Åndelige højtider før og nu

JEHOVA GUD den Almægtige er vor store Skaber. Hans værk vidner om at han er en kærlig, viis og retfærdig Suveræn. Han ved bedre end nogen anden hvad vi som mennesker har brug for og hvad der vil gøre os lykkelige. Han har ikke alene skabt os med visse grundlæggende behov og ønsker, men har også sørget for at disse behov og ønsker kan opfyldes. — Sl. 104:24; 145:16-18.

Jorden er fuld af de ting Skaberen har frembragt for at dække vort fysiske behov — behovet for føde, klæder og husly. I sin kærlighed har han sørget for at dække vort følelsesmæssige behov — behovet for smukke syns- og lydindtryk, for kærlighed og venskab, og for de glæder og velsignelser man opnår i et lykkeligt familieliv.

På samme måde har Jehova Gud draget omsorg for at vi kan få vort forstandsmæssige og vort åndelige behov dækket — vor tørst efter kundskab og vor trang til at tilbede noget. Vi vil gerne vide hvorfor vi er til, hvor vi er kommet fra og hvor det bærer hen. Ja, vi vil gerne vide hvem vi skylder tak for alle livets velsignelser og hvordan vi bedst kan vise vor taknemmelighed. For at tilfredsstille dette grundlæggende behov hos os, har Jehova Gud lige fra begyndelsen gjort sin vilje kendt gennem sine udvalgte tjenere. I fortiden brugte Gud i særlig grad profeten Moses til at gøre sin vilje og hensigt kendt for menneskene.

En af de måder hvorpå Jehova Gud kærligt sørgede for at hans tjenere i fortiden kunne lære ham bedre at kende og kunne nyde andre åndelige velsignelser, var ved at indstifte sabbater og højtider for dem. Disse højtider vidnede om at Jehova Gud nærede kærlig omsorg for sit folk, ikke alene åndeligt, men også i mange andre henseender.

Årlige højtider i Jerusalem

Når vi ser tilbage, finder vi at nogle af højtiderne var særlig fremtrædende og havde særlig stor betydning, nemlig de tre store årlige højtider der blev fejret i Jerusalem, som var centrum for tilbedelsen af Jehova. Disse højtider er af speciel interesse for os på grund af deres profetiske betydning. „Tre gange om året skal alle af mandkøn hos dig stedes for [Jehova] din Guds åsyn, på det sted han udvælger.“ (5 Mos. 16:16) Vi finder at de havde visse grundlæggende træk fælles. Der skulle råde stor glæde: „Du skal være glad på din højtid . . . derfor skal du kun være glad.“ (5 Mos. 16:14, 15) Der blev også bragt mange ofre. Et vigtigt krav var at ingen måtte komme tomhændet; enhver kom med en gave i forhold til hvor meget Jehova havde velsignet ham i materiel henseende. (5 Mos. 16:16, 17) Og ved en af højtiderne, skulle Moseloven oplæses hvert syvende år. — 5 Mos. 31:10-13.

Den første af de tre store højtider var de usyrede brøds højtid. (5 Mos. 16:1-8) Den fulgte umiddelbart efter påskefesten og varede syv dage. De usyrede brød mindede israelitterne om at de havde forladt Ægyptens trældom i en sådan hast at de ikke havde haft tid til at syre dejen i deres dejtrug. (2 Mos. 12:33, 34) Hvad den profetiske betydning af denne højtid angår, skrev apostelen Paulus: „Vort påskeoffer, Kristus, er blevet slagtet. Lad os derfor holde højtid, ikke med gammel surdej, heller ikke med sletheds og ondskabs surdej, men med oprigtigheds og sandheds usyrede brød.“ — 1 Kor. 5:7, 8.

Derefter kom ugefesten eller pinsen. (5 Mos. 16:9-12) Den blev fejret syv uger senere, eller på den halvtredsindstyvende dag efter den 16. nisan. Da blev førstegrøden af hvedehøsten ofret. Festen varede kun én dag og var et billede på at førstegrøden af menneskeheden, de 144.000 medlemmer af Kristi åndelige legeme, blev købt ud af menneskeslægten. (Jak. 1:18; Åb. 14:4) Menigheden af disse 144.000, der også kaldes åndelige israelitter, tog meget passende sin begyndelse på den bogstavelige pinsedag. — Apg. 2:1; Gal. 6:15, 16; Åb. 7:4-8.

