Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w76 15/10 s. 479
  • Hvad ligger der i ordsproget?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvad ligger der i ordsproget?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1976
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Pas dine egne sager
  • Lev beskedent og undgå vanskeligheder
  • Er din hund til fare for børn?
    Vågn op! – 1997
  • Rigdomme inden for rækkevidde
    Vågn op! – 1978
  • Er du „rig hos Gud“?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
  • Hvordan man opdrager sin hund
    Vågn op! – 2004
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1976
w76 15/10 s. 479

Hvad ligger der i ordsproget?

Pas dine egne sager

Forfatteren af Ordsprogenes bog i Bibelen skrev under inspiration: „Den griber en hund i øret, som blander sig i uvedkommende strid.“ — Ordsp. 26:17.

Hvis en mand bliver opmærksom på en strid eller en uoverensstemmelse kan han måske bilægge den, navnlig hvis han har myndighed til at skride ind og de stridende parter vil høre på ham og tage imod hans råd. (Gal. 6:1; 2 Tim. 2:24-26) Ordsproget taler imidlertid om den der lader sig inddrage i en strid som ikke kommer ham ved. Hans hensigt var måske at mægle, men han lader sig engagere følelsesmæssigt i en sådan grad at han tager parti for den ene part. Han er som en mand der griber en fremmed hund i ørerne. Hvis han giver slip, vil hunden springe på ham og bide ham. Hvis han bliver ved med at holde fast, har han begge hænder fulde og kan ikke gøre andet. Det samme gælder den der blander sig i sager der ikke kommer ham ved. Hvis han prøver at trække sig ud, vil han sandsynligvis få vrøvl med begge parter. Og gør han det ikke, har han rigeligt at se til så han ikke kan passe sine egne sager; tilmed forværrer han situationen. Han har grund til at fortryde at han blandede sig i noget der ikke kom ham ved. — 1 Pet. 4:15.

Lev beskedent og undgå vanskeligheder

Et andet ordsprog lyder: „Mands rigdom er løsepenge for hans liv, fattigmand får ingen trussel at høre.“ — Ordsp. 13:8.

Der er naturligvis fordele ved at være rig, men det er ikke en ublandet fornøjelse. Især i de problemfyldte tider verden oplever i dag er rige og højtstående mennesker og deres familier ofte i fare for at blive kidnappet. I de mere heldige tilfælde kan den rige købe sig fri ved hjælp af løsepenge. Men ofte bliver de kidnappede myrdet. Det er en trussel den rige altid har hængende over hovedet.

Den der ikke ejer så meget, nyder måske ikke så mange bekvemmeligheder som den rige, men han er heller ikke så udsat for at blive offer for bortførere eller politiske terrorister. Dette gælder i særlig grad den kristne, hvis fordringer er beskedne og som ikke ofrer tid og kræfter på at puge penge sammen eller på at vinde sig magt og berømmelse. Han lader sig ikke opsluge af bestræbelser for at opnå politisk indflydelse og lader sig ikke indvikle unødigt i erhvervslivet, som i dag bærer præg af splittelser og stridigheder. — 2 Tim. 2:4.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del