Stol på Jehova, ikke på mennesker
„At ty til [Jehova] er godt fremfor at stole på mennesker.“ — Sl. 118:8.
1, 2. (a) Hvor mange stoler i dag helt og fuldt på Jehova, og hvorfor forholder det sig sådan? (b) Hvem stoler på at Jehova kan skabe bedre forhold?
I DAG er der kun få der stoler helt og fuldt på Jehova Gud. Nogle tror ikke engang på at han er til. Andre anerkender måske nok Guds eksistens, men interesserer sig kun lidt for hvad der er hans vilje. Selv nidkære medlemmer af denne verdens kirkesamfund stoler ikke først og fremmest på Jehova, men sætter mere deres lid til religiøse traditioner eller religiøse ledere. De ligner meget de jøder om hvem apostelen Paulus sagde: „Jeg giver dem det vidnesbyrd at de har nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab; for da de ikke kender retfærdigheden fra Gud men søger at opstille deres egen, har de ikke underordnet sig under retfærdigheden fra Gud.“ — Rom. 10:2, 3.
2 Hvem kan skabe bedre forhold i fremtiden? De fleste sætter deres lid til menneskers bestræbelser og ikke til hvad Jehova vil gøre for menneskeheden. Kun en ganske lille minoritet af jordens fire milliarder beboere har omhyggeligt undersøgt de vidnesbyrd der findes om Jehovas eksistens og har påtaget sig det ansvar de har over for ham, så de lever deres liv i lydighed mod hans love. De sætter fuldstændig deres lid til ham, idet de ved at han vil indfri sit løfte om at indføre en retfærdig ny orden for menneskeheden. De siger ligesom salmisten i fortiden: „[Jehova], jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud.“ (Sl. 31:15) Og de følger Guds advarsel: „Sæt ikke eders lid til fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe!“ — Sl. 146:3.
3. Hvorfor skulle det ikke gøre os modløse at kun forholdsvis få stoler på Jehova?
3 Behøver de der stoler på Jehova at blive modløse fordi de er forholdsvis få i sammenligning med de fire milliarder mennesker der bor på jorden? Nej, for tal har aldrig været en målestok for hvad der er ret eller uret. Masserne har ofte taget fejl. Jesus Kristus sagde: „Gå ind ad den snævre port, for bred og rummelig er den vej der fører til undergangen, og det er mange der går ind ad den; men snæver er den port og trang den vej som fører til livet, og det er få der finder den.“ (Matt. 7:13, 14) Nej, tillid til massernes dømmekraft er ikke vejen gennem „den snævre port“ til livet i hele dets fylde. Der findes et utal af historiske vidnesbyrd om menneskers brudte løfter og om de ulykkelige følger det har fået for masserne blindt at følge skrupelløse ledere.
4. Hvad er vi nu bedre i stand til at afgøre, og hvorfor?
4 Især inden for de sidste hundrede år er det blevet åbenbart hvor tåbeligt det er at sætte sin lid til menneskers visdom. Nu da vi også har oplevet den moderne tidsalder med dens mange videnskabelige bedrifter, er vi bedre i stand til at undersøge resultaterne af det mennesker har udrettet. Vi kan stille det op mod det Jehova har udvirket, og derved tydeligere se hvad vi bør sætte vor lid til.
Videnskaben har vakt falske forhåbninger
5. Hvilken rolle har videnskabelige fremskridt spillet for de forhåbninger mange har gjort sig om en bedre verden?
5 Menneskehedens forhåbninger om en bedre verden blev i høj grad vakt af de videnskabelige fremskridt der begyndte i det forrige århundrede. Mange mente at menneskeheden var på vej ind i en herlig ny æra. Endelig, mente man, lå det nu inden for menneskenes rækkevidde at løse sådanne problemer som fattigdom, sult, arbejdsløshed, sygdom, alderdom og krig. Forfatteren Lewis Mumford skriver følgende om disse store forhåbninger:
„Man var af den formening at maskinen, på grund af dens rationelle udformning og dens fuldkomne ydeevne, nu var en moralsk kraft, ja selve den moralske kraft, der satte nye normer for hvad mennesket kunne udrette . . .
