Erklæring og resolution
1. Hvem var forsamlet til et internationalt stævne, og i hvis navn fremsatte de en erklæring og resolution?
VI, en forsamling af forkæmpere for den bedste regering for hele den menneskelige familie, samlet på denne dag, lørdag den . . . (dato) . . . (måned) . . . (år) ved Jehovas vidners internationale stævne „Guds sejr“, som afholdes i . . . (by), . . . (land), fremsætter hermed følgende erklæring og resolution i universets suveræne Herres navn, han som er den eneste fra hvem vi kan forvente en retfærdig regering:
2. Hvad har et studium af Bibelen vist med hensyn til menneskehedens nuværende lidelser, og kan man sige at universets Suveræn er død over for menneskenes anliggender?
2 Som jordiske skabninger der nærer menneskelige følelser er vi i hjertet dybt berørt af den vedvarende og stadig tiltagende nød som hele menneskeheden har befundet sig i siden den første verdenskrig udbrød i 1914. Vi som lever i det slægtled der har set, følt og overlevet denne første verdenskonflikt, har i det inspirerede, nedskrevne ord som vi har fra kilden til al fuldkommen regering, søgt efter en forklaring på menneskehedens nød og lidelser. Igennem dette ord, nemlig Bibelen, har vi, i lyset af vor tids begivenheder, lært at menneskehedens lidelser og nationernes ængstelse og rådvildhed ikke begyndte i 1914 ved et tilfælde, uden at der var en hensigt med det. Denne trængselstid som man ikke tidligere har oplevet magen til, begyndte nøjagtig på det tidspunkt som var fastsat af den mest præcise og tidsoverholdende af alle, selve universets Suveræn, han som har skabt solen, månen og stjernerne, der nøjagtigt følger deres baner og overholder deres tider. Han er ikke død, uinteresseret, over for menneskenes anliggender, men de har hans største interesse. Han er sig menneskenes behov levende bevidst.
3. Hvad markerede året 1914, og kan Gud drages til ansvar for de lidelser der har hjemsøgt menneskene siden da? Hvem må drages til ansvar for dem?
3 Historikere betegner året 1914 som et vendepunkt, som afslutningen på en epoke. HAN som fra tid til anden har gjort sin indflydelse gældende på verdensbegivenhederne, nemlig menneskenes Skaber, har afmærket dette samme år som det tidspunkt da „nationernes fastsatte tider“, de såkaldte hedningetider, skulle ende. Udløbet af disse hedningetider var ventet, for allerede i år 33 havde Guds egen søn Jesus Kristus talt om dem og profeteret om deres udløb. (Luk. 21:24, NW) I en profeti fortalte han hvad hans himmelske Fader, Jehova Gud, ville gøre ved udløbet af hedningetiderne. Hvad mennesker og nationer på jorden gjorde på dette betydningsfulde tidspunkt, har de selv ansvaret for. Han tvang dem ikke til at gøre det de gjorde, og han kan således ikke drages til ansvar for de lidelser der har hjemsøgt menneskeheden helt frem til i dag.
4. For hvilken by begyndte hedningetiderne, og på hvilken „by“ får de deres fuldstændige opfyldelse? Hvad er grunden?
4 I de seneste århundreder, lige siden det har været muligt at trykke og sprede Bibelen på mange sprog i hele verden, har bibellæsere gjort sig tanker om hvad den allerhøjeste Gud ville gøre når hedningetiderne udløb. Deres opmærksomhed har været rettet mod byen Jerusalem, som i århundreder var underlagt tyrkerne, derefter, i 1917, kom under britisk styre, og nu er underlagt israelsk styre. Disse bibellæsere foretog deres beregninger af hedningetiderne, men det de forventede skulle ske ved hedningetidernes udløb, kom ikke til at svare til de faktiske forhold. De var ikke vågne for at Gud havde flyttet sin opmærksomhed fra det jordiske Jerusalem på Jesu og hans apostles tid til „det himmelske Jerusalem“, som er den by Bibelen nu kalder „den levende Guds stad“. (Hebr. 12:22) Hedningetidernes 2520 år tog deres begyndelse i 607 f.v.t., da det jordiske Jerusalem blev ødelagt af babylonierne. De fik derfor ikke deres fuldstændige opfyldelse på det jordiske Jerusalem på Jesu tid, men på „det himmelske Jerusalem“, en regeringsby som ikke kan ødelægges.
