Er Jesus Kristus virkelig opstået fra de døde?

Mange tvivler på det, men er deres tvivl begrundet?

BIBELEN er en bog som er fyldt med mange løfter om fremtiden. Hvis man skal have tillid til at dens løfter en dag bliver opfyldt, er det nødvendigt at have tillid til at den også i historisk henseende er sandfærdig.

Men i betragtning af at en del af disse begivenheder er temmelig usædvanlige, har mange tvivlet på om de virkelig har fundet sted. En af disse begivenheder er Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Kan man tro på at dette mirakel virkelig har fundet sted? Kan man det, vil det styrke ens tro på andre af de mirakler Bibelen fortæller om, samt troen på dens løfter om fremtiden, som for eksempel at død og smerte skal forsvinde. — Åb. 21:4.

En af dem der benægter at Jesus Kristus er opstået fra de døde er italieneren Marcello Craveri, der i sin bog om Jesu liv (1967) siger: „Det er tydeligt at hele historien om opstandelsen og om at Jesus ved flere lejligheder viste sig efter sin opstandelse, hører til i de opfundne miraklers kategori.“ Ifølge Marcello Craveri er „ældre og nyere kristendomsforskere enige om“ at Jesu Kristi opstandelse fra de døde ikke har fundet sted.

Betyder denne dogmatiske udtalelse at man kan bevise at Jesus Kristus ikke opstod fra de døde? Er det rigtigt at ældre og nyere kristendomsforskere er enige om at beretningen om Jesu opstandelse hører til i de opfundne miraklers kategori? Absolut ikke! Betragt følgende vidnesbyrd.

Opstandelsen forenelig med videnskaben

En almindelig indvending mod Kristi opstandelse er den at da man ikke i vor tid ser nogen opstå fra de døde, er det aldrig sket. Men er denne indvending holdbar? Er det umuligt for en der anerkender eksistensen af et højeste væsen at tro at Kristi opstandelse har fundet sted? Er et sådant mirakel i modstrid med videnskaben?

Den kendte videnskabsmand Victor Hess, der opdagede den kosmiske stråling, har engang sagt: „Jeg må indrømme at i alle de år hvor jeg har beskæftiget mig med fysik og geofysik har jeg ikke fundet ét tilfælde hvori en videnskabelig opdagelse har været i modstrid med den religiøse tro. Det er undertiden blevet sagt at natur’lovenes’ ’uomgængelighed’ er uforenelig med . . . miraklerne. Det er ikke rigtigt . . . Mange af vore fysiske love er kun udformet på grundlag af et statistisk materiale. De gælder for gennemsnittet af en lang række tilfælde. Men de har ingen gyldighed for det enkelte tilfælde. Videnskabsmændene i vor tid er fuldt ud klar over at der er disse grænser for gyldigheden af deres beskrivelse af de fysiske processer. Må en videnskabsmand nødvendigvis tvivle på miraklerne? Som videnskabsmand svarer jeg med et eftertrykkeligt nej. Jeg ser ingen grund til at den almægtige Gud, som har skabt os og alting omkring os, ikke — hvis det behager ham — midlertidigt skulle kunne ophæve eller ændre begivenhedernes naturlige, almindelige forløb.“ — The Faith of Great Scientists, redigeret af W. Howey, side 10.

Den omstændighed at mennesker på jorden i dag ikke har set Gud oprejse nogen fra de døde, er altså ikke nogen begrundelse for at han i fortiden ikke har oprejst sin søn, Jesus Kristus. Hvorfor behagede det Gud at oprejse sin søn? For det første gjorde han det som en belønning fordi Jesus havde været trofast til døden, og for det andet gjorde han det fordi Jesus først da kunne opfylde hensigten med sit komme til jorden og sin død som et offer. — Fil. 2:5-11.

Jesus er ikke den første og eneste som er blevet oprejst fra de døde ved Guds kraft. Bibelen fortæller at Jehovas profeter Elias og Elisa hver oprejste en fra de døde. (1 Kong. 17:17-24; 2 Kong. 4:32-37; 8:5; 13:20, 21) Desuden fortæller De kristne græske Skrifter („Ny Testamente“) om flere opstandelser som blev udvirket af Jesus og af hans apostle. — Matt. 11:5; Luk. 7:11-16; 8:41-56; Joh. 11:1-46; Ap. G. 9:40; 20:9-12.

Jesus forudsagde sin opstandelse

Vi har set at Jesu opstandelse ligger inden for mulighedernes grænse. Vi kan ikke benægte at Gud har ret til at gøre undtagelser eller at gribe ind i naturens gang, og at han har gjort det ved flere lejligheder. Lad os derfor betragte de vidnesbyrd vi har om at Jesus opstod fra de døde.

