Den hellige ånd i virksomhed

„Ånd fra det høje udgydes over os.“ — Es. 32:15.

1. Hvorfor er der nu et påtrængende behov for at den hellige ånd virker til gavn for dem der elsker retfærdighed?

DER er netop nu et påtrængende behov for at den hellige ånd er i virksomhed. Det er den ånd der udgår fra Jehova, den højeste Gud. Det er den usynlige kraft som han lader virke i overensstemmelse med sin hellige vilje. Men hvorfor er der særlig nu et behov for at denne ånd er i virksomhed? Fordi de der elsker det der er retfærdigt, godt og helligt, befinder sig i en faretruende situation.

2. Hvilket frygtindgydende trekløver dominerer den jordiske skueplads i dag, og hvilke spørgsmål rejser dette for vort eget vedkommende?

² I dag domineres den jordiske skueplads af et usædvanligt „vilddyr“, en ’falsk profet’ og en „drage“. Dette frygtindgydende trekløver øver en indflydelse som når op på højt plan, helt op til jordens politiske herskere, „kongerne på hele den beboede jord“. (Åb. 16:13, 14) Dette bringer os almindelige mennesker i en alvorlig fare, for vi berøres i høj grad af hvordan vore regeringer optræder. Kan vi, uafhængigt af de styrende, tage et personligt standpunkt til „vilddyret“, „den falske profet“ og „dragen“? I hvor høj grad kan vi tillade os at blive påvirket af dette trekløver uden at vi får mén af det? Hvilket forsvar har vi?

3. Hvordan beskrives dette „vilddyr“ i Åbenbaringens 13. kapitel, og hvilket spørgsmål rejser de der beundrer det?

³ „Vilddyret“ er på færde i hele verden. Denne ondsindede skabning bliver støttet af den ildrøde „drage“. Der er ikke tale om et almindeligt vildt dyr, et rovdyr som er dukket op fra de tætte skove i Brasilien eller fra junglen i et af de centralafrikanske lande. Nej, „vilddyret“ omtales som en skabning der har magt, myndighed og en trone. Det udøver altså et herredømme, ikke i dyreriget, men på det politiske område i menneskehedens verden. Det er udrustet med en forstand og intelligens der svarer til at have syv hoveder. Det er i besiddelse af en voldsom aggressionstrang og en vældig forsvarskraft, svarende til at der er ti horn på dets syv hoveder. Derfor beskrives det i den profetiske Åbenbaringsbog i Bibelen som et vilddyr med syv hoveder og ti horn. Patrioter i hele verden følger beundrende dyret. De tror at dette symbolske vilddyr med syv hoveder og ti horn er uovervindeligt. Disse beundrere og tilbedere spørger udfordrende: „Hvem er ligesom vilddyret, og hvem kan føre krig mod det?“ — Åb. 13:1-4.

4. Hvor meget længere vil dette „vilddyr“ bestå sammen med os?

⁴ Vi almindelige mennesker har hele tiden kunnet se resultaterne af dette vilddyrs virksomhed. Men er der nogen af os som har fundet ud af hvad „vilddyret“ egentlig er? Har vi regnet ud hvorfor det beskrives som det gør i Åbenbaringens bog? „Vilddyret“ eksisterer i dag, og nogle spekulerer forskræmte på hvor længe det endnu vil eksistere. Den inspirerede bibel svarer at det vil bestå sammen med os lige til det sidste, indtil det stilles over for den der kan „føre krig mod det“ og ødelægge det. Da vil ingen længere regne det for en gud og tilbede det.

5. Hvad er dette „vilddyr“ med syv hoveder et symbol på, og hvad er det behersket af?

⁵ „Vilddyret“ er et symbol, ligesom de fire dyr der beskrives i Daniels bog, det syvende kapitel. De fire dyr i Daniels bog er symboler på visse menneskeskabte regeringer, politiske stormagter, verdensriger, nemlig det babyloniske, det medo-persiske, det græske og det romerske verdensrige, og det profetiske billede føres helt frem til den nutidige anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt. Hvad er det „vilddyr“ der beskrives i kapitlerne 13 til 19 i Åbenbaringens bog da et symbol på? Også et politisk herredømme, men et herredømme som holder hele kloden i sit greb. Dog er dette herredømme ikke blevet til ved en sammenslutning af alle jordens stater med en central verdenshovedstad. Det består derimod af mange politiske dele der op gennem tiden er blevet domineret af syv på hinanden følgende verdensriger. Og tilsammen domineres hele dette system igen af den overmenneskelige, ildrøde „drage“.

