Forbered Dem til livet i Guds nye orden

HVIS man flytter til et andet land for at blive boende der, må man som oftest foretage mange forandringer. For at klare sig godt, må man lære sproget. Man må vide noget om lovene, og om indbyggernes sæder og skikke. Der er måske visse udtryk og vaner som var fuldt ud accepterede i ens fødeland, men som man bliver nødt til at give afkald på fordi de vækker anstød hos folk i ens nye land. Det tager nogen tid at ændre tankegang og livsform så man passer helt ind i billedet og klarer sig uden at komme i forlegenhed eller vanskeligheder.

Hvad nu hvis De skulle flytte til et andet samfund, en ny orden, hvor der herskede fuldstændig retfærdighed, og hvor folk havde en ret opførsel over for deres næste, ja endog viste sand gæstfrihed og kærlighed uden hensyn til race og nationalitet — et sted hvor man kunne stole på sine medmennesker? Ville det ikke betyde en forandring fra det samfund der nu omgiver Dem, en forandring der ville være endnu større end det at flytte til et andet land?

Højere normer for tankegang nødvendige

Gud har gjort en sådan flytning mulig, og den vil i sandhed betyde mange store forandringer i forhold til det nuværende samfunds normer og skikke. Vil selv de der bor i de „kristne“ lande være nødt til at foretage sådanne forandringer? Skønt Israels nation påstod at den tjente Gud, levede den på samme måde som folk i de såkaldt kristne lande gør i dag. De havde „gudsfrygts skin“, men de ’fornægtede dens kraft’ ved ikke at lade Guds høje normer lede deres liv. (2 Tim. 3:5) De ignorerede Guds bud og levede efter deres egne normer, hvilket førte til at de begik urette handlinger. Jehova sagde derfor til dem: „Mine tanker er ej eders, og eders veje ej mine, . . . som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end eders og mine tanker højere end eders.“ — Es. 55:8, 9.

Ville det at „flytte“ til en ny orden ikke kræve en forandring af ens tankegang, ens tale og ens handlinger? Uden tvivl. Hvor ville det være anderledes at omgås mennesker man kunne stole på i en forretningssag, mennesker hvis handlemåde over for en var til gavn for en, og hvis tale var ren og opbyggende. En forandring ville i sandhed være nødvendig hvis man blev en del af et samfund med så høj en standard.

Men så opstår spørgsmålene: Hvis vi ønsker at forberede os nu til at leve i en ny orden, hvordan kan vi så gøre det, med alle de onde handlinger der foregår omkring os? Og kan man klare sig i den nuværende tingenes ordning hvis man er fuldstændig ærlig og lever et rent liv? Kan man forsørge sin familie? Kan man leve her i verden uden at deltage i dens uærlige handlinger?

Svaret er ja. Hvordan? Vi må tro Skaberen på hans ord. I hans sandhedsord, Bibelen, kan vi lære rette principper, principper som Skaberen selv har opstillet, og som virkelig er til gavn for dem der følger dem. Det er så op til os selv at anvende disse principper i vort liv og stole på at han vil hjælpe os, sådan som han med sit løfte har forpligtet sig til at gøre. Men lad os se hvad det er Gud forlanger, og hvad det er han lover.

Et andet „sprog“

Ifølge Bibelen må vi, for at gøre den nødvendige forandring, lære et nyt „sprog“. Da Gud talte om at føre Israel tilbage fra landflygtigheden i Babylon, sagde han: „Thi da vil jeg give folkene rene læber [et rent sprog, NW], så de alle påkalder [Jehova] og tjener ham endrægtigt.“ (Zef. 3:9) Her talte Gud ikke om en forandring af israelitternes sprog i bogstavelig forstand, men en ændring af det de talte om og deres måde at tale på. Han ville i give dem et fuldstændig rent sprog der bragte pris til ham og gav dem fred og enhed i tilbedelsen.

