Tak Jehova for hans miskundhed
„Lad dem takke [Jehova] for hans miskundhed, for hans underværker mod menneskens børn.“ — Sl. 107:8.
1, 2. (a) Hvad har vi hårdt brug for under vanskelige forhold? (b) Hvad mangler der ofte i denne henseende i verden i dag? (2 Tim. 3:1, 2)
HVOR er det rart hvis andre er loyale og trofaste mod én under vanskelige forhold. Hvis du selv, måske på grund af dine egne fejl eller svagheder, har været i en situation der har gjort dig modløs eller ked af det, forstår du hvor meget det betyder hvis andre, af uselvisk hengivenhed for dig, venligt har overset dine fejl og er kommet dig til undsætning og har hjulpet dig ud af dine vanskeligheder.
2 Det bibelske ordsprog udtrykker det således: „Ven viser kærlighed når som helst, broder fødes til hjælp i nød.“ (Ordsp. 17:17) Sådanne eksempler på en godhed der udspringer af uselvisk hengivenhed, er desværre ikke almindelige i dag. Somme tider kan endog de mennesker man anser for sine venner, forvolde én den største skade. (Ordsp. 18:24) På den anden side er der også mange som forsømmer at påskønne den uselviske godhed der vises dem. Mange mænd hvis hustruer er loyale og hengivne, tager dette for givet og viser sjældent taknemmelighed for den kærlige interesse der vises dem, og det samme gælder mange hustruer i deres holdning over for deres mænd. Men hvilken glæde bringer det ikke når en sådan uselvisk godhed vises og modtages med taknemmelighed!
3. Hvem viser salmisten er den bedste ven vi kan have?
3 Den godhed mennesker kan vise, er meget lille i sammenligning med den der vises af Ham hvis venskab vi især skulle tragte efter og værdsætte. Om ham sang salmisten: „Lov [Jehova], thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!“ — Sl. 107:1.
En dyrebar egenskab
4, 5. (a) Hvad ligger der i ordet „miskundhed“? (b) Hvordan viser Jehova miskundhed? (Sl. 86:15, NW)
4 Hvad er Jehovas „miskundhed“, der omtales her i Salme 107? Denne egenskab omfatter kærlighed, en udadvendt kærlighed der viser interesse for andre. „Miskundhed“ (eller, som New World Translation siger, „kærlig godhed“) er oversat fra det hebraiske ord heʹsed, som indeholder tanken om en godhed eller hensyntagen der udspringer af kærlighed. Men det er ikke alt. Professor R. E. Perry bemærker at heʹsed „udtrykker en indstilling hos enten Gud eller mennesker som udspringer af et gensidigt forhold“, og det „betegner ’godhed’ eller ’hjælp’ fra en højerestående. . . . Den vigtigste bibetydning af [he’sed] er ’loyal kærlighed’“. Guds kærlige godhed eller miskundhed omfatter altså trofasthed eller troskab. Ifølge Revised Standard Version siger Salomon at Jehova viste hans fader David „stor og urokkelig kærlighed [eller: kærlig godhed, NW]“. — 2 Krøn. 1:8; se også Anden Samuelsbog 9:1-7.
5 Jehova viser derfor ikke sin miskundhed på en tilfældig måde, sådan som en lunefuld jordisk konge måske viser sin gunst. Hans miskundhed er snarere forbundet med stabilitet og loyalitet. Denne egenskab er dyrebar for Jehova, og han er glad for at vise den, især over for dem der er trofaste. De der er genstand for den, bør også betragte den som dyrebar. Med rette kunne David skrive: „Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud! Og menneskebørnene skjuler sig i dine vingers skygge.“ — Sl. 36:8.
6. Hvorfor bør vi ransage os selv i forbindelse med Jehovas miskundhed?
6 En grundlæggende lov for det fysiske univers er at der for hver aktion eller handling altid er en tilsvarende, modsat rettet, reaktion. Dette gælder dog ikke nødvendigvis i forbindelse med åndelige anliggender. Vi kunne spørge os selv: Hvordan er min reaktion på Guds miskundhed? Mange synes måske at det er svært at svare på dette spørgsmål, da de finder udtrykket „miskundhed“ temmelig abstrakt. Men har du nogen sinde tænkt på konkrete tilfælde hvor du er blevet berørt af Guds miskundhed? Ved at gøre dette vil du i høj grad forøge din værdsættelse af hans miskundhed, og det vil drage dig nærmere til ham.
