Træd frem for Jehova med taksigelse
„Det er godt at takke [Jehova].“ — Sl. 92:2.
1. (a) Er der mange der ved hvem Jehova er? (b) Hvad har Jehova gjort for at hjælpe menneskene til at lære ham at kende?
KUN de færreste mennesker har erfaret den glæde at lære Jehova Gud at kende. Flertallet er uvidende om ham. Det lagde apostelen Paulus mærke til for cirka nitten hundrede år siden da han på et alter i Athen fandt en offentlig indrømmelse af at Gud var en ukendt gud. I dag kan vi rejse rundt næsten hvor det skal være på jorden, og alle vegne vil vi finde at der også nu hersker udbredt uvidenhed om Jehova. Få er de der tænker på den sande Gud. Dette skyldes dog ikke at Jehova Gud hindrer folk i at lære ham og hans veje at kende. Jehova har givet os sit skrevne ord, Bibelen, som nu er tilgængeligt for de fleste mennesker på jorden på deres eget sprog. Desuden har han udsendt vidner, som for eksempel Paulus, til at henlede opmærksomheden på sin guddommelighed. De der ikke ofrer ham opmærksomhed må selv bære ansvaret. — Ap. G. 17:23; Rom. 1:19-21.
2. (a) Hvad bliver følgen af at kende Jehova? (b) Hvilken indbydelse gives der i Salme 95:1-3, og hvordan beskrives Jehova i denne Salme?
2 Før man virkelig kan sætte pris på nogen, må man kende vedkommende og nogle af hans gode egenskaber. De der har kendt Jehova og har værdsat alt hvad han har gjort for menneskene, har forstået at det har været deres forret og pligt at give udtryk for deres ærbødighed og taknemmelighed. I fortiden udvalgte Jehova Gud Israels efterkommere som sit folk og åbenbarede sig for dem ved at tale til dem gennem profeter, dommere og præster. Han udrettede meget godt for dette udvalgte folk. I påskønnelse af hans storhed og majestæt indbød hans tilbedere begejstret hinanden til at komme sammen for at de i forening kunne give udtryk for deres taknemmelighed. For eksempel læser vi i Salme 95:1-3: „Kom, lad os juble for [Jehova], råbe af fryd for vor frelses klippe, møde med tak for hans åsyn, juble i sang til hans pris! Thi [Jehova] er en vældig Gud, en konge stor over alle guder.“ Hvordan beskrives Jehova her? Først og fremmest nævnes han ved sit navn, Jehova. Han er den vældige Gud, Kongen over alle. Dernæst går salmen over til at omtale ham som Skaberen; alt hører ham til. Hans storhed står i modsætning til hans jordiske tilbederes lidenhed, og de årvågne som værdsætter Jehova har derfor god grund til at sige tak, til at være glade og sammen synge Guds pris. Hvorfor? Fordi de har lært den store Jehova at kende.
3. (a) Hvilket eksempel viser at Jehova gerne vil have at folk kommer sammen? (b) Hvilken gavn havde man af at samles i fortiden? Hvem havde gavn af det?
3 Jehova nærer interesse for den menneskelige familie. Når han har taget sig af nogle mennesker, har han altid givet dem påbud om og anledning til at samles i forenet tilbedelse og taksigelse, til gavn og velsignelse for dem selv. Som det fremgår af Femte Mosebog 31:12, 13 lod han sin profet Moses give det udvalgte folk i fortiden befaling til dette før det drog ind i det land der var lovet det: „Kald da folket sammen, mænd, kvinder og børn og de fremmede, som bor inden dine porte, for at de kan høre og lære at frygte [Jehova] eders Gud, og omhyggeligt handle efter alle denne lovs ord; og deres børn, som endnu ikke har lært den at kende, skal høre den og lære at frygte [Jehova] eders Gud, alle de dage I lever i det land, som I skal ind og tage i besiddelse efter at være gået over Jordan!“ Hvem drejede dette sig om? Denne omfattende befaling var rettet til alle landets indbyggere, alle familiemedlemmer og alle fremmede der boede i landet. Under gudsdyrkelsen skulle familierne altså være samlet; børnene skulle ikke være for sig selv. Alle drog samme sted hen. Hvorfor? Hvad skulle de foretage sig? De skulle lytte og de skulle lære. Hvis de trofast gjorde dette, ville de ikke glemme Guds lov, og de børn som var med ville lære noget om deres forhold til Jehova.
