Fuldfører du det du begynder på?

Råd og vejledning til gavn for unge

NÅR et menneske er lykkeligt skyldes det ofte at det har fuldført noget det er begyndt på. Den der beslutter sig til at lære at spille på et instrument og som arbejder med det indtil han kan, får glæde af det. Den der hurtigt giver op får aldrig den glæde.

Det samme gælder alt andet man kunne give sig i kast med, det være sig træsløjd, mekanik, syning, et fremmed sprog eller matematik. Ligegyldigt om du gør noget på eget initiativ, om du får tildelt en opgave eller du skal udføre et arbejde, vil du opdage at tilfredshed og glæde kommer af at man fuldfører det man er begyndt på.

Imidlertid har vi alle i denne forbindelse visse tilbøjeligheder vi må vokse fra eller overvinde.

Hvor problemet ligger

I de første barneår er det for eksempel stærkt begrænset hvor længe man holder interessen fangen af en ting. Selv i leg mister det lille barn hurtigt interessen; det bliver så let optaget af noget andet.

Efterhånden som man vokser, udvikles koncentrationsevnen. Men man må for en stor del selv opdyrke den. Det betaler sig at gøre det, for hvis man koncentrerer sig om det man skal lære, bliver det en fornøjelse hvor det måske før forekom én at være ubehageligt slid.

Skal man lære at koncentrere sig må man først overvinde et andet træk der er typisk for mindre børn: utålmodighed. Børn vil som regel have tingene NU! Og når de prøver på at gøre et eller andet og det ikke lykkes efter nogle få forsøg, er de i regelen straks parat til at give op. Du giver ikke så let op hvis du gør dig klart at det koster en anselig tid og stor anstrengelse at få mange af de ting der er mest værd i livet.

Endnu et karakteristisk træk man må vokse fra, er det at forhaste sig med at begynde på noget, det at handle efter indskydelse. Ordsprogene 21:5 siger: „Kun overflod bringer den flittiges råd, hver, som har hastværk, får kun tab.“ Så før du indlader dig på noget eller siger ja til en opgave eller et job, gør du klogt i at sikre dig at det virkelig er værd at have med at gøre.

I visse tilfælde er det klogest ikke at fuldføre hvad man har påbegyndt. Hvorfor nu det? Fordi det måske har været en dårlig idé lige fra begyndelsen. Det kan være at målet er forkert, at det strider imod de rette principper og vejledningen i Guds ord.

Det kan på den anden side godt være at målet ikke i sig selv er forkert, men medfører det noget godt for dig? Er det den tid og de kræfter værd som du må ofre for at nå det? Er der et fornuftigt grundlag for at mene at du kan nå det?

Jesus talte om en mand der gik i gang med at bygge et tårn uden først at beregne omkostningerne og finde ud af om han kunne fuldføre projektet. Som Jesus sagde, lagde manden måske grunden, for derpå at opdage at han ikke kunne komme videre, og folk lo ad ham og sagde: „Den mand begyndte at bygge og kunne ikke fuldføre det.“ (Luk. 14:28-30) Med andre ord: vil du fuldføre hvad du påbegynder, så beregn omkostningerne først.

Vej fordele og ulemper mod hinanden. Spørg andre hvad de mener, især dine forældre. Gør brug af deres erfaring; de har gjort deres fejltagelser og kan hjælpe dig til ikke at gøre de samme. Bibelen er en uovertruffen kilde til visdom og nyttig vejledning. Kong Salomon — for at nævne et eksempel — gjorde næsten alt hvad et menneske kan gøre i retning af at søge nydelse i det rent materielle. Og hvad fik han ud af det? Kun „tomhed og jag efter vind“. Hvorfor skulle vi så kaste os ud i noget der er lige så ørkesløst? — Præd. 2:3-11; jævnfør Første Timoteusbrev 6:17-19.

Forvisningen om at dit mål er værd at kæmpe for, kan afholde dig fra at give op. Det er også vigtigt at du planlægger hvordan du når målet. Hvilke skridt vil du tage, hvilke metoder vil du benytte?

Mange unge mennesker får aldrig fuldført hvad de påbegynder fordi de bliver mismodige. De opdager at det de gik i gang med kostede flere anstrengelser end de havde regnet med. Der kan også være opstået problemer eller hindringer de ikke havde forudset eller som ikke kunne forudses. Hvad så?

Det er nemt at give op. Men en situation som denne røber hvad et menneske virkelig består af.

Hvis du lader vanskeligheder gøre dig negativ og pessimistisk vil det berøve dig de kræfter hvormed du skulle kæmpe videre. Ordsprogene 24:10 siger: „Taber du modet på trængselens dag, da er din kraft kun ringe.“ Betragt hellere situationen som en udfordring. Beslut dig til at sætte ekstra ind på at klare den — ekstra omtanke, kræfter og tid. En udfordring kan gøre tilværelsen spændende, hvis man tager den op. Klarer du den, vokser din tillid og rådsnarhed, og du vil tage fremtidige opgaver med større sikkerhed og godt humør.

Tillæg dig derfor ikke den dårlige vane eller det personlighedsmønster at give op blot fordi noget ikke går glat. Har man først én gang givet op, er tendensen der til at gøre det samme igen næste gang. Undgår du at komme ind på det, kan du afværge at dit liv bliver én lang række fiaskoer og ufuldendte planer.

Gud sætter pris på dem der holder ud

Bibelen viser at Gud forventer at hans tjenere er målbevidste og bliver på deres post. Se på Noa. Den ark han og hans sønner byggede var en treetages kasseformet konstruktion halvanden gang så lang som en fodboldbane. Det var ikke nogen „weekendplan“. Men fordi Noa hængte i indtil arken var færdig overlevede han og hans familie Vandfloden, og derfor er vi, hans efterkommere, i live i dag.

