Spørgsmål fra læserne

● Hvordan kan de der er kaldet til liv i himmelen have fået ufortjent godhed „i forbindelse med Kristus Jesus for lange tider siden“, som der står i Andet Timoteusbrev 1:9 ifølge New World Translation? — U.S.A.

Ingen kan naturligvis have fået ufortjent godhed mange hundrede år før deres fødsel. Jehova Gud har imidlertid forudbestemt en skare mennesker til at arve et himmelsk rige (men ikke hvilke personer denne skare skal bestå af). Da dette var hans hensigt var det så godt som sket, og derfor kunne det siges at denne skare mennesker havde fået ufortjent godhed „for lange tider siden“. Romerbrevet 4:17 siger at Jehova „nævner det, der ikke er, som om det var“. Dette er altså én måde at betragte sagen på.

Udtrykket „for lange tider siden“ betegner tydeligt nok en periode af betragtelig, men ikke nærmere fastsat, længde. Andre skriftsteder sætter os i stand til at udtale os mere nøjagtigt om længden af denne tidsperiode. I sit brev til efeserne skrev apostelen Paulus: „Han [Gud] udvalgte os i samhørighed med ham før verdens grundlæggelse [kataboleʹ] til at være hellige og uden lyde for ham i kærlighed. For han forudbestemte os til adoption som hans sønner ved Jesus Kristus, ifølge sin egen velbehagelige vilje, . . . [vi blev også] valgt til at være arvinger, idet vi blev forudbestemt efter hans forsæt der styrer alt i overensstemmelse med den måde hvorpå hans vilje tilråder.“ — Ef. 1:4-11, NW.

Det græske ord for grundlæggelse (kataboleʹ) som forekommer i denne passage betyder bogstaveligt „det at kaste ned, nedlægge“, og kan hentyde til det at modtage sæd i forbindelse med forplantningen. I Hebræerbrevet 11:11 gengives det således korrekt med „undfange“. Vi læser: „Ved Tro fik endog Sara selv Kraft til at undfange endog ud over sin Alders Tid.“ (Oversættelsen af 1907) Der hentydes naturligvis til at Abraham ’nedlagde’ sæd for at avle en søn, og at Sara modtog denne sæd og blev frugtsommelig.

Hvad „verdens grundlæggelse“ angår, forbandt Jesus Kristus denne begivenhed med Abel, idet han sagde: „Alle profeternes blod, som er udgydt fra verdens grundlæggelse, skal kræves af denne slægt, lige fra Abels blod til blodet af Zakarias.“ (Luk. 11:50, 51) Af denne omtale fremgår det at Abel levede ved „verdens grundlæggelse“. Da Abel var søn af Adam og Eva må udtrykket „verdens grundlæggelse“ hentyde til det tidspunkt da det første menneskepar fik børn og således begyndte at frembringe en menneskeverden. Jehova Guds beslutning om at gøre en skare mennesker til regenter i himmelen sammen med sin søn må derfor være truffet efter at Adam og Eva havde syndet, men før de var begyndt at sætte børn i verden. Det var omkring 4000 år før Paulus skrev sit brev til Timoteus, og det kunne derfor udmærket siges at være sket „for lange tider siden“.