Undrer verden sig over din adfærd? — Det skulle den gerne!
„Derover undrer de sig nu og spotter jer, når I ikke med de andre styrter jer ud i den samme strøm af udsvævelser.“ — 1 Pet. 4:4.
1, 2. Hvilket bibelsk vidnesbyrd viser at det er tåbeligt at ville behage Gud og samtidig være verdens ven?
HVOR er det tåbeligt at handle som de navnkristne der gerne vil tjene Gud og Kristus samtidig med at de vil være venner med denne verden. Lige så svært som det er at blande olie med vand, lige så svært er det at blande disse to ting. Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre! Hvorfor ikke? Fordi „hele verden er i den Ondes vold“, sådan som apostelen Johannes fortæller. — 1 Joh. 5:19.
2 Det er grunden til at verden hader os, i overensstemmelse med Jesu advarsel: „Fordi I ikke er af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.“ Det var et udmærket råd apostelen Johannes gav da han sagde: „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham. Thi alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. Og verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ — Joh. 15:19; 1 Joh. 2:15-17.
3. Hvad viser Paulus og Jakob, vedrørende det at behage Gud og verden på samme tid?
3 Hvordan kan det være anderledes, eftersom verden plejer det der hører kødet til, og der siges: „Pleje af kødet betyder fjendskab med Gud, det er jo ikke underkastet Guds lov og kan heller ikke være det. Derfor kan de der er i harmoni med kødet ikke behage Gud.“ Det er derfor ikke så mærkeligt at Jesu halvbroder Jakob skrev: „En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at . . . bevare sig selv uplettet af verden.“ Og et andet sted: „I utro! ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“ — Rom. 8:7, 8, NW; Jak. 1:27; 4:4.
4, 5. Hvilken handlemåde følger verden, som det fremgår af Bibelen og de faktiske forhold?
4 Da denne verden beherskes af Satan Djævelen er det ikke mærkeligt at den er så ond. En udmærket beskrivelse af den gives af Paulus i Efeserbrevet 4:17-19: „I [må] ikke mere . . . vandre som hedningerne i deres sinds tomhed, formørkede som de er i deres tankegang og fremmede for livet i Gud på grund af den uvidenhed, der er i dem som følge af deres hjertes forhærdelse; thi åndeligt afstumpede som de er, har de givet sig tøjlesløsheden i vold, så de i deres havesyge begår alle slags urene handlinger.“ Ja, tingene siges rent ud! Læg desuden mærke til at disse ord passer endnu bedre på vor tids verden, som det også forudsiges i Andet Timoteusbrev 3:1-5.
5 Uanset hvor vi vender os hen ser vi moralsk fordærv. Biografer, fjernsyn, teatre, romaner, aviser og populære blade falbyder moralsk snavs og lefler for menneskers fordærvede lyster. Film som indeholder erotiske scener og er fyldt med uanstændigheder omtales i annoncerne som „forbudt for børn“ eller „kun for voksne“, men de biografer der viser disse film er fyldt med gamle og unge som søger netop den slags underholdning. Det er derfor ikke mærkeligt at kønssygdommene breder sig og at der fødes stadig flere børn uden for ægteskab. Engang måtte de der er interesseret i den slags gøre sig særlige anstrengelser for at finde frem til utugtigt, obskønt og pornografisk læsestof og underholdning af samme art, men i dag er forholdet lige det modsatte; det pornografiske slynges imod én fra alle sider, og den der gerne vil søge opbyggende underholdning og rent og sundt læsestof må tage sig i agt for ikke uforvarende at komme til at tilsmudse sit hjerte og sind. De populære sange der er fyldt med linjer der vækker det seksuelle begær går mere og mere i samme retning, og det samme gør dansemusikken og damemoden. Verden dyrker atter sex; blot udøves den moderne fallosdyrkelse ikke i religionens navn, skønt den er en form for afgudsdyrkelse, grådig og begærlig som den er. — Kol. 3:5, NW.