En Gud der er god mod alle
7. Begrænser Jehova sin godhed til at omfatte dem der står i et godkendt forhold til ham?
7 Selv om Jehova viser sin loyale kærlighed eller „miskundhed“ mod dem der står i et godkendt forhold til ham, betyder det på ingen måde at han er uvenlig mod dem der ikke står i et sådant forhold til ham. Da Guds søn var på jorden sagde han: ’Den Højeste er venlig mod de utaknemmelige og onde. Vær fortsat barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig.’ (Luk. 6:35, 36) Apostelen Paulus kunne sige til de afgudsdyrkende folk i Lystra at Gud ’ikke havde ladet sig være uden vidnesbyrd, idet han havde gjort godt, havde givet dem regn fra himmelen og frugtbare tider, havde mættet deres hjerter med føde og glæde’. (Apg. 14:17) Alt dette var ufortjent godhed fra Guds side, et udtryk for hans store barmhjertighed mod menneskeheden i almindelighed.
8. (a) Hvordan giver det Gud har skabt, os grund til at takke ham? (Sl. 33:5) (b) Hvilke mere tungtvejende grunde har vi?
8 Hvor er det let at tage det vi har, for givet. Vi burde spørge os selv: Hvordan kan man beskrive himmelens farve eller en blomsts skønhed for en blindfødt? Hvis én aldrig har kunnet høre, kan man da forklare ham hvad det vil sige at høre — at opleve fuglesang, at samtale, at lytte til god musik? Evnen til at kunne se og høre, en evne vi næsten alle har, er i sandhed en velsignelse. Men hvor ofte giver vi udtryk for taknemmelighed mod Gud, Skaberen, for denne evne? (Ordsp. 20:12; 2 Mos. 4:11) Der er dog langt mere tungtvejende grunde til at vi burde takke og prise Jehova. Disse grunde findes i hans storslåede foranstaltninger som gør det muligt for os at komme i et godkendt forhold til ham. Derved bliver vi ikke blot genstand for hans godhed mod menneskeheden i almindelighed, men kan også blive genstand for hans loyale kærlighed, hans miskundhed, som han viser mod de mennesker der har reageret velvilligt på hans barmhjertige foranstaltning og som taknemmeligt tjener ham. — Sl. 107:8.
9. Hvilken situation havde hedningerne i Efesus befundet sig i, og hvordan blev nogle af dem kristne?
9 Apostelen Paulus skrev at de hedninge-kristne i det gamle Efesus engang var „uden Kristus, udelukkede fra Israels stat og fremmede for løftets pagter, og [de] havde intet håb og var uden Gud i verden“. (Ef. 2:11, 12) Fordi det var Guds vilje at både jøder og hedninger skulle have lejlighed til at tage imod Kristus, gik budskabet om forligelse ud til hedningerne. (Ef. 2:16; Kol. 1:21, 22; 2 Kor. 5:18-21) Dette var en ganske særlig grund for dem til at takke Gud for hans barmhjertighed.
10. Hvordan har vi på lignende måde erfaret Jehovas ufortjente godhed?
10 Har du mindre grund til at takke Gud? Tænk på de millioner af mennesker på jorden der stadig er forblindet af fejlagtige religiøse læresætninger. (2 Kor. 4:3, 4; Matt. 15:8, 9, 14) Engang havde du måske heller ikke noget håb og var uden Gud i verden, men nu kender du sandheden fra Guds ord og kan tjene ham. Takker du regelmæssigt Gud for at han lod dig lære sandheden at kende og blive hans ven?
11. Hvordan viste Jehova sin godhed mod hedninger som enkeltpersoner i det gamle Efesus?
11 Lad os gøre det endnu mere personligt. Da sandheden nåede efeserne var mange af dem sandsynligvis som indbyggerne i det gamle Korint, nemlig ’utugtige, afgudsdyrkere, ægteskabsbrydere, mænd der brugtes til unaturlige formål, tyve, havesyge, drankere, spottere og udsugere’. (1 Kor. 6:9-11) Men der kunne vises dem barmhjertighed fordi Jehova havde sendt sin søn for at denne med sit offer skulle tilvejebringe et grundlag for tilgivelse af synder. Paulus mindede derfor efeserne om at deres overtrædelser var blevet tilgivet „efter hans ufortjente godheds rigdom“. (Ef. 1:7) Var Guds villighed til at tilgive deres synder ikke et storslået udtryk for ufortjent godhed? Hvad med os?
12, 13. (a) Hvad er vi hver især klar over i forbindelse med vores egen fortid, som antydet i Titus 3:3-5? (b) Hvilken personlig grund har vi da til at takke Jehova?
