Erklæring
1. Hvad benyttede Jehovas vidner lejligheden til da de var samlet til stævnerne „Fred på jorden“?
VI, Jehovas kristne vidner, samlet til stævnet „Fred på jorden“ i (by og land) den (dato), benytter denne gunstige lejlighed til at fremkomme med en udtalelse om vor stilling og holdning i denne meget urolige og farlige periode i menneskets historie:
2. (a) Hvad er nøglen til varig fred for menneskeheden, og hvad kræves der af dem der vil være Guds børn? (b) Hvem frasiger vi os enhver forbindelse med, og hvorfor?
2 FRED MED himmelens og jordens Skaber ved hjælp af hans længe lovede messianske rige — dette mener vi er nøglen til varig fred for hele menneskehedens verden. Når vi holder fred med Gud, vil vi aldrig kunne være i krig med vor næste, der også er skabt af Gud; fred med Gud og fred med vor næste følges ad. Skal vi være Guds børn og loyale undersåtter under hans messianske rige, må vi være fredsstiftere. (Matt. 5:9) Vi frasiger os derfor enhver forbindelse med den del af verden der kaldes kristenheden og som kun er kristen af navn; dens historie beviser nemlig at den har været anstifter af blodige krige, endog mellem trosfæller, og at den derved er blevet blodbestænkt. Kristenheden har forfulgt mennesker som på grund af deres tro og samvittighed har taget afstand fra den; den har pint dem og bragt voldsom død over dem. Den har ikke fremmet Guds messianske riges interesser, og især har dette været tydeligt siden den første verdenskrigs udbrud i 1914. Vi kan intet have med den at gøre, for det er nu tydeligt at Guds domme som de er udtrykt i Bibelen, går imod kristenheden og at den snart vil blive ramt af disse domme.
3. (a) Hvilken verdensrevolution er blevet forsøgt siden den første verdenskrig, og hvorfor og hvordan? (b) Hvilket standpunkt vil vi imidlertid fortsat indtage, og hvad vil vi fortsat hævde på grundlag af Skriftens ord?
3 De former for politisk styre som var gældende indtil verdenskrigen 1914-1918, formåede ikke at bevare stabiliteten i menneskehedens verden. Siden den tid er en verdensrevolution til gunst for radikale styreformer blevet forsøgt og den er stadig i udvikling. Store dele af jordens befolkning et blevet underlagt et kommunistisk styre, for en stor del uden selv at ville det og uden at det er sket gennem frie almindelige valg. Spørgsmålet om hvorvidt man skulle foranstalte en revolution og oprette et radikalt styre er blevet slynget ind over verdens hvileløse menneskehav. Vi vil imidlertid som hidtil strengt holde på vor kristne neutralitet over for denne verdens politiske stridigheder. Vi har lige fra begyndelsen hævdet, på grundlag af Guds skrevne ord, at et langt liv med fred og fremgang aldrig vil kunne opnås ved hjælp af menneskers radikale politiske regeringer, som ikke har fred med Gud. Ifølge Guds ords ufejlbarlige profetier må den politiske radikalisme slå fejl som et hjælpemiddel for verden.
4. (a) Hvilken adskillelse i religiøs henseende misbilliger vi? (b) På hvilken måde har præsteskabet svigtet som et lys og forårsaget åndelig død for mange?
4 Vi vil fortsat misbillige at folk i religiøs henseende opdeles i et præsteskab og et lægfolk. Vi har Bibelen bag os i dette spørgsmål. Kristenhedens præster og højtstående gejstlige ledere har ikke levet op til deres forpligtelser over for de mennesker der forventer at de leder dem til et fredeligt forhold til Gud. Engang indtog de en himmelhøj stilling hvor de kunne have skinnet som stjerner og oplyst deres sognebørn åndeligt, men nu er de faldet ned på et jordisk, materialistisk plan, uden evne til at bibringe andre virkelig åndelig opløftelse. De har ikke kunnet give kristenheden, endsige den øvrige del af menneskeheden, livsopretholdende åndelig mad og drikke. Det de har budt deres kirkemedlemmer at nedsvælge har været som en bitter drik; dette skyldes både deres sekteriske dogmer og det liv de har ledet folk til at leve. Denne bitre drik har ført til åndelig død for utallige mennesker.
5. Hvad erkender vi at vi har pligt til, og hvordan vil vi prøve at opfylde denne forpligtelse?
5 Vi holder fast ved at kristendommen og ikke kristenheden er „verdens lys“. Som indviede, døbte kristne erkender vi at vi i forening har pligt til at tjene som „verdens lys“. (Matt. 5:14-16) Denne pligt vil vi som Jehovas vidner fortsat opfylde ved at forkynde og undervise ud fra Guds skrevne ord. På denne måde vil vi fortsat prøve åndeligt at sprede mørket for så mange som muligt i kristenheden, som dennes præster og højtstående gejstlige har forsømt at oplyse åndeligt eller at bringe ind i Guds gunsts lys.