6. (a) Hvor har de jordiske regeringer i dag deres oprindelse? (b) Hvilket herredømme underlægger disse regeringer sig?

⁶ Det herredømme der udøves på jorden i dag er af menneskelig oprindelse. Derfor læser vi i Åbenbaringen 13:1 at dyret ’stiger op af havet’. Det er steget op af det vældige menneskehav, der er lige så uroligt og oprørt som et bogstaveligt hav, fordi menneskene er utilfredse og nægter at underkaste sig det herredømme der udgår fra himmelens og jordens Skaber. (Es. 57:20, 21) Dyret underlægger sig et andet herredømme — det der udøves af den overmenneskelige, ildrøde „drage“. Det forklarer hvorfor denne „drage“ ifølge Åbenbaringen 13:2 „gav dyret sin magt og sin trone og stor myndighed“. Der hviler ingen mystik over hvem denne „drage“ er et symbol på. Åbenbaringen, kapitel 12, vers 9, siger ligeud at „dragen“ er „slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord“. Satan, „dragen“, er ikke ene om at herske over alle jordens politiske systemer. Han har legioner af engle, ånder af overmenneskelig natur ligesom han selv, og disse engle eller dæmoner kæmper på hans side i striden om det suveræne herredømme i universet.

7. Hvad har „dragen“ til at tale for sig på jorden?

⁷ Den kristne apostel Paulus betegner Satan som „denne tingenes ordnings gud“. (2 Kor. 4:4) I efterligning af Gud har denne „drage“ sin profet på jorden. Hvilken slags profet? Det må være en ’falsk profet’, for den optræder som talerør for „dragen“ der „vildleder hele den beboede jord“. (Åb. 12:9) Når denne profet udtaler sig, er det derfor vildledende og falske forudsigelser den fremsætter. Lader vi os vildlede af den?

8. Hvorfor har „den falske profet“ fået lov til at tale på hele „vilddyrets“ vegne?

⁸ Vi skal ikke tro at denne „falske profet“ er et enkelt menneske. Den er tværtimod en sammensat skikkelse, et politisk system som er mere fremtrædende end alle andre politiske systemer. Ja, så fremtrædende at „vilddyret“ har anerkendt det som den dominerende politiske faktor i dag. Den er den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, den største af de verdensmagter der omtales i bibelprofetien og som har udøvet herredømme over menneskeheden. Derfor har den fået lov til at tale på hele „vilddyrets“ vegne.

9. Med hvilken myndighed har „den falske profet“ talt indtil nu, og hvordan kan man sige at dens forudsigelser har været vildledende?

⁹ Navnlig i de sidste to hundrede år har denne „profet“ talt med stor myndighed, en myndighed som endnu ikke er blevet frataget den. I sin egenskab af den syvende verdensmagt der er omtalt i bibelprofetien, har denne britisk-amerikanske dobbeltverdensmagt gjort „tegn“ som har imponeret folkeslagene og vildledt dem så de ikke underkaster sig himmelens og jordens Skaber. Den har været en varm fortaler for og ivrig tilhænger af vore dages Forenede Nationer som et middel til at sikre freden og sikkerheden i verden. (Åb. 19:20) Den britisk-amerikanske verdensmagt hører til blandt jordens første atombevæbnede militærmagter. Da den stoler på sin egen styrke, profeterer den ikke til gunst for et herredømme udøvet over hele jorden af Skaberen, Jehova Gud.

„Tre væmmelige ånder der ligner frøer“

10, 11. (a) Hvilken trussel mod hele menneskeheden betyder at vi nødvendigvis må advares imod dette trekløver bestående af „dragen“, „vilddyret“ og „den falske profet“? (b) Hvilken advarsel finder vi i Åbenbaringen 16:13-16?

