Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w71 1/10 s. 449-450
  • Børn opvækkes fra de døde

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Børn opvækkes fra de døde
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1971
  • Lignende materiale
  • Børn opvækkes fra de døde
    Vi lytter til den store Lærer
  • Hvis vi dør, kan vi vågne igen!
    Lyt til den store Lærer
  • Jesus oprejser døde
    Min bibelhistoriebog
  • En pige får livet igen!
    Jesus – vejen, sandheden og livet
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1971
w71 1/10 s. 449-450

Børn opvækkes fra de døde

Denne artikel er særlig lagt an på at forældre kan læse den med deres børn

ER DET ikke dejligt at tænke på at nogen holder af en? Det er godt at der er nogen som virkelig har omsorg for os, ikke? Men ved du at der er en som elsker os højere end noget menneske på jorden? Det er Gud, vores himmelske Fader.

Hvor højt elsker Jehova os da? Tænker han bare på os mens vi er her, og glemmer os når vi ikke er her mere? Eller husker han os virkelig? Bibelen siger at ’hverken død eller liv eller noget nuværende eller noget tilkommende vil kunne skille os fra Guds kærlighed’. — Rom. 8:38, 39.

Gud glemmer altså ikke. Han husker mennesker som tjener ham, og han husker også deres små børn. Selv hvis de skulle dø, vil han bringe dem tilbage til livet igen.

Da Guds søn Jesus var på jorden, viste han at Jehova har omsorg for små børn. Jesus gav sig tid til at tale med børn om Gud. Ja, han brugte endda Guds kraft til at bringe børn tilbage fra de døde. Kunne du tænke dig at høre hvordan Jesus gjorde dette for en bestemt familie?

Der var en mand ved navn Jairus. Han og hans kone og deres tolvårige datter boede ikke langt fra Galilæas sø. Faderen og moderen elskede deres datter meget højt. Det var deres eneste barn.

Så du forstår sikkert godt hvor kede af det de var da deres lille pige blev meget syg. De gjorde alt hvad de kunne for at hun skulle blive rask, men hun blev mere og mere syg. Jairus kunne se at hans datter var ved at dø. Og der var intet han eller lægerne kunne gøre for at hjælpe hende.

Men måske Jesus kunne hjælpe. Jairus havde hørt om denne vidunderlige mand, og om hvordan han kunne gøre folk raske. Derfor gik han ud for at søge efter ham. Han fandt Jesus ved bredden af Galilæas sø i færd med at undervise mange mennesker.

Jairus banede sig vej gennem menneskemængden og faldt ned for Jesu fødder. Han sagde til ham: ’Min lille pige er meget syg. Kunne du ikke komme og hjælpe hende?’

Jesus gik straks med Jairus. Og alle som var kommet for at se den store Lærer fulgte også med. Men efter at de var gået et stykke vej, kom der nogle fra Jairus’ hus og sagde: „Din datter er død; hvorfor gør du mesteren ulejlighed mere?“

Jesus hørte hvad de sagde. Han vidste hvor bedrøvet Jairus var over at skulle miste sit eneste barn. Derfor sagde han til ham: ’Frygt ikke. Tro blot på Gud. Din datter vil komme sig.’

Derfor gik de videre indtil de nåede Jairus’ hus. Her var familiens venner samlet, og de græd. De var kede af det fordi den lille pige var død. Men Jesus sagde til dem: „Græd ikke! hun er ikke død, hun sover.“

Da Jesus havde sagt det, begyndte de at le ad ham. De vidste jo at pigen var død. Men Jesus sagde at hun bare sov, for han ville benytte lejligheden til at lære disse mennesker noget. Han ønskede at de skulle forstå at han, ved hjælp af Guds kraft, kunne give et dødt menneske livet igen, lige så let som man kan vække en der sover.

Jesus fik nu alle til at forlade værelset, undtagen tre af sine apostle og barnets far og mor. Derefter gik han ind hvor barnet var. Han tog pigen ved hånden og sagde: ’Lille pige, stå op!’ Og straks stod pigen op og begyndte at gå omkring! Faderen og moderen var helt ude af sig selv af glæde. — Mark. 5:21-24, 35-43; Luk. 8:40-42, 49-56.

Har du nogen sinde haft en ven som er død? Hvad ville du sige til at det menneske vendte tilbage til livet igen så du kunne glæde dig over at være sammen med vedkommende? Tror du at det kan ske?

Jesus har sagt at døde vil blive bragt tilbage til livet i Guds nye ordning. Prøv engang at forestille dig hvor vidunderligt det vil blive at se disse mennesker igen! Gud har ikke lovet at opvække dyr fra døden, men han har sagt at hans søn Jesus vil genopvække mennesker — mange, mange millioner mennesker. — Joh. 5:28, 29.

Tror du at det er noget Jesus gerne vil gøre? Tror du at han er glad for at gøre døde mennesker levende igen? En dag skete der noget uden for en by der hed Nain som viser os hvordan Jesus føler det.

En familie på tre medlemmer boede i Nain. Der var en far, en mor og deres søn. Så døde faderen, til stor sorg for hustruen. Men hun havde dog stadig sin søn, og det trøstede hende. Så en dag døde sønnen. Nu havde hun slet ingen familie tilbage. Hendes sorg var virkelig stor!

Dagen kom da drengen skulle begraves. Mange folk fra Nain fulgte med da den døde skulle bæres uden for byen. Drengens mor græd, og folk kunne slet ikke trøste hende. Hvor var det sørgeligt alt sammen.

Nu skete det tilfældigvis at Jesus og hans disciple skulle til Nain den dag. Og i nærheden af byporten mødte de skaren som var på vej for at begrave kvindens søn. Da Jesus så alle disse mennesker og den grædende, kvinde, fik han stor medlidenhed med hende. Ja, hendes store sorg gik ham lige til hjertet. Han ville gerne hjælpe hende.

Med mildhed, og dog med en sådan fasthed at kvinden lyttede, sagde den store Lærer til hende: „Græd ikke!“ Hvad Jesus sagde og gjorde fik alle til at betragte ham med interesse. Da Jesus gik hen til den døde, har de sikkert alle sammen spekuleret på hvad han mon ville gøre.

Jesus talte til den døde dreng, idet han sagde til ham: „Unge mand, jeg siger dig: stå op!“ Og straks satte den døde sig op! Og han begyndte at tale. — Luk. 7:11-17.

Forestil dig hvordan hans mor må have følt det! Hvordan ville du føle det hvis en som du holdt meget af var død og blev vakt til live igen? Det ville være så vidunderligt at man slet ikke kunne forklare det!

Viser dette ikke at Jesus i sandhed elsker mennesker og ønsker at hjælpe dem? Er det ikke vidunderligt at vide at Jehova Gud og hans søn Jesus virkelig har omsorg for os? Hvor vil det blive storslået i Guds nye tingenes ordning når de døde som vi holdt så meget af, bliver kaldt tilbage til livet igen!

● „Undres ikke herover! thi den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem: de, som har gjort det gode, for at opstå til liv, men de, som har øvet det onde, for at opstå til dom.“ — Joh. 5:28, 29.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del