Jordskælv berører os alle

HAR De oplevet et jordskælv? Så kender De den lammende rædsel man gribes af når jorden under én bæver som gelé. Sekunderne bliver som timer. Bygninger revner og styrter sammen, og hundreder, måske tusinder, begraves i ruinerne. Har man én gang oplevet dette, glemmer man det sent.

Men uanset om De personligt har oplevet dette eller ej, er Deres liv berørt af de mange jordskælv. Hvorfor det? Fordi jordskælvene i vor tid opfylder en profeti som blev fremsat af Jesus Kristus og er med til at bevise at vi lever ved det Bibelen kalder „verdens ende“. Overvej selv vidnesbyrdene:

Hvis De i Deres bibel slår op på Mattæus-evangeliet, kapitel 24, kan De læse fra vers 3:

„Da [Jesus] nu sad på Oliebjerget, kom hans disciple hen til ham, og mens de var alene med ham, sagde de: ’Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?’ Da svarede Jesus og sagde til dem: . . . ’Thi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. Men alt det er kun veernes begyndelse.’“ — Matt. 24:3-8; Mark. 13:4-8.

Og historikeren Lukas tilføjer at Jesus sagde: „Store jordskælv skal der være.“ — Luk. 21:11.

Ingen ændring i jordskælvsmønsteret?

Nogle indvender imidlertid: ’Der har altid været jordskælv. Det vi oplever nu, er ikke anderledes end det altid har været.’ En videnskabsmand siger i bladet Natural History:

„Man bemærker med en vis morskab at visse religiøse grupper har taget denne ulykkelige tid som et bevis på at antallet af jordskælv er stigende. . . . Det er værd at bemærke at antallet af store jordskælv fra 1896 til 1906 (omkring femogtyve) var større end det har været i noget tiår siden. Denne religiøse interesse har øjensynlig forbindelse med nogle af udtalelserne i evangelierne vedrørende de sidste dage . . . for en seismolog [en der studerer videnskaben om jordskælv] er der dog ikke megen spådom i [Jesu profeti].“ — December 1969.

Er dette en gyldig indvending? For at få svar kan De i Deres egen bibel se hvad Jesus videre sagde. Han forudsagde ikke at ovennævnte begivenheder (indbefattende jordskælv) ville indtræffe inden for et bestemt tiår. Nej, han sagde: „Sandelig siger jeg eder: denne slægt skal ikke forgå, før alt dette er sket.“ (Matt. 24:34) En „slægt“, det vil sige en generation, lever meget længere end ti år.

Husk endvidere at Jesus forudsagde „store jordskælv“. Hvad afgør om et jordskælv må betegnes som „stort“? Er det ikke omfanget af de ødelæggelser det anretter på liv og ejendom? Jo. Men jordskælvsforskerne ser lidt anderledes på det. De er ikke tilbøjelige til at betragte et jordskælv som stort medmindre det kommer højt på Richterskalaen, der udtrykker jordskælvets styrke, den kraft der frigøres ved rystelserne. Nogle af de kraftigste jordskælv er imidlertid forekommet under havet og har praktisk taget ikke haft nogen indflydelse på mennesker! På den anden side har jordskælv som ikke er kommet særlig højt på Richter-skalaen, været blandt de mest ødelæggende. Det jordskælv der i 1960 ramte Agadir i Marokko blev betegnet som „let“ ifølge Richter-skalaen. Men var det ikke „stort“? Tyve tusind mennesker mistede livet ved det!

Vi må også huske at Jesu ord fik en vis opfyldelse under den jødiske ordning i det første århundrede. Dengang havde man ikke nogen videnskabelig skala at måle jordskælvene efter. Men der forekom alligevel „store jordskælv“ „både her og der“ i denne periode frem til år 70, da romerne ødelagde Jerusalem.

Bibelkommentatoren A. Barnes bekræfter dette idet han siger: ’Der nævnes mange jordskælv som fandt sted forud for Jerusalems ødelæggelse.’ Man ved at der indtraf store jordskælv i Lilleasien, Judæa og Italien. Der var for eksempel et der i år 63 ødelagde en stor del af Pompeji. Grunden til at disse jordskælv kunne betragtes som „store“ og som en opfyldelse af profetien, var naturligvis ikke deres udsving på et instrument man endnu ikke kendte, men derimod hvor meget de berørte befolkningen.

En del bibelforskere er dog enige om at Jesu ord også måtte få en større opfyldelse. Hvorfor?

Endnu en opfyldelse af Jesu ord

Der var dele af Jesu profeti som først skulle opfyldes senere. Jesus talte om nogle ting der ville ske „når Menneskesønnen kommer i sin herlighed“. Dette komme fandt ikke sted i det første århundrede. (Matt. 25:31-46) Og ved flere lejligheder hvor Jesus omtalte „verdens ende“, sigtede han til mere end afslutningen på den jødiske „verden“ eller ordning. (Se for eksempel Mattæus 13:36-43.) Det bør derfor ikke overraske os at finde en større opfyldelse af Jesu ord angående jordskælv. Denne større opfyldelse skulle finde sted i forbindelse med Jesu „komme“ (eller nærværelse) og „verdens ende“, og den skulle have videre omfang, ja være jordomspændende. Hvornår er denne opfyldelse begyndt?

