Tror du virkelig på det?
OFTE siger folk: „Jeg tror på det,“ når de blot med forstanden har accepteret at noget er sandt. At de accepterer det, betyder ikke nødvendigvis at de vil handle i overensstemmelse med det. Det kan være at de er ligesom nogle af de kristne i det første århundrede, til hvem disciplen Jakob skrev: „Du tror, at Gud er én; deri gør du ret; det tror de onde ånder også — og skælver. Men ønsker du, tankeløse menneske, bevis for, at tro uden gerninger er gold?“ — Jak. 2:19, 20.
De engle som gjorde sig til dæmoner ved at gøre oprør, vidste at Gud eksisterede. De var nødt til at tro det. Men denne tro fik dem ikke til at handle i overensstemmelse med Guds vilje.
Den tro der har værdi i Jehovas øjne, er altså ikke blot troen på at noget er sandt. Den ægte tro er den der giver sig udslag i handling.
Sand tro tilskynder til handling
Er du et af Jehovas indviede vidner, tror du at den generation som lever nu, befinder sig i „de sidste dage“. Du tror at det haster med at hjælpe andre til at blive anerkendte tjenere for Jehova og få håb om at overleve den kommende verdenstrængsel som vil afslutte „de sidste dage“. Du tror også at det er Guds vilje at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Tim. 2:4, NW) Tilskynder din tro angående „de sidste dage“, den kommende trængsel og Guds hensigt med menneskene, dig til handling? Viser hele din livsførelse at du virkelig tror at vi nu befinder os i „de sidste dage“ og at menneskers liv er i fare?
Den der virkelig har givet sit liv til Jehova Gud og har inderlig kærlighed til sine medmennesker, handler i overensstemmelse med sin tro. Han bruger energisk sine kræfter til at forkynde Rigets budskab for andre. Det er grunden til at Jehovas vidner er meget travlt optaget i denne gerning. Selv i lande hvor arbejdet udføres under store vanskeligheder på grund af modstand fra statens side, holder de ikke op med at forkynde „denne gode nyhed om riget“. (Matt. 24:14, NW) Tværtimod var det samlede antal timer som Jehovas vidner i elleve af disse lande anvendte sidste år til offentligt at forkynde Guds ord, meget større end året før. Dette var også tilfældet i andre lande, blandt andet Holland, Italien, Japan, Korea, Mexico, Nigeria, Spanien og Zambia.
Hermed være ikke sagt at alle som er tilsluttet Jehovas vidner — selv ikke i disse lande — lever deres liv i fuld anerkendelse af at det virkelig er „de sidste dage“ nu. Skønt Jehovas vidner udretter meget som helhed, kunne nogle utvivlsomt udrette meget mere. Er det tilfældet med dig? I en række lande, blandt andet Australien, Danmark, England, Filippinerne, Vesttyskland og U.S.A., viser den samlede rapport at der sidste år er blevet brugt færre timer i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple end året før. Alligevel kan man ikke sige at Jehovas vidner som helhed ikke arbejdede ihærdigt i disse lande. De millioner af timer der blev anvendt i arbejdet, genspejler iver efter at gøre brug af gunstige lejligheder til at hjælpe andre til at få nøjagtig kundskab om Guds ord. Var du personlig nidkært optaget af dette arbejde? Selvransagelse kan være gavnlig.
Naturligvis varierer forholdene fra land til land og fra menneske til menneske. Vi må imidlertid alle til stadighed være på vagt, så vi ikke taber vort dyrebare forhold til Gud af syne og ophører med at gøre det vi ved er rigtigt. Ingen ringere end Jesus Kristus gjorde sine disciple opmærksomme på faren for at blive fanget i en snare før Guds dom var blevet fuldbyrdet. Han sagde: „Men vogt jer, at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag kommer pludselig over jer. Thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade. Men våg og bed til enhver tid, så I må blive i stand til at undfly alt dette, som skal ske, og til at bestå for Menneskesønnen.“ (Luk. 21:34-36) Der kræves en indsats for at modstå det pres som ellers vil få en til at falde i en dyb åndelig søvn.
Umådehold fører til åndelig sløvhed
Man må undgå overdreven nydelse af mad og drikke såvel som af andre ting. Et sådant umådehold sløver den mentale og åndelige opfattelsesevne og overbebyrder hjertet med skyldfølelse. Det bevirker også at hjertets gode tilskyndelser fortrænges af kødelige ønsker. Ingen som lader kødelige ønsker få herredømme over sig, kan gøre sig håb om at stå for Herren Jesus Kristus som godkendte Guds tjenere når „de sidste dage“ kulminerer med den fuldstændige ødelæggelse af denne tingenes ordning. — 2 Pet. 3:11-14.
Selv om én måske ikke ligefrem gør sig skyldig i frådseri og drukkenskab, kan det godt være at han alligevel følger en handlemåde som hæmmer hans åndelige årvågenhed. Han lader måske adspredelser indtage en for fremtrædende plads i sit liv, og svækker således sit ønske om at hjælpe andre til at få nøjagtig kundskab om Guds sandhed. Det er livsvigtigt for hver enkelt indviet Guds tjener at tage sin indstilling og sin livsførelse op til overvejelse.
