Deres bønner blev hørt

MANGE som i dag er Jehovas vidner begyndte et nyt liv fordi deres bønner eller de bønner der blev bedt for dem, blev hørt.

● Fra De forenede Stater kommer denne oplevelse: „En dag i april 1970 henvendte jeg mig til Gud i bøn og åbnede virkelig mit hjerte for ham. Jeg husker at jeg sagde: ’Kære Gud, hjælp mig. Hvis min kirke er den rette, så giv mig mere tro. Hvis den ikke er det, så send mig sandheden.’

To dage senere blev min bøn besvaret idet jeg fandt et nummer af Vagttårnet i min dør. [Bladet var blevet efterladt af et Jehovas vidne fordi der ikke havde været nogen hjemme.] Jeg læste det, og næste dag skrev jeg efter bogen Sandheden der fører til evigt liv. Kort efter begyndte jeg at læse Bibelen med et af Jehovas vidner.“

I dag er denne kvinde og hendes to teenagedøtre døbte Jehovas vidner. De finder sand glæde ved at dele Bibelens sandheder med andre.

● På Guadeloupe blev forholdet mellem to kødelige søstre meget køligt da en af dem blev et vidne for Jehova. Hver gang vidnet søgte at forklare sit bibelske håb for sin søster, blev søsteren vred. Ved en lejlighed tog hun et andet vidne med til søsteren. Hun håbede at dette vidne kunne få hende i tale. Men det viste sig at søsteren opførte sig endnu værre end før. Det så ud som om vidnets bestræbelser for at hjælpe sin søster til at få nøjagtig kundskab om Bibelen var fuldstændig forgæves. Så besluttede hun at sende hende et abonnement på bladet Vågn op! som gave. I mellemtiden holdt vidnet ikke op med at bede om at medlemmerne af hendes familie måtte komme til at se anderledes på tingene.

Til sidst skete der virkelig en forandring. Vidnet beretter: „En dag, mens min mand og jeg gjorde os klar til at overvære mødet i rigssalen, bankede det på døren. Hvem var det? Min søster! Ja, hun ville gerne have et bibelstudium. Forestil jer min glæde! Hun sagde til mig: ’Jeg er fuldstændig forvirret over det der sker i den katolske kirke; nu vil jeg vide besked.’“

Efter dette begyndte søsteren at overvære Jehovas vidners møder i rigssalen sammen med sine børn. Hendes mand var henrykt over den forandring der skete med hende efterhånden som hun anvendte Bibelens vejledning i sit liv.

Andre af vidnets slægtninge, deriblandt hendes moder og en broder, er også begyndt at studere Bibelen.

Dette kan i sandhed være en tilskyndelse til at følge apostelen Paulus’ inspirerede formaning: „Jeg formaner derfor fremfor alt til at frembære indtrængende anmodninger, bønner, forbønner, taksigelser med henblik på alle slags mennesker . . . Dette er smukt og antageligt i Guds, vor Frelsers, øjne, hvis vilje det er at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden.“ — 1 Tim. 2:1-4, NW.