Man regnede med at der for enhver menneskelig svaghed eller defekt fandtes et hurtigvirkende mekanisk, kemisk eller medicinsk hjælpemiddel. Da det elektriske buelys blev indført, blev det endog tillidsfuldt hyldet som et forebyggende middel mod natlige forbrydelser.“
6. I hvilken udstrækning har videnskaben frembragt nogle hjælpemidler til gavn for mennesker?
6 Der er ingen tvivl om at videnskaben har bidraget med mange nyttige opfindelser. I mange lande sparer husmødre megen tid fordi de ikke længere behøver at vaske og sy i hånden, at lave mad på et gammeldags komfur, at henkoge til om vinteren eller at trække vand op fra en brønd. Videnskaben har af petroleum, kul og gas fremstillet elektricitet, der benyttes som drivkraft til vaske- og symaskiner, ovne, køleskabe, varmeanlæg og mange andre nyttige ting. Indendørs toiletter har erstattet de gammeldags wc’er i gården. Man har fremstillet traktorer med snesevis af hestekræfter. Malkemaskiner har lettet landmandens daglige arbejde. Lægevidenskabelige fremskridt har bidraget til at holde forskellige sygdomme i ave. Den højt udviklede teknologi med dens elektronhjerner og raketter, har endog gjort det muligt at sende mennesker til månen.
7. Hvordan har videnskaben skabt mange problemer?
7 Men selv om videnskaben har afhjulpet nogle problemer, har den også skabt mange. For eksempel har automobilen, der jo er et hurtigt og bekvemt transportmiddel, skabt problemer som ikke bliver løst. I storbyerne er der en enorm trafiktæthed og deraf følgende ærgrelse og irritation. Udstødningen er med til at forværre den industrielle forurening der hænger over mange byer. Bilen er desuden blevet en af de mest dødbringende opfindelser der nogen sinde er gjort. Ifølge De forenede Nationers blad World Health dør der hvert år omkring 250.000 mennesker som følge af trafikulykker. Millioner bliver kvæstet.
8. Hvordan har videnskabens indsats i krigsindustrien berørt vort århundrede?
8 En anden af videnskabens dårlige frugter er omtalt i bogen Great Events of the 20th Century, hvori det hedder: „Den store skabende kraft i det tyvende århundrede har uden tvivl været den fantastiske udvikling inden for videnskaben — og den er aldrig blevet dyrket så intenst som i krigstid.“ Tanks, flyvemaskiner, flammekastere, maskingeværer, undervandsbåde, raketter, atombomber og andre våben skylder videnskaben deres eksistens. Krigsvåben har kostet over 100 millioner mennesker livet i dette århundrede, flere end i nogen anden tidsalder. Men Bibelen siger advarende: „Ve dem, som går ned til Ægypten om hjælp og slår lid til heste, som stoler på vognenes mængde, på rytternes store tal, men ikke ser hen til Israels Hellige, ej rådspørger [Jehova].“ (Es. 31:1) Selv om videnskabens indsats i krigsindustrien har vist sig at være katastrofal, bruger nationerne nu en sum på 300 milliarder dollars om året på krigsforberedelser. Cirka 25 procent af alle videnskabsmænd i De forenede Stater og Sovjetunionen arbejder for krigsindustrien; mindre end en tiendedel promille arbejder for våbenkontrol eller nedrustning.
9. Har videnskaben løst de store problemer der plager menneskene?
9 Har videnskaben medvirket til at dæmme op for det stigende antal forbrydelser overalt i verden? Nej, for lovløsheden er taget til, nøjagtig som Guds profetiske ord har forudsagt at det ville ske i „de sidste dage“. (Matt. 24:12; 2 Tim. 3:1-5, 13) En statistisk undersøgelse peger på at der alene i De forenede Stater begås 37 millioner alvorlige forbrydelser hvert år, tre gange så mange som det antal der indberettes til politiet. Og selv om det er lykkedes lægevidenskaben at bekæmpe visse sygdomme, er der andre som man slet ikke har under kontrol. Antallet af hjertesygdomme har nået epidemiske højder, og det samme gælder kønssygdomme; kræft er blevet en af de største dødsårsager. Befolkningens sundhedstilstand er blevet forværret på grund af forureningen af luften, jorden og vandet, samt den kemiske behandling af fødevarerne. Videnskaben står desuden fuldstændig hjælpeløs over for sådanne svøber som alderdom og død. Den tilstand menneskeheden befinder sig i, er nøjagtig sådan som Guds ord beskriver: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden . . . trængte [således] igennem til alle mennesker.“ (Rom. 5:12) Trods alle den moderne videnskabs fremskridt siger tidsskriftet Parade: „Der findes flere analfabeter og flere sultende, fattige og arbejdsløse mennesker i verden end nogen sinde før.“
10, 11. (a) Hvordan giver nogle verdslige autoriteter udtryk for at videnskaben er slået fejl? (b) Hvilke nøjagtige udtalelser indeholder Bibelen om menneskers bestræbelser?
