Lad dig ikke indfange af modeluner og underholdning
„Idet han . . . med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt, idet Gud måske vil give dem sindsændring, som fører til nøjagtig kundskab om sandheden, og de måtte blive ædru igen og komme ud af Djævelens snare, fanget levende som de er af ham til at gøre hans vilje.“ — 2 Tim. 2:24-26.
1. I hvilke henseender kan Satans metoder til at indfange og lægge beslag på menneskers interesser, sammenlignes med fælder og snarer?
EN JÆGER kender betydningen af at skjule sin snare for at kunne fange sit bytte. Før det intetanende dyr véd af det, er fælden klappet sammen om det og det kan ikke slippe fri. I nogle fælder lægges der lokkemad, og mange dyr er blevet fanget fordi en fristende bid mellem fældens stålkæber har fået dem til at opgive deres forsigtighed. Guds modstander, Satan Djævelen, har skabt et system hvis drivende kraft er selviskhed, og dette system er fyldt med fælder og snarer som den kristne let kan blive fanget i hvis han ikke hele tiden er på vagt. — Sl. 119:110.
2. Hvorfor er det især vigtigt at kristne er på vagt i dag?
2 På dette fremskredne tidspunkt i „endens tid“ er faren større end nogen sinde, for ikke alene kan man blive indfanget af denne verdens fristelser, men Jehovas dag kan også komme over en som en snare. Man kan være så optaget af verdslige gøremål at når det øjeblik kommer da Jehova griber ind for at tilintetgøre de onde, vil det komme så overraskende som havde en skjult snare pludselig lukket sig om en, og det vil være umuligt at slippe fri. (Luk. 21:34, 35) „På den svigefuldes vej er der torne og snarer; vil man vogte sin sjæl, må man holde sig fra dem.“ — Ordsp. 22:5.
3. Hvad er et modelune, og hvori består faren ved at gå for højt op i den slags?
3 Vi skal her beskæftige os med modeluner og underholdning, fordi Djævelen underfundigt kan benytte disse ting som lokkemad og få held til at forføre og indfange kristne. Et modelune er en bestemt retning eller idé på smagens område som dyrkes heftigt og lidenskabeligt for en kort tid. Det er en mani af forbigående karakter, en „dille“. Modeluner viser sig i forbindelse med mange ting, men de mest almindelige er sikkert dem der ytrer sig i forbindelse med klædedragt, frisure og kost. Selv om disse modeluner er af en flygtig karakter, kan de alligevel i den grad tage den kristnes opmærksomhed og tid at de mere betydningsfulde ting — tilbedelsen af Gud og bestræbelserne for at opfylde hans krav — bliver trængt i baggrunden.
4. Hvilke yderligheder har man set på klædedragtens område i de senere år?
4 Nogle steder i verden ændrer klædedragten både for mændenes og kvindernes vedkommende sig meget lidt fra år til år, men i mange lande har der i nogle år været en voksende tendens til at lægge sig efter det yderliggående og ublufærdige, at antage den indstilling at „alt går an“. For nogles vedkommende har det ikke været nok blot at nære umoralske, stolte eller oprørske tanker; de har følt en uimodståelig trang til at stille deres indstilling til skue, ja prale med den, ved hjælp af deres klædedragt og frisure. I nogle vestlige lande kan man møde mænd der klæder sig mere som kvinder, og kvinder der klæder sig mere som mænd. Mange former for klædedragt som nu er populære, blev betragtet som mærkelige for få år siden.
5. Hvordan kan klædedragt og hårmode blive en snare man kan falde i?
5 Hvordan kan kristne mænd og kvinder i betragtning heraf afgøre hvilken beklædning de kan bruge eller ikke bruge? Naturligvis ønsker de ikke at påkalde sig opmærksomhed ved at være gammeldags eller umoderne, men hvis man går til den anden yderlighed og fuldstændig lader sig lede af verden med hensyn til tøj- og hårmode, går man lige lukt i Djævelens snare. Han ved udmærket at hvis han kan lokke en til at tage det første skridt og i det ydre identificere sig med en eller anden retning i denne verden, er det ikke så svært at få vedkommende til at gå endnu videre.