Den sidste af årets højtider var løvhyttefesten. (5 Mos. 16:13-15) Den fandt sted fra den femtende til den enogtyvende dag i årets syvende måned, og på den toogtyvende dag var der en festlig samling for Jehova. Denne højtid mindede israelitterne om at de boede i løvhytter under deres fyrre år lange rejse i ørkenen. Den blev også kaldt indsamlingshøjtiden, idet man samtidig fejrede at alle afgrøderne var kommet i hus. Et særligt træk ved denne højtid var at der blev svunget med palmegrene. Dette minder os om det syn hvori apostelen Johannes så den indsamlede ’store skare’ svinge med palmegrene og sige: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ (Åb. 7:9, 10) I dag er Jesus Kristus i færd med at indsamle denne ’store skare’ af sine „andre får“, som bliver forenet med hans „lille hjord“, så der blot bliver „én hjord“ under „én hyrde“, „den rigtige hyrde“. — Luk. 12:32; Joh. 10:14, 16.

Højtider i vor tid

Kristne i dag er ikke underlagt Moseloven og skal derfor ikke holde disse årlige højtider. Dog har Jehovas folk i nyere tid, især siden 1880erne, været samlet til mange glædelige åndelige højtider. En typisk sammenkomst af den slags i den første tid, blev holdt fra 16. til 18. juni 1900 i St. George’s Hall, Philadelphia, Pennsylvanien. I Zion’s Watch Tower for 1. juni 1900 blev det meddelt at hotelværelser kunne fås for en dollar (seks kroner) om dagen og måltider fra 15 cent (90 øre) og opefter, og at de der ikke havde råd, kunne få kost og logi gratis. I bladets udgave for 1. juli kunne man derefter læse at omkring 200 brødre havde været samlet den første dag, at nitten amerikanske stater og England havde været repræsenteret, at niogtredive voksne var blevet døbt og at det offentlige foredrag var blevet overværet af cirka 400.

Et særlig fremtrædende stævne var det der blev holdt i Cedar Point, Ohio, i 1919, kort efter at de ledende medarbejdere fra Vagttårnsselskabets hovedkontor var blevet løsladt fra det fængsel som de uretfærdigt var blevet indsat i. Deres tilstedeværelse ved dette stævne gav anledning til stor glæde, og det samme gjorde meddelelsen om det nye blad der skulle udkomme, The Golden Age (nu Vågn op!). I 1922 blev der holdt endnu et stævne i Cedar Point. Begejstringen ved dette stævne nåede et højdepunkt da broder J. F. Rutherford gav opfordringen: „Forkynd, forkynd, forkynd Kongen og hans rige!“ Dette var desuden det første af syv årlige stævner som svarede til de syv trompetstød og udgydelsen af de syv skåle der er profeteret om i Åbenbaringen 8:7 til 11:15 og 16:1-17.

Stævnet i Columbus, Ohio, i 1931 gav Guds tjenere grund til endnu større glæde. Her fik de nemlig at vide at de ikke længere blot skulle kendes som bibelstudenter, men som Jehovas Vidner. (Es. 43:10-12) Kritikere sagde hånligt: ’Det navn bliver ikke hængende.’ Men det blev hængende! Få år senere, i ’1935, var mange tusind af ’de andre får’ samlet ved stævnet i Washington, D.C., hvor de til deres store glæde fik at vide at de hørte til ’den store skare’ der omtales i Åbenbaringen 7:9-17. Meddelelsen om oprettelsen af den teokratiske skole i menighederne, som blev givet ved stævnerne i 1943 — selv i nogle af de lande der var underlagt krigsrestriktioner — gav også anledning til stor begejstring. Og i 1950, ved det første stævne på Yankee Stadium i New York, blev der udgivet en række publikationer som blev en stor hjælp i tilbedelsen af Jehova, især New World Translation of the Christian Greek Scriptures. Alle disse stævner har i sandhed været milepæle i Jehovas Vidners historie i nyere tid, og det samme kan siges om mange andre stævner der siden er blevet holdt.