10 Vi kan således tydeligt se hvad den videnskabelige tidsalder har udvirket. Vi ved af egen erfaring hvad den har frembragt. Vi kan sige ligesom bogen Environmental Ethics: „Den nuværende teknologi er allerede slået fejl.“ Forfatteren Lewis Mumford har også udtalt: „Den opfattelse at mekaniske og videnskabelige fremskridt var en garanti for tilsvarende menneskelige goder . . . er nu blevet fuldstændig uholdbar.“ Og historikeren Arnold Toynbee har erklæret: „Vi har prøvet at lade maskinen styre os, og resultatet har været chokerende. . . . Det depraverede menneske kan næppe betros det farlige legetøj som dets laboratorier har udklækket.“
11 Vi kan nu tydeligt se hvad der er sket med jordens befolkning fordi den har sat sin lid til mennesker. Det er nøjagtig som Guds profet Jeremias har forudsagt: „Forbandet være den mand, som stoler på mennesker, og som holder kød for sin arm, hvis hjerte viger fra [Jehova].“ (Jer. 17:5) Følgende ord af den inspirerede salmist har også vist sig at være sande: „Dersom [Jehova] ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves.“ — Sl. 127:1.
Jehova er vor tillid værdig
12. Hvem er den eneste der fortjener vor tillid når det gælder det vigtigste i livet?
12 Som erfaringen har vist, er det tåbeligt at sætte sin lid til menneskers visdom når det gælder det vigtigste i livet. Vi kan ikke nære tillid til at mennesker kan løse de store problemer vi står over for. Det er Jehova, den almægtige Skaber, der alene har hjælpemidlet. Når det gælder så vigtigt et spørgsmål som hvem vi skal se hen til efter vejledning i disse kritiske tider, er det altså Jehova vi må vende os til. Ville du bruge et barns ubehjælpsomme kruseduller på et stykke papir som et kort du kunne rådføre dig med på en farlig rejse? Eller ville du sætte din lid til en ekspert der kendte ruten ud og ind? Hvis vi skal komme sikkert gennem disse „sidste dage“ og opnå det evige liv i Guds nye orden, er menneskers visdom en fuldstændig upålidelig rettesnor. Det er derfor Bibelen siger: „Velsignet være den mand, som stoler på [Jehova], og hvis tillid [Jehova] er.“ — Jer. 17:7.
13-15. (a) Hvordan vidner universet om Jehovas visdom og magt? (b) Hvorfor bør dette styrke vor tillid til Jehova? (Es. 40:28, 29)
13 Det Jehova har gjort i kraft af sin visdom og magt, indgyder os tillid. Når vi ser hvad han allerede har gjort og hvad han kan gøre, vokser vor værdsættelse af hans evne til at lede os og til at skabe en retfærdig ny orden. Selve det materielle univers er et udtryk for hvad Jehova er i stand til at gøre. Før kikkerten var blevet opfundet, regnede man med at de få tusind stjerner man kunne se med det blotte øje, var alt hvad der var. Men de første primitive kikkerter viste at der fandtes mange flere stjerner. De moderne instrumenter hvormed man nu kan se langt ud i universet, viser at der findes så mange milliarder stjerner at „himmelens hær ikke kan tælles“ af mennesker, sådan som Jeremias også sagde. — Jer. 33:22.
14 Man er blevet klar over at himmellegemerne ikke blot er spredt omkring på må og få. De er ordnet i grupper der kaldes galakser og som hver indeholder milliarder af stjerner og andet stof. Den galakse vi befinder os i hedder Mælkevejen, og man anslår at den indeholder cirka 100 milliarder stjerner som vores sol. Diameteren af vores galakse er blevet beregnet til omkring 100.000 lysår; og lyset bevæger sig med en hastighed af 9.500.000.000.000 kilometer om året! Og det er ikke alt. De nyere observationer man har foretaget, har ifølge tidsskriftet National Geographic, „gjort mennesker målløse“. Man har iagttaget så mange galakser at nogle astronomer mener at der findes ti milliarder; andre anslår tallet til at være 100 milliarder! Man har desuden opdaget at galakserne også er anbragt på en ordnet måde i forhold til hinanden. De er „organiseret“ i galaksehobe.