4. Giv eksempler på de goder folket opnåede ved at samles på Josuas tid.
4 Så længe fortidens Israel som folk betragtet bevarede sin trofasthed, huskede det at træde frem for Jehova for at tilbede ham og sige ham tak. Det skete for eksempel på Josuas tid, kort efter at folket var draget ind i det land der var lovet det. „Hele Israel og dets ældste, tilsynsmænd og dommere stod på begge sider af arken lige over for levitpræsterne, som bar [Jehovas] pagts ark, de fremmede såvel som de indfødte, den ene halvdel hen imod Garizims bjerg, den anden halvdel hen imod Ebals bjerg, således som [Jehovas] tjener Moses forhen havde påbudt at velsigne Israels folk. Så oplæste [Josua] alle lovens ord, velsignelsen og forbandelsen, alt som det var skrevet i lovbogen; ikke et ord af alt, hvad Moses havde påbudt, undlod Josua at oplæse for hele Israels menighed, mændene, kvinderne og børnene og de fremmede, som var draget med iblandt dem.“ (Jos. 8:33-35) Denne ordning tjente ikke blot til at ophøje Jehova, der var genstand for deres tilbedelse. Josua oplæste Loven til gavn for alle som var til stede, også de fremmede. Ved at bevare et godt kendskab til Guds lov kunne de rette sig efter hans krav. Og hvad fik de ud af det? Jehova lod folket erfare fremgang på Josuas tid; han gav det mange sejre efterhånden som det bosatte sig i landet. Tror du ikke Jehova Gud vil gøre det samme for sit folk i dag hvis det retter sig efter hans krav?
På Salomons tid
5. (a) Hvordan blev Salomon brugt af Jehova i forbindelse med den rene tilbedelse? (b) Hvad lærte folket ved at høre Salomons bøn?
5 Århundreder svandt, og hele tiden holdt Jehova sit folk samlet som en nation. En dag blev Salomon folkets jordiske konge. Han fik et stort ansvar betroet, idet han skulle sørge for bygningen af et tempel for Jehova i Jerusalem. Aldrig før havde der eksisteret et sådant tempel for Jehova; derfor må alle have betragtet bygningens fuldførelse som noget særligt, som en anledning til fælles taksigelse til Jehova. Tilbedelsen blev organiseret på denne måde: Først „kaldte Salomo Israels ældste og alle stammernes overhoveder, israelitternes fædrenehuses øverster, sammen i Jerusalem for at føre [Jehovas] pagts ark op fra Davidsbyen, det er Zion“. (2 Krøn. 5:2) Dernæst blev der ofret en mængde dyr. Der blev sunget lovsange til Jehova, og til sidst modtog folket en belæring idet kong Salomon trådte frem og bad højt foran forsamlingen. Denne bøn, der står at læse i Anden Krønikebog, kapitel 6, hjalp folket til at se hvordan dette tempel ville være til gavn for det, og den priste Jehovas storhed, hans barmhjertighed og hans omsorg for menneskene. Jehova var alt for stor til at kunne bo i dette hus som var blevet bygget, skønt det var et storslået bygningsværk. Huset skulle være center for bøn og tilbedelse. Der skulle også siges Gud tak i dette hus. Folk kunne bringe deres forhold i orden og genvinde Jehovas gunst ved at angre og atter begynde at tilbede Jehova i tilknytning til hans tempel. Også de fremmede kunne tilbede Jehova. Da alle havde hørt hvilke foranstaltninger der var truffet for nationen og folket med bygningen af dette tempel, må deres hjerte have været fyldt med taknemmelighed.
6. (a) Hvordan besvarede Jehova Salomons bøn? (b) Hvordan vidnede Salomons regering om Jehovas velsignelse?
