Den stadige debat

HVORNÅR begynder livet? Ved fødselen eller ved undfangelsen? Det er stadig tilbagevendende spørgsmål for lovgivere i mange lande. De forenede Staters senat afholdt for nylig en „aborthøring“ hvori videnskabsmænd gav udtryk for deres syn på livets begyndelse. En af disse, en fransk arvelighedsforsker, dr. J. Lejeune, argumenterede for at „’det’ vi begynder med, fra første færd er et medlem af vores egen familie . . . det samme menneske fra æggets befrugtning til døden“. Under sin argumentation for at livet begynder i undfangelsesøjeblikket sagde han: „At vi nødvendigvis må gennemgå en ni måneders udvikling, beskyttet i moders liv, ændrer ikke noget ved sagen.“

Ved samme høring kom en anden videnskabsmand, som talte til gunst for abort, til den slutning at spørgsmålet „fortrinsvis er af religiøs og moralsk art“. Man kunne i tilknytning hertil spørge: Hvad siger den største af alle religiøse bøger, Bibelen, om det ufødte? Kalder den det simpelt væv? Henvendt til profeten Jeremias udtaler Gud: „Før du kom ud af moderliv, helliged jeg dig.“ (Jer. 1:5) Gud så på Jeremias som en der havde liv endnu før han blev født. Den inspirerede salmist David siger noget lignende, henvendt til Skaberen: „Du har . . . vævet mig i moders liv. . . . som foster så dine øjne mig, i din bog var de alle [alle dets dele, NW] skrevet.“ — Sl. 139:13-16.

Så mens debatten fortsætter mellem læger og lovgivere, har de der ser hen til Bibelen efter et svar, allerede fået det af den største videnskabsmand der findes, selve Livgiveren. — Sl. 36:10.