Kærligt tilsyn opbygger
„Men idet vi taler sandheden, så lad os i alt ved kærlighed vokse op til ham som er hovedet, Kristus.“ — Ef. 4:15.
1. Som hvad omtaler Bibelen den kristne menighed og dens tilsynsmænd?
EFTERHÅNDEN som vi nærmer os „den store trængsel“ øges vor værdsættelse af den kristne menighed. Apostelen Paulus omtalte denne den levende Guds menighed som en „sandhedens søjle og støtte“. Han brugte også udtrykket „søjler“ om visse tilsynsmænd i menigheden som den hellige ånd havde udnævnt „til at vogte Guds menighed“. I vor tids kristne menighed er der ligeledes på teokratisk vis udnævnt tilsynsmænd som skal opbygge menigheden i kærlighed. — 1 Tim. 3:15; Gal. 2:9; Apg. 20:28.
2, 3. (a) Hvilke „gaver“ gav Kristus menigheden, og med hvilket formål? (b) Hvilket godt eksempel bør tilsynsmænd søge at følge?
2 „Og [Kristus] gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som evangelieforkyndere, nogle som hyrder og lærere, med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand til en tjenestegerning, til opbyggelse af Messias’ legeme, indtil vi alle når frem til enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til en fuldvoksen mands stade, til det mål af vækst som hører Messias’ fylde til, for at vi ikke længere skal være spædbørn, der kastes om som af bølger og føres hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved list i at udtænke vildfarelse.“ — Ef. 4:11-14.
3 Ganske vist har vi ikke de „apostle“ og „profeter“ der tjente i kraft af en særlig udnævnelse i den første menighed, men den hellige ånd udnævner stadig ’evangelieforkyndere, hyrder og lærere’ som skal føre an i tjenesten for Gud. Disse har et godt eksempel i Jehova selv, vore „sjæles hyrde og tilsynsmand“. (1 Pet. 2:25) Betænk hvor omsorgsfuldt han fører fårene ad „rette veje for sit navns skyld“ (Sl. 23:1-6), og hvor venligt og forstående han tager sig af dem! „Thi så siger den Herre [Jehova]: Se, jeg vil selv spørge efter min hjord og tage mig af den. . . . På gode græsgange vil jeg vogte dem, . . . De vildfarende dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringe tilbage, de sårede vil jeg forbinde, de svage vil jeg styrke.“ (Ez. 34:11-16) Jehova sørger for at alle „fårene“ bliver oplært af hans hustru-organisation, deres „moder“, så deres fred bliver stor og de grundfæstes i retfærd. — Es. 54:13, 14; Gal. 4:26.
4. Hvad har det medført at ’de hellige er blevet bragt i den rette tilstand’?
4 Den proces der skulle „bringe de hellige i den rette tilstand“ er foregået gennem adskillige år. Efterhånden som forståelsens lys har skinnet klarere og klarere er gamle tanker blevet erstattet af nye. Nu i 1970erne kan det med rette siges at det er blevet „højlys dag“ blandt Jehovas folk og at menigheden er blevet „fuldvoksen“. Guds hjord overalt på jorden er nået frem til „enheden i troen“, en enhed der står i skarp kontrast til opdelingerne inden for denne verdens babyloniske religioner, især kristenheden. Aldrig før har man på denne jords flade set en enhed som den der nu hersker blandt de kristne Jehovas Vidner i alle lande. Forenede i den gerning at forkynde Bibelens sandheder, og knyttet sammen i kærlighed, forbliver de upåvirkede af de voldsomme ’lærdoms vinde’ der nu hjemsøger kristenheden. De har omhyggeligt fulgt Paulus’ formaning: „Idet vi taler sandheden, så lad os i alt ved kærlighed vokse op til ham som er hovedet, Kristus.“ — Ef. 4:15; Ordsp. 4:18.
5, 6. (a) Hvilke spørgsmål rejses her angående ældsteordningen? (b) Hvordan bør vi se på denne ordning?
