Hvori adskiller Jehovas vidner sig fra andre?
DE FLESTE betragter blot Jehovas vidner som ’et af disse her små trossamfund uden for kirken’ og regner dem ofte lidt ringeagtende med til de såkaldte ’fundamentalister’. Der er imidlertid ét træk ved Jehovas vidner som mange indrømmer er positivt, nemlig deres nidkære indsats for at delagtiggøre alle i det de tror — både katolikker, protestanter, jøder og andre.
Jehovas vidner adskiller sig altså fra andre med hensyn til deres måde at forkynde på. Den mere grundlæggende forskel skal dog søges i det Jehovas vidner tror og lærer.
Tror på hele Bibelen, men er ikke „fundamentalister“
Jehovas vidner regner hele Bibelen for at være Guds ord, det vil sige alle de seksogtres bøger som udgør „Det gamle og Det nye Testamente“. Men de er ikke „fundamentalister“ i dette ords gængse betydning. De tror ikke at alt i Bibelen skal opfattes bogstaveligt. De har et ligevægtigt og fornuftigt syn på tingene, hvilket stemmer med Bibelen selv, idet de erkender at den indeholder mange udsagn som skal forstås bogstaveligt, for eksempel om retningslinjer for den kristnes liv, men også mange udsagn som skal forstås symbolsk eller billedligt.
For eksempel kan man ikke komme uden om at Jesu Kristi lignelser er symbolsk ment. Det græske bibelord der ofte oversættes „lignelse“, kan også gengives med „billede“. Det siges om Jesus: „Ja, han talte ikke til dem [skarerne] uden at bruge et billede [en lignelse], men han forklarede sine disciple alt, når de var for sig selv.“ — Mark. 4:34; Matt. 13:34.
Bibelens profetier er ofte holdt i symbolske vendinger. Det indledende vers til den profetiske Åbenbaringens bog forklarer: „[Jesus Kristus] udsendte sin engel og fremstillede det gennem ham i tegn for sin træl Johannes.“ (Åb. 1:1) Enten ved at det siges direkte som her, eller ud fra sammenhængen, kan det som regel afgøres uden større vanskelighed hvad der er bogstaveligt og hvad der er symbolsk.
Derved undgår Jehovas vidner urimelige og uvidenskabelige konklusioner, for eksempel at jorden skulle være skabt på seks bogstavelige dage (à fireogtyve timer), sådan som fundamentalisterne tror. Jehovas vidner ved at udtrykket „dag“ kan dække over tidsperioder af forskellig længde. Bibelen selv hjælper os til den rette forståelse af dette, når den, efter at have skildret Guds værk på hver af de seks skabelsesdage, omtaler det hele som udrettet på én „dag“: „Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen.“ Der er således ikke noget i vejen for at en „dag“ i Bibelens sprogbrug kan betyde en periode på et tusind eller flere tusind år. — 1 Mos. 2:4, oversættelsen af 1871; 2 Pet. 3:8.
Guds rige en bogstavelig regering
Et punkt hvor Jehovas vidner adskiller sig klart fra kristenhedens kirker, er deres anerkendelse af Guds rige som en virkelig regering, der vil udøve uindskrænket herredømme over jorden fra himmelen. Guds rige er ikke blot noget ’i ens hjerte’, noget der lidt efter lidt vil omvende hele menneskeheden til at gøre Guds vilje. Profeten Daniel talte afgjort om en regering med magt da han sagde hvad Guds rige ville gøre: „Det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Dan. 2:44.
Guds rige, siger vi; Gud er ikke nogen „treenig“ gud. Han er universets suveræne Hersker, og hans navn er Jehova. (Sl. 83:19, Kalkar) Jesus Kristus er ikke nogen del af en „guddom“, men er Jehovas søn, en selvstændig person med sin egen personlighed. Det er ham der af Gud indsættes på tronen i det rige der vil herske over jorden, og det vil herske i tusind år så Guds vilje kommer til at ske på jorden som den sker i himmelen. (Åb. 20:4, 6; Matt. 6:9, 10) Kristi styre vil udvirke de dødes opstandelse og vil føre alle lydige mennesker frem til fuldkommenhed her på jorden. — Åb. 20:11 til 21:4.