Spørg dig selv: Er det vigtigste i mit liv virkelig mit forhold til Gud? Hvor er mit hjerte?
Hvis du gør det du ved er rigtigt, har du grund til at være glad for din tjeneste for Gud. Dette er i overensstemmelse med det Guds ord siger: „Men den, som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, så han ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig [lykkelig, NW] i sin gerning.“ — Jak. 1:25.
Farligt at være overdrevent bekymret for de daglige fornødenheder
Nogle indviede tjenere for Jehova Gud erfarer imidlertid ikke denne glæde, selv om de måske ikke er forfaldne til overdreven nydelse af mad og drikke eller til stræben efter fornøjelser. Hvad er deres problem? Deres hjerte er blevet ’sløvet af timelige bekymringer’; det vil sige de er begyndt at bekymre sig for meget om det timelige, om at tjene til livets ophold. (Matt. 6:25-34) Deres bekymring for at skaffe mad, klæder og husly, har berøvet deres hjerte den sikre forvisning at Jehova Gud vil skaffe sine tjenere alt hvad de behøver. Når sådan noget sker koncentrerer hjertets tilskyndelser sig om materielle ting. Ønsket om at dele Jehova Guds vidunderlige løfter med andre, mindskes. At sikre fremtiden for sig selv og sin familie bliver det væsentlige i livet. Dette kan føre til at man går i gang med tidsrøvende forretninger eller omfattende byggeplaner, eller at man påtager sig meget ekstra verdsligt arbejde.
Hvad bør du gøre hvis dit hjerte tilskynder dig i den retning? Overvej under bøn hvor vi befinder os på tidens strøm. Spørg dig selv: Er det fornuftigt at leve livet på en sådan måde at jeg ikke tager hensyn til at den nuværende ordning snart vil ophøre? Er det rigtigt af mig at bruge tid hvor jeg kunne hjælpe andre åndeligt, til at skaffe ting som jeg ikke virkelig behøver?
Husk på at Jehova Gud ikke har lovet at bevare huse og andre ejendele når denne onde ordning ødelægges. Han har lovet at bevare liv. Tidligere eksekveringer af Jehovas domme viser dette. Huse og andre ejendele som Noa og hans familie måske har haft, men som ikke kunne tages med i arken, blev ødelagt. Og forud for Jerusalems fald i 607 f.v.t. fik profeten Jeremias’ sekretær Baruk at vide: „Så siger [Jehova]: Se, hvad jeg har bygget, nedbryder jeg; hvad jeg har plantet, rykker jeg op; det gælder al jorden — og du søger store ting for dig selv! Gør det ikke! Thi se, jeg sender ulykke over alt kød, lyder det fra [Jehova]. Men dig giver jeg dit liv som bytte, alle vegne hvor du kommer.“ (Jer. 45:4, 5) De kristne som forlod Jerusalem før dens ødelæggelse i år 70, undslap også kun med livet i behold og de få materielle ejendele de kunne bære. Alt andet måtte de efterlade.
Ja, lad os være tilfredse og glæde os over det Gud giver os „som bytte“ — vort liv — bevaret gennem den kommende ødelæggelse.
Vil det derfor ikke være uklogt, ja ligefrem farligt, at jage efter materielle interesser og forsømme det åndelige? „Tænk på Lots hustru!“ (Luk. 17:32) Det var måske hendes tilknytning til det materielle i Sodoma der fik hende til at være ulydig mod engelens anvisning og se sig tilbage, hvorved hun mistede livet.
Dette vil ikke sige at det under alle omstændigheder er forkert at bygge og erhverve sig materielle ejendele i disse „sidste dage“. Det vil heller ikke sige at Guds tjenere skal leve i direkte fattigdom. Klog brug af materielle aktiver kan i virkeligheden frigøre en, så man kan give mere tid til fremme af åndelige interesser, og de der bruger deres midler på denne måde bør roses. — Luk. 16:9.
Når man sætter sand tilbedelse først i sit liv, vil man ikke blive overrasket af ødelæggelsen af denne tingenes ordning. Man kan derimod have den tilfredsstillelse at vide at man har været med til at hjælpe andre ind på livets vej. Dette er i sandhed en god belønning for at man flittigt har vist sin tro i handling. Hvis du ønsker denne belønning, så lad hele din livsførelse vise at du tror på at vi lever i „de sidste dage“ for den nuværende tingenes ordning.
[Ramme på side 234]
„De sidste dage“ — inden for ét slægtsled
1914
Lovløsheden tager overhånd.
Folk imod folk.
Jordskælv.
Hungersnød.
Folkene ængstes i rådvildhed.
Strenge tider.
Ulydighed mod forældre.
Uforsonlige.
Umådeholdne.
Onde
system
ender