For det første forudsagde Jesus selv flere gange at han skulle opstå fra de døde. På et tidligt tidspunkt i sin tjeneste hentydede han til det da han sagde: „Bryd dette tempel ned, og på tre dage skal jeg rejse det igen.“ „Det var om sit legemes tempel, han talte.“ (Joh. 2:19-21) Han sagde også at ligesom Jonas var i fiskens bug i tre dage, således ville han være i jordens skød i tre dage. Senere fortalte han ved mindst fem forskellige lejligheder sine disciple at han skulle opstå fra de døde. (Matt. 12:39, 40; 16:21; 17:1-9, 22, 23; 20:18, 19; 26:31, 32) Hvordan skal vi forstå alle disse utvetydige udtalelser hvis Jesus ikke opstod fra de døde? Blev han eller hans disciple narret, eller foranstaltede de simpelt hen et bedrageri?

Et yderligere vidnesbyrd om opstandelsesberetningens troværdighed er den omstændighed at selv om Jesus tydeligt på forhånd havde advaret sine disciple om at han skulle lide martyrdøden, var de meget fortvivlede da det skete. (Luk. 24:21) Og selv om han gentagne gange havde sagt at han ville blive oprejst fra de døde, ventede de det ikke. Hvis de havde ventet det, ville de kvindelige disciple sikkert ikke være gået ud til graven på den tredje dag for yderligere at salve hans legeme. — Luk. 24:1.

Den historiske beretning

Alle fire evangelister skriver om opfyldelsen af Jesu ord om at han ville blive oprejst på den tredje dag. Apostelen Mattæus beretter at først viste en engel sig for to kvinder, hvis navne han opgiver, og fortalte dem at Jesus var opstået; dernæst beretter han at Jesus senere viste sig for disse kvinder, og at han endnu senere viste sig for disciplene i Galilæa. — Matt. 28:1-20; Mark. 16:1-8.

Lægen Lukas fortæller desuden at den opstandne Jesus trøstede to af sine disciple på vej til Emmaus, at han viste sig for sine disciple i Jerusalem, og at hans disciple så ham blive taget op til himmelen. — Luk. 24:1-53.

Apostelen Johannes beretter endnu mere detaljeret om de gange Jesus viste sig efter sin opstandelse. Han fortæller om Jesu møde med Maria Magdalene, om hvordan han viste sig to gange for sine apostle og at Tomas anden gang var til stede og blev overbevist. Såvel Tomas’ tvivl som bibelskribenternes faste overbevisning er et vægtigt vidnesbyrd om beretningens pålidelighed. Det er som om Tomas taler for alle dem der senere har tvivlet på Kristi opstandelse. (Joh. 20:1-29) Johannes fortæller også om hvordan Jesus viste sig ved Galilæas sø, ved hvilken lejlighed han spurgte Peter tre gange om han elskede ham. — Joh. 21:1-24.

Dertil kommer beretningen i Apostlenes Gerninger, hvori det siges at Jesus „blev optaget, efter at han ved Helligånden havde givet sine befalinger til apostlene, som han havde udvalgt sig. For dem havde han også, efter sin lidelse, med mange beviser fremstillet sig som den levende, idet han viste sig for dem i fyrretyve dage“. Kan det siges tydeligere og mere overbevisende? — „Med mange beviser“ fremstillede han sig for dem som den levende! Yderligere vægt får disse vidnesbyrd når vi betænker at de fremføres af en læge, som ville være den første til at betvivle en opstandelse fra de døde. — Ap. G. 1:1-9.a

Kristi opstandelse gav kraft

Den forandring der skete med den lille flok af Jesu disciple kan i visse henseender siges at være det stærkeste vidnesbyrd om Jesu opstandelse. Den gjorde en flok skræmte og rådvilde mennesker til frimodige og frygtløse evangelister, som var rede til at dø for deres tro!

En sådan overbevisning og kraft fostres ikke af at man indbilder sig selv noget, og avles heller ikke af at man indbilder andre noget. Forandringen skyldtes at Jesus virkelig var opstået fra de døde, samt Guds ånd, der var blevet udgydt over disciplene gennem Jesus og blandt andet satte apostelen Peter i stand til at stå frem og sige: „Jesus fra Nazaret, . . . ved hedningers hjælp naglede I ham til korset og tog hans liv. Men Gud gjorde ende på dødens veer og lod ham opstå, fordi det ikke var muligt, at han kunne fastholdes af døden.“ Og atter sagde han ved samme lejlighed: „Denne, Jesus, har Gud ladet opstå; derom er vi alle vidner.“ — Ap. G. 2:22-33.