Det største stævne Jehovas folk har været samlet til i nyere tid, var stævnet „Den guddommelige Vilje“ i New York i 1958. Det blev holdt på Yankee Stadium og det nærliggende Polo Grounds, og varede otte dage. Til det offentlige foredrag om søndagen kom der over en kvart million. Ved stævnerne i 1961 fik Jehovas vidner New World Translation of the Holy Scriptures i ét bind. Ved stævnerne i 1968 fik de på engelsk den bibelstudiebog der til dato har været til størst nytte for dem i deres arbejde, Sandheden der fører til evigt liv. Og ved de stævner der blev holdt i 1971, fik Jehovas tjenere præsenteret en ændret menighedsordning. Fra nu af skulle menighedens åndelige interesser ikke længere varetages af en menighedstjener og hans assistenter, men af mænd der var udnævnt til ældste eller tilsynsmænd. Nu kunne mange flere indviede mænd ’række ud efter et tilsynshverv’! (1 Tim. 3:1-7; Tit. 1:5-9) Ved stævnerne i 1976 og 1977 blev menighedsordningen yderligere tilpasset, og Guds folk blev forsynet med endnu flere bibelstudiebøger. Og nu ser Jehovas vidner ivrigt frem til de mange internationale stævner i 1978.

Begynd at træffe forberedelser til de internationale stævner i 1978-79

I 1978 og 1979 er der planlagt i snesevis af internationale stævner i hele verden. Hvis det er Jehovas vilje at disse stævner skal holdes, kan vi være forvisset om at han også denne gang vil ’åbne himmelens sluser’ og udgyde åndelige velsignelser i overmål over sit folk. (Mal. 3:10) Det vil naturligvis koste både tid, kræfter og penge at komme til disse stævner, men det vil være indsatsen værd. Jo mere tid, jo flere kræfter og jo flere penge vi må ofre for at overvære et eller flere af stævnerne, jo mere vil vi være tilbøjelige til at lytte opmærksomt til programmet, og jo mere vil vi blive belønnet for den indsats vi har gjort. Begynd derfor at lægge planer og at spare sammen med henblik på at overvære disse stævner. Rige åndelige velsignelser venter dig.

Ved alle stævner i lande hvor sproget ikke er engelsk, vil nogle af møderne blive holdt på engelsk til gavn for udenlandske gæster. Flere enkeltheder vil senere blive tilsendt de lokale menigheder.

Internationale stævner i 1978-79

DE FORENEDE STATER

Cincinnati, Ohio; Riverfront Stadium; 21.-25. juni

Dallas [Irving], Texas (kun spansk); Texas Stadium; 14.-18. juni

Detroit [Pontiac], Michigan; Silverdome; 21.-25. juni

Houston, Texas; Astrodome; 12.-16. juli

Lakeland, Florida (kun spansk); Lakeland Civic Center; 21.-25. juni

Los Angeles, Californien; Dodger Stadium (to stævner); 28. juni-2. juli; 12.-16. juli

Los Angeles, Californien (kun spansk); Dodger Stadium; 2.-6. august

Milwaukee, Wisconsin; County Stadium (to stævner); 14.-18. juni; 26.-30. juli

New Orleans, Louisiana; Superdome (to stævner) 14.-18. juni; 21.-25. juni

New York-området [E. Rutherford, New Jersey]; Giants Stadium; 28. juni-2. juli

New York City [Queens]; Shea Stadium; 12.-16. juli

New York-området [Elmont, New York] (kun spansk); Belmont Park Race Track; 2.-6. august

Philadelphia, Pennsylvanien; Veterans Stadium; 28. juni-2. juli

Pittsburgh, Pennsylvanien; Three Rivers Stadium; 26.-30. juli

St. Louis, Montana; Busch Stadium; 28. juni-2. juli

San Francisco, Californien; Candlestick Park; 12.-16. juli

Seattle, Washington; Kingdome; 26.-30. juli

Washington, D.C.; RFK Memorial Stadium; 14.-18. juni

(Næsten alle de nævnte datoer og steder er foreløbige og ikke endeligt fastlagt.)