6. Hvad kan tjene som vejledning for den kristne med hensyn til klædedragt og hår?
6 I Første Timoteusbrev 2:9, 10 formanes kristne kvinder til at klæde sig med fordringsløshed og blufærdighed i en velordnet klædedragt. Dette princip gælder naturligvis også mændene i menigheden. Når man skal afgøre om man kan gå med en bestemt klædedragt, kan man spørge sig selv om den vidner om beskedenhed og anstændighed, eller om den er ubeskeden og uanstændig og sætter andre i forlegenhed. Stramtsiddende benklæder vil være uanstændige for en mand, ligesom en kort eller afslørende kjole vil være uanstændig for en kvinde. Når en søster skal bøje sig eller sætte sig når hun har en opgave på podiet i rigssalen, har hun så svært ved at gøre det rigtigt fordi kjolen er for kort? Er det muligt at vi med den måde vi klæder os på eller har vort hår på, giver andre den fejlagtige tanke at vi har en løs moral eller en stolt og stridbar natur?
7. Hvilken betydningsfuld faktor vil hjælpe Jehovas kristne vidner til at klæde sig passende, uanset hvor de bor på jorden?
7 Jehovas kristne vidner er tjenere for Jehova Gud, universets store Suveræn, og dette bør være afgørende for hvilken måde vi klæder os på. Hvad forventer befolkningen i et bestemt område af en Guds tjener? Skik og brug varierer fra land til land, og Jehovas vidners styrende råd kan derfor ikke sige hvilken klædedragt eller frisure der vil være passende eller anstændig i hvert eneste land eller distrikt. Hvis der er alvorlig tvivl om hvorvidt en bestemt klædedragt kan bruges, er det bedst ikke at bruge den. Det er bedre at blive anset for at være lidt umoderne end for at være uanstændig, stolt eller sjusket.
8. Hvordan kan en søster afgøre om det vil være passende for hende at bruge slacks eller buksedragt?
8 Hvis man i en bestemt by eller egn ser med misbilligelse på at kvinder går i slacks eller buksedragt, vil det sikkert være tilrådeligt at den kvindelige forkynder vælger en anden form for beklædning når hun færdes blandt folk. I koldt vejr kan hun sikkert klæde sig så hun kan tåle at gå ude i kortere tidsrum ad gangen, eller hun kan holde pause noget tiere for at få varmen. Men i de kolde egne, hvor alle klæder sig efter vejret og kvinderne bruger slacks eller buksedragt, kan de kristne kvinder gøre det samme. Nogle steder har det hjulpet pionererne til at kunne bruge mange timer i tjenesten og alligevel bevare helbredet. Hvis en kristen kvinde ikke er sikker på om hun kan bruge en bestemt klædedragt, kan hun drøfte det med sin mand eller en af de ældste i menigheden. De ældste skal ikke påtvinge andre deres personlige smag, men kan give råd om hvad der vil være acceptabelt det pågældende sted. Børn skal adlyde deres forældre med hensyn til klædedragt og velplejethed.
9. Hvilken erfaring viser at det kan være nødvendigt at gøre forandringer med hensyn til sit udseende for ikke at hindre andre i at lære livets vej at kende?
9 At være yderliggående i måden man vælger at have sit hår eller skæg på, kan også blive en snare for en og kan volde anstød hos andre. For eksempel var der en ung mand i De forenede Stater som gjorde fremskridt i studiet af Bibelen, og han følte sig tilskyndet til at deltage i forkyndelsen sammen med en erfaren forkynder for at dele alt det han havde lært, med andre. Fra han var helt ung havde han ladet skægget stå, og eftersom nogle handlende og forretningsfolk i distriktet havde skæg, mente han at det var acceptabelt at han havde skæg som forkynder. Men så traf han en dame, og han havde knap fået præsenteret sig før hun sagde: „Det gør mig ondt, unge mand, men jeg vil ikke blandes ind i noget studenteroprør.“ Ingen forklaring kunne herefter rette det førstehåndsindtryk hun havde fået. Efter at samtalen var endt med at døren blev lukket, spurgte han den erfarne forkynder om hvad der var sket. Forkynderen opfordrede ham til at betragte sit udseende i forhold til hvad han gjorde krav på at være, en Guds tjener. Da han ikke ville være skyld i at nogen tog anstød og ikke fandt vejen til det evige liv, barberede han sit skæg af. Ville du være villig til at gøre det samme eller foretage en lignende forandring hvis dit udseende gav et forkert indtryk i dit distrikt?