Den begyndte i 1914, som det så ofte er blevet vist i dette blad. Dette år udbrød den første verdenskrig; folk førte krig mod folk og rige mod rige som aldrig før. En kæde af frygtelige begivenheder uden sidestykke fulgte. Der var omfattende tilfælde af hungersnød, og store sygdomsepidemier (som for eksempel den spanske syge). Dette indtraf på et tidspunkt og i et omfang som klart viste at der var tale om en opfyldelse af Bibelens profetier. Men hvordan forholdt det sig med jordskælv? Har der været noget usædvanligt at bemærke på dette felt siden 1914, altså inden for en generations levetid?

Jordskælv siden 1914

En måde hvorpå vi klart kan se om den generation der oplevede 1914 har erfaret noget usædvanligt hvad jordskælv angår, er ved at undersøge hvor mange der har mistet livet som følge af jordskælv i denne periode.

„I løbet af de sidste 1000 år,“ oplyser 1971 Nature/Science Annual, udgivet af forlaget Time-Life Books, „har de krævet over tre millioner (muligvis fire millioner) menneskeliv.“ Men hvor mange af disse tre (eller muligvis fire) millioner mennesker har mistet livet siden 1914?

Mindst ni hundrede tusind!

Det vil med andre ord sige at henved 30 procent af alle dødsfald som følge af jordskælv i løbet af de sidste tusind år har fundet sted siden 1914! De øvrige cirka 70 procent af dødsfaldene er forekommet over en periode på næsten ni hundrede og halvtreds år.

Disse jordskælv siden 1914 har berørt store områder, endog steder som aldrig før har mærket jordrystelser. Udtrykt i tab af menneskeliv, omfanget af ødelæggelser, ja selv i styrke, har det været „store“ jordskælv. I anerkendte opslagsværker kan vi læse følgende om nogle af de store jordskælv der er indtruffet i denne generations levetid: Kina (1920): „en af de frygteligste katastrofer i historien.“ Japan (1923): „den værste katastrofe i [Japans] historie.“ Pakistan (1935): „et af de største jordskælv i historien.“ El Salvador (1951): „det mest ødelæggende jordskælv i El Salvadors historie.“ Egypten (1955): „Egypten oplevede sit værste jordskælv.“ Afghanistan (1956): „antagelig det værste i landets historie.“ Chile (1960): „Intet jordskælv i historien har nogen sinde spændt over et større område end dette.“ Alaska (1964): „det største jordskælv man nogen sinde har registreret i Nordamerika.“ Peru (1970): „den værste naturkatastrofe man har set på den vestlige halvkugle.“

Denne ufuldstændige liste skulle være nok til at vise at Jesu ord om „jordskælv både her og der“ og „store jordskælv“ virkelig er gået i opfyldelse fra og med 1914, inden for en generations levetid. Men hvad betyder det for Dem?

Jordskælv berører også Dem!

I samme periode har videnskabsmændene lært en hel del om jordskælv. Men har folk givet agt på det og virkelig handlet forstandigt? Overvej følgende:

Eksperterne er nu klar over i hvilke områder faren for jordskælv er størst. Er folk så flyttet bort fra disse områder? Har oplyste regeringer nægtet at tillade yderligere byggeri i faretruede områder? Nej, tværtimod! Nogle af de farligste jordskælvszoner hører også til de tættest befolkede og mest industrialiserede områder i verden. Managua i Nicaragua blev ramt af et ødelæggende jordskælv i 1931, og igen i 1972. New York Times skrev:

„Man spørger uvilkårligt hvorfor Managua blev genopbygget samme sted efter 1931, og endda stærkt udvidet. Men det samme spørgsmål må man naturligvis stille i forbindelse med San Francisco, Los Angeles, Tokyo og mange andre storbyer hvor der er en tilsvarende overflod af faresignaler . . . Gentagne tragedier kan kun undgås hvis man tager historiens og videnskabens lektie alvorligt i stedet for at ignorere den når man planlægger byer og opfører boliger og fabrikker.“ — 25. december 1972.

Opmærksomme iagttagere ser det ukloge i ikke at give agt på advarsler om jordskælv. Nu berører dette måske ikke os, idet vi ikke bor i et jordskælvstruet område. Men forstår vi den langt alvorligere advarsel der ligger i Jesu ord?

Jordskælvene i vor tid opfylder nøjagtigt Jesu profeti. Sammen med andre dele af det tegn han forudsagde, markerer de tydeligt at det er en særlig tid vi oplever. Det betyder at Gud snart vil indlede „en stor trængsel“ hvori hele den nuværende onde verdensordning vil blive fjernet. Derefter, under ledelse af Guds himmelske regering, vil hele jorden blive omdannet til et paradis. Da vil ingen retfærdig indbygger på jorden være udsat for fare. Kunne De tænke Dem at leve til den tid?

Hvis De kunne, så husk at der nu er gået næsten tres år af den generations levetid der ’ikke skal forgå, før alt dette er sket’. Tiden må være ved at udløbe! Bed Jehovas vidner om en nærmere forklaring på Jesu profeti vedrørende vor tid. Det er meget vigtigt at få nøjagtig kundskab om de krav Gud stiller til dem der ønsker at overleve den forestående afslutning på den onde verdensordning og opnå livet i det forudsagte jordiske paradis. — Matt. 24:21; Åb. 21:1-4.

[Grafisk fremstilling på side 308]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Jordskælvsofre hvert år

Før 1914: 3.000

Efter 1914: 15.000

(Runde tal, baseret på oplysninger vedrørende de sidste tusind år)