelen af jorden altid ligger i mørke. Noget andet som viser at der er brugt billedsprog i dette vers, er at verset findes i Åbenbaringsbogen, som i stor udstrækning er skrevet i billeder. — Åb. 1:1.

Hvor er han?

Er Jesus da usynligt nærværende i jordens atmosfære? Nej, når Bibelen taler om at Jesus ’kommer igen’, ligger der ikke deri at han behøver at forlade sin bolig i himmelen for at være nærværende.

Som en mægtig åndeskabning, ’Guds væsens udtrykte billede’, behøver han kun at rette sin opmærksomhed mod jorden. (Hebr. 1:3) Bibelen siger flere steder at Gud ’steg ned’ til jorden for at inspicere, for eksempel da man byggede Babelstårnet og i forbindelse med Sodoma og Gomorra. Vi læser også at Gud ’besøgte’ sit folk Israelb og så hvilken sørgelig tilstand det befandt sig i under trældommen i Ægypten. — 1 Mos. 11:5-7; 18:21; 2 Mos. 3:16; 4:31.

Men var det nødvendigt for Jehova Gud at forlade sin himmelske trone for at kunne inspicere eller skride til handling? Nej, han vendte blot sin opmærksomhed mod jorden og gav agt på det der foregik. Når vi læser at Gud „besøgte hedningerne, for ud af dem at tage et folk for sit navn“, (AS) betyder det derfor blot at han vendte sin opmærksomhed mod hedningerne. I New World Translation står der da også at Gud „vendte sin opmærksomhed mod nationerne for ud af dem at tage et folk for sit navn“, mens den danske bibel siger at Gud „drog omsorg for ud af hedninger at vinde sig et folk, som kunne bære hans navn“. — Ap. G. 15:14.

I denne forstand kan det altså siges at Kristus er kommet igen eller er nærværende, selv om han i virkeligheden stadig befinder sig i himmelen. Han er kommet igen på den måde at han har vendt sin opmærksomhed mod jordens anliggender til Guds fastsatte tid, sådan som Jehova antydede han skulle gøre, i den profeti der lyder: „Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som skammel for dine fødder!“ — Sl. 110:1.

Hvem er han kommet til?

Nu spekulerer De måske over hvem eller hvad Jesus rettede sin opmærksomhed mod da han kom igen. Vi kan svare at han rettede sin opmærksomhed mod noget jordisk, for det var jorden han forlod cirka nitten hundrede år tidligere da han tog afsked med sine disciple.

Han har vendt sin opmærksomhed mod sine trofaste efterfølgere med henblik på et høstarbejde der skal foregå på jorden. Som han viste i lignelsen om rajgræsset blandt hveden, er han selv manden der såede den gode sæd, og han begyndte at så denne sæd under sin første nærværelse i det første århundrede. Ved verdens ende ville han derpå udføre et høstarbejde ved hjælp af sine engle. (Matt. 13:36-43) Dette er i harmoni med løftet om at han ville komme igen og tage sine efterfølgere til sig. — Joh. 14:2, 3.

I fortiden rensede Jesus templet tre og et halvt år efter at han blev salvet til konge. Der er grund til at tro at begivenhederne i forbindelse med hans andet komme danner en parallel hertil, således at der gik tre og et halvt år fra han blev indsat som konge i himmelen (i 1914) til han vendte sin opmærksomhed mod sine trofaste efterfølgere, som udgør det åndelige tempel, for at dømme dem. På det tidspunkt, altså i 1918, belønnede han også dem der sov i døden med en opstandelse til himmelsk herlighed. Som apostelen Paulus forudsagde med henblik på Kristi genkomst: „Først skal de døde i Kristus opstå.“ — 1 Tess. 4:16; Matt. 21:12-17.

Han kommer også for at dømme resten af de levende: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.“ (Matt. 25:31, 32) Derefter vil han kalde alle dem frem som hviler i mindegravene, både de retfærdige og de uretfærdige, og dømme dem under sin tusindårige regering. — Joh. 5:28, 29; Ap. G. 24:15; Åb. 20:1-6.

Hvad Kristi genkomst betyder for Dem

Især i forbindelse med den domsgerning Kristus nu udfører, har hans genkomst stor betydning for alle som lever i dag. Som Jesus videre viste i sin lignelse om fårene og bukkene, bliver alle mennesker i dag dømt på grundlag af deres holdning og adfærd over for Kristi brødre, hans salvede efterfølgere, hvoraf der stadig er en rest tilbage på jorden. Disse og deres indviede medarbejdere opfylder sammen Jesu profeti: „Dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ — Matt. 24:14.

Jesu salvede efterfølgere tjener på hans vegne. (2 Kor. 5:20) Det der gøres mod dem betragter han derfor som gjort mod sig selv. (Ap. G. 9:5) Når nogen behandler Kristi efterfølgere venligt og tager samme standpunkt som de, betragtes det altså som om de gør dette mod Jesus selv, sådan som han sagde i sin lignelse: „Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.“ — Matt. 25:40.

Eftersom dette arbejde med at skille „fårene“ fra „bukkene“ foregår under ledelse af Jesus Kristus, har hans genkomst — det at han retter sin opmærksomhed mod jordens anliggender — den allerstørste betydning for alle på jorden. Alle nulevende menneskers skæbne bestemmes af hvordan de handler over for Kristi efterfølgere. Der er ikke andre muligheder. Som Jesus sagde: „Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, spreder.“ — Matt. 12:30.

Et af hovedformålene med dette blad og med hele Jehovas vidners arbejde er at hjælpe alle som elsker Gud til at følge den vej der fører til dommeren Jesu Kristi godkendelse. Hvis De tager standpunkt for Jesus Kristus sammen med hans efterfølgere, kan De også håbe på at høre ordene: „Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.“ — Matt. 25:34.

[Fodnoter]