Det kristne syn på forlovelsestiden

Råd og vejledning til gavn for unge

OVER hele jorden er det almindeligt at man gifter sig. Skønt det måske vil forbavse mange er det ikke alle steder man har en forlovelsestid eller en tid hvor de unge kommer sammen og lærer hinanden at kende. Og selv i de lande hvor dette er almindeligt, er forlovelsesskikkene forskellige.

For folk der bor i lande hvor det er almindeligt med en forlovelsestid, kan det være vanskeligt at forstå at der er steder hvor denne skik ikke findes. Men de der bor i lande hvor det ikke er almindeligt at en mand gør en kvinde sin opvartning, er måske lige så forbløffede over nogle af skikkene i de lande hvor dette praktiseres. De vil måske endda synes at nogle af disse skikke er temmelig anstødelige.

Så i stedet for at være snæversynet og mene at den eneste rigtige måde at gøre tingene på, er den måde de gøres på i ens eget land, er det bedre at være mere tolerant. Når det kommer til stykket, er det så ikke i sidste instans udfaldet, resultaterne, der afgør hvor gode eller hvor dårlige bestemte skikke er? I Bibelen læser vi i Prædikeren 7:8: „En sags udgang er bedre end dens indgang.“ Og vi må indrømme at i mange lande hvor det er almindeligt med en forlovelsestid, er der en stor procentdel af ægteskaberne som ikke er lykkelige og som ender med skilsmisse.

Almindelige skikke

Det spørgsmål der i virkeligheden angår hver enkelt af os er: Hvad er skik og brug der hvor jeg bor? I nogle lande eller områder ser den vordende brud og brudgom ikke hinanden før på bryllupsdagen. Deres ægteskab er blevet arrangeret af andre — af deres forældre eller måske af en mellemmand som forældrene (eller i visse tilfælde den vordende ægtemand selv) har antaget. Denne ordning er måske ikke hvad vi personligt ville foretrække, men for nogle er den almindelig. Det er værd at mærke sig at det ikke er en skik som vi kan fordømme som værende i modstrid med Guds ord, Bibelen.

Vi finder et eksempel på den i beretningen om Abrahams søn Isak, der giftede sig med Rebekka, hvorom vi kan læse i Første Mosebog, kapitel 24. Da Isaks søn Jakob senere ønskede at ægte Labans datter Rakel, forelagde han ikke sit ægteskabstilbud for hende men for hendes fader, og bad ham give sit samtykke til ægteskabet. (1 Mos. 29:15-20) Desuden var disse ægteskaber mellem sande tilbedere af Gud lykkelige.

Der kan faktisk kun nævnes én bibelsk grund til at en kristen kan indvende noget imod et ægteskab der er arrangeret på denne måde. Hvilken grund er det? Den at man bliver opfordret til at gifte sig med en der ikke er en medtroende og tjener for den sande Gud, Jehova, og ikke er en discipel af Guds søn, Jesus Kristus. — Jævnfør 5 Mos. 7:3, 4; 1 Kor. 7:39; 2 Kor. 6:14.

Hensigten med den efterfølgende artikel er altså ikke at anbefale ordningen med en forlovelsestid, og heller ikke at tilsidesætte eksisterende skikke i mange lande eller ringeagte deres værdi. Tanken er at give gode råd fra Guds ord til unge mennesker i lande hvor det er skik og brug med en forlovelsestid.

Teenageægteskaber

Skønt den efterfølgende artikel først og fremmest er stilet til unge mennesker, er formålet med den ikke at opmuntre til at gifte sig tidligt. Kendsgerningerne viser at teenageægteskaber simpelt hen ikke har de samme chancer for at blive lykkelige som ægteskaber hvor den ene eller begge parter har nået en mere moden alder. Som en sociolog har sagt: „Undersøgelser viser at dét der kendetegner teenageægteskaber i almindelighed, er et stort antal skilsmisser og at der er flere ulykkelige ægteskaber, sammenlignet med ægteskaber der er indgået i en mere moden alder.“

På den anden side er der ingen bibelsk begrundelse for under alle omstændigheder at fraråde ægteskab mellem ganske unge mennesker. I almindelighed giver landets love forældrene ret til at bruge deres modne dømmekraft til at afgøre hvad de tror vil tjene deres børns interesser bedst og være til størst lykke og gavn for dem. De kan vælge enten at tillade eller ikke at tillade deres unge sønner eller døtre at gifte sig, når de er underlagt deres myndighed. Men vor tids mange problemer og den store procentdel af mislykkede ægteskaber skulle sandelig få dem til at udvise omtanke. Det skulle ligeledes få de unge mennesker til at udvise omtanke i stedet for at gifte sig overilet og fortryde det senere. Det er tåbeligt at ile ind ad en dør blot fordi den er åben, når man ikke har nogen forestilling om hvad der er på den anden side.

Fremfor alt vil den kloge, hvad enten han er ung eller gammel, søge Guds ledelse. Ja, „vælt dine gerninger på [Jehova], så skal dine planer lykkes“, for „menneskets hjerte udtænker hans vej, men [Jehova] styrer hans fjed“. — Ordsp. 16:3, 9.