15 Universets umådelige udstrækning, dets orden og de nøjagtige love der styrer himmellegemernes bevægelser, har forbløffet adskillige videnskabsmænd. Som der siges i Science News: „Når kosmologerne tænker dybere over disse ting foruroliges de, for det virker ikke som om disse særlige forhold, denne præcision, kan være opstået ved en tilfældighed.“ Nej, universet er ikke opstået ved „en tilfældighed“. Den visdom, magt, lov og orden der kommer til udtryk i universet, skyldes alt sammen den store Skaber, Jehova Gud: „Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk.“ (Sl. 19:2) Jehova formår med lethed at gøre det som mennesker finder umuligt, endog at ’fastsætte stjernernes tal og give dem alle navn’. — Sl. 147:4.
16. Hvilken slutning bør nye opdagelser vedrørende livet på jorden få os til at drage?
16 Mange videnskabsmænd bliver også mere og mere betaget af den visdom der kommer til udtryk i de komplicerede livsformer på jorden. Science Digest har bragt følgende udtalelse: „Med de nye opdagelser der næsten daglig gøres inden for molekylærbiologien, bliver sandsynligheden for at livet begyndte ved et tilfælde stadig mindre, for ikke at sige umulig.“ En videnskabsmand har anslået at den genetiske kode der findes nedlagt i én menneskecelle ville fylde et leksikon på 1000 bind. Hvem har udtænkt alt dette? Et bindstærkt leksikon på en boghylde vidner afgjort om en intelligent forfatters eksistens. Det samme gør den forbløffende mængde oplysninger der med visdom er nedlagt i de komplicerede livsformer. Som Bibelen enkelt og sandfærdigt siger om Jehova Gud: „Hos dig er livets kilde.“ — Sl. 36:10.
17. Hvad bør ydmyge mennesker anerkende?
17 Ydmyge mennesker anerkender det som mange videnskabsmænd og andre ikke gør, nemlig at det er Jehova „som skabte og udspændte himlen, udbredte jorden med dens grøde, gav folkene på den åndedræt og dem, som vandrer der, ånde“. (Es. 42:5) Denne herlige Gud, der har lagt en sådan skaberevne og visdom for dagen, fortjener afgjort vor tillid. Det var det de fireogtyve ældste i synet i Åbenbaringsbogen gav udtryk for: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ — Åb. 4:11.
18, 19. (a) Hvordan er det Gud har gjort, i forhold til det mennesker har udrettet? (b) Hvilken indstilling bør vi have med hensyn til at stole på Gud eller på mennesker?
18 Når vi sammenligner det Gud har gjort, med det mennesker har udrettet, må vi derfor spørge: Hvem fortjener vor absolutte tillid? Afgjort ikke mennesker, alle deres videnskabelige bedrifter til trods. Den umådelige skade og forvirring de allerede har forvoldt på jorden, viser at de ikke har løsningen på livets problemer og at man heller ikke skal vente at de vil finde den. Som der siges i World Book Encyclopedia:
„Trods de store fremskridt videnskaben har gjort, har forskerne stadig mange uløste problemer. . . .
Botanikere ved stadig ikke nøjagtig hvordan fotosyntesen foregår. Biologer og biokemikere har endnu ikke fundet svaret på spørgsmålet om hvordan livet er opstået. Astronomer er endnu ikke nået frem til en tilfredsstillende forklaring på universets oprindelse. Læger og fysiologer kender ikke årsagen til kræft og ved ikke hvordan man skal helbrede denne sygdom eller de forskellige virussygdomme. . . . Psykologer kender ikke alle årsager til mentale sygdomme.“
19 Jehova, derimod, kender svarene på alt dette. Og som vi forstår, er han i besiddelse af den fornødne visdom og indsigt til at løse de problemer der hjemsøger menneskeheden. Bibelens advarsel er derfor i høj grad på sin plads: „Sæt ikke eders lid til fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe!“ (Sl. 146:3) De som elsker ret, som elsker livet, og som ønsker at forholdene skal blive bedre i fremtiden, vil i stedet være blandt dem som salmisten beskrev således: „De stoler på dig, de, som kender dit navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, [Jehova].“ — Sl. 9:11.
[Illustration på side 462]
Videnskabelige „fremskridt“ resulterer ofte i voldsom trafiktæthed, forurening, ærgrelse, irritation og en alt for tidlig død for mange