5 I de senere år har vi fået en bedre forståelse af Guds ordning med udnævnelse af ældste i hver menighed. Det har været et stort gode for os. Men gør vi os dette klart? Er nogle stadig tilbøjelige til at betragte de ældste ud fra et rent menneskeligt, kødeligt synspunkt? Holder nogle sig tilbage fra at drøfte tyngende personlige problemer med en ældste? Betvivler nogle at en ældste i deres menighed kan sætte sig ind i deres problem og give passende bibelsk vejledning? Mener de at der kun er én løsning, nemlig at skrive til Vagttårnets selskab? Jehovas Vidners selskab og styrende råd vil naturligvis med glæde hjælpe hvor de kan, men man bør huske at de ældste, som jo er udnævnt af den hellige ånd, repræsenterer det styrende råd lokalt, og derfor har alle faktorer på nærmere hold.
6 Ringeagt ikke ældsteordningen. Det er Jehovas kærlige foranstaltning at ældste ’våger over vore sjæle’. — Hebr. 13:17; Sl. 19:8-10.
7. (a) Hvilke „byrder“ skal vi bære for hinanden? (b) Hvilken ’byrde’ må hver enkelt bære selv?
7 I relation til vort emne kunne det gavne os at overveje Paulus’ ord i Galaterbrevet 6:2, 5: „Bær til stadighed hinandens byrder,“ og: „Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.“ Modsiger disse vers hinanden? Nej, der er en forskel mellem „byrde“ og „ansvarsbyrde“. Det græske ord for „byrde“ er baʹros, der altid hentyder til noget byrdefuldt og tungt. Hvis en kristen således kommer i åndelige vanskeligheder som det falder ham svært at bære, bør kærlige trosfæller ’opfylde Messias’ lov’ og række ham en hjælpende hånd. Ældste bør især træde til. Den der tynges må ikke tøve med at søge denne hjælp. Men samtidig skal han altså „bære sin egen ansvarsbyrde“. Her bruger Paulus det græske ord phortiʹon, der betegner noget der skal bæres, uden antydning af dets vægt. Der er tale om noget vi alle må bære uanset omstændighederne — vort eget ansvar for at bevise vor trofasthed som Jehova Guds indviede trælle. — Gal. 6:4; 2 Kor. 10:12.
8, 9. I hvilken udstrækning kan ældste hjælpe os med at ’bære vore byrder’?
8 Dersom du behøver hjælp til at ’bære dine byrder’, så tøv ikke med at søge hjælp og råd hos de ældste. De vil med glæde hjælpe i den udstrækning det er muligt; men vent ikke at de træffer afgørelser for dig. Det er din personlige „ansvarsbyrde“. Det er hverken rigtigt eller fair at spørge en ældste: hvad ville du gøre hvis du var i mit sted? Han er ikke i dit sted. Men han vil være glad for at overveje nogle skriftsteder sammen med dig og hjælpe dig til at vurdere sagen i lyset af de bibelske principper. (Ordsp. 11:14, NW) Svaret på et spørgsmål eller løsningen på et problem kommer ofte til at stå helt klart når man taler med en der gennem mange år har tilegnet sig bibelkundskab og praktisk erfaring. Det kan hjælpe dig til at træffe din egen afgørelse. — Ordsp. 15:22, NW.
9 De ældste kan hjælpe på mange måder. Hvordan?
Personlige problemer og familieproblemer
10. (a) Hvad er det klogeste man kan gøre hvis det ikke lykkes at overvinde en vedvarende svaghed? (b) Hvilken betydning ligger der i at ’indgnide med olie’, og hvem kan bedst hjælpe i så henseende?
10 Kæmper du med en svaghed som du ikke har kunnet få bugt med trods en bevidst indsats for at overvinde den? I Jakob 5:13-15 gives følgende råd: „Lider nogen iblandt jer ondt? Lad ham fortsat bede . . . Er nogen iblandt jer [åndeligt] syg? Lad ham tilkalde menighedens ældste, og lad dem bede over ham og indgnide ham med olie i Jehovas navn. Og troens bøn vil gøre den sløje rask, og Jehova vil rejse ham op. Og hvis han har begået synder, vil det blive ham tilgivet.“ Ligesom bogstavelig olie kan lindre og forfriske når den indgnides i ansigtet, således kan Guds ord lindre, styrke og helbrede den åndeligt syge. (Sl. 141:5; Es. 1:6) Ingen kan yde bedre hjælp i et sådant tilfælde end en forstående ældste.