5. Hvilken kongelig ret blev trådt under fode efter at Jerusalem og Juda var lagt øde i 607 f.v.t., og hvorfor oprettede Jesus, da han var her på jorden, ikke et kongedømme i Jerusalem?
5 Ved udløbet af hedningetiderne må man forvente at det modsatte vil finde sted af hvad der skete ved deres begyndelse i 607 f.v.t. Det væsentlige er ikke at Jerusalem og Juda blev lagt øde dengang. Nej, det der skete var at Guds messianske rige blev omstyrtet, det kongedømme der var blevet oprettet i Jerusalem i kong Davids slægt. Fra det tidspunkt da dette rige blev omstyrtet, er den ret som kong Davids slægt havde til at regere på jorden, blevet trådt under fode af en række på hinanden følgende hedenske verdensriger, nemlig det babyloniske, det medo-persiske, det græske, det romerske og det anglo-amerikanske. I al denne tid greb Jehova Gud ikke ind i menneskenes forhold ved at genoprette det messianske rige i det genopbyggede jordiske Jerusalem. Det forklarer hvorfor Guds søn, Jesus Kristus, ikke omstyrtede det romerske kejserdømme og oprettede et jordisk rige i Davids slægt i det jordiske Jerusalem. Tværtimod forudsagde han at hedningetiderne ville fortsætte indtil Guds fastsatte tid for deres ophør. I stedet for at sætte sig på Davids trone i Jerusalem, døde han uskyldig, men på den tredje dag efter at han havde lidt martyrdøden blev han oprejst og steg derefter til himmelen og satte sig på højre side af sin himmelske Faders trone. — Ap. G. 2:32-36.
6. Hvor og hvornår fandt genoprettelsen af det messianske rige sted, og var dette årsagen til den første verdenskrig?
6 Her fortsatte Guds søn, Jesus Kristus eller Jesus Messias, med at vente indtil hedningetidernes udløb. (Hebr. 10:12, 13) Jehova Gud forholdt sig ligeledes afventende. Men i 1914, 2520 år efter at babylonierne havde lagt Jerusalem og Juda øde, skred universets øverste Hersker til handling. Han genoprettede Davids messianske rige og overdrog herredømmet til Davids himmelske arving, Jesus Kristus. De hedenske nationer på jorden kunne intet stille op imod dette. De kunne ikke længere træde den ret som Davids slægt havde til et kongedømme, under fode. Hedningetiderne eller „nationernes fastsatte tider“ var udløbet. Fra da af har Davids evige arving, Jesus Messias, hersket i „det himmelske Jerusalem“. (Åb. 12:1-11) Det messianske riges fødsel i himmelen bragte ikke den første verdenskrig til udbrud på jorden. Allerede to måneder før hedningetidernes udløb i 1914 havde de hedenske nationer indledt krigen. De påbegyndte deres egen verdensomspændende krig, hvori de kæmpede om verdensherredømmet. De anerkendte ikke at hedningetiderne var udløbet.
7. Under hvis overmenneskelige indflydelse handlede nationerne dengang og har de siden handlet?
7 Under hvis indflydelse handlede nationerne dengang og har de siden handlet? Det er tydeligt at det ikke har været under Jehova Guds overmenneskelige indflydelse, og at han heller ikke stod på nogen af hedningenationernes side i den første verdenskrig, for de kæmpede alle om et verdensherredømme udøvet af mennesker, og ikke om et verdensherredømme udøvet fra „det himmelske Jerusalem“ og af dets nye konge, Jesus Messias. Hedningenationerne må da have handlet under indflydelse af Jehova Guds og hans Salvedes store fjende. Hvem er denne overmenneskelige fjende, denne ærkefjende af Jehova Gud? Det er ham som Jesus Kristus kaldte „denne verdens fyrste“, og som den kristne apostel Paulus kaldte „denne verdens gud“. Det er Satan Djævelen. — Joh. 12:31; 14:30; 2 Kor. 4:4; Åb. 12:7-13.
