Lovløsheden tager til — hvorfor?

JESUS KRISTUS, Guds søn, kom med en bemærkelsesværdig detaljeret profeti om de begivenheder der ville kendetegne den tid da den onde tingenes ordning som så længe har behersket denne jord, skulle bringes til ophør. Denne profeti, der handler om tegnet på Kristi nærværelse, består af mange enkelte dele, og en af disse er „tiltagende lovløshed“. — Matt. 24:12, NW.

Svarer den udbredte lovløshed her i vor tid til Jesu beskrivelse? Er der grund til at tro at den tid er kommet da Gud vil gribe ind i menneskenes anliggender og forårsage at der kommer til at råde retfærdige forhold?

Hvordan ser det i virkeligheden ud?

Når vi taler om at lovløsheden tager til, er der måske nogle som tænker på at de har set rapporter om at denne tendens er i aftagende og at det måske endda er ved at gå den modsatte vej. Ifølge en nylig rapport var der i otte måneder i 1972 en nedgang på næsten 2 procent i antallet af anmeldte alvorlige forbrydelser i De forenede Stater; det var den første nedgang i sytten år. Men i virkeligheden giver denne rapport kun ringe grund til trøst. Hvorfor? Fordi rapporterne viser at antallet af de mere voldsbetonede forbrydelser steg stærkt. I løbet af de samme otte måneder steg antallet af mord således med 9 procent, voldelige overfald og voldtægt med hver 8 procent. Og det er denne form for lovløshed folk frygter mest, på grund af dens farlige karakter. Desuden skyldtes „nedgangen“ i antallet af mindre alvorlige forbrydelser ikke nødvendigvis at der var begået færre overtrædelser. Nogle autoriteter mener at det simpelt hen skyldtes at der var færre forbrydelser som blev anmeldt.

At lovløsheden stadig tager til, ses tydeligt af den måde den har berørt dagliglivet på. En professor i psykologi ved universitetet i Californien sagde for nylig: „I begyndelsen ville benzintankene ikke tage imod kontanter efter klokken ti. Så holdt buschaufførerne op med at veksle i det hele taget. Taxaselskaber indsatte skudsikre ruder [mellem chaufføren og passagererne] . . . Markedet for sikkerhedsanordninger til hjemmet er vokset stærkt. Der er alarmknapper med forbindelse til politistationen, vinduer som er forbundet med alarmklokker, og radarsystemer i hjemmet; nye beboelseskvarterer reklamerer med at de har vagter hele døgnet. . . . Der er TV-kameraer overalt,“ for at man kan opdage butikstyve, narkotikasælgere og bankrøvere. Synes De det lyder som om lovløsheden er i aftagende?

Og ikke nok med det. Hvad med de indretninger man har i bilen til beskyttelse mod biltyve? Låsene i hoveddøren derhjemme? Den ængstelse der får én til at undlade at gå aftentur i parken? Frygten for i det hele taget at færdes alene efter mørkets frembrud?

Lovløsheden tager til overalt — i forretningsverdenen, inden for statsadministrationen, på gaderne, i skolerne, og alt for ofte sniger den sig også ind i hjemmet. Den er ikke begrænset til nogle få lande; alle er berørt af den, og dét alvorligt. Hvis begivenhederne i vore dage ikke svarer til det tegn Jesus omtalte, hvad mere skal der så til?

Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor?

„Men hvorfor stiger lovløsheden sådan?“ Det er det spørgsmål der stilles overalt.

Uden tvivl er der mange faktorer som spiller ind. Nogle skyder skylden på det moderne fængselsvæsen, der alt for ofte synes at forhærde i stedet for at forbedre lovbryderne. Andre skyder skylden på dommerne og siger at de giver forbryderne for mild en straf.

Blandt de øvrige ting der bidrager til lovløshed er korruptionen inden for regeringerne. Også film og fjernsyn opmuntrer til lovløshed ved at fremstille forbrydere og andre samvittighedsløse personer som helte.

Men kunne det tænkes at alle disse faktorer blot er overfladen af problemet, om man så må sige, og at årsagerne til den tiltagende lovløshed skal søges langt dybere? En kriminolog som er tilknyttet De forenede Staters senat har udpeget tre grundlæggende årsager: hjemmet, skolerne og kirkerne.

Bibelen går endnu dybere. Den peger på Satan Djævelen som den der har hovedansvaret. Nogle vil måske smile hånligt ad denne tanke. Men de forklaringer de selv kommer med, er ikke tilstrækkelige til at forklare den chokerende og voldsomme stigning i antallet af forbrydelser. Bibelen har derimod for længe siden udpeget vor generation som den der ville komme ud for disse ting.a Og den har vist sig at have ret. Den peger også på at den der har hovedansvaret for de tiltagende veer er Satan Djævelen, som er rasende fordi han ved hans tid er kort. Der er al mulig grund til at tro på det Bibelen siger om denne sag. — Åb. 12:9-12.