6 Da Salomon var færdig med at bede gav Jehova synligt til kende at Han var i harmoni med bønnen og accepterede templet, idet han lod ild fare ned fra himmelen og fortære brændofferet og slagtofrene, og lod sin herlighed fylde huset. Hele nationen kunne nu være forenet i tilbedelsen af ham; alle kunne træde frem for Jehova med taksigelse ved at bede med ansigtet vendt mod dette tempel der var bygget i Jerusalem. (2 Krøn. 7:1, 2) Under Salomons styre erfarede nationen stor materiel velstand. Som Jehova havde lovet var der fred i landet, et fuldt tilstrækkeligt vidnesbyrd om at den rene tilbedelse af Jehova Gud altid bringer velsignelser.
Andre konger
7. Nævn nogle mindeværdige sammenkomster der fandt sted på Ezekias’ tid, som berettet i Anden Krønikebog, kapitlerne 29 og 30.
7 Mange år senere blev Ezekias konge i Jerusalem, og i hans regeringstid fandt nogle mindeværdige sammenkomster sted hvor folket trådte frem for Jehova. Kapitlerne 29 og 30 i Anden Krønikebog fortæller om de bestræbelser der blev gjort for at samle folket til fælles tilbedelse. Kongen udsendte ilbud til folk i hele Judas land og ligeledes til dem der boede i Israels ti-stammerige, med indbydelse til at møde op. De der tog imod indbydelsen blev rigt belønnet. „Der var stor glæde i Jerusalem, thi siden Davids søns, kong Salomo af Israels, dage var sligt ikke sket i Jerusalem.“ (2 Krøn. 30:26) Hvor trist at israelitterne i alle disse år fra Salomons dage til Ezekias’ dage ikke hele tiden trofast var trådt frem for Jehova med taksigelse. Hvilken glæde de var gået glip af! De der var mødt frem på Ezekias’ tid havde al god grund til at sige Jehova tak, for han velsignede det de gjorde for at vende om til ham og hans veje.
8. (a) Hvordan viste kong Josias respekt for Jehova i sin ungdom? (b) Hvordan er han et eksempel for unge i vor tid?
8 Efter Ezekias’ død gik den sande tilbedelse i opløsning og folket kom ud i vanskeligheder. Nogle år senere kom en god konge ved navn Josias på tronen. Han var blot otte år gammel da han begyndte at regere, men hans hjerte var vendt mod Gud og han søgte Gud. Han var således et godt bibelsk eksempel for unge af enhver generation; man er aldrig for ung til at begynde at søge Gud. Da Josias var nitten år gammel havde han lært meget om sand og falsk tilbedelse, og han indledte en kampagne med det mål at rense landet for al falsk gudsdyrkelse. „I sit ottende regeringsår, endnu ganske ung, begyndte han at søge sin fader Davids Gud, og i det tolvte år begyndte han at rense Juda og Jerusalem for offerhøjene, asjerastøtterne og de udskårne og støbte billeder. I hans påsyn nedrev man Ba’alernes altre; solstøtterne, der stod oven på dem, huggede han om, og asjerastøtterne og de udskårne og støbte billeder lod han sønderhugge og knuse og strø ud på deres grave, som havde ofret til dem.“ (2 Krøn. 34:3, 4) Jehovas tempel trængte til at udbedres, og Josias sørgede for at dette center for sand tilbedelse og taksigelse blev istandsat.
9. (a) Værdsatte Josias Guds lov? (b) Hvad særligt var der ved den sammenkomst Josias foranstaltede, ifølge Anden Krønikebog, kapitel 35?
9 Da Josias var omkring femogtyve år gammel blev der til hans store glæde fundet et eksemplar af bogen med Guds lov. En gennemgang af Loven viste at folket var kommet langt bort fra den rette tilbedelse; kongen forstod hvad der manglede. Hvert år skulle israelitterne have fejret påsken på den fjortende dag i den første måned, og Josias traf derfor forberedelser til en påskefest i sit attende regeringsår. Hvor vellykket denne sammenkomst var, beskrives i Anden Krønikebog 35:17, 18: „Og israelitterne, som var til stede, fejrede dengang påsken og de usyrede brøds højtid i syv dage. En påske som den var ikke blevet fejret i Israel siden profeten Samuels dage, og ingen af Israels konger havde fejret en påske som den, Josias, præsterne og levitterne og alle de judæere og israelitter, som var til stede, og Jerusalems indbyggere fejrede.“ Helt tilbage til Samuels dage — det var endog før Salomons tid, ja en periode på over fire hundrede år. Så mon nogen vil benægte at folket havde grund til at takke Gud?