12 Vi kender hver især vores egen fortid. Vi er sikkert klar over mange synder som vi har begået og som vi har behøvet tilgivelse for, for ikke at tale om det utal af synder som vi ikke kan huske. Det burde gøre et dybt indtryk på os at tænke på dette: Gud har i sin barmhjertighed og kærlighed været villig til at tilgive os. Det er et udtryk for hans godhed mod os, en godhed han har vist os fordi vi har taget imod Kristi offer og lægger tro for dagen. Forestil dig at du har fået et nyt sæt tøj som du er særlig glad for, men første gang du har det på spilder du på det. Bekymret bringer du det til renseriet og håber at pletten kan fjernes. Senere henter du tøjet. Se! Pletten er væk! Bliver du ikke glad, ja taknemmelig? Hvordan bør vi da ikke betragte det at Jehova har tilgivet os de synder vi før var mærket af — et storslået udtryk for Guds ufortjente godhed? — Sl. 103:3, 12-14; 4 Mos. 14:19.
13 Der er ingen tvivl om at vi har grund til at takke og prise Gud for denne ufortjente godhed. Men efter at vi er blevet en del af hans folk, hans kristne tilbedere, har han også vist os sin loyalitet på mange andre måder, idet han er kommet os til undsætning med sin enestående miskundhed.
Mod sit folk som gruppe betragtet
14. Hvordan kan vi ellers finde grunde til at takke Jehova?
14 Jehovas tilbedere har længe erfaret hans loyale kærlighed. Ved at undersøge nogle af de bibelske eksempler herpå, vil man uden tvivl finde yderligere grunde til at takke ham.
15. Hvordan udfriede Jehova israelitterne fra trældommen i Ægypten?
15 Anden Mosebog beretter om hvordan Jehova førte sit folk ud fra trældommen i Ægypten og til vestbredden af Det røde Hav. Dér skilte han mirakuløst vandet så de flere millioner israelitter og deres ledsagere kunne komme sikkert over. Da ægypterne prøvede at hindre Jehovas udfrielse, brugte Jehova de samme vande til at udslette dem alle, selv den mægtige Farao. (2 Mos. 14:21-30; Sl. 136:1, 10-15) Hvordan ville du have reageret hvis du havde været sammen med Guds folk?
16. Hvordan reagerede israelitterne?
16 Da Moses og israelitterne var kommet i sikkerhed på den anden bred, takkede de Jehova i sang med ordene: „Hvo er som du, herlig i hellighed, . . . Du leded i din miskundhed det folk, du genløste, du førte det i din vælde til din hellige bolig.“ (2 Mos. 15:11-13) Det at Gud ledede og udfriede dem, indgav dem tillid til at han ville fortsætte med at gøre dette lige til de kom ind i det forjættede land. (2 Mos. 15:17) Guds handling var ikke bare et udtryk for hans magt men også for hans miskundhed, som de takkede og priste ham for.
17. Hvilke paralleller til dette kan vi finde i den måde Gud handler med sit folk på i dag?
17 Reagerer du på lignende måde? Nu synes du måske ikke at Gud direkte har grebet ind og udvirket en sådan udfrielse i vor tid. Men hvad så med de mange nutidige tilfælde hvor sande tilbedere er blevet befriet for begrænsninger og forbud eller er blevet udfriet fra forfølgelse? Når du hører om sådanne ting, er du så tilbøjelig til kun at vise det overfladisk interesse før du igen lader dig optage af dagliglivets anliggender? For eksempel kan Jehovas vidner i Spanien, Portugal og Grækenland, der i mange år har undervist og holdt møder „under jorden“ på grund af regeringsforbud, nu frit udføre deres bibelundervisningsarbejde. Giver det ikke grund til glæde? Er det ikke et vidnesbyrd om Jehovas miskundhed? Gud kunne have ladet de eksisterende forhold fortsætte. Men det var hans vilje at lade disse forandringer indtræffe. Reagerer du som israelitterne, idet du takker og priser Jehova fordi han således har vist sin miskundhed? Har du fortalt andre om disse udfrielser og derved lovsunget Jehovas miskundhed? — Kol. 3:16.
18. Hvordan har mange af os som enkeltpersoner oplevet lignende udtryk for miskundhed? (Sl. 22:5, 8, 9)
18 Endvidere har du sikkert selv haft oplevelser der på lignende måde giver dig grund til at takke Jehova for hans miskundhed. Er du, for eksempel, blevet latterliggjort fordi du har holdt fast ved kristne principper? Det kan være sket fordi du ikke har villet bære dig uærligt ad på dit arbejde, snyde i skolen eller deltage i nabosladder. (Ef. 6:5-8; Hebr. 13:18; 1 Tim. 5:13) Eller nogle har måske lagt pres på dig for at tvinge dig til at gå på kompromis med hensyn til din gudsdyrkelse. (Dan. 3:16-18; Åb. 18:4, 5) Denne modstand var ikke behagelig, vel? Men med tiden er den måske hørt op. Dine modstandere er måske blevet trætte, eller de er kommet til at respektere dig fordi du følger Bibelens principper. Men det vigtigste er at du har hævdet Guds suverænitet ved at gøre hvad der er ret i Jehovas øjne, og han har hjulpet dig til at stå fast indtil udfrielsen kom. Er dét ikke et udslag af hans miskundhed som du bør takke og prise ham for? — Sl. 22:23, 26; 23:6.