6. Hvorfor vil folk gerne tilpasse sig til denne verden, og hvem er især modtagelige for det pres verden øver?
6 I betragtning af hvor moralsk fordærvet denne gamle verden er, samtidig med at den hjemsøges af andre trængsler og styrer mod sin undergang som følge af at den er underlagt Satan Djævelens herredømme, kunne man spørge hvorfor folk alligevel gerne vil rette sig ind efter den. Hvorfor vil folk gerne have at alle andre skal synes godt om dem? Hvorfor er folk dødsensangste for at skille sig ud fra mængden og være anderledes, især i spørgsmålet om principper? Hvorfor har de ladet sig lede i den snare der hedder „frygt for mennesker“? (Ordsp. 29:25) Fordi de mangler et fast grundlag for deres adfærdsregler; fordi de er usikre både mentalt og følelsesmæssigt, og med hensyn til moral, religion og filosofi. Da de har forkastet Guds ords autoritet har de ikke noget fast holdepunkt og er derfor som „umyndige, der kastes og drives hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser, ved menneskers terningespil, når de underfundigt forleder til vildfarelse“. (Ef. 4:14) Især unge mennesker ledes let i denne menneskefrygtens snare af det bedrageriske ønske om at være populær, af ønsket om at blive forstået og være vellidt og værdsat. På grund af deres umodenhed er de i højere grad tilbøjelige til at vige tilbage, ja endog til at gøre oprør, ved tanken om at skulle skille sig ud og være anderledes end deres skolekammerater. De er bange for at blive kaldt „gammeldags“.
7. Hvad må vi forlige os med hvis vi vil være trofaste mod Jehova?
7 Men alle kendsgerningerne taget i betragtning skulle vi være stolte over at skille os ud fra verden og være anderledes. Medmindre vi forliger os med at det simpelt hen må være sådan, vil vi ikke kunne være trofaste mod Jehova, for da vil utilfredshed, håbløshed eller menneskefrygt lede os i snare. Vi må huske hvad Jesus advarende sagde: „Ve, jer, når alle mennesker taler godt om jer; thi på samme måde gjorde deres fædre ved de falske profeter.“ (Luk. 6:26) Vi må i stedet være som apostlene, om hvem vi læser at de, efter at være blevet vanæret og pisket i folks påsyn, gik bort, „glade over, at de var agtet værdige til at vanæres for navnets skyld.“ Ja, vi skulle være glade for at være anderledes; vi skulle være stolte over at verden undrer sig over vores adfærd, at den ikke kan ’finde ud af os’ eller forstå os og tror at vi er en stor flok tåber, i lighed med apostelen Paulus, „dårer for Kristi skyld“. — Ap. G. 5:41; 1 Kor. 4:10.
Undrer sig over din tilbedelse af Jehova
8, 9. Hvilke ting vedrørende vor tro og det navn vi bærer, undrer verden sig over?
8 Verden vil undre sig over din adfærd hvis du viser at du er en dygtig forkynder af den gode nyhed, hvis du gør disciple. Den kan simpelt hen ikke fatte hvordan du kan foretrække Bibelen fremfor den falske verdslige kundskab, sådan som apostelen Paulus råder dig til at gøre i Første Timoteusbrev 6:20. Den vil synes at du er mærkelig, ja tåbelig, fordi du tager det standpunkt at „det er umuligt for Gud at lyve“ og at „Gud må stå som sanddru, om så hvert menneske er en løgner“. Du kan høre folk vantro spørge: „Tror De virkelig på Bibelen? På hele Bibelen? Hvordan kan De det? Det er jo gammeldags! Det er jo naivt!“ — Hebr. 6:18, NW; Rom. 3:4.