¹⁰ På baggrund af det foregående kan vi med rette sige at den symbolske drage, det symbolske vilddyr og den symbolske falske profet dominerer verdensskuepladsen i vort tyvende århundrede. Alle må advares imod dette gudfjendske trekløver, for det søger at føre undergang over hele menneskeheden — ikke i en tredje verdenskrig ført med atomvåben, men i en universel krig ved det Bibelen kalder Harmagedon. Den sidste bog i Bibelen, Åbenbaringen, giver alle mennesker en sådan advarsel. Ganske vist er den skrevet i billedsprog, men den efterlader ingen tvivl om hvilken alvorlig udgang denne universelle krig vil få for menneskene. I Åbenbaringen 16:13-16 kan vi se hvad denne advarsel, skrevet i billedsprog, går ud på. I New English Bible lyder versene som følger:

¹¹ „Da så jeg at der ud af dragens mund, dyrets mund og den falske profets mund kom tre væmmelige ånder der lignede frøer. Disse ånder var djævle, med magt til at gøre mirakler. De blev sendt ud for at mønstre alle kongerne i verden til slaget på Guds, den suveræne Herres, store dag. . . . Så samlede de kongerne på det sted der på hebraisk kaldes Harmagedon.“

12. (a) Hvad er de frølignende ånder der kommer ud af „dragens“, „vilddyrets“ og „den falske profets“, mund? (b) Hvad samler disse „ånder“ menneskeheden til?

¹² De „væmmelige ånder“ der ligesom frøer hopper ud af dragens, vilddyrets og den falske profets mund er ikke åndeskabninger i lighed med djævle eller dæmoner. Eftersom de springer ud af de tre munde, er de et billede på propaganda, i dette tilfælde en propaganda der er lige så væmmelig som frøer der puster sig op og frembringer en uhyggelig kvækken. Det er en propaganda så magtfuld at den evner at rive folk med og ændre deres oprindelige mening. Derfor siger Ny Verden-oversættelsen at de er „udtalelser inspireret af dæmoner“. Det er altså „urene inspirerede udtalelser“ der udgår af dragens, vilddyrets og den falske profets mund. Og hvad er det så disse magtfulde udtalelser samler folkenes herskere til? Kun til én ting, nemlig til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon. Ja, de fører dem i krig, ikke en krig mellem mennesker indbyrdes ført med atomvåben, men en krig mellem mennesker og Gud. Dette er i sandhed en alvorlig sag.

13. Hvilken hjælp må vi have for ikke at marchere mod Harmagedon, og hvorfor?

¹³ Marchen til Harmagedons slagmark er nu begyndt! Er den væmmelige, urene propaganda ved at overtale os som enkeltpersoner til at slå følge med „kongerne på hele den beboede jord“? Vil vi lade os forlede af denne propaganda til at kæmpe mod Gud den Almægtige? Hvis vi ikke ønsker at dette skal ske, hvordan kan vi da klare os i kampen mod de „urene inspirerede udtalelser“ der udsendes af dragen, vilddyret og den falske profet, og modstå deres indflydelse? Det kan vi kun hvis vi får hjælp fra den almægtige Guds hellige ånd. Denne kraft er langt stærkere, og den er ikke væmmelig, ikke uren, men hellig. I Åbenbaringen 4:5 skildres dens virkning som værende syvfoldig, idet den fremstilles under billedet af syv lamper der siges at symbolisere „Guds syv ånder“. Guds ånd er Guds hellige, usynlige virkekraft. Hvis vi styrkes og oplyses af den, kan vi modstå den stærke indflydelse der øves af de tre urene „dæmoniske ånder“ eller „udtalelser inspireret af dæmoner“. — Åb. 16:14, Seidelin; NV.

14, 15. (a) Hvad ville være mere forfærdende end ubevæbnet at møde et bogstaveligt vilddyr, en drage og en falsk profet? (b) Hvordan kan et bjerg af modstand jævnes ud?

¹⁴ Her vil en og anden måske skrækslagen udbryde: ’Men det vil jo sige at jeg skal stille mig op imod hele verden. Det er jo forfærdende!’ Ja, for den der ikke har ånden fra Gud vil det virke forfærdende. Tænk hvis vi ubevæbnede blev konfronteret med et bogstaveligt vilddyr, en dragelignende slange og en falsk profet! Ville vi da ikke være rædselsslagne? Jo! Men hvad så når vi konfronteres med det som vilddyret, dragen og den falske profet er symboler på? Der er grund til at blive grebet af endnu større rædsel når man opdager at man står over for hele det dyriske, politiske verdensherredømme, den atombevæbnede „falske profet“ og den overmenneskelige store drage der behersker dem begge, Satan Djævelen! Kan et ringe menneske gøre dette uden tilstrækkelig beskyttelse? I egen kraft vil vi aldrig kunne holde stand mod den propaganda og indflydelse der udgår fra disse magtfaktorer, og undgå at gå på kompromis ved at gøre fælles sag med dem. Denne trekantalliance, med parter både i himmelen og på jorden, tårner sig op som et mægtigt bjerg på vor vej. Hvordan passerer vi det?