10. Hvilke vanskeligheder kom Guds pagtsfolk ud for? Hvad var grunden?
10 Det var Jehova Gud der havde bestemt at hans folk på forskellige tidspunkter skulle komme sammen for at tilbede og sige tak. Når hans pagtsfolk overholdt de betingelser det var gået ind på, høstede det altid gavn af det og opnåede store velsignelser. Men langt de fleste af de konger som herskede i Israels og Judas land vendte sig bort fra Jehova og hans ordninger. Dette bragte hver gang folket ud i mange slags ulykker og katastrofer. Til sidst blev endog hovedstaden Jerusalem ødelagt, templet blev nedbrudt, mange mennesker blev dræbt og andre blev ført i landflygtighed til fjerne lande og kom ud for svære lidelser. — 2 Krøn. 36:11-20.
11. (a) Hvordan viste Jehova kærlig godhed mod dem der overlevede landflygtigheden? (b) Hvilke særlige grunde var der til at træde frem for Jehova med taksigelse på dette tidspunkt i historien?
11 Gennem profeten Jeremias havde Jehova forudsagt at Jerusalem ville ligge øde i en periode på halvfjerds år, og da denne tid var udløbet viste Jehova sit pagtsfolk barmhjertighed og kærlig godhed ved at lade en rest af det udfri fra landflygtigheden og vende tilbage til det sted hvor Jerusalem havde ligget. Byen og templet skulle genopbygges, således at Guds tjenere atter kunne træde frem for ham med taksigelse dér. (2 Krøn. 36:21-23) De der deltog i genopbygningsarbejdet fik deres tro sat på prøve af modstandere. Nogle søgte at standse arbejdet, og Guds tjenere måtte kæmpe en hård kamp. En tid lå bygningsarbejdet helt stille på grund af fjendens sammensværgelse. (Ezra, kap. 4; Neh. 4:15-18) Ved at rette henvendelse til den højeste myndighed i riget lykkedes det imidlertid Guds tjenere at få kong Darius til at udstede en befaling om at ’byggearbejdet skulle fortsætte, og i Darius’ sjette regeringsår stod templet færdigt i Jerusalem. Jehova havde velsignet sine tjenere med et godt resultat, og højdepunktet var en glædesfyldt sammenkomst ved templets fuldførelse hvor alle kunne give udtryk for deres taknemmelighed. „Så fejrede israelitterne, præsterne, levitterne og de andre, der havde været i landflygtighed, gudshusets indvielse med glæde.“ (Ezra 6:16) Disse trofaste tjenere af Jehova i fortiden havde mange grunde til at takke ham. Men hvordan forholder det sig i vor tid? Bør de kristne ikke takke ham endnu mere?
Den kristne tidsalder
12. Hvornår samledes Jesus Kristus med andre mennesker, og hvorfor?
12 Jesus Kristus plejede at tilbede Jehova sammen med andre. Han overholdt Guds love vedrørende de årlige fester som for eksempel påsken, og han benyttede lejligheden til at prise Jehova Gud og henlede opmærksomheden på Guds hensigter når han var sammen med mange mennesker. I Nazaret var det hans sædvane at gå ind i synagogen hver sabbat, og dér læste han højt fra Guds ord. Han underviste i synagogerne og i templet. Alt dette var noget som folket kunne have sagt Gud tak for. — Luk. 4:16; Joh. 7:14; 18:19, 20.
