Spørgsmål fra læserne
● I Ezekiel 29:1-16 siges der at Ægypten skulle ligge øde i fyrre år. Skete dette? — U.S.A.
Denne øde tilstand som Ægypten skulle opleve kan være indtruffet efter at Nebukadnezar havde erobret Ægypten. Ægyptens fald var allerede blevet forudsagt af Jehovas profet Jeremias. (Jer. 25:17-19) Det begyndte med det afgørende nederlag som ægypterne led ved Karkemisj ved Eufratfloden, hvor de blev slået af babylonierne under Nebukadnezar i begyndelsen af året 625 f.v.t. Denne begivenhed beskrives i Jeremias 46:2-10 samt i en babylonisk krønike.
Nebukadnezar erobrede derefter Syrien og Palæstina, og Juda blev en vasalstat under Babylon. (2 Kong. 24:1) Ægypten gjorde et sidste forsøg på at forblive en stormagt i Asien. Den herskende farao (som menes at være Hofra) kom til Kana’an som svar på Judas konges, Zedekias’, anmodning om militær støtte til hans oprør mod Babylon i 609-607 f.v.t. Efter kun at have fremkaldt en midlertidig ophævelse af den babyloniske belejring blev de ægyptiske tropper tvunget til at trække sig tilbage, og Jerusalem var prisgivet ødelæggelsen. — Jer. 37:5-7; Ez. 17:15-18.
Trods Jeremias’ kraftige advarsler (Jer. 42:7-22) flygtede den tilbageblevne del af Judas befolkning senere til Ægypten for at søge tilflugt der. (Jer. 24:1, 8-10) Men opfyldelsen af Jehovas profetier indhentede de israelitiske flygtninge da Nebukadnezar marcherede mod Ægypten og erobrede landet.
Herom siger Jehovas profetiske ord: „Han [Nebukadnezar] skal komme og slå Ægypten; dem, der hører døden til, skal han overgive til død, dem, der hører fangenskabet til, til fangenskab, og dem, der hører sværdet til, til sværd. Han skal sætte ild på Ægyptens gudehuse og afbrænde dem og bortføre guderne som fanger.“ „Skaf dig rejsetøj, du, som bor der, Ægyptens datter! Thi Nof skal ødelægges og afbrændes, så ingen bor der. . . . thi deres ulykkes dag er kommet over dem.“ — Jer. 43:11, 12; 46:19, 21.
Ægyptens ødelæggelse ved den babyloniske hær under Nebukadnezar blev således forudsagt af Jehova. Endvidere skulle Nebukadnezar få Ægyptens rigdom som „løn“ for den militære hjælp han ydede ved eksekveringen af Jehovas dom over Tyrus, Guds folks fjende. — Ez. 29:18-20; 30:10-12.
Nogle værker omtaler ganske vist Hofras efterfølger, Amasis (Ahmose) II, som en fremgangsrig regent, men de har deres oplysninger fra Herodot, der besøgte Ægypten mere end hundrede år senere. Imidlertid siger The Encyclopedia Britannica (1959, bind 8, side 62) om Herodots historie fra denne periode: „Hans udtalelser viser sig ikke at være fuldt ud pålidelige når de kan sammenholdes med landets egne vidnesbyrd.“
F. C. Cooks bibelkommentar siger ligeledes at Herodot „havde sine oplysninger om tidligere tiders historie fra de ægyptiske præster, hvis beretninger han troede blindt på. . . . Hele beretningen [Herodots] om Apries [Hofra] og Amasis indeholder så mange uoverensstemmelser og så mange sagn at man gør vel i at være forsigtig med at antage den som autentisk historie. Der ville intet mærkeligt være i om præsterne søgte at dække over den nationale forsmædelse som det at komme under et fremmed åg ville være.“
Selv om Ægyptens verdslige historie ikke indeholder noget egentligt vidnesbyrd om profetiens opfyldelse, kan vi nære tillid til den bibelske beretnings nøjagtighed. Der har uden tvivl været en periode på fyrre år hvori Ægypten har ligget øde hen, sådan som Jehova tydeligt havde forudsagt. Denne ødelæggelse kan være indtruffet efter Nebukadnezars erobring af Ægypten efter at han havde lagt Juda og Jerusalem øde.