De offentlige, bibelske foredrag
● At Jehovas vidners offentlige møder virkelig gør gavn, fremgår af følgende oplevelse:
„Under det første hjemmebibelstudium med en interesseret dame fortalte jeg om en ny foredragsrække vi skulle have i vores rigssal. Jeg gav hende en trykt invitation med titlerne på de foredrag der ville blive afholdt de førstkommende uger. Nogle få uger senere spurgte denne dame om Jehovas vidner var så kritiske over for andre religioner som folk påstod. Jeg foreslog hende at komme og få svar på spørgsmålet ved selv at overvære det foredrag der skulle afholdes samme uge. Og det gjorde hun.
Det hun hørte gjorde så stort indtryk på hende at hun besluttede sig til at afbryde al forbindelse med sin kirke. Jeg inviterede hende til endnu et foredrag og fortalte at hvert eneste omhandlede et interessant og aktuelt emne. Hertil svarede hun at da hun jo ikke mere gik i kirke, ville hun gerne komme.
Mange søndage kom hun alene, men så en dag begyndte hendes mand at komme med. Han var blevet inviteret før men havde ikke villet læse sammen med Jehovas vidner. Efter kun at have overværet to foredrag bad han selv om et bibelstudium. Nu går de to ikke glip af et eneste af søndagsmøderne, og det går vældig godt med deres hjemmebibelstudier.“
Har De nogen sinde overværet et af Jehovas vidners oplysende bibelske foredrag? Det er gratis, og der bliver ikke optaget kollekt. Hver uge behandles et nyt emne. De vil blive glædeligt overrasket over hvor meget man kan lære på kun femoghalvtreds minutter!