’Desuden forstår Jehovas vidner ud fra bibelprofetien, som opfyldes på begivenhederne i verden, at rigsregeringen er blevet oprettet i himmelen, idet Kristus blev indsat på tronen da hedningernes tider udløb i 1914. (Luk. 21:24) De indser at Gud nu giver jordens folk, især folkene i kristenheden, lejlighed til at høre advarselen om denne tingenes ordnings undergang, så de kan søge i sikkerhed ved at stille sig på Rigets side. Jehovas vidner advarer om at tiden nu er nær da Riget vil knuse alle menneskeskabte regeringssystemer i den krig der i Bibelen forbindes med navnet „Har-Magedon“. — Åb. 16:14-16; 19:11-21; Ez. 3:17.
En livsform
Jehovas vidner betragter ikke blot kristendommen som en tro, men som en livsform, en måde at leve på, en vej der må følges i det daglige. På apostlenes tid kaldtes kristendommen ligefrem for „Vejen“. (Apg. 9:2; 19:9, 23; 22:4; 24:22) Det at være en kristen indebærer at man indretter sit liv efter alle de gode principper man lærer i Bibelen, både i sit hjem og på sit arbejde, ja hele tiden. Hvis nogen vender sig bort fra denne vej og insisterer på at ville krænke Guds retfærdige love ved at leve umoralsk, stjæle, bagtale, føre falsk lære og skabe splittelse, udstødes han af menigheden.
Betragt i modsætning hertil hvordan de fleste af kristenhedens kirker beholder medlemmer som fortsætter en uret handlemåde, for eksempel homoseksualitet eller stofmisbrug. Jehovas vidner ignorerer ikke Bibelens bud om at holde menigheden ren så dens medlemmer beskyttes og så den fortsat kan nyde Guds gunst. (1 Kor. 5:5, 9-13) Forventer De ikke at kristne skal være retskafne mennesker som lever et rent liv og som man kan nyde et åndeligt opbyggende fællesskab med?
Ingen ritualer, ingen adskillelse i et præsteskab og et lægfolk
Møderne i Jehovas vidners menigheder (over 34.500 i hele verden) består ikke i ritualer. Møderne er tilrettelagt med henblik på undervisning — studium og drøftelse af Bibelen. Man søger ikke at påvirke de tilstedeværendes følelser med en særlig stemning, men der tales om Guds ord på en oprigtig og fornuftig måde som appellerer til sind og hjerte. Der betales ikke kontingent eller tiende, og der optages aldrig kollekt. Udgifterne til opførelse og vedligeholdelse af rigssale dækkes ved frivillige bidrag. Disse mødesteder er ikke overdådigt udsmykket eller fyldt med religiøse billeder, men er enkle og hensigtsmæssige. — 2 Kor. 8:12-15; 9:6, 7.
Jehovas vidner er ikke delt i et præsteskab og et lægfolk. Alle uanset race eller social stilling er „brødre“ og „søstre“. Ligesom blandt de kristne i det første århundrede har hver menighed en gruppe ældste der er udnævnt til at føre tilsyn med menighedens virksomhed og yde alle dens medlemmer åndelig hjælp. Disse mænd udvælges på grundlag af deres kristne modenhed, deres kærlighed, deres omsorg for og villighed til at hjælpe andre. De får ingen løn og har ikke religiøse titler der hæver dem over andre som en særlig klasse. De er med til at forkynde offentlig og undervise folk i deres hjem ligesom apostlene gjorde og ligesom resten af menighedens medlemmer gør. — 1 Tim. 3:1-7.