¹⁵ Når den almægtige Gud er med os, er det muligt at udholde det pres og den modstand hele verden retter imod os. For nitten hundrede år siden led den kristne apostel Paulus martyrdøden da det politiske „vilddyr“ ramte ham med sin klo, og endda kunne han frygtløst sige: „Når Gud er for os, hvem vil da være imod os?“ (Rom. 8:31) Hvad der derfor i vore øjne tager sig ud som et uoverstigeligt bjerg af modstand, kan den almægtige Gud jævne ud så det bliver som en flad slette, sådan som han engang sagde til Zerubbabel, statholderen over oldtidens Jerusalem, da han gav ham befaling til at genopbygge byens tempel. For at give Zerubbabel mod og kraft til at tage fat trods massiv modstand, sagde Gud til ham: „’Ikke ved en militærstyrke eller ved magt, men ved min ånd,’ har hærskarers Jehova sagt.“ — Zak. 4:6, NW.

16. Hvad må vi, ligesom statholderen Zerubbabel, sætte vor lid til hvis vi vil stå på den sejrende side i Harmagedon?

¹⁶ Dengang, i det sjette århundrede før vor tidsregning, udførte Zerubbabel det hverv Gud havde pålagt ham, og derved efterprøvede han om han kunne sætte sin lid til Guds ånd. Det kunne han; og det blev hans belønning og glæde at se templet fuldført i 515 f.v.t. og at opleve indvielsen af det. (Zak. 4:8-10) I dag stilles vor tillid til Guds ånd ligeledes på prøve, idet vi er udsat for stærk modstand fra trekantalliancen bestående af „vilddyret“, „dragen“ og „den falske profet“. Vi må sætte vor lid til Guds ånd for stadig at kunne tilbede Jehova Gud i hans åndelige tempel og holde os adskilt fra verden. Gør vi det, vil vi komme til at stå på den sejrende side i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Harmagedon.

Ånd fra det høje udgydes

17, 18. (a) Hvordan viste Jehova at han ikke havde svigtet sit folk efter de svære prøvelser under den første verdenskrig? (b) Hvordan havde Jehova på forhånd givet udtryk for dette i Esajas 32:12-16?

¹⁷ Jehova, den hellige ånds ophav, har ikke svigtet sine tilbedere i denne kritiske „endens tid“, som vi har levet i siden den første verdenskrig begyndte i 1914. Trofast har han ladet sin hellige ånd virke til gavn for sine indviede, døbte tjenere. Det er som han har forudsagt han ville. Under den første verdenskrig fra 1914 til 1918 kom hans tjenere, der samvittighedsfuldt studerede hans skrevne ord og forkyndte det for andre, ud for en modstand og forfølgelse i hele verden som kunne have gjort det af med dem. At det var ret og klogt af Jehova at lade dem opleve denne tugtens prøvelse, betvivler vi ikke et øjeblik. Det var endog forudskildret ved noget som i fortiden overgik Juda rige med hovedstaden Jerusalem. I Esajas’ profeti, kapitel 32, beskrev Jehova den bedrøvelige tilstand der ville ramme hans forsømmelige folk og hvad der ville ske hvis folket angrede og vendte om til ham. Vi læser:

¹⁸ „Slå jer for brystet og klag over yndige marker, frugtbare vinstokke, mit folks med tidseltorn dækkede jord, ja, hvert glædens hus, den jublende by [Jerusalem]! Thi paladset er øde, bylarmen standset, [højdedraget] Ofel med tårnet en grushob for evigt, vildæslers fryd, en græsgang for hjorde — til Ånd fra det høje udgydes over os. Da bliver ørkenen til frugthave, frugthaven regnes for skov. Ret fæster bo i ørkenen, i frugthaven dvæler retfærd.“ — Es. 32:12-16.

19. Hvilken national ulykke var det Esajas profeterede om?

¹⁹ Er vi i dag klar over hvilken national ulykke det var profeten Esajas her beskrev, endog mere end hundrede år i forvejen? Ja, den indtraf i 607 f.v.t. da babylonierne ødelagde den hellige by Jerusalem og dens tempel og lagde Judas land øde i halvfjerds år. De overlevende jøder blev ført i landflygtighed til det hedenske land Babylon. Det må afgjort have været en nedslående oplevelse for dem. Mens de fristede livet i det afgudsdyrkende land, lå Jehovas tempel i ruiner, der hørtes ingen larm af mennesker i Jerusalem, deres frugtbare jord var dækket med torn og tidsel, og vildæsler kunne uforstyrret boltre sig der.