9 Verden vil også undre sig over din adfærd hvis du bærer Jehovas navn og lader folk vide at du er et af hans vidner. Verden synes at det er et underligt navn; den latterliggør De hebraiske Skrifters Gud og omtaler Jehova som en blodtørstig krigsgud, som jødernes stammegud. Men det navn du bærer er ikke et navn som mennesker har fundet på, sådan som mange af de navne der betegner medlemmerne af kristenhedens trossamfund, som for eksempel „lutheraner“, „metodist“, „baptist“ og „kvæker“. Nej, Jehova Gud har selv givet sine tjenere dette navn, som vi læser i Esajas 43:10-12: „Mine vidner er I, så lyder det fra [Jehova], min tjener, hvem jeg har udvalgt. . . Jeg er fra evighed Gud.“
10. Hvad undrer verden sig over vedrørende vor gudsdyrkelse?
10 Verden vil også undre sig over din adfærd hvis du regelmæssigt og flittigt, uanset vejret, kommer til de fem ugentlige menighedsmøder. Den vil betegne dig som en religiøs fanatiker fordi du foretrækker et bibelsk møde fremfor fornøjelser som for eksempel sportsbegivenheder. Den kan ikke fatte at du kan have det „sjovt“ ved trofast at følge apostelens råd om ikke at svigte den kristne menighedsforsamling. Selv blandt de mest religiøse mennesker i denne verden regner man ikke med at Gud vil forlange mere end at man blot overværer et enkelt møde om ugen! — Hebr. 10:24, 25.
11, 12. Forklar hvad verden undrer sig over i forbindelse med vor teokratiske tjeneste.
11 Dine bekendte i verden vil også undre sig over dig hvis du udviser den samme ’fortærende nidkærhed’ som Jesus lagde for dagen, som nævnt i Johannes 2:17. Fordi du, for at forkynde den gode nyhed og gøre disciple, står på gadehjørner og tilbyder bladene, går fra hus til hus i al slags vejr, og udsætter dig for hånligt at blive afvist når du forsøger at aflægge tilfældige vidnesbyrd, undrer de sig over hvad der er gået af dig. De kan simpelt hen ikke forstå det, for de ønsker selv kun at gøre meget lidt, om overhovedet noget, for Gud og Jesus Kristus!
12 Og især vil verden undre sig over din adfærd når du rent bogstaveligt forlader alt for den gode nyheds skyld og følger dit forbillede, Jesus Kristus, i pionertjenesten, missionærtjenesten eller tjenesten på Betel. Verden kan simpelt hen ikke forstå hvorfor du skal være som Jesu apostle og forlade familie og venner, hus og hjem, økonomisk sikkerhed og en lovende karriere for den kristne tjenestes skyld. Denne verden synes at det er i orden at man har en religion, men ’man skal ikke gå for højt op i den!’ Vi ved imidlertid — som Jesus sagde til Peter, ifølge Markus 10:28-30 — at denne heltidstjeneste er den mest udbytterige gerning nogen kan påtage sig, for de der gør det får alt hundredfold igen nu her i livet i denne tingenes ordning, huse og brødre og søstre og mødre, og har desuden håb om evigt liv i den nye tingenes ordning der står for døren. Der kan ikke herske tvivl om at i samme grad som du nidkært deltager i den kristne tjeneste, i samme grad vil verden undre sig over din adfærd.
Undrer sig over dit neutrale standpunkt
13, 14. Hvilken holdning som får mange til at undre sig, indtager de kristne over for statsanliggender?
13 Verden vil også undre sig over din adfærd hvis du holder fast ved at ville forblive neutral med hensyn til de verdslige nationers krige og politiske anliggender, ja hvis du anlægger det synspunkt at Kristi rige ikke er af denne verden og at den kristnes borgerskab er i himlene. (Joh. 18:36; Fil. 3:20) Verden synes at alle velmenende mennesker bør være politisk aktive og støtte bestræbelserne for at forbedre samfundsforholdene, og især at man bør gå ind for De forenede Nationer som menneskenes eneste håb om varig fred. Da næsten alle gejstlige, både i kristenheden og i den hedenske verden, er stærkt indblandet i politik, kan verden ikke se hvorfor du ikke også skulle være det.
