Hvorfor folk gør det onde
Denne artikel er særlig lagt an på at forældre kan læse den med deres børn
VILLE det ikke være dejligt hvis alle mennesker var gode? Så var der slet ingen der ville gøre andre ondt.
Men findes der mennesker som altid gør det gode? Hvad mener du? Bibelen fortæller at Jehova Gud altid er god; der findes slet intet ondt i ham. Jesus Kristus, den store Lærer, gør også altid det rette. Men ingen af os kan med oprigtighed sige at vi er gode hele tiden.
Måske prøver vi på at være gode. Men engang imellem kommer vi til at tænke dårlige tanker. Og engang imellem kommer vi til at gøre slemme ting. Det første menneske, Adam, var med vilje ulydig mod Gud. Det han gjorde var meget ondt, og det resulterede i at vi alle er født ufuldkomne. Vi er alle børn af Adam. Det er én af grundene til at vi handler uret, selv om vi ikke ønsker at gøre det.
Men nogle gør mange slemme ting. De hader andre mennesker og søger bevidst at gøre dem ondt. Tror du at sådanne mennesker nogen sinde kan forandre sig og lære at blive gode?
Bibelen giver eksempler på onde mennesker som senere er blevet gode. Nu skal jeg fortælle dig om en af dem. Og lad os så sammen se om vi kan finde ud af hvorfor han var ond.
Den mand vi skal tale om hed Saulus og var fra byen Tarsus. Han levede samtidig med at Jesus var på jorden. Men vi ved ikke om Saulus nogen sinde mødte den store Lærer. Bibelen taler første gang om Saulus kort efter at Jesus var død og oprejst til himmelsk liv af sin Fader.
Saulus var en meget religiøs mand. Han tilhørte en religiøs gruppe som kaldtes farisæerne. De havde de bibelske skrifter, men i nogle tilfælde regnede de mere med hvad deres betydningsfulde mænd havde sagt end hvad der stod i Guds skrevne ord. Synes du det var klogt? Det kunne føre til alvorlige vanskeligheder.
En dag da Saulus var i Jerusalem blev en af Jesu disciple ved navn Stefanus arresteret. De bragte ham for retten, og nogle af dommerne i denne ret var farisæere. Skønt man beskyldte Stefanus for mange slemme ting, var han ikke bange. Han talte frimodigt om Gud og om Jesus og aflagde således et godt vidnesbyrd over for dommerne.
Men dommerne brød sig ikke om det de hørte. Det var ikke første gang de hørte om Jesus, for det var den samme domstol som havde dømt Jesus til døden. Guds ord viste at disse mænd var onde. I stedet for at ændre deres onde handlemåde kæmpede de imod Jesus og hans disciple fordi disse forkyndte Guds ord. Mændene i det jødiske råd kunne ikke lide sandheden.
De blev meget vrede. De stormede ind på Stefanus og slæbte ham uden for byen. De slog ham ned og begyndte at kaste sten efter ham indtil de havde slået ham ihjel.
Saulus var også til stede ved den lejlighed; han stod og så på at Stefanus blev stenet til døde. Ja, han bifaldt mordet på ham. Men hvordan kunne han gøre noget så ondt?
Måske var det fordi Saulus var vokset op som farisæer. Hele sit liv havde han lært at farisæerne havde ret. Han så hen til farisæerne som gode eksempler, og derfor søgte han at efterligne dem.
Nu da Stefanus var død ønskede Saulus at få fat i resten af Jesu disciple. Han trængte helt ind i deres huse og slæbte både mænd og kvinder ud. Bagefter ville han have dem sat i fængsel. Mange af disciplene flygtede fra Jerusalem for at ikke Saulus skulle få fat i dem. Men de holdt ikke op med at forkynde om Jesus. — Ap. G. 8:1-4.
Dette fik Saulus til at hade Jesu disciple endnu mere. Han gik til ypperstepræsten og fik tilladelse til at arrestere de kristne i en by ved navn Damaskus. Han ønskede at føre dem bundne til Jerusalem for at få dem straffet. Men på vej til Damaskus skete der noget meget mærkeligt.
Pludselig blev Saulus omgivet af et strålende lys fra himmelen, ja det var så strålende at Saulus blev blind. Og en stemme lød: „Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?“ Det var Herren Jesus som talte fra himmelen.
Tre dage senere viste Jesus sig for en af sine disciple ved navn Ananias. Jesus bad Ananias opsøge Saulus for at tale med ham og give ham hans syn tilbage. Saulus havde haft tre dage til at tænke alvorligt over tingene. Nu var han parat til at lytte. Nu tog han imod sandheden om Jesus. Hele hans liv blev forandret. Han blev apostelen Paulus, en trofast tjener for Gud. — Ap. G. 9:1-22.
Kan du nu se hvorfor Paulus havde været ond indtil da? Han havde lært de forkerte ting. Han havde fulgt mennesker som ikke var trofaste over for Gud, og han havde tilhørt en gruppe mennesker som satte deres egne lærdomme over Guds ord.
Men hvorfor forandrede Saulus sig da og begyndte at gøre det gode, selv om det samme ikke skete med de andre farisæere? Det var fordi Saulus ikke virkelig hadede sandheden.
Også i dag er der mange der er som Saulus. De kan forandre sig, men det er ikke let. Det er fordi der er en som sætter alt ind på at få folk til at gøre hvad der er ondt. Ved du hvem det er? Jesus nævnede ham da han talte til Saulus fra himmelen. Han sagde til Saulus: ’Jeg sender dig for at åbne deres øjne, så de må omvende sig fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud.’ — Ap. G. 26:17, 18.
Ja, det er Satan Djævelen der er årsag til al falsk og ond lære. Han ønsker at folk skal være onde. Bibelen advarer os imod ham idet den siger: „Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor.“ — Åb. 12:12.
Djævelen er her i jordens nærhed. Vi kan ikke se ham, for han er en åndeskabning. Men han kan se os. Han eksisterer virkelig, og han gør alt hvad han kan for at folk skal blive onde.
Hvis vi gør det onde, så bliver Djævelen glad. Men vi ønsker at glæde Jehova, ikke sandt? Og hvordan kan vi være sikre på at vi glæder Jehova?
Vi kan glæde Jehova hvis vi altid retter os efter Bibelen og gør hvad den siger. Når Bibelen viser at vi har gjort noget der er ondt, så skal vi ikke gøre sådan mere. Når vi ud fra Bibelen kan se at Gud ønsker at vi skal gøre bestemte ting, så bør vi være ivrige efter at gøre det. Når vi gør det der behager Gud, så gør vi det gode, for Gud er god.