10. Hvordan kan man med sit udseende forfejle hensigten med at gå ud og forkynde den gode nyhed om Riget?
10 Vi må ikke være blinde for at Jehovas folk bliver skarpt iagttaget af verden. Det budskab om Riget som de bringer ud til folk, bliver undertiden bedømt efter budbringerens udseende. En kristen forkynder der er klædt på en bestemt måde kan i den grad tiltrække sig den besøgtes opmærksomhed at denne slet ikke hører hvad forkynderen siger, eller drager den slutning at vi ikke er anderledes end verdens mennesker med hensyn til vor moral eller de principper vi lever efter. Hvis dette sker, har budbringeren helt forfejlet hensigten med sit ærinde. Det kræves fra tid til anden af os at vi i større eller mindre grad, efter som der er behov for det, ofrer vor egen bekvemmelighed for ikke at bringe andre til snublen og fald. Sådan var apostelen Paulus’ indstilling. Han skrev: „Vi giver ikke på nogen måde anledning til snublen og fald, for at vor tjeneste ikke skal blive dadlet; men på enhver måde anbefaler vi os som Guds tjenere.“ — 2 Kor. 6:3, 4.
At gå for højt op i helsekost kan være en snare
11. Hvordan kan det at gå op i at leve sundt og spise en bestemt kost blive en snare for den kristne?
11 Mange ideer og retninger har gjort sig gældende i tidens løb med hensyn til kost, sundhed og legemspleje. Men det kan også blive en snare at gå for højt op i dette. Hvis man bliver alt for optaget af at leve og spise sundt, kan det føre til at dette bliver vigtigere for én end at forkynde Guds rige og se hen til den nye tingenes ordning, hvor der vil finde en virkelig helbredelse af legemet sted. Naturligvis må vi bruge praktisk visdom med hensyn til at pleje os selv, og en bestemt kost eller medicin kan være gavnlig for vor egen tilstand, men det bør være en personlig sag og noget der skal betragtes som en mindre væsentlig ting i forhold til vor tjeneste for Jehova. Paulus advarede stærkt imod at man gjorde maden til et stridsspørgsmål. (Rom. 14:1-23) „Derfor, hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds herlighed.“ (1 Kor. 10:31) Lad ikke helsekost og sundhedsforskrifter blive en snare for dig selv og en anstødssten for andre.
12. Hvilket resultat kommer man til ved en nøgtern betragtning af hvad det kan føre til at lade sig gribe af visse modeluner, også når man sammenholder det med hvad Bibelen siger?
12 Vi må gøre os klart at modeluner — hvad enten de drejer sig om klædedragt, hår, mad eller andet — kan få os til at holde op med at gøre Guds vilje og bevirke at vi indfanges af denne verden. Ofte medfører sådanne modeluner ekstraudgifter, og dette igen fører til at man må arbejde mere for at tjene flere penge til at købe alle disse ting for. Modelunerne er derfor intet andet end en fælde som snedigt er lagt af den store Modstander, Satan Djævelen. „Se derfor nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid, fordi dagene er onde. Ophør derfor med at være ufornuftige, men bliv ved med at forstå hvad Jehovas vilje er.“ — Ef. 5:15-17.
Underholdning kan blive en snare
13. (a) Hvordan har Djævelen udnyttet menneskets trang til underholdning så den er blevet til skade for det? (b) Hvilke krav må man stille til underholdningen når man lægger planer i den retning?
