En bog der har sat sit præg

DER findes en bog, skrevet af østerlændinge, som uden tvivl har øvet større indflydelse på menneskeheden end nogen anden bog. Hele bogen eller dele af den er blevet oversat til mere end 1600 sprog. Ja, det er på grund af denne bog at mange enkeltpersoner og endda hele folkeslag har lært at læse! Stammer og folk som før ikke havde noget skriftsprog, har fået det ene og alene fordi denne bog er blevet oversat til deres tungemål. Denne enestående bog er Bibelen.

Det er ganske forbløffende at Bibelen er blevet accepteret af millioner af mennesker fra alle racer og nationer. Der ligger århundreder mellem os og de begivenheder der skildres i Bibelen. Også geografisk er der stor afstand mellem de fleste bibellæsere og de bibelske begivenheder. Og dog har de hellige skrifter appelleret til menneskers hjerte på en måde som ingen anden bog.

Om dette skriver Charles D. Eldridge følgende i bogen Christianity’s Contributions to Civilization: „Bøger bliver sjældent populære i andre lande end det de er skrevet i; de er som træer der ikke kan tåle den belastning det er at blive omplantet; selv om bøger udgives under gunstige omstændigheder, og bliver godt modtaget i ét land, overlever de sjældent forandringen til de andre, sociale, uddannelsesmæssige, politiske eller religiøse forhold der råder i andre lande. Men det gælder ikke Bibelen; den er blevet omplantet til hver eneste jordbund under solen, uden i nævneværdig grad at have mistet kraft og ynde.“

En væsentlig grund til at Bibelen appellerer til alle stammer, folk og racer, er at den beskriver livet på en meget realistisk måde — med dets glæder og sorger, dets sejre og nederlag, fremgang og tilbagegang, kærlighed og had. I indledningen til bogen The Greatest Book in the World siger T. H. Darlow det på denne måde: „Der er én Bog, og kun én, som spænder over alle højder og dybder i menneskets natur. Bibelen hører med til de elementære ting — ligesom himmelen, blæsten og havet, ligesom brød og vin, ligesom små børns kys og tårerne ved graven — som aldrig går af mode eller forsvinder, simpelt hen fordi de er en del af vor fælles arv.“

Man forestiller sig næppe hvilket præg Bibelen har sat på lærdom og litteratur, for eksempel i den engelsktalende verden, der tæller omkring 358 millioner mennesker. John R. Green skriver i A Short History of the English People: „Hele Englands prosalitteratur, med undtagelse af Wyclifs glemte traktater, er opstået siden Tyndales og Coverdales oversættelse af Bibelen. Hvad landet i almindelighed angår, fandtes der ingen historieskildring, ingen romanfortælling, og næppe heller nogen poesi med undtagelse af Chaucers temmelig ukendte vers, dengang der blev givet ordre til at den engelske Bibel skulle lægges frem i kirkerne.“ William Shakespeare hentede megen inspiration til sine værker fra Bibelen. Det siges at „ingen forfatter har i større udstrækning tilegnet sig Skriftens tanker og gengivet Skriftens ord end Shakespeare“. Bibelen var også den mest fremtrædende bog i den engelske digter Shelleys begrænsede bibliotek.

I vort eget århundrede har den engelske romanforfatter Hall Caine sagt: „De dramatiske situationer der måtte være i mine bøger er ikke mit eget værk, men er hentet fra Bibelen. ’Dommeren’ er en beretning om den fortabte søn, ’Trællen’ er beretningen om Esau og Jakob, ’Syndebukken’ er beretningen om Eli og hans sønner, . . . og ’Manboen’ er beretningen om David og Urias.“

Den amerikanske humorist og redaktør Thomas L. Masson har sagt følgende om Bibelens indflydelse på litteraturen: „Den er fundamentet for hele vor litteratur, og hvis man vil vide noget, må man derfor gå til Bibelen. . . . Den er for stor til at kunne indpasses i noget system, den omspænder mennesket selv og alle dets tanker. Den er i realiteten et stort galleri af mesterlige personportrætter.“

Det er derfor meget betegnende når 1971-udgaven af Encyclopædia Britannica beskriver Bibelen som „sandsynligvis den mest indflydelsesrige samling bøger i menneskehedens historie“. Videre siges der: „Uanset hvad man måtte mene om Bibelens indhold, har den spillet en sådan rolle for hele den vestlige kulturs opståen og for udviklingen af mange af østens kulturer, at i det mindste et vist kendskab til dens litteratur og historie hører uløseligt med til almindelig dannelse i den engelsktalende verden.“

Ikke alene betydelige litterære værker på engelsk, men også store værker på de fleste andre sprog der tales i vesten, er blevet påvirket af Bibelen. Den tyske digter og litteraturkritiker Heinrich Heine følte sig tilskyndet til at sige: „Alle udtryk og idiomer som findes i Lutherbibelen er tyske. Forfatteren må blive ved med at bruge dem. Og da denne bog er i de fattigste menneskers eje, behøver de ikke at være særlig lærde for at kunne udtrykke sig i litterær form.“ Mange tyske ordsprog er hentet fra Bibelen, og Luthers oversættelse danner grundlag for litterært tysk.

To berømte mænd inden for tysk litteratur, Johann Wolfgang von Goethe og (igen) Heinrich Heine, har fremsat bemærkelsesværdige udtalelser om Bibelens betydning for deres eget arbejde. Goethe sagde: „Det er troen på Bibelen, frugten af dyb meditation, der har tjent som rettesnor for mig i moralsk og litterær henseende. — Jeg har fundet at den er en sikker investering der yder en høj rente.“ Heine udtalte sig i samme retning: „Min oplysning skyldes ene og alene at jeg har læst i en bog. — En bog? Ja, og det er en enkel gammel bog, fordringsløs som naturen selv, og lige så naturlig; en bog der virker simpel og ligetil som solen der giver os varme, som brødet der giver os næring; en bog der betragter os med samme bedrøvede og hengivne blik som en gammel bedstemoder der selv daglig læser i bogen med kærlige, skælvende læber, og med brillerne på næsetippen. . . . Og navnet på denne bog er ganske enkelt Bogen, Bibelen.“

Hvordan kunne omkring fyrre mænd, der levede over en periode på cirka 1600 år, frembringe en sådan bog, et værk der har været en stadig inspirationskilde i mange hundrede år efter sin fuldførelse og stadig er det i dag? Ingen af disse mænd tog selv æren for det de skrev. Deres hensigt var ikke at formidle deres egne tanker, men et budskab fra Jehova Gud, kilden til deres inspiration. Salmisten David erklærede: „Ved mig talede [Jehovas] Ånd, hans ord var på min tunge.“ (2 Sam. 23:2) Underbygger Bibelens enestående natur ikke denne udtalelse? Fortjener denne bog da ikke den største opmærksomhed fra vor side?

[Ramme på side 363]

Bibelen

Appellerer til folk af alle nationer

Nu på mere end 1600 sprog

På grund af den har folkeslag lært at læse

At mange sprog har et skriftsprog skyldes udelukkende denne bog

„Sandsynligvis den mest indflydelsesrige samling bøger i menneskehedens historie“

„Fundamentet for hele vor litteratur“