Elias ’bad om at det ikke skulle regne’

EN BØN der bedes af en retfærdig, en der står i et godkendt forhold til Jehova Gud, har megen kraft. Den giver resultater. (Jak. 5:16) Det belyste disciplen Jakob da han skrev: „Elias var et menneske med de samme følelser som vi, og dog bad han en bøn om at det ikke skulle regne; og det regnede ikke over landet i tre år og seks måneder. Og han bad igen, og himmelen gav regn og landet frembragte sin frugt.“ — Jak. 5:17, 18.

Selv om Elias var profet, var han som menneske ikke anderledes end alle andre retfærdige mennesker. Han havde de samme følelser, svagheder og ufuldkommenheder. Alligevel besvarede Jehova Gud hans bønner. Jehova vil ikke gøre mindre for sine tjenere i dag, når de retter anmodninger til ham i overensstemmelse med hans vilje.

Det kan nævnes at De hebraiske Skrifter ikke specielt siger at Elias „bad“ om det som Jakob nævner. Men der er vidnesbyrd om at han må have gjort det. Om det Elias foretog sig lige før den lange tørke hørte op, står der: „Elias gik op på Karmels top og bøjede sig til jorden med ansigtet mellem knæene.“ (1 Kong. 18:42) Ja, Elias indtog en stilling som tyder på at han henvendte sig til Gud i bøn. Han har højst sandsynligt rettet anmodninger til Gud i forbindelse med det han ved en tidligere lejlighed havde erklæret over for Akab: „Så sandt [Jehova], Israels Gud, lever, han, for hvis åsyn jeg står, i de kommende år skal der ikke falde dug eller regn uden på mit udtrykkelige bud!“ — 1 Kong. 17:1.

Som vi ved, skrev disciplen Jakob under inspiration, og derfor var han i stand til at omtale ting som havde fundet sted, selv om disse ting ikke direkte var nævnt i De hebraiske Skrifter. Elias’ bøn er et eksempel på dette.

Det Jakob skrev om Elias, skulle opmuntre os til at være udholdende i bønnen. Vi kan være forvissede om at Gud vil besvare vore bønner, ligegyldigt hvad vi beder om, hvis vi beder i overensstemmelse med det der er hans vilje. — Joh. 14:13, 14.