13 Vores kærlige himmelske Fader har, da han skabte mennesket, givet os evnen til at glæde os ved fornøjelser af forskellig art, deriblandt evnen til at underholde os selv og andre. Men det sker ofte at Djævelen gør sin indflydelse gældende og vender denne evne til at glæde sig ved noget godt, til at man finder fornøjelse i noget som er ondt, skændigt eller skadeligt. Det gælder ikke mindst på underholdningens område. Kristne forstår at mennesket har behov for sund underholdning. Det giver en behagelig afveksling i det daglige arbejde og tempo, så legemet og sindet får den fornødne hvile, får lov til at slappe af og får fornyet styrke. Men for at underholdningen skal være gavnlig, må den være opbyggende og opmuntrende, ikke nedbrydende, hverken i fysisk eller åndelig retning.
14. Hvilke spørgsmål vil hjælpe en til at vælge opbyggende og opkvikkende underholdning?
14 Når vi vælger underholdning bør vi derfor vænne os til at spørge: Er den i overensstemmelse med kristne principper? Hvordan vil den påvirke mit hjerte og sind? Hvilken virkning har den på andre? Hvis vi er opmærksomme på dette, vil underholdningen ikke lægge beslag på vore følelser og interesser i en sådan grad at vi føres bort fra troen eller gør os skyldige i en ukristen adfærd.
15, 16. (a) Hvad viser at der er stor interesse for sport som underholdning? (b) Hvilket ligevægtigt syn bør den kristne have på sport?
15 En af de mest yndede former for underholdning i verden er enten at være tilskuer til eller selv at deltage i sportskampe. Siden den anden verdenskrig har interessen for sport været stor. Stadionnerne er fyldt til bristepunktet. Sportsentusiasterne trodser dårligt vejr, rejser lange afstande og betaler enorme summer for at komme ind og se på kampene. Nogle kan opremse tal og navne i det uendelige angående spillerne og deres kampe — et vidnesbyrd om hvor meget det optager dem.
16 I sin vejledning til den unge tilsynsmand Timoteus sagde apostelen Paulus: „Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål. For legemlig opøvelse er gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ (1 Tim. 4:7, 8) Apostelen Paulus erkendte således at den legemlige opøvelse kan være til gavn fysisk, men den må indtage en underordnet plads i forhold til det vigtigere mål, gudhengivenhed. Dyrket med måde kan sport skaffe én motion, et sundt samvær med andre og underholdning, hvilket er godt både for legemet og sindet, men overdreven dyrkelse af sport kan berøve én den fornødne søvn og hvile. Det ville ikke være klogt. Man kan begynde at tage sporten for alvorligt og blive for stærkt engageret, så det tærer på kræfterne. Man kan pådrage sig alvorlige skader. Man kan blive grebet af konkurrenceånden. Den ligevægtige kristne vil imidlertid undgå at lade sig gribe af denne ånd, stoltheden over at kunne slå andre i en kamp. (Gal. 5:26) Mådehold er nødvendig for at spare såvel tid som kræfter til det der har større betydning og som har med gudhengivenheden at gøre. Den bibelske formaning lyder: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ (Fil. 4:5) Jesus advarede om at „Guds ord“ kan blive kvalt af „sanselige nydelser“. — Luk. 8:11, 14.
17. Hvorfor må unge kristne der går i skole passe på at de ikke bliver fanget i en snare ved at gå for højt op i sport?
17 Unge kristne som går i skole skal især passe på at sporten for dem ikke bliver en altopslugende interesse. Overdreven dyrkelse af sport kan føre til at man forsømmer sit bibelstudium og tjenesten for Riget. Den ære der er forbundet med at være på skolens hold og spændingen ved at vinde en kamp er snarer der let kan indfange den kristne før han ved af det. At forsømme den åndelige side af sit liv samtidig med at man trækkes nedad af dårlige kammerater, konkurrenceånden og ønsket om at være populær, er en farlig kombination, der i sidste ende kan føre til død. „Vismands lære er en livsens kilde, derved undgås dødens snarer.“ — Ordsp. 13:14.
