Slutter du dig til eller kommer du bare?

DU FØLER måske ikke at der er særlig stor forskel på at komme til Jehovas vidners møder og at være tilsluttet Jehovas vidner. Men forskellen er faktisk temmelig stor. Ikke alle som overværer disse møder er virkelig tilsluttet Jehovas vidner.

Som en hjælp til at forstå hvordan man kan komme til møder uden at være tilsluttet, kan vi betragte den bibelske beretning i Job 1:6. Det fremgår heraf at ikke kun Guds tjenere på jorden overværer møder, men at selv Guds åndelige sønner i himmelen til bestemte tider træder frem for Jehova Gud. Beretningen lyder: „Nu hændte det en dag, at Guds sønner kom og trådte frem for [Jehova], og iblandt dem kom også Satan.“ Satan kom til dette møde, men havde han virkelig sluttet sig til Jehova Gud og Guds trofaste åndesønner som havde samlet sig der? Nej, faktisk ikke.

At overvære vil sige „at være til stede“. Satan var til stede i dette specielle tilfælde. Men at slutte sig til betyder mere. Det betyder „at gå ind i et fortrolighedsforhold til, i samarbejde med en; at gøre fælles sag med“ eller „at være enig med en, bifalde en mening“.

Ingen af disse udtryk kan anvendes om Satan da han overværede dette møde i himmelen. Han var afgjort ikke enig med Jehova Gud. Han gjorde ikke fælles sag med Jehova. Han gik heller ikke ind i et fortrolighedsforhold til Guds trofaste sønner. Nej, han betvivlede deres motiv til at tjene Gud.

Vi forstår altså at vi ikke virkelig slutter os til andre ved blot at være til stede ved deres møder. Det hele afhænger af vor indstilling til dem vi overværer møderne sammen med.

Sande brødre

Jehovas vidner kalder hinanden „brødre“ og „søstre“. Dette betegner det nære forhold der bør herske blandt alle Jehova Guds tjenere. Ved udtrykket „brødre“ forstår man bogstaveligt ’sønner af samme forældre’. Men føler vi virkelig et så nært forhold til vor Faders, Jehova Guds, indviede tjenere? Eller bruger vi blot udtrykket „brødre“ fordi Jehovas vidner nu engang bruger dette udtryk?

Læg mærke til at de kødelige brødre Kain og Abel begge ofrede til Jehova, hvilket også måtte gøre dem til åndelige brødre. Men lige efter at Kain havde slået Abel ihjel „sagde [Jehova] til Kain: ’Hvor er din broder Abel?’ Han svarede: ’Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min broder?’“ (1 Mos. 4:9) Selv da Kain lige havde myrdet sin broder tøvede han ikke med at bruge udtrykket „broder“ om ham.

Det viser at det ikke er nok blot at kalde hinanden „brødre“ eller „søstre“. Man må også opdyrke den nære kærlighed som virkelig beviser at vi er vore kristne venners brødre og søstre. Det er vigtigt at vi ’ikke elsker med ord, ej heller med tunge, men i gerning og sandhed’. Budet til de kristne lyder at „den, som elsker Gud, skal også elske sin broder“. — 1 Joh. 3:18; 4:21.

Sande venner

At man „slutter sig til“ indebærer også den tanke at man ’bliver venner med’. Jehovas vidner bruger ofte udtrykket „venner“ når de omtaler deres kristne brødre og søstre. Men skal man virkelig være ven med nogen, er det ikke nok at man blot overværer møder sammen med dem eller kender deres navn. Man må opdyrke hengivenhed for dem.

På hvilket grundlag skaffer man sig virkelige venner? Jesus viste det da han sagde: „I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg byder jer.“ (Joh. 15:14) Dette viser at et sandt kristent venskab er grundlagt på en fælles interesse for at gøre hvad Kristus byder. De der adlyder Jesus er hans venner — og det uanset hvor gamle de er eller hvilken nationalitet eller race de tilhører. Sådan er det også blandt sande kristne. Deres fælles interesse for at tjene Gud knytter dem nærmere sammen end selv familiebånd kan.

Jesus Kristus viste at det skulle forholde sig sådan. Ved en lejlighed da det blev sagt til ham at hans moder og kødelige brødre gerne ville hilse på ham, sagde han nemlig: „Min moder og mine brødre, det er dem, som hører Guds ord og handler efter det.“ — Luk. 8:21.

Fællesskab

Når man har sluttet sig til nogen har man også fællesskab med dem. Man deltager i det samme arbejde, har samme mål og hensigt. Når du kommer til Jehovas vidners møder, føler du så virkelig et fællesskab med de tilstedeværende, eller føler du stadig at du ikke rigtig hører hjemme?

Hvis du føler at du ikke rigtig passer ind i billedet, kunne grunden måske være den at du ikke fuldt ud har samme mål som Jehovas folk, at du ikke helhjertet deltager i det samme arbejde som de. Jehovas vidner har fuldstændig helliget sig forkyndelsen af ’dette evangelium om Riget over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene før enden kommer’. (Matt. 24:14) For at have virkeligt fællesskab med Jehovas vidner må man altså helhjertet tage del i denne forkyndelse. Man må stræbe efter en livsførelse der er helt i harmoni med de kristne principper.

Salmisten skrev: „Jeg er fælle med alle, der frygter dig [Jehova] og holder dine befalinger.“ (Sl. 119:63) Hvis man er besluttet på at tage et fast og urokkeligt standpunkt på Jehova Guds og hans riges side, må man føle at man er fælle med dem der overværer møderne.

Salmisten David udtrykte hvordan man føler det når man virkelig har sluttet sig til Guds folk. Han udbrød: „Jeg frydede mig, da de sagde til mig: ’Vi drager til [Jehovas] hus!’“ (Sl. 122:1) Ja, David glædede sig over muligheden for at være sammen med Guds folk. Og læg mærke til udtrykket „vi drager“. Han var ikke kun interesseret i selv at komme, men følte et nært fællesskab med alle som gav udtryk for at de ville tilbede Jehova. Måtte du have samme følelse når du deltager i Jehovas vidners møder.