Indstilling til verden
Jehovas vidner tilslutter sig ikke nogen politiske bevægelser eller deltager i nogen politisk virksomhed, sådan som de fleste af kristenhedens kirkemedlemmer gør. Jesus sagde om sine disciple at de ikke skulle være en del af verden, og det ønsker Jehovas vidner at efterleve. De prøver ikke at forandre verdens politiske eller sociale struktur. De sær frem til at Gud vil ’gøre alting nyt’. (Joh. 15:19; Åb. 21:5) De forholder sig neutrale i alle krige og andre uoverensstemmelser mellem verdens regeringer, og de tilskynder ikke til „demonstrationer“, strejker eller nogen undergravende virksomhed. De adlyder lovene i det land de lever i. (Matt. 22:21) Men hvis der gøres forsøg på at få dem til at krænke deres samvittighed ved at overtræde Guds befalinger, vælger de at ’adlyde Gud som deres hersker mere end mennesker’. — Apg. 5:29.
Af lignende grunde tilslutter Jehovas vidner sig ikke nogen økumenisk bevægelse og søger ikke fællesskab med andre trosretninger. Kirkerne i kristenheden og religionerne i den ikke-kristne verden har med deres lære og praksis gjort sig selv til en del af verden og svarer derfor ikke til Jesu beskrivelse af hans sande disciple. (Joh. 17:14-16) Disse religioner udgør ifølge Bibelen et stort religiøst imperium der kaldes „Babylon den Store“. (Åb. 17:5, 18) Verdens politiske ledere vil vende sig imod dem og udslette dem, som en dom fra Gud.— Åb. 17:15-17.
Kort sagt adskiller Jehovas vidner sig fra andre trosretninger ved at holde sig nøje til det Bibelen lærer. De forkaster verdens filosofi og kristenhedens traditioner. Hvis man synes at Jehovas vidner har en afvigende, en fremmed, form for kristendom, er det fordi man måler dem med kristenhedens alen. Det er netop kirkesamfundene i kristenheden der er afveget så meget fra den oprindelige kristendom at de er blevet fremmede for Gud. De har sat menneskers filosofi i stedet for Guds ord, på akkurat samme måde som de jødiske præster på Jesu tid. Til dem sagde Jesus: „I [har] gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres tradition.“ — Matt. 15:6.
I dag har kristenheden et medlemstal på omkring en milliard. I denne forbindelse bør vi huske at Jesus Kristus forudsagde at der ved tiden for hans nærværelse i Rigets magt ville være mange, ikke kun få, som ville give sig ud for at være kristne og som ville bønfalde ham og sige: „Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?“ De vil være som fremmede for Jesus, og han vil svare: „Jeg har aldrig kendt jer! Gå væk fra mig, I som øver lovløshed.“ — Matt. 7:22, 23.
Skønt Jehovas vidner holder sig adskilt fra verden, nærer de kærlig interesse for deres medmennesker. I udførelsen af deres forkyndelse har de en følelse af at det haster; der er kun kort tid tilbage for den nuværende tingenes ordning. Men ved at Jehova viser tålmodighed, idet at han ikke ønsker nogens død. (2 Pet. 3:9, 15; Ez. 33:11) Derfor tilskynder de folk til at studere Bibelen og gøre alt hvad de kan for at bringe deres liv i harmoni med Bibelens principper, og de advarer imod at udsætte det. — Zef. 2:3.
Hvis De vil gøre noget for at hjælpe Dem selv og Deres familie sikkert igennem de svære tider verden nu oplever, kan De ikke gøre noget bedre end at foretage en nøjere undersøgelse af Bibelen. Lad Jehovas vidner hjælpe Dem med det. Prøv også at overvære nogle af møderne i deres rigssal. De vil ikke alene erfare større fred, glæde og tilfredshed i det nuværende liv, få en mere meningsfyldt tilværelse, men De vil også komme til at se fremtiden i møde med større fortrøstning, med et sikkert håb, om et evigt liv under Guds rige. — 1 Tim. 4:8.