Spørgsmål fra læserne

● Kan en kristen hejse eller sænke et flag på sin arbejdsplads?

Hvis det ikke sker som led i en flagceremoni, er den enkelte kristne frit stillet til at træffe sin egen afgørelse, under hensyntagen til sin samvittighed og de lokale forhold.

Det er velkendt at mange betragter landets flag som et symbol der kræver en særlig ærbødighed. I opslagsværket The Encyclopedia Americana siges der: „Flaget er ligesom korset helligt. . . . I regler og regulativer for menneskets holdning til nationale faner benyttes stærke, udtryksfulde ord, som for eksempel ’tjeneste for flaget’, . . . ’ærbødighed for flaget’ og ’hengivenhed for flaget’.“ Ofte holdes der ceremonier hvor flaget er genstand for særlig hyldest.

Enhver har frihed til at afgøre om han vil tage del i sådanne ceremonier. Jehovas vidner er imidlertid overbevist om at Bibelens advarsel mod at vise hengivenhed for døde, materielle ting også må tages i betragtning her. (2 Mos. 20:4, 5; 1 Joh. 5:21) Mens Jehovas vidner respekterer andres ret til at gøre hvad de vil, deltager de derfor ikke selv i flagceremonier. Dog er de eksemplariske borgere der holder landets love. — Rom. 13:1.

Ofte vajer landets flag over offentlige bygninger og steder hvor folk samles, som for eksempel brandstationer, rådhuse og skoler. Da Jehovas vidner nærer respekt for myndighederne og de symboler der benyttes til at repræsentere myndighederne, har de intet imod at opholde sig i eller arbejde i bygninger hvor flaget hænger. Det kan ligeledes være at flaget forekommer på frimærker, nummerplader eller andre ting som fremstilles af statslige institutioner. Men det betyder ikke at den borger der benytter disse ting, nødvendigvis deltager i tilbedelseshandlinger over for flaget. Det væsentlige er ikke om flaget er benyttet eller afbildet, men hvad den pågældende gør, hvordan han optræder over for det.

Det sker at en der er ansat på et offentligt kontor får til opgave at hejse flaget om morgenen og at tage det ned om aftenen. Det kan være et led i en særlig ceremoni hvor flere personer står ret eller hilser flaget. I så fald er det forståeligt at den der ikke deltager i flaghilsenceremonier vil have samvittighedsgrunde til ikke at hejse eller sænke flaget — for at gøre dette ville være ensbetydende med at tage del i ceremonien. Det ville være at medvirke i ceremonien, ligesom musikere i et orkester ville medvirke ved at spille patriotisk musik.

Men i mange tilfælde er der ikke nogen ceremoni forbundet med den daglige hejsning eller nedtagning af flaget over en offentlig bygning. At flaget hejses kan blot være en rutinemæssig handling der hører med til at åbne bygningen om morgenen, nøjagtig ligesom man låser døre op, åbner vinduer for at få frisk luft ind, og så videre. Flaget betragtes da blot som et symbol der repræsenterer regeringen i det land bygningen ligger i.

I sådanne tilfælde er en kristen der bliver anmodet om at udføre denne opgave sammen med andre rutineopgaver, frit stillet til at træffe sin egen afgørelse. Én der befinder sig i denne situation vil måske på grund af sin samvittighed bede sin overordnede om at få en anden til at hejse og nedtage flaget. Men en anden kristen kan føle at han med god samvittighed kan hejse og sænke flaget, så længe det blot ikke sker som led i en ceremoni. Enhver som bliver anmodet om dette på sin arbejdsplads bør analysere både de lokale omstændigheder og sin egen bibeloplærte samvittigheds tilskyndelser. Derefter bør han træffe den afgørelse der vil sætte ham i stand til at bevare en ren samvittighed. — 1 Pet. 3:16.