13. Giv eksempler som viser at det var gavnligt at være sammen med Kristus Jesus da han holdt sin bjergprædiken.
13 Foruden synagogerne og templet fandt Jesus andre steder hvor han kunne samle folk for at undervise og oplære dem. På et tidligt tidspunkt under sin tjeneste, mens folkeskarer fulgte ham, gik han op i bjergene. Det han sagde til sine disciple ved denne lejlighed står skrevet i Mattæusevangeliet, kapitlerne 5 til 7. I dag glæder vi os over at læse de saligprisninger han indledte sin prædiken med. Han forklarede hvordan man skal forholde sig over for andre, selv over for sine fjender, og han sagde at man skal elske sine fjender ligesom Gud viser kærlighed. De forsamlede hørte ham fortælle hvordan man skal bede, og hvad det virkelig vil sige at tilgive. Det rette syn på det materielle blev også omtalt, og det blev fremhævet at man skal søge himlenes rige først og samle sig skatte i himmelen. Bemærkelsesværdig var også lignelsen om træerne og deres frugter og det han sagde om at de der gør Faderens vilje vil komme ind i Riget. Det må have været en vidunderlig oplevelse at sidde dér og høre denne bjergprædiken!
14. Hvilke ting af særlig betydning forklarede Jesus Kristus sine apostle ved en samling til tjeneste, ifølge Mattæus, kapitel 10?
14 Ved en anden lejlighed holdt Jesus en samling med de tolv apostle før han sendte dem ud for at forkynde Riget. Han forklarede dem hvad de ville komme ud for, hvad de ville opleve når de gik fra hus til hus, hvordan der ville blive sørget for dem, og at de ville møde modstand. Men de skulle ikke være bange for dem der kunne dræbe legemet men ikke kunne udslette sjælen. Han fortalte at familier ville blive delt fordi nogle ønskede at tilbede Gud mens andre var imod at de gjorde det. — Mattæus, kap. 10.
15. (a) Nævn nogle af de ting apostlene kunne lære da de var forsamlet med Jesus ved det sidste påskemåltid, som det fremgår af Lukas’ beretning. (b) Hvilke særlige lærepunkter som blev behandlet ved samme lejlighed, har Johannes skrevet om?
15 Ved en anden lejlighed, da Jesus havde nydt påskemåltidet sammen med apostlene, indstiftede han Herrens aftensmåltid med brødet og vinen, som berettet i Lukas 22:19-30. Han indgik en pagt om et rige med de tilstedeværende. Da der opstod en heftig ordstrid mellem dem om hvem der måtte være den største, bilagde han den roligt og på en venlig måde. Det var et eksempel de kunne tage ved lære af. I Johannes-evangeliet, kapitlerne 13 til 17, kan vi læse mange af de gode ting Jesus fortalte sine apostle da de var forsamlet ved denne lejlighed. Han gav dem for eksempel den nye befaling om at elske hverandre. Betydningen af at bære frugt til Jehova Guds ære blev indskærpet dem. Jesus viste at når de lagde kærlighed for dagen og bar frugt til Guds ære ville de blive hadet og forfulgt, ligesom han selv. Den kristnes neutrale holdning forklarede han i kapitel 15, og han understregede den atter i sin bøn i kapitel 17. De som var til stede havde i sandhed mange grunde til at takke Jehova Gud.
16. Hvilket åndeligt byggearbejde har Jesus udført, noget som skulle indgive os taknemmelighed over for Jehova?
16 Ved at samle folk for at undervise og oplære dem lagde Jesus grunden til den kristne menighed. Han udførte et byggearbejde. Han udgør selv den store hovedhjørnesten, og de trofaste apostle er også en del af grundvolden. „[I er] opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten.“ (Ef. 2:20) Kristus Jesus betegnes også som hovedet for denne menighed eller forsamling. „Han er hovedet for legemet, kirken; han er begyndelsen, førstefødt af de døde, for at han skulle være den ypperste blandt alle.“ (Kol. 1:18) Alene tanken om den vidunderlige organisation den kristne menighed er, og det storslåede byggearbejde Jesus har udført ved at føje de levende stene sammen så de udgør en bygning, er nok til at få enhver som er interesseret I Gud og hans hensigter til at strømme over med taksigelse til Gud I himmelen. Her vil nogle måske spørge: „Hvor findes denne bygning af ’levende stene’ i dag“? Det gives der svar på. Ved at læse den næste artikel vil du erfare hvad der er sket siden Jesu død, lige op til vor tid.
[Illustration på side 439]
Templets fuldførelse gav anledning til at folket forenedes i tak til Jehova. Skulle de kristne ikke i langt højere grad sige Jehova tak?