20. (a) Hvordan fejlbedømte det gamle Babylon sin magt over Jehovas folk? (b) I kraft af hvad kunne de angrende israelitter vende hjem, og hvilken indflydelse fik dette på deres hjemland?

²⁰ I trods mod Jehova Gud holdt det afgudsdyrkende Babylon israelitterne fangne som i et fængsel. Som datidens verdensmagt, det tredje verdensrige på historiens skueplads, følte Babylon sig stærk nok til at hindre at det ødelagte Judas land nogen sinde igen blev beboet af den rivaliserende Guds, Jehovas, tilbedere. Babylon troede ikke at Jehova kunne opfylde sin profeti om at lade den persiske erobrer Kyros fremstå. Men da tiden var inde, viste denne erobrer sig på skuepladsen. Nøjagtig som forudsagt brød Kyros den nådeløse fangevogters magt og satte de israelitiske fanger i frihed. I 539 f.v.t. blev det babyloniske rige, der havde lagt Jehovas folks land øde, styrtet fra sin høje position som verdensmagt. Og i 537 f.v.t. blev Jehovas ånd udgydt fra det høje over de angrende israelitter. Styrket af Guds ånd og under ledelse af denne virksomme kraft fra den højeste Gud forlod den angrende rest israelitter Babylon og drog tilbage til deres ødelagte hjemland for at genopbygge Jerusalem og det hellige tempel. Efterhånden forvandlede de det øde land til en frugtbar egn der i skønhed kunne måle sig med Paradiset, Edens have.

21. Var denne begivenhed i fortiden den fuldstændige opfyldelse af profetien i Esajas, kapitel 32? Forklar.

²¹ Men var disse begivenheder for over 2500 år siden en endelig opfyldelse af Esajas’ profeti i det 32. kapitel? Nej! De var blot en mindre opfyldelse, som skulle beskrive en større og fremtidig opfyldelse der ville indtræffe her i det tyvende århundrede. Den endelige opfyldelse er indtruffet på dem som den samme Gud, Jehova, i dag anerkender som sit folk.

22. Hvilke våben blev brugt mod Jehovas kristne vidner under den første verdenskrig, og hvorfor rasede nationerne imod dem?

²² Dette folk består af de kristne bibelstudenter der siden 1931 har været kendt under navnet Jehovas Vidner. Under den første verdenskrig oplevede de i åndelig forstand en katastrofe. Samtidig med den blodige krig der blev ført med dødbringende våben, blev der også ført en krig imod dem — af det symbolske „vilddyr“ som havde fået sin magt og sin trone og sin store myndighed fra „dragen“, Satan Djævelen. Denne krig blev ikke ført med bogstavelige våben, for bibelstudenterne var ubevæbnede og ufarlige. Der blev derimod benyttet politiske og juridiske våben imod dem, med det resultat at disse ubevæbnede, uskyldige kristne i mange tilfælde endog måtte gå i fængsel. (Åb. 13:3-7) De krigeriske nationer der udgjorde det symbolske vilddyr, rasede fordi de kristne vidner for Jehova forkyndte at Guds rige ved Kristus alene havde ret til at herske nu da „hedningernes tider“ var udløbet i det tidlige efterår 1914. — Luk. 21:24, da. aut.; Åb. 11:15-18.

23. Hvem blev de krigeriske nationer ophidset af, og hvilket mægtigt trekløver blev den lille rest af Rigets forkyndere overmandet af?

²³ De forbitrede nationer blev hidset op af de religiøse ledere i Babylon den Store, den falske religions verdensimperium, hvis rødder går helt tilbage til oldtidens Babylon. Inden for dette religiøse imperium var det først og fremmest kristenheden der æggede nationerne til at forfølge den lille rest åndelige israelitter. Denne harmløse, ubevæbnede mindretalsgruppe blev så at sige overmandet af de tre allierede, „vilddyret“, „dragen“ og „den falske profet“. Dette stærke trekløver lod i forening forkynderne af Rigets budskab føre i fangenskab i Babylon den Store. Hvad der derefter fulgte, og hvordan kapitel 32 i Esajas’ profeti nu fik sin endelige opfyldelse, vil vi behandle i det følgende.

[Illustrationer på side 77]

Et gudfjendsk trekløver