11. Hvordan kan man få hjælp til at opnå en ren samvittighed?
11 Har du engang gjort noget som får dig til at græmmes, føle skam og tvivle på at Jehova har tilgivet dig? Med en ældstes hjælp kan du ransage din ændrede adfærd og indstilling og finde ud af om der er nogen virkelig grund til ikke at tro at Jehova har tilgivet dig. Husk hvordan Natan — profet og uden tvivl ældste i Israel — af Jehova blev sendt til kong David for at skabe ’et rent hjerte og en ny ånd’ i hans indre. (2 Sam. 12:1-13; Sl. 51) Som i Davids tilfælde kan du have tillid til at Jehova vil lytte til oprigtige omvendelsesbønner. Når du har angret og omvendt dig kan du vandre fremad med en ren samvittighed i taknemmelighed over Jehovas barmhjertighed. — Sl. 86:15-17; Apg. 3:19, 20.
12. Hvordan kan ældste hjælpe en hvis helbred ikke er det bedste?
12 Er du mismodig på grund af et dårligt helbred? En ældste kan naturligvis ikke helbrede mirakuløst, men han kan opmuntre dig af hjertet og måske stille gode forslag der kan hjælpe dig til at holde ud og bevare humøret. Tal med ham om det. Det er dem der „præsiderer . . . i Herren“ der skal være eksempler i at ’trøste de modfaldne sjæle’. Det er de ældste der kan ’styrke de slappe hænder’, hjælpe „de vaklende knæ“ til at „blive faste“ og ’sige til de ængstede hjerter: Vær stærke, vær uden frygt!’ Jo, de ældste kan sandelig være med til at holde dig oppe åndelig talt. — 1 Tess. 5:12, 14; Es. 35:3, 4.
13-15. Hvilken praktisk hjælp kan ældste yde hvad angår (a) problemer i hjemmet? (b) personlige uoverensstemmelser?
13 Har du problemer i hjemmet, måske med en ikke-troende ægtefælle? Du kender uden tvivl den bibelske vejledning, som den findes i for eksempel Første Korinterbrev 7:10-16 og Første Petersbrev 3:1-9. Men måske spekulerer du på hvordan du kan anvende disse principper med større held? En ældste kunne supplere med gode råd. Han kan eventuelt besøge jer når både du og din ægtefælle er hjemme, og hjælpe jer med at lette det spændte forhold og give gennemførlige forslag til bedring af tilstanden i hjemmet.
14 Tit og ofte har den ikke-troende ægtefælle været i krydsild fordi arbejdskammerater eller slægtninge har talt negativt om Jehovas Vidner. Det kan have drejet sig om vor stillingtagen til neutralitet, blod, „helligdage“ eller falsk tilbedelse. Idet den ældste viser forståelse for problemet kan han forklare hvordan alt har forbindelse med det altoverskyggende og positive emne: Riget, der medfører varig glæde og fred og „mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker“. — Sl. 145:9-16.
15 Har en personlig uoverensstemmelse med en anden såret dine følelser og gjort det svært for dig at komme over det? Måske er det ikke lykkedes dig helt at følge de gode råd i Efeserbrevet 4:26, 32. Hvis du taler med en ældste om det, er det muligt han kan hjælpe dig til at se gennem fingre med det der er sket. Såfremt det er tilrådeligt kan han arrangere en samtale med jer begge to og hjælpe jer med at finde en løsning ved at anvende de bibelske principper. — Sl. 119:97; 133:1.
16. Hvordan kan ældste hjælpe de generte?
16 Hører du til de overdrevent generte der har svært ved at tale med andre og nyde samværet med dem? Hvis du beder en ældste om det kan han sikkert hjælpe dig til at tage initiativet til at tale med andre. Han kan vise dig hvordan du kan finde glæde i samværet ved møderne og ved andre lejligheder. „Glad hjerte giver venligt ansigt,“ og når dit eget ansigt lyser op vil du oftere og oftere erfare glæden over at knytte venskaber blandt Jehovas folk. (Ordsp. 15:13) Og til de ældste: I kan tage initiativet til at hjælpe de generte til at blive mere udadvendte. — Joh. 13:34, 35; Fil. 2:4.