ALASKA

Anchorage; Romig Auditorium (to stævner); 19.-23. juli; 26.-30. juli

CANADA

Montreal (fransk, engelsk, italiensk, græsk, portugisisk, spansk); Olympic Stadium; 5.-9.juli (foreløbigt)

Winnipeg (kun engelsk); Winnipeg Stadium; 12.-16. juli

Vancouver (kun engelsk); Empire Stadium; 19.-23. juli

Edmonton (kun engelsk); Coliseum; 23.-27. august

MELLEMAMERIKA (spansk)

Mexico; Mexico City; 25.-29. november

Guatemala; Guatemala City; 6.-10. december

Belize; Belize City (engelsk); 29. nov.-3. dec.

Honduras; San Pedro Sula; 29. november-3. december

El Salvador; San Salvador; 27.-31. december

Nicaragua; 30. december-3. januar 1979

Costa Rica; San José; 3.-7. januar 1979

Panama; Panama City; 6.-10. januar 1979

SYDAMERIKA

Colombia; Cali; 10.-14. januar 1979

Ecuador; Guayaquil; 19.-23. januar 1979

Paraguay; Asunción; 6.-10. januar 1979

Peru; Lima; 17.-21. januar 1979

Uruguay; Montevideo; 10.-14. januar 1979

Venezuela; Valencia; 27.-31. december

DE CARAIBISKE ØER

Barbados; Bridgetown (engelsk); 2.-6. august

Guadeloupe; Pointe-à-Pitre; 9.-12. august (fransk)

Antigua, Leeward Islands; St. Johns; 23.-27. august

Puerto Rico; San Juan; 16. august-3. september (tre spanske); 30. august.-3. september (engelsk)

ENGLAND OG IRLAND

Irland; Dublin; 12.-16. juli

England; Sheffield (to stævner); 5.-9. juli; 12.-16. juli. London (to stævner); 19.-23. juli; 26.-30. juli

Skotland; Edinburgh; 26.-30. juli

NORDEUROPA

Danmark; Idrætsparken, København; 5.-9. juli

Finland; Helsingfors; 12.-16. juli

Sverige; Stockholm; 19.-23. juli

MELLEM- OG VESTEUROPA

Holland; Rotterdam; 12.-16. juli

Østrig; Wien; 26.-30. juli

Belgien; Bruxelles; 26.-30. juli

Frankrig; Marseilles, Lille, Nantes; 26.-30. juli. Paris, Toulouse, Grenoble; 2.-6. august

Tyskland; München; 26.-30. juli. Düsseldorf; 29. juli-2. august

SYDEUROPA

Portugal; Lissabon; 2.-13. august (foreløbigt)

Spanien; Barcelona; 2.-6. august

Italien; Milano; 2.-6. august. Rom; 9.-13. august

DET FJERNE ØSTEN

Japan; Osaka (japansk); 2.-6. august

Korea; Seoul (to stævner) (koreansk); 4.-8. august; 9.-13. august

Hongkong; North Point (kinesisk); 12.-16. august

Taiwan; Taipei (kinesisk); datoer ikke fastlagt

Filippinerne; Manila (lokale sprog); 22.-26. august

ØERNE I STILLEHAVET

Honolulu; to stævner; 5.-9. juli; 12.-16. juli

Papua-Ny Guinea; Port Moresby; 31. august-3. september

Salomonøerne; Honiara; 7.-10. september

Fiji; Ba (fijiansk, engelsk); 28. november-3. december

New Zealand; Auckland (engelsk); 6.-10. december

Australien; Perth (engelsk); 9.-13. december. Sydney (engelsk); 11.-15. december

Ny Caledonien; Nouméa (fransk); 6.-10. december

Tahiti; Papeete (fransk); 13.-17. december

AFRIKA

Elfenbenskysten; Abidjan; 13.-17. december

Kenya; Nairobi; 27.-31. december