Søg styrke hos Jehova
KIRURGEN havde netop undersøgt en af sine patienter, en kvindelig missionær fra Vagttårnets selskab. Han så alvorlig ud. Venligt, men indtrængende, fortalte han hende at hun måtte underkaste sig en større operation så snart som muligt.
„Der er intet alternativ,“ sagde han. Senere, da hendes mand var til stede, gik kirurgen ind på ikke at bruge blod eller blodfraktioner. Derfor besluttede ægteparret sig til at lade operationen udføre. — Ap. G. 15:20.
Denne oplevelse er ikke noget nyt eller usædvanligt for medlemmer af den menneskelige familie. Selv de der trofast har tjent Gud, er stadig underlagt synden og døden, som vi har arvet fra Adam. Og som Bibelen forklarer er alle „bundne af tid og tilfælde“. (Præd. 9:11) Ja, fra tid til anden stilles vi alle over for prøver i livet.
De der tjener Jehova Gud bliver udsat for mange prøvelser fra Satan og hans organisation, som sætter alt ind på at få dem til at bryde deres integritet over for Jehova. Der lægges måske et enormt pres på dem, undertiden helt uventet, i den hensigt at få dem til at give op og overtræde et eller andet af Guds bud. Prøven kan måske bestå i en stærk fristelse til at nyde syndens glæder, eller den kan bestå i voldsom forfølgelse der rettes mod dem for at få dem til at gøre noget som kunne betegnes som illoyalitet over for Gud. — 1 Pet. 5:8.
Når man pludselig står ansigt til ansigt med en alvorlig prøve, kan man føle sig næsten helt slået ud, og så bliver man meget let overvældet af modløshed. I en sådan situation er det på sin plads at tænke på hvordan andre tjenere for Gud har stået prøvelserne igennem. (1 Pet. 5:9) Bibelen viser hvad disse gjorde for at bevare deres åndelige styrke.
Man kunne for eksempel tænke på det den fredløse David og hans mænd kom ud for da de vendte tilbage til Ziklag. Hvilket syn der mødte dem her! En amalekitisk røverbande havde angrebet og plyndret byen. Bibelen fortæller:
„Da David og hans mænd kom til byen, se, da var den nedbrændt og deres hustruer, sønner og døtre taget til fange. Da brast David og hans krigere i lydelig gråd, og de græd, til de ikke kunne mere. . . . Og David kom i stor vånde, thi folkene tænkte på at stene ham, da de alle græmmede sig over deres sønner eller døtre. Men David søgte styrke hos [Jehova] sin Gud.“ — 1 Sam. 30:3-6.
Hvordan man søger styrke hos Jehova
Men hvordan kan man søge styrke hos Jehova? Den resterende del af beretningen om David hjælper os til at forstå hvad der er nødvendigt for at vi kan få styrke fra Jehova når vi udsættes for prøver.
Vi ved fra Guds ord at David var en trofast og loyal tjener for Gud. Gennem studium og meditation havde han fået en ikke ringe kundskab om Gud og om hvordan han handler med menneskene. Dette kommer til udtryk i Davids mange salmer, som vi finder i Bibelen. Således skriver han for eksempel: „Jeg kommer fordums dage i hu, tænker på alle dine gerninger, grunder på dine hænders værk.“ (Sl. 143:5) David havde gjort sig det til en vane at meditere. Han ventede ikke til han stod over for en ulykke.
Da David stod over for ulykken ved Ziklag, kunne han derfor drage nytte af den kundskabsreserve og erfaring han havde tilegnet sig med hensyn til Gud og hans gerninger. Dette styrkede og opmuntrede ham. Som han skrev: „Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan kød vel gøre mig?“ — Sl. 56:5; 31:2.
Der er ingen tvivl om at David også huskede på hvordan Gud på forunderlig måde havde hjulpet ham ved tidligere lejligheder. Havde Gud ikke givet ham sejr over kæmpen Goliat? Jo, David kunne i sandhed sige: „[Jehova] er mit lys og min frelse, hvem skal jeg frygte? [Jehova] er værn for mit liv, for hvem skal jeg ræddes?“ — Sl. 27:1.