8. Hvem er hovedmodstanderne i denne kamp om verdensherredømmet, og hvilket spørgsmål i forbindelse med denne strid må vi alle tage stilling til?
8 Da hedningenationerne ikke stiller sig på Guds side ved at overgive deres jordiske suverænitet til Guds regering i det himmelske Jerusalem, er der kun én anden side de kan befinde sig på, nemlig på Guds ærkefjendes, Satan Djævelens, side. Kampen om verdensherredømmet står ikke blot mellem nationer på jorden. Det er først og fremmest en kamp mellem den allerhøjeste Gud, Jehova, og Satan Djævelen. Hvem af disse to vil vinde? Hvem vil gå sejrende ud af kampen? Det hersker der ingen tvivl om. Bibelen, Guds ufejlbarlige ord, siger med sikkerhed at Herren Gud den Almægtige, Jehova, vil vinde den guddommelige sejr. (Åb. 16:16; 19:11 til 20:3) Det spørgsmål som hver og en af os nu må tage stilling til er: Hvis side vil jeg stille mig på: vinderens eller taberens?
9. Hvorfor vil menneskene fortsat føle ængstelse og rådvildhed og ikke kunne finde nogen udvej?
9 Intet kan være tydeligere end at ingen på Guds fjenders og modstanderes side har hans guddommelige velsignelse. Dette forklarer hvorfor menneskeheden siden 1914 har oplevet en „voldshandlingernes tid“ og ikke har mærket andet end nationernes ængstelse og rådvildhed, sådan som Jesus Kristus forudsagde. (Luk. 21:25, 26) Så længe menneskene ikke stiller sig på Jehova Guds og hans Salvedes side i denne universelle strid, vil de aldrig finde vej ud af deres rådvildhed eller blive befriet for deres ’rædsel og gru for det som kommer over jorderige’.
10. Hvorfor befinder hele menneskeheden sig nu i stor fare, og hvem alene kan gøre sig håb om at få del i velsignelserne efter Guds sejr?
10 Ligesom der lå „en stor trængsel“ foran den nation der ikke tog imod Guds søn som Messias i år 33, således ligger der „en stor trængsel“ uden sidestykke i menneskenes historie foran den allerede nødstedte menneskehed. Jesus Kristus advarede behørigt om den for nitten hundrede år siden da han var her på jorden, og forudsagde de verdensbegivenheder der ville gå forud for den. (Matt. 24:3-22; Åb. 6:1 til 7:14) Hele menneskehedens verden er i fare. Den må til stadighed høre advarselen. Kun de der giver agt på den, kan gøre sig håb om at overleve den forestående store trængsel. Kun de der nu stiller sig på den guddommelige Sejrherres side kan gøre sig håb om at få del i de velsignelser der vil følge efter Guds sejr.
11. Hvad vedtog Jehovas kristne vidner fortsat at ville forkynde, og hvem vil de forkynde for?
11 VI VEDTAGER DERFOR at vi som Jehovas kristne vidner fortsat vil sætte vor lid til Guds sejr. Vi vil uden ophør fortsat lade advarselen fra Guds skrevne ord lyde til alle som er tilhængere af en retfærdig regering, men som er blevet vildledt af Guds ærkefjende, Satan Djævelen, og som derfor har sat deres lid til menneskeskabte regeringssystemer — med sorg og græmmelse til følge. Vi vil fortsat forkynde Guds messianske rige som universalmidlet for den nødstedte menneskehed.
12. (a) Hvilke forkyndelses- og undervisningsmetoder var de besluttede på fortsat at bruge? (b) Hvilke velsignelser og glæder under Guds messianske rige ville de fortsat fortælle om?