6. (a) Hvem anerkender vi som vor religiøse befrier, og hvad vil vi gøre i lighed med ham med hensyn til visse menneskers religiøse følelser? (b) Hvad vil vi fortsat gøre, i stedet for at antage deres håb og tro?
6 Vi anerkender Jesus Kristus som vor gudgivne religiøse befrier. Han har udfriet os fra religiøs trældom og død i Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, som også omfatter kristenheden. Da Jesus Kristus selv var på jorden tog han ikke hensyn til de religiøse følelser hos de mænd der hævdede at være Guds ordinerede lærere og folkets vejledere. I lighed med ham kan vi ikke vige tilbage for at gøre folk i kristenheden opmærksomme på at deres præster og religiøse ledere er forsømmelige og ligefrem lovløse i forholdet til Gud. Skønt dette sårer disse religiøse lederes følelser og virker som veer for dem, må vi fortsætte med at gøre dette så længe vi lever og så længe de indtager indflydelsesrige stillinger i kristenheden. Vi vil ikke slutte os til dem og antage deres håb og deres tro, som går ud på at en eller anden menneskeskabt international organisation for verdensfred og sikkerhed vil frelse menneskeheden, men vi vil fortsætte med at forkynde at en sådan organisation er dømt til undergang.
7. (a) Hvem stiller vi os til rådighed for når som helst, og hvorfor? (b) Hvad mener vi at vi er forpligtede til at åbenbare, og hvilke hjælpemidler benytter vi for bedre at kunne forkynde Guds budskab?
7 Vi har stillet os selv til Guds disposition for at kunne tjene ham når som helst og helt efter hans vilje. Han har udfriet os, løst os fra fangenskab i Babylon den Store, der billedligt skildres som Eufratflodens herskerinde. Da vor religiøse frihed skyldes Jehova Gud gennem Jesus Kristus, må vi bruge den i harmoni med hans vilje på dette kritiske tidspunkt i menneskehedens historie. I lydighed mod hans hellige ord, Bibelen, erklærer vi at vi har ordre til at åbenbare for folk at der ikke er nogen mulighed for åndeligt liv nu eller evigt liv i fremtiden i eller ved hjælp af kristenheden. Den bringer åndelig død over sine mange kirkemedlemmer nu, og bogstavelig død over dem på den dag der hastigt nærmer sig og som kaldes „en hævnens dag fra vor Gud“. Vi, Jehovas kristne vidner, er få i sammenligning med de 977.383.000 der udgør kristenheden. Men Gud har øget vor evne til at forkynde hans budskab til vor tid hundredfold, ja tohundredfold. Gennem sin jordiske organisation har han forsynet os med millioner af trykte skrifter: Bibler, bøger, brochurer, blade og traktater, som sætter os i stand til i vor åndelige krigsførelse med stor styrke at angribe den åndeligt døde kristenheds fæstningsværker, nemlig dens falske læresætninger. Ved hjælp af disse utallige hjælpemidler i forkyndelsen vil vi lige til det sidste opfylde vor pligt og forkynde „hævnens dag fra vor Gud“ som et „ve“ for kristenheden.
8. (a) Hvad er det vor lykkelige forret at forkynde? (b) Hvad forkynder vi sammen med det himmelske kor, og hvad takker vi for?
8 Menneskehedens eneste håb om fred, lykke, velstand og liv, ja opstandelse fra de døde, er Guds messianske rige. Det er vor lykkelige forret at forkynde for alle nationer at dette rige blev oprettet i himmelen ved hedningetidernes udløb i 1914. Vi stemmer i med det himmelske at herredømmet over menneskehedens verden nu er blevet vor Herres, Jehova Guds, og at magten er blevet hans Salvedes. Vi takker ham offentligt fordi han har taget sin store magt og tiltrådt sit evige styre ved sin Messias, sin søn Jesus.
9. (a) Hvad vil Guds rige betyde for de politiske riger på Guds hævns dag? (b) Hvad vil vi loyalt fortsætte med at gøre i forbindelse med Guds rige?
9 Vi ved at dette rige vil medføre det endelige og ødelæggende ve for de politiske riger i højdepunktet på Guds hævns dag, men vi vil ikke frygte deres vrede på grund af dette. Loyale til det sidste vil vi give Guds messianske rige vor ubetingede troskab. Vi vil adlyde vor regerende konge Jesus Kristus og fortsat følge hans bud om at forkynde „denne gode nyhed om riget“ overalt til et vidnesbyrd for alle nationerne indtil deres ende kommer. Uden at sætte tempoet ned vil vi fortsætte med at lede lærvillige mennesker til Guds messianske rige, hvor de vil erfare opfyldelsen af det håb som blev udtrykt i ordene: „Ære være Gud i det højeste! og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag!“