Må hjælpe alle i tjenesten på arbejdsmarken
17. På hvilke måder kan de ældste yde hjælp og bringe hjordens medlemmer „i den rette tilstand“ hvad angår de vanskeligheder de møder i evangeliearbejdet?
17 Ifølge Efeserbrevet 4:8, 11 indbefatter Kristi „gaver i mennesker“ også „evangelieforkyndere“. Som sådanne har de ældste ikke alene den glæde at sætte et eksempel i nidkær forkyndelse af Riget — de må også hjælpe deres brødre og søstre til at udvikle deres evner i denne tjeneste. Mange deler sikkert nidkært blade og andet læsestof ud i deres tjeneste fra dør til dør. Andre har talent for at genbesøge interesserede og oprette nye studier. Atter andre har en egen evne til at undervise ved bibelstudier og få nye med til møderne. De ældste kan yde hjælp, så forkynderne kan udvide deres aktivitet og dygtiggøre sig i andre grene af tjenesten. De kan hjælpe hjordens medlemmer til at bekæmpe mismod der skyldes et vanskeligt distrikt eller store problemer der griber ind i deres tjeneste. — Es. 32:1, 2.
18. Hvilken indstilling og tillid bør de ældste indgive hjorden?
18 De ældste kan give vejledning i hvordan man forbereder sig til tjenesten, og måske gennemgå bibelpræsentationer med nye forkyndere. De kan også indgive dem en sund indstilling til tjenesten for Jehova. En god tjeneste er ikke altid ensbetydende med at sprede mange bøger og blade; vi skulle også ønske at påbegynde bibelstudier og at undervise godt med henblik på at gøre disciple. (Matt. 28:19) De ældste kan opmuntre alle til fortsat med flid at ’forkynde den gode nyhed’ og at holde sig vågne i betragtning af tidens alvor. (Mark. 13:10, 32-37) Når de ældste og alle andre i hjorden arbejder flittigt i tjenesten på arbejdsmarken, kan vi have tillid til at englene leder os og at Jehova velsigner os under indsamlingen af „dem der hører ham til“. — 2 Tim. 2:19; Matt. 25:31-33; Mark. 4:3-8.
19. Hvordan kan ældste opmuntre kommende og nuværende pionerer?
19 Nærer du ønske om at udvide din tjeneste og for eksempel blive „pioner“, det vil sige heltidsforkynder af den gode nyhed, eller „hjælpepioner“? Også her kan en ældste træde til med gode forslag. Han ved som regel af erfaring hvilke ændringer man må foretage, hvilke vanskeligheder der skal overvindes og hvilken tidsplan man må lægge. De ældste kan være dig behjælpelige med at arrangere samarbejde med andre heltidsforkyndere. Du kan opbygges ved at virke sammen med dem, og I kan glæde jer sammen når det går jer godt. — 1 Tim. 4:15.
Når du har bibelske spørgsmål
20. Hvilken hjælp kan de ældste yde når man skal finde svar på sine bibelske spørgsmål?
20 Har du svært ved at finde svar på dine bibelske spørgsmål? De ældste kan vise dig hvordan du gør brug af Watch Tower Publications Index. Og dersom du ikke læser engelsk kan de vise dig hvordan du på anden måde kan finde frem til de oplysninger du søger. I mange tilfælde er den ældste måske i stand til på stående fod at henvise dig til det skriftsted du søger. Henter du hjælp hos en ældste først, vil det sjældent være nødvendigt for dig at skrive og spørge Vagttårnets selskab. — Joh. 5:39; Apg. 17:11.
21, 22. (a) Hvilke spørgsmål skal man hellere lade ligge? (b) Giv eksempler på spørgsmål der kan give grundlag for at opbygge tro.