14 Verden vil også undre sig over din adfærd hvis du ikke afgiver synligt bevis på din patriotisme ved at hilse flaget og ved at rejse dig når nationalsangen spilles. Den vil sikkert beskylde dig for at der ligger lumske bagtanker bag dine handlinger når du ønsker at smede sværd til plovjern og nægter at bære uniform og gå ud at slå dine medmennesker ihjel. Den spørger: ’Hvad ville der ske hvis alle folk troede og handlede som De’? Hvis alle gjorde det? Ja, så ville der ikke være nogen krige, og det ville afgjort være godt! — Es. 2:4.
Undrer sig fordi du holder fast ved Bibelens principper
15. Hvad bevirkede at verden undrede sig over de kristne på Peters tid?
15 Verden vil ligeledes undre sig over dig hvis du holder fast ved de kristne principper vedrørende den personlige adfærd. Som apostelen Peter skrev til de første kristne: „Det er nok, at I tidligere har gjort hedningernes vilje og levet jeres liv i tøjlesløshed, onde lyster, fylderi, svir, drik og skammelig afgudsdyrkelse. Derover undrer de sig nu og spotter jer, når I ikke med de andre styrter jer ud i den samme strøm af udsvævelser.“ (1 Pet. 4:3, 4) Da verdens kønsmoral er lige så lav som den var før Vandfloden og i oldtidens Sodoma og Gomorra, kan verden ikke forstå hvorfor du skulle følge det vise råd: „Men utugt og al slags urenhed eller havesyge bør end ikke nævnes iblandt jer, som det sømmer sig for hellige, ej heller skammelig færd eller tåbelig snak eller letfærdig skæmt (den slags er utilbørligt), men hellere taksigelse.“ — Ef. 5:3, 4.
16, 17. Hvordan skiller Jehovas tjenere sig ud fra verden (a) med hensyn til ærlighed over for arbejdsgiveren? (b) Med hensyn til at give kejseren hvad der tilkommer ham?
16 Verden undrer sig også over dig hvis du følger de rette principper på arbejdspladsen og i forretningslivet, for eksempel i forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver. I verden er det almindeligt at man gør så lidt som muligt for sin løn, at man driver på arbejdspladsen, tager lange kaffepauser og løber fra sit ansvar. Denne verden fatter ikke hvorfor de kristne følger rådet i Kolossenserbrevet 3:22, 23 og yder en helhjertet indsats, uanset hvad de sættes til. Ja, verden finder det ikke engang forkert at man stjæler fra sin arbejdsgiver. For eksempel lagde et biludlejningsfirma ved New Yorks største lufthavn engang mærke til at der forsvandt en hel del af firmaets benzin, og man installerede derfor i hemmelighed et TV-kamera som skulle afsløre hvem der stjal benzinen. Det viste sig at atten af firmaets tyve ansatte tog benzin til deres egne biler, og alle atten blev derfor afskediget. Kun de to beholdt deres arbejde. Ledelsen undrede sig og spurgte: Hvorfor tog I ikke også af firmaets benzin? De forklarede: „Ser De, vi er Jehovas vidner!“ En af dem fik tilbudt stillingen som leder af udlejningskontoret, men han afslog tilbudet, hvilket igen fik hans foresatte til at undre sig. Da han var en forkynder af den gode nyhed om Guds rige og optaget af at gøre andre til disciple, havde han ikke tid og kræfter til at varetage denne stilling. De atten ansatte som forsynede sig af firmaets benzin har sikkert også undret sig fordi vidnerne ikke tog af benzinen. Når man gør det der er rigtigt, får det folk til at undre sig!