David bad også. Han var en bønnens mand, og mange af hans bønner er gengivet i Bibelen. „Vær mig nådig, [Jehova], thi jeg er angst,“ bad han engang. (Sl. 31:10) Sådanne udtryk var uden tvivl indbefattet i de bønner han bad i sin nød dengang ved Ziklag.
Det er også interessant at lægge mærke til at David ikke betragtede sig selv som noget særligt, en som havde en privat kommunikationslinje til Gud. Han anerkendte at Gud havde en ordning hvorigennem han kunne søge forbindelse med Gud, nemlig det aronitiske præsteskab. Derfor gjorde han brug af denne ordning. Den bibelske beretning forklarer:
„Og David sagde til præsten Ebjatar, Ahimeleks søn: ’Bring mig efoden hid!’ Og Ebjatar bragte David den. Da rådspurgte David [Jehova]: ’Skal jeg sætte efter denne røverskare? Kan jeg indhente den?’ Han svarede: ’Sæt efter den; thi du skal indhente den og bringe redning!’“ — 1 Sam. 30:7, 8.
Og så handlede David. „Straks begav David sig på vej, han og de seks hundrede mænd som var med ham.“ Ja, David tøvede ikke med at følge Jehovas instruktioner. Når først han havde fået at vide hvad de gik ud på, udførte han dem straks. Resultatet var at han vendte nederlaget til sejr. Han fik fat på alle dem der var blevet ført bort og alt hvad der var blevet røvet fra dem. — 1 Sam. 30:9 (NW), 18-20.
Hvordan man søger styrke i dag
Beretningen om David ved Ziklag er bevaret i Guds ord, ikke kun som en interessant tildragelse i Davids liv, men „for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb“. (Rom. 15:4) Den samme Gud som styrkede David giver også dem der i dag bestræber sig for at tjene ham trofast, styrke og udholdenhed. I en grad der langt overgår hvad vi normalt evner, får vi gennem hans ånd kraft til at gøre hans vilje og udføre det hverv han har givet os, vi får styrke til at klare uforudsete prøver, og hjælp til at modstå forfølgelse. — 2 Kor. 4:7.
Måske du er en af dem der allerede er begyndt at vandre i Jesu Kristi fodspor og er begyndt at forkynde den gode nyhed om Guds rige ligesom han gjorde. (Luk. 4:43; Matt. 28:19, 20) Kan du huske de prøvelser du stod over for da det første gang gik op for dig at sand tilbedelse af Jehova indbefatter at besøge folk fra hus til hus med Rigets budskab? (Ap. G. 5:42; 20:20) For mange har Guds befaling om at forkynde været en virkelig prøve på deres tro.
Men efterhånden som du voksede i kundskab om Gud og forståelse af hans hensigter, fik du en indre styrke som hjalp dig til at gøre hans vilje. Oprigtige bønner samt kærlig opmuntring og hjælp fra Jehovas synlige organisation satte dig i stand til at klare denne prøve. Nu kan du se tilbage på den tid og klart erkende at det var den styrke du fik fra Gud som hjalp dig til at tage del i forkyndelsen. Nu ved du at Bibelen taler sandt når den siger: „Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.“ (Fil. 2:13) Denne første prøve på hvordan Gud kan give én styrke, til at gøre hans vilje, har hjulpet dig til at klare andre vanskelige situationer du har stået over for siden da.
Guds organisation — en kilde til styrke
David havde nær forbindelse med Jehovas organisation, og da prøvelser satte ind viste denne forbindelse sig meget nyttig og styrkende. Jehovas præst Ebjatar gav David en guddommeligt inspireret vejledning om hvilken handlemåde han skulle følge. På lignende måde gav en engel fra Jehovas himmelske organisation Jesus Kristus styrke til at modstå prøver på hans integritet. (Luk. 22:43) Og kristne brødre fra menigheden i Rom gav apostelen Paulus opmuntring og styrke netop da han havde brug for det. (Ap. G. 28:14, 15) Disse eksempler giver i sandhed os der lever i dag en udmærket påmindelse! Vi må holde os nær til Jehovas synlige organisation! Det er her vi får den fornødne styrke og opmuntring.