Blandt kristne er apostelen Paulus et eminent eksempel på målbevidsthed og rådsnarhed. Han betragtede sin specielle opgave eller tjeneste som en skat han kunne udstå hvad som helst for at bevare. Han udholdt villigt trængsler, nød, slag, stening, fængsling, hårdt arbejde, søvnløse nætter, tørst, sult, kulde og mangel på tøj; han blev anklaget på falsk grundlag og udsat for farer, ikke alene fra fjender af sandheden men også fra forbrydere, ja endog fra vilde dyr og fra naturens kræfter når han rejste over land og hav. (2 Kor. 6:3-10; 11:23-28) Fordi han aldrig gav op kunne han med rette sige at han havde ’stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen’. Han var overbevist om at han ville sejre og modtage belønningen. (2 Tim. 4:6-8; Rom. 8:35-39) Mener du ikke han er værd at efterligne?

Lær udholdenhed mens du er ung

Det er mens man er ung man skal begynde at opbygge sin udholdenhed, pleje den indstilling at det der påbegyndes også skal gøres færdigt. Nogle fag i skolen forekommer lettere end andre, nogle interesserer dig mere end andre. Men hvis du slider lige så hårdt eller hårdere med de fag du ikke så godt kan lide, får du dobbelt så stort udbytte. Ikke alene samler du dig viden; du forbedrer samtidig din koncentrationsevne og styrker din målbevidsthed. Skolefolk siger at det bedste vi alle får ud af at gå i skole er at vi lærer hvordan man studerer, hvordan man koncentrerer sig, hvordan man graver oplysninger frem, får fat i deres betydning og tilegner sig dem.

Noget lignende gælder et hvilket som helst arbejde du måtte påtage dig uden for skolen. Nogle job er spændende, andre er det ikke. Men du kan lære noget i begge tilfælde. Nøjes ikke med at se på de umiddelbare fordele et arbejde kan give dig, såsom uddannelse, færdigheder man kan erhverve sig, eller lønnen. Tænk også på at det kan medvirke til at forme din personlighed. Selv et ringe og dårligt lønnet, anstrengende arbejde kan medvirke til at modne dig og udvikle en stærk personlighed hos dig.

Lær også at vise udholdenhed i dit forhold til andre. Gør vi os håb om at blive lykkelige må vi komme godt ud af det med andre, arbejde effektivt sammen med andre og få dem til at samarbejde med os; vi må vinde deres respekt og have en følelse af at de sætter pris på os. Dette kan du ikke opnå hvis du alt for hurtigt bliver træt af folk, det vil sige slutter venskaber og dropper dem igen ved det første tegn på uoverensstemmelser, eller lader gnidninger spolere et arbejde du er fælles med andre om. Ransag dig selv. Sker det ikke at du vækker anstød hos nogen? Bliver du træt af dig selv af den grund? Nå ikke? Hvorfor så blive træt af andre? Tag den tid som er nødvendig for at få problemerne løst med tålmodighed og beslutsomhed, idet du følger en positiv fremgangsmåde og bruger omtanke og rådsnarhed. (Jævnfør Ordsprogene 14:29; Andet Timoteusbrev 2:23, 24.) Evnen til at gøre dette betyder forskellen mellem succes og fiasko i de fleste ægteskaber.

Hvis du viser at du ikke så let giver op, gør du dig fortjent til andres tillid og respekt. Timoteus var endnu en ung mand da han „havde godt lov blandt brødrene“ i to forskellige byer. (Ap. G. 16:2) Her har vi grunden til at Paulus udvalgte ham som sin rejseledsager. Timoteus nød den enestående forret at ledsage apostelen rundt i store dele af romerriget. Efter cirka tolv års trofast tjeneste fik han et stort ansvar betroet; han blev bemyndiget til at udnævne tilsynsmænd i menighederne. (Fil. 2:19-22; 1 Kor. 4:17; 1 Tim. 3:1-15) Timoteus havde ikke det bedste helbred (1 Tim. 5:23), men han fulgte apostelens formaning om at ’holde sig til’ det han havde lært, så han ’omhyggeligt kunne fuldføre’ den specielle tjeneste det var overdraget ham at udføre, ’både når tiden var gunstig og når den var vanskelig’; derved beviste han at han var en rigtig Kristi Jesu soldat, villig til at finde sig i modgang og ubehageligheder. (1 Tim. 4:11-16; 2 Tim. 4:2-5; 2:3, NW) Ja, man kunne være sikker på at Timoteus holdt ud i sin gerning og fuldførte den. Han var et pålideligt menneske. Men det kostede tid og udholdenhed at gøre sig fortjent til denne tillid.

Ja, hvis du udmærker dig ved at fuldføre det du begynder på, kan du opnå mange privilegier og goder. I virkeligheden gælder det selve livet for dig. Jesus sagde med tanke på sine disciple: „Den, som holder ud indtil enden, han skal frelses.“ (Matt. 24:13) Vi deltager i et løb for at vinde det evige liv som mennesker der nyder Guds godkendelse. Vi vinder kun prisen dersom vi udvikler den evne at fuldføre de ting vi indlader os på, og beviser vort værd når vi har problemer og modgang. Gennemfører vi de små ting vi påbegynder, vil vi også kunne vise udholdenhed når det gælder de store. — Luk. 16:10; 1 Kor. 9:24-27; 2 Tim. 2:5.

Så ’hvad du end har for, gør det af hjertet som for Jehova og ikke for mennesker’; det er nemlig ham der giver dig den belønning der virkelig tæller. — Kol. 3:23, 24