18. Hvorfor må man udvise skønsomhed med hensyn til de stykker man vælger at se i biografen, fjernsynet eller teatret?
18 Kan man tillade sig at søge afslapning og adspredelse ved at se film, fjernsyn eller gå i teatret? Det er naturligvis noget man selv må afgøre, men Bibelen siger: „Ophør med at lade jer forme efter denne tingenes ordning, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I ved prøve kan bedømme hvad der er Guds gode, velbehagelige og fuldkomne vilje.“ (Rom. 12:2) Kristne må se i øjnene at Satan er „denne tingenes ordnings gud“, og langt de fleste af dem der lever i dag, er underlagt hans indflydelse, og den er til det onde. „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (2 Kor. 4:4; 1 Joh. 5:19) Dette er meget tydeligt når vi ser på hvad film, fjernsyn og teater i overvejende grad tilbyder af underholdning i dag. Producenterne skal tjene penge, og de fleste indrømmer åbent at det der kan sælges i dag er vold og sex. Hvis en kristen familie nu og da som adspredelse vil se en film eller et teaterstykke må den derfor vælge med omhu.
19. Hvorfor bør vi ikke løbe nogen risiko med hensyn til skadelig underholdning?
19 Men til trods for at man har bestræbt sig for med omhu at vælge det man vil se, kan det alligevel ske at man på lærredet, skærmen eller scenen, pludselig præsenteres for noget som er mere end blot oplysende, underholdende eller afslappende. Det er fordærvende. Vil du så have mod til at rejse dig og slukke for fjernsynet eller forlade teatret? Vi må hele tiden være på vagt over for hvad vi fylder vort sind og hjerte med. Vi behøver ikke af erfaring at kende det onde for at være overbevist om at det er ondt. Der er ikke plads for at beskæftige tankerne med noget umoralsk, voldsbetonet eller bedragerisk hvis vi „fortsat“ skal have dét „i tanke“ der er „af alvorlig betydning, . . . retfærdigt, . . . rent, . . . værd at holde af, . . . tales godt om, . . . er dydigt og . . . rosværdigt“. — Fil. 4:8.
20, 21. (a) Hvorfor bør kristne forældre nøje overvåge hvad deres børn ser i fjernsynet? (b) Hvad kunne man gøre i stedet for at betragte et program som kun har lidt eller ingen værdi?
20 Det er blevet anslået at gennemsnitsbarnet i De forenede Stater tilbringer mellem 500 og 1000 timer om året foran fjernsynet. Nogle forældre anbringer ligefrem deres børn foran fjernsynsskærmen for at få dem til at forholde sig roligt, fordi de ikke vil forstyrres af dem. Men hvad sker der med børnene, hvis sind er i høj grad påvirkelige? Børnepsykiateren dr. Arthur R. Timme siger advarende at denne indoktrinering har „en meget skadelig virkning på det opvoksende barns sind. . . . Det får en fuldstændig forvrænget opfattelse af hvad der er ret og uret i den menneskelige adfærd“. Nyhedsmedierne kan daglig bringe meddelelser om børn og unge der er indblandet i voldsforbrydelser og andre kriminelle handlinger, og det er tydeligt hvor de unge lovovertrædere hovedsagelig har fået deres ideer fra. Overvåger I forældre nøje hvad jeres børn ser i fjernsynet?
21 Man har også lagt mærke til at nogle voksne lukker op for fjernsynet og blot for adspredelsens skyld giver sig til at følge med i hvad der sker på skærmen, uanset hvad det er, i stedet for at læse, tænke eller foretage sig noget andet konstruktivt. Ofte er stuen fyldt med støj, og hvis der er stilhed en kort tid, melder rastløsheden sig straks. Men sande Guds tjenere kan ikke tillade sig at blive en del af denne „adspredelsernes tidsalder“. Tiden er alt for kostbar til at man kan øde den bort. Hvor vederkvægende vil det ikke være simpelt hen at lukke for fjernsynet og i stilhed læse et stykke i Guds ord! Det kræver selvdisciplin, men det lønner sig.