17 Verden undrer sig også hvis man følger landets lov og giver kejseren hvad kejserens er, som vi læser i Mattæus 22:21 at man skal. Også i forholdet til staten synes denne verdens mennesker at det er i orden at man begår alle de ulovligheder man kan slippe af sted med, i skattespørgsmål, i trafikken og på andre områder. At Jehovas vidner ikke handler på denne måde undrer dem. I foråret 1967 skulle to af New Yorks bygningsinspektører således inspicere betelhjemmet i Brooklyn, og de blev simpelt hen forbløffede over det de så. De sagde at deres overordnede ikke ville tro dem hvis de indleverede så god en rapport. Og ganske rigtigt! Dagen efter kom deres overordnede for selv at se hvor samvittighedsfuldt de ansvarlige for betelhjemmet overholdt sikkerhedsbestemmelserne og holdt bygningen ren og fri for brandfare. Der var ingen forsømmelser at rapportere, og de lyttede opmærksomt til det vidnesbyrd der blev aflagt af dem der viste dem rundt.
18, 19. Hvilken kristen indstilling til det materielle undrer mange?
18 Verden er fuld af materialister. De forstår kun det de kan fornemme med sanserne. De undrer sig når du viser at du ikke er materialistisk men følger Jesu ord om ikke at samle sig skatte på jorden hvor møl og rust fortærer og hvor tyve bryder ind og stjæler, men samler dig varige skatte i himmelen. De undrer sig fordi du søger Guds rige og hans retfærdighed først. De kan ikke forstå at vi kan sætte noget først i livet som de ikke engang tror på, Jehova Guds himmelske rige, hvori Kristus har hersket som konge siden 1914. — Matt. 6:33; Åb. 11:15-18.
19 Verden har travlt med at vinde frem i kapløbet om rigdom, position og popularitet og med at holde trit med naboen. Den undrer sig når den ser at du følger det gode råd: „Gudsfrygt er virkelig en stor vinding — sammen med nøjsomhed. Thi vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den. Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det.“ Ja, det ser mærkeligt ud i verdens øjne at vi ikke har nogen ambitioner. Men vi ved hvor tåbeligt det er at nære „kærlighed til penge . . . en rod til alt ondt“. — 1 Tim. 6:6-10.
20. Hvilket forhold blandt de kristne kan verden ikke forstå?
20 Sunket dybt som verden er i sin selviskhed, idet hvert menneske og hver familie kun interesserer sig for sig selv, undrer den sig over at de kristne lægger kærlighed for dagen, den uselviske kærlighed der i Bibelen kaldes agápē. Den finder det mærkeligt at nogen retter sig efter det Paulus siger i Første Korinterbrev 13, om at kærligheden ikke søger sit eget og ikke bærer nag, men tåler alt, håber alt og udholder alt. Verden kan ikke forstå hvorfor de kristne ikke kun ser på hvad der gavner dem selv, men også på hvad der gavner andre, og at de har den kærlighed som Jesus viste sine disciple. — Joh. 13:34, 35; Fil. 2:4.
Undrer sig over unge kristne
21. For hvem er det især en prøvelse at være anderledes end omgivelserne? Hvorfor?
21 I endnu højere grad end hele den øvrige del af verden undrer denne verdens unge sig over den adfærd som I unge kristne lægger for dagen. Og det må indrømmes at de unge har en meget vanskelig stilling, for det er nutidens unge der fører an i at gøre oprør, begå voldshandlinger og øve lovløshed. Da de er „ulydige mod forældre“, sådan som profetien siger, taler de hånligt om jer unge kristne og spotter jer og ler ad jer fordi I ærer jeres fader og moder, viser respekt for de voksne og adlyder jeres forældre i Herren i alt. Det kræver mod af jer kristne drenge ikke at efterligne jeres skolekammerater og anlægge langt hår, og det kræver ligeledes mod af jer kristne piger ikke at følge tøjmodens svingende luner. — 2 Tim. 3:2; Ef. 6:1-3; Kol. 3:20.
22, 23. Hvordan er et fast standpunkt for den rene tilbedelse undertiden blevet belønnet?