I vor tid har Jehova gennem sin organisation, „den tro og kloge tjener“, lidt efter lidt åbenbaret sin vilje for os. (Matt. 24:45-47) Gennem denne organisation lærer vi hvordan vi kan klare forskellige problemer og bevare vor integritet over for Gud. Denne trofaste tjenerskare har blandt andet lært os Bibelens syn på livets og blodets hellighed og har gjort det klart for os at den eneste anvendelse af blod Gud godkender, er dets anvendelse på alteret. (3 Mos. 17:11-14; Ap. G. 15:20, 29) Denne kundskab om hvad Guds vilje er, har været en kilde til styrke for de Guds tjenere som man har lagt pres på for at få dem til at modtage en blodtransfusion. Den opmuntring deres trosfæller har ydet, har også været dem en uvurderlig hjælp til at bevare deres integritet under sådanne omstændigheder. Men selv om vi skulle blive udsat for en ulykke som forårsagede at vi mistede meget blod og måske blev isoleret fra vore trosfæller, er vi aldrig isoleret fra Gud. Vi kan altid bede ham om styrke og være helt sikre på at få den. — Sl. 120:1; 121:1-8.
Guds organisation har også tjent til at styrke hans folk til at udføre det hverv at forkynde den gode nyhed om Riget til jordens ender. (Matt. 24:14) Vi er forud blevet advaret om at „alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, [skal] blive forfulgt“. (2 Tim. 3:12) Og denne forfølgelse er kommet over Guds tjenere nu i tiden, ikke fordi de har overtrådt Guds bud, men fordi de har fulgt Jesu eksempel, idet de har forkyndt Rigets budskab og holdt sig adskilt fra verden. — Joh. 17:16.
Tænk blot på den forfølgelse Jehovas vidner har været udsat for på Cuba, i Malawi, Zambia og mange andre lande. De har ikke ladet sig overvinde af Satans forsøg på at udslette den sande religion i disse lande. Gud har givet dem en større kraft end de normalt er i besiddelse af, så at de, for at bruge Paulus’ udtryk, ’har mere end sejret’. (Rom. 8:35-37) I Yearbook of Jehovah’s Witnesses for 1970 kan man selv læse beretningerne fra de ovennævnte lande og se at det er sandt. Selv døden er blevet mødt med frygtløshed, fordi vidnerne er blevet styrket ved opstandelseshåbet. — Joh. 5:28, 29.
En måde hvorpå Guds organisation i det første århundrede styrkede de kristne, var at den udsendte trofaste mænd til at undervise og opmuntre disciplene i de spredte menigheder. Paulus og Barnabas var sådanne rejsende tjenere. Ved en lejlighed besøgte disse mænd brødrene i Lystra, Ikonium og Antiokia i Pisidien, hvor der var forekommet pøbeloverfald. Bibelen fortæller: „Derefter vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia og styrkede disciplenes sjæle og påmindede dem om at blive i troen, idet de sagde: ’Vi må igennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige.’“ — Ap. G. 14:21, 22.
Disse besøg som Paulus og andre trofaste tjenere aflagde, styrkede virkelig disciplene til at stå fast. I dag betjenes Jehovas vidners menigheder på samme måde. Trofaste mænd, udsendt af „den tro og kloge træls“ styrende råd, besøger regelmæssigt Jehovas vidners menigheder på hele jorden for at opmuntre dem til loyalt at holde ud i Jehovas tjeneste. Denne foranstaltning styrker dem meget.
Nu står vi på selve tærskelen til den nye tingenes ordning. Ødelæggelsen af den nuværende tingenes ordning nærmer sig hastigt. (2 Pet. 3:7-13; 1 Joh. 2:15-17) Satan Djævelen står umiddelbart foran sit endelige angreb på Guds tjenere. Er vi bange? Eller lader vi os styrke til at stå snarlige prøver imod? Med frimodighed siger vi som Paulus: „Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft.“ — Fil. 4:13.
Det er derfor vigtigt at vi fortsætter vort personlige studium af Guds ord og stadig samles til menighedens møder. Vi må uden ophør bede Jehova om ledelse og styrke og ivrigt bestræbe os for at gøre hans vilje. Gud har lovet: „Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig.“ Dette tror vi af hele vort hjerte, og vi siger med overbevisning: „Herren [Jehova, NW] er min hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et menneske gøre mig?“ (Hebr. 13:5, 6) Ja, vi kan udholde kommende prøver hvis vi søger styrke hos Gud!