21 Imidlertid er der spørgsmål man hellere skal lade ligge, nemlig den slags der „snarere fremkalder spørgsmål til granskning end bidrager til at noget af Guds forvaltes i tro“. (1 Tim. 1:4) Hvis man vil opbygge sin tro, til hvilken nytte er det så at stille de ældste eller Selskabet spørgsmål som: Hvad nu hvis Adam havde spist af livets træ før han blev drevet ud af Edens have? Hvad ville Jehova have gjort hvis Jesus ikke havde vist sig trofast da han var på jorden? Skal vi bruge penge i den nye orden, og hvad med maskiner, biler, fjernsyn og elektronregnere? Var vandbaldakinen omkring jorden faldet ned dersom Adam ikke havde syndet? Hvor hurtigt bevæger engle sig, og hvor længe er en åndeskabning om at nå fra himmelen til jorden?
22 De der ydmygt søger sandheden vil snarere stille spørgsmål af den art som oprigtige, sandhedshungrende mennesker stillede Jesus. — Matt. 9:14; 13:10; Mark. 9:11; 10:9, 10; Joh. 3:4; 16:17, 18; Apg. 1:6.
Tag imod de ældstes vejledning
23. (a) Hvad bevæger de ældste til at tage sig af hjorden? (b) Hvordan kan ældste ’hjælpe nogle på fode igen’, „i mildhedens ånd“?
23 De ældste bør være yderst interesseret i at hjælpe alle til at nå målet: det evige liv. Det betyder ikke at de skal udforske ethvert privat forhold i folks liv. Men der kan være tilfælde hvor de ældste finder det nødvendigt at tale med nogle om disses adfærd. Hvis de ældste bemærker at en i menigheden gør noget der kan bringe hans åndelighed i fare eller ende med at han falder fra sandheden, så er det deres pligt at advare. De kan hjælpe vedkommende til at „tage det i opløbet“, om man så må sige, før han når så langt at der ikke er nogen vej tilbage og han begår en alvorlig synd. „Brødre, selv om et menneske begår et eller andet fejltrin før han er klar over det, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet.“ (Gal. 6:1) Råd og forslag kan gives „i mildhedens ånd“, og de bør følges i den samme ånd.
24. (a) Hvorfor ofrer de ældste sig for „fårene“? (b) Hvilke overtrædelser bør de henvise til behandling af det dømmende udvalg?
24 En ældste kan således yde en uvurderlig tjeneste ved at gøre opmærksom på en tendens, om end i små ting, der kunne føre til alvorlige problemer. „Mine brødre, hvis nogen iblandt jer er faret vild fra sandheden og en omvender ham, da skal I vide at den der omvender en synder fra hans vejs vildfarelse, frelser hans sjæl fra døden og dækker over en mængde synder.“ (Jak. 5:19, 20) Kristi underhyrder er sig fuldt bevidst at det ikke er den „himmelske Faders ønske at en af disse små skal gå tabt“, og at der er „glæde i himmelen over én synder der ændrer sind“. (Matt. 18:14; Luk. 15:7) Derfor ofrer disse ældste sig for „fårene“. Men tilfælde af grov synd henviser de til menighedens dømmende udvalg.
25. Hvordan kan en ældste yde hjælp til opdragelsen af et uregerligt barn?
25 En dreng, søn af en søster hvis mand ikke er troende, er måske uregerlig i rigssalen. Venligt og taktfuldt taler en af de ældste med moderen og tilbyder at hjælpe hende. Hvis hun er villig til at tage imod råd kan den ældste give nyttige vink om opdragelse i hjemmet, så barnet lærer gode manerer, får respekt for andre og, fremfor alt, lærer at vise kærlighed. Ved et regelmæssigt studium, ledet i kærlighed, kan „problembarnet“ måske hjælpes. Den opdragelse der foregår i hjemmet vil sikkert på kort tid genspejle sig i en god opførsel ved møderne i rigssalen. — Ordsp. 22:15; 23:13, 14; 5 Mos. 11:18, 19.
