Siger Bibelen virkelig det?

BIBELEN er verdens ældste religiøse bog. For de kristne indeholder den de eneste bevarede optegnelser om Jesu Kristi lære. For jøderne er den bogen med Mose lov. Selv „ikke-troende“ læser den som et af litteraturens mesterværker. Der er blevet uddelt flere eksemplarer af Bibelen end af nogen anden bog i historien.

Alligevel findes der flere forkerte forestillinger om hvad Bibelen siger, end der findes om nogen anden bog!

Det Bibelen virkelig siger om så grundlæggende tanker som hvem Gud er, hvordan jorden er skabt og hvad der sker når man dør, er helt forskelligt fra dét mange trossamfund fremholder i dag.

Er Gud en treenighed?

Tag for eksempel den almindelige forestilling om hvem Gud er. I århundreder har kristenheden fremholdt at Gud er treenig. Folk har fået at vide at „Faderen [er] Gud, Sønnen Gud og Helligånden Gud, og dog er der ikke tre guder, men een Gud“. Ifølge dette dogme er ingen af disse tre større, ældre eller mægtigere end nogen af de andre. Hvis dette, sådan som The Catholic Encyclopedia siger, er „den kristne tros centrale lære“, skulle man forvente at det forklares nærmere i Bibelen. Det gør det imidlertid ikke.

New Catholic Encyclopedia siger at „behandlinger af treenighedslæren, såvel romersk-katolske som andre, frembyder et noget uklart billede“. Hvorfor? Fordi, siger dette leksikon, man i dag vender tilbage til „de oprindelige kilder, hovedsagelig den bibelske“. Uden tvivl til stor overraskelse for mange af dets læsere siger dette værk at mange bibellærde, „deriblandt et stadig voksende antal katolikker“, erkender „at man ikke bør tale om treenighedslære i Det nye Testamente uden at tage alvorlige forbehold“.a

Det var ikke under Jesu Kristi jordiske tjeneste, men, ifølge dette leksikon, først i „sidste fjerdedel af det fjerde århundrede“ at læren om „’én Gud i tre personer’ blev en fast bestanddel af den kristnes liv og tankegang“. Dette betyder naturligvis at Kristus ikke indgav sine apostle den forestilling om treenigheden som nu er almindeligt udbredt, men at den først kom til flere hundrede år efter hans død.

Det protestantiske leksikon The New Bible Dictionary indrømmer ligeledes: „Ordet ’treenighed’ findes ikke i Bibelen, og skønt det blev anvendt af Tertullian i sidste årti af det andet århundrede, opnåede det ikke en formel plads i kirkens teologi før det fjerde århundrede“.

Vi ser altså at de som har treenighedsdogmet på deres program må indrømme at det ikke findes i Bibelen. Dogmet er opstået efter Jesu jordiske tjeneste og hører derfor ikke med til hans lære. Han forklarede sit forhold til Faderen på en helt anden måde. I stedet for at hævde at han var Faderens ligemand, sagde han: „Faderen er større end jeg.“ — Joh. 14:28.

Bibelen udtaler sig meget klart om Jesus. Den siger at han eksisterede i himmelen før han kom ned til jorden — at han ejede herlighed hos sin Fader „før verden blev til“. (Joh. 17:5) Men den siger ikke at han, ligesom Gud, ingen begyndelse havde. I stedet kalder den ham „al Skabnings førstefødte“ og „Guds Skabnings Begyndelse“. — Kol. 1:15; Åb. 3:14; begge ifølge oversættelsen af 1871.

De inspirerede bibelskribenter skelnede nøje mellem Gud og Jesus. For eksempel skrev apostelen Paulus: „For os [er der] dog kun én Gud, Faderen, fra hvem alt er, og til hvem vi er skabt, og én Herre, Jesus Kristus, ved hvem alt er, og ved hvem vi er skabt.“ (1 Kor. 8:6) Hvem sagde han at Gud var? FADEREN!

I betragtning af sådanne bibelske udtalelser er det ikke så mærkeligt at New Catholic Encyclopedia siger at vore dages „behandlinger af treenighedslæren, såvel romersk-katolske som andre, frembyder et noget uklart billede“. Men dette er kun begyndelsen. Mange andre forestillinger som folk normalt tror kommer fra Bibelen, findes der slet ikke. Læs næste artikel, og De vil sikkert blive forbløffet over nogle af de oplysninger der gives.

[Fodnote]