12 Efter apostlenes mønster vil vi forkynde offentligt fra hus til hus og undervise privat i interesseredes hjem ved hjælp af ugentlige bibelstudier. Vi vil bruge det trykte budskab såvel som det talte ord, ja alle midler som Gud kan anerkende til at sprede den gode nyhed. Vi vil trofast fortsætte med at fortælle den betrængte menneskehed om Guds messianske riges velsignelser og glæder — om en retfærdig og ubestikkelig regering, om genvindelsen af et fuldkomment helbred for alle mennesker på sind og legeme, om en opstandelse af alle genløste døde og om en genforening med alle afdøde slægtninge og venner, om varig fred og om tilfredsstillelsen af ethvert menneskeligt behov i et genoprettet paradis på en renset jord, om frihed for frygt og usikkerhed og for Satan Djævelens og hans jordiske redskabers misregimente, om broderlig kærlighed mellem alle mennesker i hele den jordiske familie, og om den ene sande religion, den rene tilbedelse af vor Gud og Skaber gennem hans søn Jesus Kristus. Ja, vi vil fortsætte med at fortælle om den sejr som den almægtige Gud vil vinde over menneskehedens frygtede fjende, døden, og om hvordan han vil velsigne alle sine lydige og loyale undersåtter med evigt liv og et godt forhold til Ham som deres himmelske Fader.
13. Hvilken befaling var de besluttede på at efterkomme til det sidste, og hvis hjælp ville de sætte deres lid til for at kunne fuldføre denne beslutning?
13 Da vi nu klarere end nogen sinde ser at Guds tusindårige kongedømme er nær forestående, og at tiden bliver kortere og kortere for den nødstedte menneskehed til at høre den gode nyhed i og handle efter den, vil vi vise både Gud og vore medmennesker kærlighed. Vi vil adlyde Gud mere end mennesker og vil ikke lade hænderne synke under udførelsen af hans befaling gennem Kristus om at ’forkynde den gode nyhed om Riget på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’ før enden på den nuværende, dødsdømte tingenes ordning kommer. (Matt. 24:14, NW; Mark. 13:10) Vi sætter hele vor lid til at Gud vil hjælpe os med at fuldføre denne beslutning. Og det er vort håb at Han vil finde os trofaste til det sidste og anse os for værdige til at få del i de glæder og velsignelser der bliver en følge af Hans guddommelige sejr!
14. Hvad skete der med denne erklæring og resolution ved de internationale stævner „Guds sejr“, og hvilken publikation blev udgivet umiddelbart bagefter og på hvilke sprog?
14 Denne erklæring og resolution blev forelagt de forsamlede stævnedeltagere efter en tale som i det store og hele svarer til de to artikler vi netop har gennemgået i dette blad: „Hvordan jordens nye konges velstand øges“ og „Skånet når kongens fjender hugges ned“. Efter at forsamlingen enstemmigt og med begejstring havde vedtaget denne erklæring og resolution, blev udgivelsen af en ny indbunden bog på engelsk bekendtgjort. Bogen, der er på 416 sider, hedder: „God’s Kingdom of a Thousand Years Has Approached“ [Guds tusindårsrige er kommet nær]. I tysktalende lande kunne man også meddele at bogen forelå i tysk oversættelse. Dette nye redskab til bibelstudium har allerede vist sig at være en stor hjælp og tilskyndelse for dem der overværede stævnet, til at efterleve den erklæring og resolution de havde givet deres tilslutning til.
15. Hvor mange stævner er blevet holdt indtil den 1. december 1973 og i hvor mange lande? Hvor mange har overværet dem, og vil der blive afholdt flere stævner endnu?
15 Indtil den 1. december 1973 er 43 af disse stævner med mottoet „Guds sejr“ blevet afholdt i 20 lande, med et samlet antal tilstedeværende på 1.447.235. Flere stævner endnu vil blive afholdt, til hele jordkloden er dækket, den nordlige, sydlige, østlige og vestlige halvkugle, såfremt det behager Jehova — til hans pris nu og når han vinder sin store sejr.