26. Hvad bliver resultatet når vi ydmygt følger den vejledning de ældste giver angående tøj, frisurer og lignende?
26 Til tider nødsages de ældste til at gøre opmærksom på visse yderliggående moder i tøj eller modeprægede frisurer der bringer en atmosfære af verdslighed ind i menigheden eller giver udenforstående et forkert indtryk. (1 Tim. 2:9, 10; Rom. 12:2) Det kan være lige så svært for de ældste at give denne vejledning som det er for dem der har en selvrådig ånd at tage imod den. Men hvad er det der bevarer menighedens harmoni, enhed og fred? At vi ydmygt følger den vejledning vi får af de ældste, som har vort åndelige vel på sinde. Og husk at „lønnen for ydmyghed og [Jehovas] frygt er rigdom, ære og liv“. — Ordsp. 22:4; 1 Joh. 2:15-17.
27. Hvordan kan de ældste yde en uvurderlig tjeneste ved at opmuntre andre brødre i menigheden?
27 De ældste bør af hjertet tilskynde andre brødre til at række ud efter flere forrettigheder i menigheden. „Hvis nogen rækker ud efter et tilsynshverv, er det en smuk gerning han ønsker.“ (1 Tim. 3:1) Alle har evner der kan udvikles ved Jehovas ånds hjælp, og alle indviede brødre burde ivrigt stræbe efter at gøre sig så brugbare som muligt i den kristne menighed. De ældste kan fremelske denne positive indstilling hos andre og opbygge dem til at tage imod et ansvar og røgte det. — Matt. 6:33; Fil. 3:13.
28. Hvilke åndelige goder kan opnås når ældste opmuntrer til at gøre fremskridt i den teokratiske skole?
28 Alle i Guds hjord — unge og gamle, brødre og søstre — er taknemmelige for venlige hyrders ledelse. En kristen kvinde kunne for eksempel holde sig tilbage fra at tilmelde sig den teokratiske skole. Men hvis en ældste kærligt og forstående opmuntrer hende til at benytte sig af dette gode, får hun måske mod til det. Når den ældste der leder skolen giver opmuntrende vejledning, hjælpes mange til at arbejde bedre i tjenesten. De der villigt tager imod vejledning og opmuntring fra de ældste opnår værdifulde åndelige goder.
’Vokse op i alt’
29. Hvad må være målet for de ældste og alle andre i menigheden?
29 Hvad er de ældste levende interesseret i? De vil gerne at alle i menigheden fortsat ’vokser op’ til at ligne Kristus i deres tjeneste og i deres måde at leve på. Hvad enten vi har tilhørt menigheden i nogle få måneder eller i mange år, skulle åndelig fremgang være vort mål. Guds organisation bevæger sig fremad, og den sætter aldrig tempoet ned. Hvorfor skulle vi så gøre det?
30. Hvorfor burde vi alle villigt følge de ældste som hyrder?
30 Det er liv — sjæle — der står på spil. Derfor interesserer de ældste sig så stærkt for hver enkelt i menigheden. Følgelig burde alle med den største opmærksomhed overveje hvad der står i Hebræerbrevet 13:17: „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige, for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab; vær således for at de kan gøre dette med glæde og ikke sukkende, for dette ville være til skade for jer.“ Det er ved deres nidkærhed i tjenesten for Gud og ved deres kærlige hyrdegerning de ældste fører an. At de våger over vore sjæle betyder ikke at de snager i vort privatliv, men de vogter vor åndelige velfærd, som de nærer inderlig og broderlig interesse for. Det er selvsagt en glæde for hyrderne når hjorden følger deres kærlige ledelse. Ikke uden grund opmuntres vi til at ’efterligne deres tro’. — Hebr. 13:7.
31. Hvilken indstilling bør menigheden have til de ældste?
31 Disse „gaver i mennesker“, de ældste, der virker som ’evangelieforkyndere, hyrder og lærere’ i menigheden, er sandelig en foranstaltning i rette tid, givet af Jehova ved Kristus Jesus. Når vi betragter dem som en sådan foranstaltning, lad os da have deres nidkære eksempel for øje og ikke vige tilbage for at gå til dem med vore problemer og spørgsmål. Det er de mænd der er ’givet’ til i kærlighed at hjælpe os for at vi i alt skal „vokse op til ham som er hovedet, Kristus“. — Ef. 4:7, 8, 11, 15.
[Illustration på side 443]
En væsentlig del af de ældstes arbejde består i at føre an i tjenesten på arbejdsmarken, idet de arbejder sammen med andre