Man kan næsten sige at Peter her fastlagde linjen for sin fremtidige forkyndelse. Engang da en skare havde samlet sig i forundring over at Peter havde helbredt en mand der havde været lam fra fødselen, sagde han til dem at dette mirakel var udført i kraft af Jesus, som de havde slået ihjel. „Men Gud opvakte ham fra de døde; derom er vi vidner.“ Der var ingen tvivl i hans sind. Jesu opstandelse var en kendsgerning; han og flere andre var vidner på at den havde fundet sted. (Ap. G. 3:12-15) Og da Peter blev stillet for den jødiske højesteret og skulle vidne om ved hvem han havde gjort dette mirakel, aflagde han igen vidnesbyrd om at Jesus var opstået fra de døde idet han sagde: „Så skal alle I og hele Israels folk vide, at det er ved navnet Jesus Kristus fra Nazaret, ham, hvem I korsfæstede, men som Gud har opvakt fra de døde — det er ved hans navn, at manden her står rask for jeres øjne.“ Ja, selve dette mirakel var et vidnesbyrd om at Jesus var opstået fra de døde. Ap. G. 4:10.

Kort tid efter, da apostlene igen blev anholdt og ført for sanhedrinet, understregede Peter atter Jesu opstandelse: „Vore fædres Gud har opvakt Jesus, som I tog af dage . . . Ham har Gud med sin højre hånd ophøjet til fører og frelser . . . Og vidner om disse ting er vi.“ — Ap. G. 5:30-32.

Da apostelen Peter forkyndte om Jesus for Kornelius og dennes husstand, understregede han den samme sandhed: „Ham opvakte Gud på den tredje dag og lod ham blive åbenbaret, ikke for hele folket, men for os, der forud af Gud var udvalgt til vidner, og som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde.“ Vi kunne spørge: Var det noget de indbildte sig, at de spiste og drak sammen med ham? Eller var Peter en stor bedrager? — Ap. G. 10:38-42.

Apostelen Paulus fulgte Peters eksempel idet han også betonede Jesu opstandelse i sin offentlige forkyndelse, hvilket fremgår af Apostlenes Gerninger 13:30-37; 17:31. At han nærede en fast overbevisning om at Jesus virkelig var opstået fra de døde, fremgår af hans ord i Første Korinterbrev 15:3-8: „Jeg overgav jer nemlig som noget af det første, hvad jeg selv modtog: at Kristus døde for vore synder, efter skrifterne, og at han blev begravet; og at han er opstået på den tredje dag, efter skrifterne, og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv; derefter blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, af hvilke de fleste endnu er i live, men nogle er hensovede; derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle apostlene; men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne foster.“

At disse vidnesbyrd er uigendrivelige anerkendes ikke blot af kristne forkyndere som tror på Guds ord, men også af andre. For eksempel kan anføres hvad en kendt engelsk jurist, dr. J. N. D. Anderson, dekan ved det juridiske fakultet ved University of London og leder af universitetets institut for videregående juridiske studier, har sagt, som gengivet i London Observer:

„Det er ganske absurd at mene at de seks mænd hvis skrifter udgør ’Ny Testamente’, har fabrikeret deres beretninger. Tænk på vidnernes antal; der var over 500. Tænk på hvilke vidner det var; mænd og kvinder som har skænket verden den højeste etiske lære den nogen sinde har kendt, og som, endog ifølge deres fjenders vidnesbyrd, fulgte den i deres eget liv. Tænk på hvor ganske umuligt det psykologisk set er at skulle forklare hvordan en lille flok slagne kujoner der den ene dag kryber sammen i et værelse, nogle få dage senere er blevet forvandlet til en gruppe som ingen forfølgelse kunne bringe til tavshed! . . . Det forekommer mig næsten meningsløst at tale om sagn og legender når det er øjenvidner man har at gøre med.“

Ja, hvis en sag står fast ved to eller tre pålidelige vidners mund, så må det også siges at være mere end fastslået at Jesus Kristus opstod fra de døde. Beretninger som er fabrikerede har ikke den sandhedens ægte klang som præger Peters og Paulus’ forkyndelse om Kristi opstandelse.

Har vi ikke gode grunde til at tro på at Jesus Kristus virkelig opstod fra de døde? Jo absolut. Den slutning vi må drage på grundlag af de foreliggende vidnesbyrd er uundgåelig. Det er trosstyrkende at se at en af de mest usædvanlige og mest omstridte begivenheder Bibelen nævner, har fundet sted. På grundlag af Jesu opstandelse fra de døde kan vi komme til Gud i bøn og bede om tilgivelse for vore synder, og vi kan i tro bede om at Guds rige må komme. Og hvad vil dette betyde for os? Evigt liv på en paradisisk jord hvor der ikke vil være nogen sorg, smerte eller død mere. — Matt. 6:10; 1 Joh. 2:1; Åb. 21:4.

[Fodnote]