Nu gør Gud som han gjorde dengang: Han ’sanker folkene, samler rigerne og udøser over dem sin vrede, al sin harmglød’. Derfor giver han også nu retfærdigt indstillede mennesker fra alle lande sandhedens ’rene sprog’, ligegyldigt hvilket sprog de taler. — Zef. 3:8.

Denne forandring af vort sprog betyder en forandring af hele vort liv. Vi får denne befaling:

„Men utugt og al slags urenhed eller havesyge bør end ikke nævnes iblandt jer, som det sømmer sig for hellige, ej heller skammelig færd eller tåbelig snak eller letfærdig skæmt (den slags er utilbørligt), men hellere taksigelse.“ — Ef. 5:3, 4.

Den forandring vi gør, bliver godt beskrevet af apostelen Paulus:

„Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, ond lyst, også havesygen, som jo er afgudsdyrkelse; for disse synders skyld kommer Guds vrede. I dem vandrede også I engang, da I levede jeres liv i dem. Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot, skamløs snak af jeres mund. Lyv ikke for hverandre, da I jo har afført jer det gamle menneske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornys til sand erkendelse efter hans billede, der skabte det.“ — Kol. 3:5-10.

For at kunne tale dette nye sprog, kræves det altså at vi giver afkald på vore tidligere talemåder, dårlige vaner og skikke, og erstatter dem med „Åndens frugt“, så vi kan gøre os egnede til at leve på jorden under Guds herredømme, i hans nye orden. (Gal. 5:22, 23) Det er det der er „det væsentlige“, det som apostelen siger kræver indsigt og dømmekraft. (Fil. 1:9, 10) Vi må alle følge rådet: „Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.“ — Rom. 12:2.

Vær ikke bange for at gøre forandringen

Denne forandring i livet kan gøres, selv midt i en fordærvet verden. Gud siger at han vil være med dem der følger hans principper for ærlighed og redelighed. Vi behøver ikke være bange for at det vil medføre økonomiske vanskeligheder for os så vor familie måske ikke får nok at spise. „Thi han har selv sagt: ’Jeg vil aldrig slippe dig og aldrig forlade dig.’“ — Hebr. 13.5,6.

Vi behøver ikke at nære den frygt verden plages af, for „er Gud for os, hvem kan da være imod os?“ Moses, der erfarede Guds beskyttelse under mange vanskeligheder, kunne sige som sandt var: „Fordi du sagde: ’Jehova er min tilflugt,’ har du gjort den Højeste selv til din bolig; ingen ulykke skal overgå dig.“ — Rom. 8:31; Sl. 91:9, 10, NW.

Der er endnu en grund til at vi kan leve efter Guds normer allerede nu, med håb om at komme til at leve i en fuldstændig retfærdig ny tingenes ordning under Guds herredømme. Den grund er at Gud har en organisation på jorden, en organisation der er dannet til hjælp for dem der ønsker at tjene ham. Jehovas vidner har accepteret Guds ords normer og principper. De følger dem i deres liv. De erkender at de er født som syndere, akkurat som menneskeheden i almindelighed, men ved at tale ’det rene sprog’ forandrer de deres personlighed og tjener sammen i endrægtighed. — Ef. 4:20-24; Fil. 1:27, 28.

I overensstemmelse med sit løfte har Gud hjulpet disse mennesker, der er kommet fra alle samfundslag, nationer og racer. Som en enhed bestående af halvanden million mennesker samarbejder de alle, og de kan bekræfte sandheden i kong Davids ord: „Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans afkom tigge sit brød.“ (Sl. 37:25) Jehovas vidner er lykkelige. Deres lykke har henledt andres opmærksomhed på dem, og mange har sluttet sig til dem. Mens kristenhedens kirkesamfund er i tilbagegang, har Jehovas vidner, som oprigtigt praktiserer sand kristendom, fremgang i antal, i enhed og i fred. De viser at de er et folk der forbereder sig til at leve i Guds nye orden.