19. Hvilken lovprisning gav det anledning til da det omsider lykkedes kong David at bringe pagtens ark til Jerusalem?
19 Bibelen indeholder mange andre historiske eksempler på Guds miskundhed. Ofte drejer det sig om tilfælde hvor Jehova fremmede den sande tilbedelse. Et godt eksempel på dette har vi i forbindelse med den hellige kiste der kaldtes „pagtens ark“ og som repræsenterede Jehovas tilstedeværelse i Israel. (2 Mos. 25:10-22) Efter at israelitterne var gået ind i det forjættede land, stod arken i mange år ikke i tabernaklet i Silo, men i Kirjat-Jearim. David ønskede at bringe den til Jerusalem, hvor han sad på Jehovas trone. Hans første forsøg på at gøre det slog fejl. (1 Krøn. 13:1-14) Men omsider bragte han arken, behørigt båret af levitter, til Jerusalem. (1 Krøn. 15:1-28) Denne store begivenhed gav anledning til følgende lovprisning: „Lov [Jehova], thi han er god, og hans miskundhed varer evindelig!“ — 1 Krøn. 16:1, 8, 34-36.
20. Hvad kan vi betragte som et lignende udtryk for miskundhed i dag?
20 Reagerer du på samme måde når der tages nye skridt som fremmer den sande tilbedelse? (Es. 2:2, 3) Måske bliver der truffet en ny foranstaltning som bevirker at mange flere kan lære Jehova at kende. Det kan være der bliver udgivet en ny bog til brug ved undervisning i Bibelens sandheder. Eller der kan udkomme en særlig udgave af Vagttårnet eller Vågn op! som tager sigte på at overbevise en bestemt slags mennesker om nødvendigheden af at tjene Gud. Eller der kan blive indført en forbedret ordning vedrørende dem der i åndelig forstand er ældste i menigheden. Reagerer du som David gjorde, idet du takker Jehova for hans miskundhed i forbindelse med at fremme den sande tilbedelse? Det er der afgjort grund til at gøre.
21. Hvilket byggearbejde betragtede de sande tilbedere i 536 f.v.t. som et udtryk for Guds miskundhed?
21 Med din egen situation i tanke kunne du betragte endnu et bibelsk eksempel. I den anden månemåned (april/maj) i 536 f.v.t. begyndte de jøder der var vendt hjem fra landflygtigheden i Babylon at genopbygge Jehovas tempel i Jerusalem. De havde ikke udfriet sig selv fra Babylon, og de havde heller ikke selv fået ideen til at genopbygge templet. Æren tilfaldt Jehova. (Ezra 1:1, 5) Kunne de tage let på byggeprogrammet? Vi læser: „Bygningsmændene lagde grunden til [Jehovas] helligdom, . . . og de [præsterne og levitterne som stod og så til] stemte i med lov og pris for [Jehova] med ordene ’thi han er god, og hans miskundhed mod Israel varer evindelig!’ Og hele folket brød ud i høj jubel, idet de priste [Jehova], fordi grunden var lagt til [Jehovas] hus.“ — Ezra 3:10, 11.
22. Hvilke tilsvarende situationer kan forekomme i dag, og hvordan bør vi reagere på dem? (Ezra 3:1; Sl. 149:1)
22 Men hvad med i dag? Din menighed har måske tidligere holdt møder i et lejet lokale, men har nu bygget sin egen rigssal. Eller måske har din menighed for nylig udvidet eller istandsat rigssalen. Eller mødedeltagelsen er måske blevet forøget, idet flere nyinteresserede familier er kommet til. Eller mange i menigheden er måske blevet tilskyndet til at deltage i hjælpepionertjenesten. Ser du Jehovas hånd i sådanne ting, og anerkender du at det er ham der har virket til fremme af det og som har udgydt sin ånd og udøst sin velsignelse? Ja, erkender du at sådanne fremskridt er et udslag af Jehovas overvældende store miskundhed? Og glæder du dig over dem?
23. Hvilken slutning kommer vi til i Guds handlemåde med os? Hvad vil vi komme nærmere ind på i næste artikel?
23 Kristne har afgjort utallige grunde til at takke og prise Jehova for hans miskundhed: Den kommer til udtryk i forbindelse med hans erklærede hensigt, der er til gavn for alle mennesker i hans skaberværk. Den kommer til udtryk over for os som enkeltpersoner. Og vi har erfaret hans miskundhed som en del af hans folk. Men hvordan kan du rent praktisk sige Jehova tak for hans miskundhed? Det kommer vi nærmere ind på i den næste artikel.