Kirkernes ansvar

Nogle havde måske ventet at kirkerne ville være en kraft der kunne modvirke tendensen til større lovløshed. Men det stik modsatte har været tilfældet.

Den amerikanske senator John McClellan er blevet interviewet om lovløsheden, og han sagde: „Efter min bedømmelse er der nogle kirker som ikke længere kræver en virkelig høj standard hvad hæderlighed og moral angår. De har ikke de samme idealer for kristen levevis som blev iagttaget og praktiseret før i tiden.“ Og da han blev spurgt om dette var en medvirkende årsag til den stigende lovløshed, svarede han: „Det er der ingen tvivl om.“ — U.S. News & World Report.

Kirkernes indflydelse har imidlertid ikke blot været af passiv art; det har ikke kun været et spørgsmål om forsømmelse. I tilfælde der er blevet bekendtgjort vidt og bredt har religiøse ledere sat et nedbrydende eksempel. Således fortæller afdøde Paul Tillich’ hustru i en biografi om sit liv med denne fremtrædende protestantiske teolog, at han under ægteskabet havde mange affærer med andre kvinder. Men i religiøse kredse blev han beundret.

Offentligt, både fra prædikestole, og i artikler, har præsteskabet undergravet respekten for de høje moralnorrner der fremsættes i Bibelen. Hvordan det? Ved at de har betvivlet Bibelens beretninger om skabelsen, Vandfloden og ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra og har omtalt dem som myter, samtidig med at de har bifaldet udviklingslæren, der ikke stiller nogen moralske krav. Og når folk kommer til at betragte én del af Bibelen som opspind, hvor alvorligt mon de så tager resten af den?

Disse kendsgerninger er meget sigende, især i betragtning af at Jesus Kristus i sin profeti om vore dage kædede den overhåndtagende lovløshed sammen med „falske profeters“ virksomhed. (Matt. 24:11, 12) Ved stolt at sætte deres egne meninger over Guds ord, lader de sig bruge af Djævelen — og medvirker således til de strenge tider menneskeheden er udsat for.

Præster har også medvirket til den tiltagende lovløshed ved at vrage læren om Guds rige til fordel for et „socialt evangelium“. Interessant nok lagde den berømte engelske forfatter H. G. Wells mærke til dette: „Mærkværdig er den uhyre fremtrædende Plads, Jesus gav Læren om, hvad han kaldte Guds Rige, og dens forholdsvise Betydningsløshed i de fleste kristne Kirkers Fremfærd og Lære.“ — Menneskeslægtens Historie, bind 6, side 24.

Mange gejstlige tror ikke at Guds rige vil indføre ret og retfærdighed på jorden, og derfor har både katolske og protestantiske præster blandet sig i politik og følt sig frie til at ty til vold, og til at hjælpe og tilskynde andre til at øve vold, ud fra det synspunkt at hensigten helliger midlet. Men gør man en uret god igen ved at begå en ny? Jesus formanede sine disciple til ikke at bruge vold, og han kaldte de mennesker lykkelige som stiftede fred. — Matt. 5:9, NW; 26:52.

Hvad er blodsudgydelserne i Irland, andet end resultatet af at religion blander sig i politik? Og et af de nyeste eksempler drejer sig om en gruppe præster i Chile, hvoraf nogle er blevet udvist af landet. Som en af dem forklarede: „De [den nye militærregering] giver os skyld for at føre marxisme og klassekamp ind i landet.“ Hvad enten disse præster anerkender anklagen som sand eller ej, kan de så ærligt benægte at de har blandet sig i politik i stedet for at forkynde Guds rige? Det er på grund af sådanne aktiviteter at de har udsat sig for den anklage der er blevet rejst imod dem.

Hvad enten fremtrædende og stolte mænd går ind for Guds rige eller ej, så er dette rige Skaberens foranstaltning til at rense jorden for lovløshed. Guds ord forsikrer os gentagne gange: „En liden stund, og den gudløse er ikke mere . . . Bi på [Jehova] og bliv på hans vej, så skal han ophøje dig til at arve landet; du skal skue de gudløses undergang.“ — Sl. 37:10, 34.

I den nye orden som nu er nær, vil ’retfærdighed bo’. (2 Pet. 3:13) Man vil ikke have brug for låse på sine døre. Når som helst en nærmer sig, kan man være sikker på at man kan byde ham velkommen som en ven. Uden at frygte kan man gå en tur alene hvis man ønsker det, selv om natten, og glæde sig over lyden af græshopperne og over stjernehimmelens skønhed. Der vil være virkelig sikkerhed overalt på jorden. Himmelens og jordens Skaber har lovet det.

Vil De også være der? Det er nu De må lære Jehovas krav at kende og bringe Deres liv i overensstemmelse med disse krav. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe Dem.

[Fodnoter]

[Illustration på side 243]

På grund af frygt holder folk deres døre forsvarligt låsede