22. Hvis en kristen vælger dans som underholdning, hvilke spørgsmål og principper kan da tjene som en vejledning?
22 Dans er en anden form for underholdning. På Bibelens tid blev dansen brugt som et led i gudsdyrkelsen, som et udtryk for glæde. (Sl. 149:3; 150:4) Kan en kristen deltage i den moderne dans? Den enkelte må træffe sin egen afgørelse, men der er nogle ting man må tage i betragtning. Hvem vil den kristne danse med? Hvem vil han eller hun komme sammen med? Hvor foregår dansen? Hvilken oprindelse har dansen? Hvilke bevægelser kræver den? Fremkalder den urene tanker, eller dyrkes den kun for motionens skyld og som en sund adspredelse? Når gifte kristne danser, er det bedst at de gør det med deres ægtefælle. Når ugifte brødre og søstre danser med hinanden, bør det ske med sømmelighed og uden at lidenskaberne vækkes. Verdslige dansehaller kan være farlige, ikke blot på grund af den verdslige atmosfære, men også fordi man kan komme i dårligt selskab. Selv når kristne kommer sammen for at danse er det bedst ikke at samle for stort et selskab, da man kan miste kontrollen med hvad der foregår og nogle kan overskride grænserne for det tilladelige. Vi skal handle på en sådan måde at vi ikke alene beskytter os selv, men også undgår at bringe andre til snublen og fald. (1 Kor. 8:9; Rom. 13:14) Hvis vi kan lide at danse, så lad os udvise skønsomhed, sømmelighed og anstændighed når vi vælger denne form for underholdning, idet vi gør alt til Guds ære. — 1 Kor. 10:31; 1 Pet. 1:15, 16.
23. Hvordan kan en der ønsker at behage Jehova undgå den snare der er forbundet med at dyrke bestemte former for musik?
23 Musik kan være en god form for underholdning, men den kan også blive en snare hvis man ikke passer på. Meget af den musik der komponeres og spilles i dag, appellerer til selvet. Det er derfor nødvendigt at den kristne spørger vedrørende enhver form for musik: Hvor stammer den fra? Hvad er formålet med den? Hvilken virkning har den på mig? Forstyrrer jeg andre med den musik jeg spiller? Visse former for musik, som for eksempel noget af den moderne rock- og beatmusik, genspejler en oprørsk ånd, og teksterne der synges dertil er ofte sex- og voldsbetonede. Den kristne gør klogt i, fra det store udvalg af musik der findes, at vælge noget der underholder, virker afslappende eller opkvikkende og ikke efterlader en med en dårlig samvittighed.
24. (a) Hvad har Djævelen til hensigt når han bruger modeluner og underholdning som en snare? (b) Idet vi selv undgår disse dødbringende snarer, hvad er vi så forpligtede til over for dem der oprigtigt ønsker at løsrive sig?
24 Mens denne verden synker dybere og dybere ned i sit eget fordærv og snart vil blive tilintetgjort, kender de kristne betydningen af ikke at lade sig indfange og besnære af denne verdens ånd. De er klar over at denne verdens modeluner og underholdning er lokkemad, beregnet på at drage alle mennesker ind i „Djævelens snare“. (2 Tim. 2:25, 26; Sl. 140:5, 6) Langt den overvejende del af menneskeheden er allerede indfanget, men Djævelen vil også gerne lokke Guds tjenere til at gå i hans fælde, ligesom han søger at holde alle oprigtige der prøver at undslippe hans greb, fangen. Han vil imidlertid snart selv blive bundet og kastet i afgrunden, men i det korte tidsrum der endnu er tilbage kan vi holde os fri af hans dødbringende snare hvis vi ser nøje til hvordan vi vandrer for Jehovas åsyn, mens vi til stadighed lader hans sandhedsord oplyse vejen foran os. (Åb. 20:1-3; Sl. 119:105) Og det er vort privilegium at hjælpe dem der søger at rive sig løs idet vi forkynder den frigørende sandhed for dem og viser at vi er venner af Gud og ikke venner af fornøjelser og sanselige nydelser. — 2 Tim. 3:4, 5; Joh. 8:32.