22 Jeres kammerater i skolen undrer sig måske over at I gør et stort spørgsmål ud af så mange ting: I vil ikke med til fødselsdagsfester, I vil ikke være med til at fejre jul og andre babyloniske højtider, og I vil ikke hilse flaget og synge patriotiske sange. Men I bliver måske overraskede over hvordan det kan gå når unge kristne bevarer deres standhaftighed. For ikke længe siden blev en ung kristen, hvis opførsel helt igennem var eksemplarisk og som havde nægtet at synge religiøse og patriotiske sange, af sin lærer bedt om at tage en af de sange som han gerne ville synge, med hen i skolen. Så tog han sangbogen ’Syng og spil i jeres hjerte for Jehova’ med, og sagde at han bedst kunne lide sang nr. 109, „Her er jeg, send mig!“ Læreren lod sangen duplikere og lod hele klassen lære den, og klassen sang den derpå ved en underholdning på skolen, idet læreren forklarede at det var en af de sange som den unge kristne syntes bedst om. Det var et godt vidnesbyrd der her blev aflagt, for ordene i denne sang giver på en udmærket måde udtryk for Jehovas hensigter.
23 Derfor, I unge kristne, lad blot jeres skolekammerater tale hånligt om jer, spotte jer eller ignorere jer fordi I vælger at være anderledes, fordi I hverken har tid eller lyst til det samvær som følger med aktiviteter uden for skoletiden, som for eksempel sport, fester og udflugter. I har simpelt hen ikke råd til at lade jer opsluge af sådanne ting! Jeres mål er langt fornuftigere end deres! Begynd at arbejde hen imod disse mål nu ved at studere personligt, overvære møderne og tage del i tjenesten. Vær med i feriepionertjenesten! Den vil være en beskyttelse for jer og en kilde til mange rige velsignelser.
24. Hvilket viist råd giver apostelen Paulus de kristne, idet han understreger nødvendigheden af at være anderledes?
24 I betragtning af forholdene er Bibelens vise råd yderst betimeligt: „Lad ingen bedrage jer med tomme ord; thi . . . Guds vrede [kommer] over ulydighedens børn. Gør derfor ikke fælles sag med dem! Thi I var forhen i mørke, men nu er I lys i Herren; I skal vandre som lysets børn — lysets frugt består jo i al godhed og retfærdighed og sandhed; vælg, hvad der er velbehageligt for Herren. Vær ikke meddelagtige i mørkets golde gerninger, men bring dem hellere for dagen. Se derfor nøje til, hvorledes I vandrer, at det ikke er som uvise, men som vise, så I udnytter det gunstige øjeblik, thi dagene er onde. . . . forstå, hvad der er Herrens vilje.“ — Ef. 5:6-11, 15-17.
25. Hvordan har Jehovas tjenere handlet lige siden Abels tid, og hvornår vil denne handlemåde blive belønnet?
25 Guds ord fortæller hvordan Jehovas trofaste tjenere fra Abel til Kristi apostle skilte sig ud og var anderledes. Verden forstod dem ikke. Den undrede sig over dem, for de var optaget af den rene tilbedelse af Jehova Gud, de holdt sig adskilt fra verden og levede i harmoni med Jehovas retfærdige principper. Undrer verden sig over din adfærd? Det skulle den gerne, og det vil den også gøre hvis du følger det eksempel som Jehovas trofaste tjenere har sat, hvis du har mod til ikke at lade dig forme efter denne tingenes ordning. Verden siger at Gud er død, og den opfører sig som om han var det, men snart, i den kommende ’store trængsel’, når ’Guds vrede kommer over ulydighedens børn’, vil den opdage at Jehova Gud i allerhøjeste grad lever som den almægtige, universelle Suveræn. (Åb. 7:14) Og til den tid vil Jehovas tjenere modtage deres løn til fulde fordi deres færd var anderledes.