Spørgsmål fra læserne

● Havde Adam rødlig hud, sådan som hans navn efter sigende antyder?

Ingen på jorden kan i dag sige med sikkerhed hvilken hudfarve Adam havde. Vi ved imidlertid at han var stamfader til alle mennesker, med alle de mange hudfarver der findes nu. Men hvoraf kommer den tanke at Adams hud måske var rødlig?

Navnet „Adam“ er oversat fra det hebraiske adam. Foruden at være et egennavn kan dette ord også gengives med „menneske“ eller „jordisk menneske“ og betyde enten et enkelt menneske eller alle mennesker på jorden. (1 Mos. 1:26; 6:7; 7:21; 9:6; 1 Sam. 15:29; se også New World Translation.) Ordet adam er beslægtet med et andet hebraisk ord, adamah, der betyder „jord“. Den gængse opfattelse blandt hebraiskkyndige går ud på at begge disse ord er afledet af det hebraiske adom, der betyder „rød“. Ordbogen Theological Dictionary of the Old Testament (1974) forklarer at „jord“ kan være afledet af „rød“ fordi jordbunden måske har været jernholdig og derfor har haft et rødligt udseende. Tilsvarende har nogle som mener at adam (Adam, menneske) er afledet af adom (rød), fremført at Adam måske har været rødlig i huden.

Læg imidlertid mærke til den forbindelse der knyttes i Første Mosebog 2:7: „Da dannede Gud [Jehova] mennesket [adam] af agerjordens muld [adamah] og blæste livsånde i hans næsebor, så at mennesket [adam] blev et levende væsen.“ Kommer Bibelen her ind på jordens farve eller hentyder den til det første menneskes hudfarve? Nej. Forbindelsen knyttes i første række mellem „mennesket“ og „agerjordens muld“. Guds ord retter opmærksomheden mod at mennesket blev taget af jorden. Alle dele af Adam var taget samme sted fra — hans hud, hans hår, hans øjne, hans tænder, ja alle hans legemsdele. Uanset farve eller struktur var de alle taget af den samme jord. Men de var ikke alle rødlige, blot fordi jorden måske har været det. Efter at Adam havde syndet sagde Gud til ham hvad der ville ske med ham uden for Edens have: „Du vender tilbage til jorden; thi af den er du taget; ja, støv er du, og til støv skal du vende tilbage!“ — 1 Mos. 3:19.

Adams hud har altså muligvis været rødlig, eller muligvis ikke. Eftersom den grundlæggende sammenhæng mellem adam (Adam, menneske) og adamah (jord) i Første Mosebog 2:7 blot betoner at Adam var taget af jorden, kan han have haft en hvilken som helst af de mange hudfarver vi i dag finder blandt jordens folkeslag.

En grundlæggende kendsgerning vi ikke må overse, er at alle mennesker nedstammer fra det første menneske, Adam. Alle — hvad enten deres hud er rød, gylden, brun, sort, hvid eller gul — er lige beslægtede med Adam. Vi er alle hans børn. Der står i Bibelen: „[Gud] har ud af ét menneske [Adam] dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade.“ (Apg. 17:26) Det genetiske mønster Gud nedlagde i Adam, gav rum for omfattende variationsmuligheder blandt hans efterkommere, variation i hårets struktur og farve, i hudfarve, legemshøjde, ansigtstræk og så videre. Det ser ud til at geografisk isolation og andre faktorer har medvirket til at give nært beslægtede folkegrupper de særpræg der i dag er fremtrædende hos de forskellige racer. (En nærmere behandling af dette findes i Vågn op! for 22. juli 1973, side 5-7.) Og dog er vi alle efterkommere af Adam.

Spørgsmål angående Adams hudfarve, ansigtstræk eller legemsbygning kan ikke besvares på nuværende tidspunkt. De tegninger af Adam og Eva der findes i Vagttårnsselskabets publikationer skal altså blot henlede tanken på de to første mennesker i det jordiske paradis. Det samme gælder „den sidste Adam“, Jesus: Han er måske tegnet som en jøde, men intet menneske i dag ved nøjagtig hvordan han så ud. (1 Kor. 15:45) Noget som imidlertid har større betydning end spørgsmål om Adams udseende, som ikke for øjeblikket lader sig besvare, er hvorfor og hvordan Adam mistede Guds godkendelse, og hvilken betydning dette har for os. — Rom. 5:12.

Interesserer man sig for dette vigtige punkt i Bibelen kan vi anbefale at man slutter sig til Jehovas kristne vidner, der kommer fra alle racer og som oprigtigt søger at gøre Skaberens vilje. Hverken nationalitet eller hudfarve er afgørende for om man opnår Skaberens godkendelse. Som apostelen Peter sagde: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apg. 10:34, 35.

De der i dag lever op til de krav Gud stiller, kan se frem til at leve i det jordiske paradis han snart vil oprette. Dér vil de kunne tale med Adams søn Abel, der kommer frem i opstandelsen, og således få et førstehåndskendskab til mange ting i forbindelse med menneskeslægtens start. De vil også kunne være med til at gennemføre Guds hensigt, som går ud på at jorden skal opfyldes med mennesker af alle slags som lever sammen i fred og enhed og kan tjene ham for evigt.